Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
S 36
Offentligt
1552532_0001.png
Hvad er ministerens holdning til opfordringen fra EU-kommisionen om, at alle medlemslande
gennemfører de fornødne undersøgelser på nationalt plan for at sikre, at alle biler lever op til EU-
grænserne for emissionsværdier?
Vil ministeren således på baggrund af opfordringen tage skridt til at efterkomme den?
Hvad er ministerens holdning til at gennemføre stikprøvekontroller af bilers udstødning og
benzinøkonomi i forbindelse med de regelmæssige syn i synshallerne?
Hvad er ministerens holdning til, at EU’s krav til de tests, der gennemføres ved typegodkendelse af
nye bilmodeller, tilsyneladende er for slappe og ikke retvisende i forhold til ”normal” kørsel.
Vil ministeren på den baggrund rejse sagen i EU med henblik på at sikre pålidelige og retvisende
tests – både i forhold til emissioner og benzinøkonomi?
Begrundelse
Bilernes forurening har stor indflydelse på danskernes sundhed. Vi kan åbenbart ikke stole på
producenterne, og EU’s kontrolfunktion fungerer tilsyneladende heller ikke. Der skulle en
amerikansk miljøstyrelse til at opdage snyderiet.
Derfor bør vi nationalt indføre en løbende stikprøvekontrol med parametre som er vigtige for
Danmark. Det gælder såvel forurenende stoffer fra udstødningen, som bilernes påståede
benzinøkonomi, der jo giver store nedslag i den registreringsafgift, som tilgår staten.
Stikprøverne kan gennemføres, når bilerne alligevel er inde til syn, men kan også udbygges med
stikprøver for nye biler blandt bilforhandlerne.