Spm. nr. S 615

9) Til social- og indenrigsministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S) :

Er ministeren enig med Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer (SaDS), der mener, at den største trussel for småøerne er problemstillingerne med færgedriften, og hvornår agter ministeren at indføre trafikal ligestilling efter landevejsmodellen, som Venstre tidligere har talt for?

Værsgo.

Mit spørgsmål lyder: Er ministeren enig med Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, der mener, at den største trussel for småøerne er problemstillingerne med færgedriften, og hvornår agter ministeren at indføre trafikal ligestilling efter landevejsmodellen, som Venstre tidligere har talt for?

Så er det ministeren

Tak for det. Vi skifter emne, kan man vist rolig sige, og til det vil jeg starte med lige at konstatere, at hele færgebetjeningen af de små øer er et kommunalt anliggende. Det er kommunen, som skal træffe beslutning om både sejlruter og fartplaner og takster osv., når det gælder besejlingen af den pågældende ø. Jeg mener faktisk, at det er et godt princip, at det netop er en kommunal beslutning, hvordan der skal prioriteres i forhold til færgedrift. Der er simpelt hen tale om en opgave, som jeg i hvert fald mener naturligt hører hjemme i det lokale nærdemokrati.

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen ønsker at skabe bedre vilkår for at bo og arbejde i hele Danmark, også på øerne, og her spiller færgerne selvfølgelig en afgørende rolle, når det drejer sig om at give et løft til turisterhvervet, og også når det gælder om at styrke bosætningen. Lavere færgetakster kan være med til at sikre, at øerne ikke hægtes af samfundsudviklingen.

Derfor har vi jo iværksat det her initiativ i forhold til at gøre det billigere at sejle til øerne, og det er derfor, vi præcis i går nåede i land med den her vækstaftale, som sikrer, at færgetaksterne for biler og passagerer vil kunne nedsættes markant. For med den her aftale bliver der nu afsat 95 mio. kr. årligt til at få sænket taksterne på personbefordringen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for svaret. Det, man så kunne se i går aftes på TV Syd, var et gammelt klip fra før sidste valg, hvor daværende formand for Landdistriktsudvalget, Hans Christian Schmidt, udtaler: Vi skal have den fulde landevejsmodel. Og det ville være ensbetydende med langt lavere priser på at sejle med færgerne. Der skulle være den samme pris for at køre på den blå landevej som på den sorte landevej, som vi plejer at sige. Vi har fået en udredning på, at det koster 281 mio. kr. Der må man så sige, at regeringen nu har fundet de 95 mio. kr. Der er jo et godt stykke op til de 281 mio. kr.

Så nu er mit spørgsmål til ministeren: Hvad er regeringens plan i forhold til det løfte, som Hans Christian Schmidt på daværende tidspunkt udtalte?

Ministeren.

Mit svar til det er, at jeg mener, at vi har taget et stort og rigtigt skridt i retning af landevejsprincippet med den her vækstaftale, hvor det altså lykkedes os at finde 95 mio. kr. årligt til netop at få sænket taksterne på passagerbefordringen. Jeg er helt med på, at det jo ikke er en hundrede procents indførelse af landevejsprincippet. Og så er der diskussionen om, hvorvidt der så er tale om et løftebrud, eller hvad der er. Jeg har også genset de her klip og hørt en klar politisk vision om, at det er i den retning, man gerne ville gå.

Når man overtager regeringsansvaret, begynder man at kigge i kassen. Det er noget af det første, man gør. Man foretager et kasseeftersyn. Det var det, regeringen gjorde i sommer. Og der må man konstatere, at den her kasse var mere end tom, så det der med at forestille sig, at man bare kan hive over 280 mio. kr. op årligt til så fra dag et at lave et landevejsprincip, er vanskeligt i virkeligheden. Jeg mener, at vi er kommet et rigtig godt stykke vej med de 95 mio. kr., som markant vil kunne sænke taksterne. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er ikke hundrede procent skridtet til indførelse af landevejsprincippet, men det er et stort og rigtigt og vigtigt skridt.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg er fuldstændig enig i, at det jo er et godt skridt. Jeg synes godt nok, at det er for lille, men det er jo et skridt i den retning. Jeg tror, at hvis man spørger alle medlemmerne i Landdistriktsudvalget, vil de sige, at vi skal have landevejsmodellen, og så må man se, hvor langt man kan komme. Vi har jo selv, da vi havde regeringsmagten, sagt, at vi kunne nå de 133 mio. kr. Nu har regeringen fremlagt de 95 mio. kr. Så kan man diskutere, om det er nok, eller om det ikke er nok. Det er der mange der har en mening om. Jeg har så i øvrigt ikke sagt løftebrud. Det var ministeren selv, der sagde det. Jeg sagde bare, at daværende formand for Landdistriktsudvalget, Hans Christian Schmidt, sagde: Vi går efter den fulde landevejsmodel.

Det er egentlig bare det, jeg så spørger ind til, altså om regeringen gør det, nemlig går efter den fulde landevejsmodel, og så hvornår det kommer til at ske. For jeg har respekt for, at man kigger i kassen og alt det her, men man må jo have en plan for det her, så man kan sige, hvornår vi skal nå til, at vi har den fulde landevejsmodel.

Ministeren.

Jeg vil gerne anerkende, at spørgeren ikke bruger den form for betegnelse, om end det er et ord, der bliver brugt meget og nogle gange også meget i flæng.

Vi har jo taget skridtet nu i retning af indførelse af landevejsprincippet. Det er rigtigt, at det ikke er det fulde skridt, men det er dog et skridt. Det har ikke været der før. Det har slet ikke været foretaget før. For nogle år tilbage blev der lavet en aftale om at sænke taksterne for godstransporten, og nu er der så lavet aftalen her om sænkelse af taksterne til passagerbefordringen, altså billetterne for passagererne. Jeg kan ikke stå her i dag og sige, om vi nogen sinde når i mål, altså når derhen, hvor vi kan sende over 280 mio. kr. af sted om året for at lave en præcis ligestilling mellem den sorte vej og den blå vej, men skridtet er taget i den retning, så vi er på rette spor. Jeg må skuffe spørgeren i forhold til at sige, hvornår man så er der. Ja, vi har da i hvert fald taget et skridt nu med de 95 mio. kr., og så må vi se, hvordan økonomien ser ud i årene, der kommer. Men nu er vi i gang.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nu har jeg fundet ud af, at man jo skal holde sig inden for de der 30 sekunder, så jeg vil stille et spørgsmål til ministeren, som er nemt at svare på, altså sådan et ja eller nej-spørgsmål. Når nu vi så når frem til de 95 mio. kr., skal de jo rulles ud på en eller anden facon, og jeg kan se, at vi skal starte her efter sommeren med på en eller anden måde at bruge de første 48 mio. kr. Så jeg kunne tænke mig at spørge om, hvordan teknikken bliver i forhold til det her med udmøntningen af de 95 mio. kr. og af de 48 mio. kr. Hvor stor bliver reduktionen? Kan ministeren sige noget om det? Og – det er sådan set vigtigt – vil alle øer og alle færger i kongeriget, som er omfattet af den her ordning, mærke en reduktion af priserne?

Ministeren.

Jeg tillader mig at sige, at det er lidt mere end et nej eller ja-spørgsmål. Men hvis jeg skal forsøge bare at give et kort svar på det, vil jeg starte med at konstatere, at vi har en historisk tradition for faktisk at have et godt og bredt samarbejde om færgeområdet. Og det, jeg gør, i forlængelse af den aftale, vi indgik i går med de øvrige blå partier, er, at jeg nu vil indkalde de øvrige politiske partier – det vil sige alle, der er med i det her – til en drøftelse af den nærmere udformning af den her ordning. For der vil skulle være tale om en lovgivningsproces, som skal udmønte ordningen også for de ikkestatslige ruter, og derfor vil det være at gå for meget i teknikrummet nu. Men jeg vil blot konstatere, at jeg ser frem til, at vi får en konstruktiv drøftelse af, hvordan vi konkret kommer til at udmønte den her nye pulje, sådan at den kommer de her mere end 30 ruter til gavn.

Så siger vi tak for dagens indsats til social- og indenrigsministeren, og også tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Vi går over til det næste spørgsmål, der er til justitsministeren, og spørgeren er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten.