Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
1592439_0001.png
TALE
19-01-2016
Beskæftigelsesministerens tale til samråd den 26. ja-
nuar 2016 om L 89 (kønsopdelt lønstatistik)
[Det talte ord gælder]
J.nr. 2015 - 3508
CAL
Samrådsspørgsmål A, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for regeringens væsentligste ar-
gument for den delvise tilbagerulning af lovgivningen om
kønsopdelt lønstatistik.”
Samrådsspørgsmål B, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S)
Spørgsmålets ordlyd:
”På baggrund af førstebehandlingen af lovforslaget bedes
ministeren oplyse følgende:
1) Hvilke administrative byrder virksomheder fritages for
såfremt L 89 vedtages,
2) hvilken ændring der vil ske i Danmarks Statistiks opgaver
og relation til virksomheder såfremt L 89 vedtages,
3) hvorvidt det fortsat er ministeriets vurdering, at man i den
nuværende lovgivning ikke yder tilstrækkelig sikkerhed for at
medarbejderes lønforhold holdes anonymt, samt baggrunden
for denne vurdering?”
Samrådsspørgsmål C, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Ministeren bedes uddybe, hvordan vedtagelsen af lov-
forslaget ”forbedrer… virksomhedernes kendskab til regler-
1592439_0002.png
ne om kønsopdelt lønstatistik”, som ministeren sagde under
førstebehandlingen af lovforslaget.”
Samrådsspørgsmål D, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Hvad er ministerens holdning til, at lovgivningen stiller ar-
bejdsgivere bedre end arbejdstagere idet informationer, der i
dag vil tilgå arbejdstagerne, fremover udelukkende vil blive
delt i det omfang arbejdsgiverne vurderer det ”væsentligt”?
Herunder bedes ministeren forholde sig til, hvilke konse-
kvenser informationsasymmetri mellem arbejdsgiver og ar-
bejdstager normalt har for vilkår og lønforhold for arbejds-
tagere.”
Besvarelse
Jeg vil gerne takke for muligheden for endnu engang at re-
degøre for regeringens forslag om at ændre reglerne for
kønsopdelt lønstatistik.
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, og jeg skal på forhånd
beklage, hvis mine svar lyder genkendelige.
Det skyldes, at jeg tror vi har været flere af emnerne igen-
nem allerede.
I samrådsspørgsmål A bliver jeg bedt om at redegøre for re-
geringens væsentligste argument for at ændre reglerne om
kønsopdelt lønstatistik.
Som jeg tidligere har redegjort for, vil regeringen med L 89
skabe et relevant og dueligt redskab til at belyse, om der på
en virksomhed er et ligelønsproblem.
2
1592439_0003.png
For regeringen mener ikke, at det giver mere ligeløn ude på
den enkelte virksomhed, at mange vil få tilsendt en lønstati-
stik for ansatte, der ikke udfører det samme arbejde.
På virksomheder, som ikke har mænd og kvinder, der udfø-
rer de samme arbejde, vil en kønsopdelt lønstatistik nemlig
ikke sige noget om, hvorvidt der er ligelønsproblematikker
på virksomheden.
Regeringen ønsker også at genskabe den tidligere sammen-
hæng mellem reglerne om kønsopdelt lønstatistik og reglerne
om information og høring af lønmodtagere.
På den måde udnytter vi den etablerede struktur for samar-
bejde mellem ledelse og ansatte. En struktur, som arbejds-
markedets parter har været med til at definere.
Derfor fremgår det klart af L 89, at kønsopdelt lønstatistik er
”til brug for information og høring af lønmodtagerne om løn-
forskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden”.
Lov om information og høring slår fast, at de oplysninger,
som lønmodtagerne skal høres om, om muligt skal foreligge
i skriftlig form.
Da de virksomheder, som er omfattet af reglerne om køns-
opdelt lønstatistik, vil modtage en sådan fra Danmarks Stati-
stik eller fra en arbejdsgiverorganisation eller selv vil udar-
bejde den, er der således taget højde for lønmodtagerrepræ-
sentantens mulighed for at få udleveret kønsopdelt lønstati-
stik.
Endelig fastholder vi, at virksomhederne som udgangspunkt
gratis får tilsendt en kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks
Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
3
1592439_0004.png
På denne måde kombinerer vi ønsket om at vende tilbage
niveauet i 2006-reglerne med den forbedrede service af virk-
somhederne, som understøtter, at virksomhederne efterlever
reglerne.
--o0o--
I samrådsspørgsmål B bliver jeg bedt om at oplyse, hvordan
virksomhedernes administrative byrder lettes, hvordan sam-
spillet bliver mellem virksomhederne og Danmarks Statistik
samt vurdere de gældende reglers sikring af medarbejdernes
anonymitet.
Mit svar til den første del af spørgsmålet bliver lidt en genta-
gelse af mit svar på LIU alm del spørgsmål 21.
Regeringen mener, at de gældende regler pålægger særligt de
mindre virksomheder unødvendige byrder, fordi der ikke i de
gældende regler er et krav om, at der skal være mænd og
kvinder med sammenlignelige arbejdsfunktioner på virk-
somheden for, at der skal udarbejdes en kønsopdelt lønstati-
stik.
Regeringen er grundlæggende uenig med den tidligere rege-
ring i, at det fremmer ligeløn på den enkelte virksomhed, at
der skal drøftes kønsopdelt lønstatistik på en virksomhed,
hvor der ikke er mænd og kvinder med sammenlignelige ar-
bejdsfunktioner.
Det er regeringens holdning, at lovgiver alene skal stille krav
til virksomheder, som konkret kan bidrage til at belyse even-
tuelle ligelønsproblemer på den enkelte virksomhed.
I modsat fald risikerer man, at en drøftelse af kønsopdelt
lønstatistik, der fx viser, at de enkelte faggruppers løn er for-
skellig, fører til misforståelser om, hvad lønstatistikken
egentlig viser og hvad den kan anvendes til.
4
1592439_0005.png
Denne type drøftelser mener regeringen er en unødvendig
byrde for de små virksomheder, da drøftelserne ikke efter
regeringens opfattelse bidrager konkret med at fremme lige-
lønssituationen på den enkelte virksomhed.
Forslaget fritager de små virksomheder for denne admini-
strative byrde.
Til den anden del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at L 89 ikke
umiddelbart indebærer anden ændring end, at færre virksom-
heder vil skulle have en dialog med Danmarks Statistik om
den lønstatistik, som de modtager.
Til det sidste spørgsmål vil jeg gentage det jeg sagde på sam-
rådet her i udvalget den 9. december 2015, nemlig, at
at spørgsmålet om anonymitet ikke er regeringens hovedbe-
grundelse for at føre reglerne tilbage til det niveau, der var i
2006-loven.
Regeringen har ønsket, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik
igen skal følge lov om information og høring af lønmodtage-
re.
Derudover har regeringen ønsket at genindføre kravet om, at
der skal være et vist antal mandlige og kvindelige lønmodta-
gere med sammenlignelige arbejdsfunktioner.
På den måde sikres et reelt sammenligningsgrundlag, når det
skal vurderes, om der er ligelønsproblemer på virksomheden.
Derudover er der det forhold, at når man opererer med grup-
per af tre personer af hvert køn, så er risikoen for, at en en-
keltpersons lønforhold – eller for eksempel forkert indberet-
tede lønoplysninger – kan ’skævvride’ statistikken, større.
5
1592439_0006.png
Efter min opfattelse er det egentligt et større problem end, at
små grupper med indekseret lønforskel teoretisk set ville
kunne udgøre et anonymitetsproblem.
Der er altså ikke ændret på vurderingen af de gældende reg-
lers beskyttelse af den enkelte lønmodtagers anonymitet.
Men som jeg også tilkendegav på samrådet her i udvalget
den 9. december 2015, så er jeg uenig i, at dette spørgsmål
på nogen måde er til hinder for, at regeringen kan beslutte en
anden tilgang til kønsopdelt lønstatistik end den tidligere re-
gering.
Det regeringen har sagt i forbindelse med ændringen af reg-
lerne er helt overordnet, at jo mindre virksomheder, og jo
mindre grupper, jo bedre kender de ansatte hinanden.
--o0o—
I samrådsspørgsmål C bliver jeg bedt om at uddybe, hvordan
vedtagelsen af lovforslaget ”forbedrer… virksomhedernes
kendskab til reglerne om kønsopdelt lønstatistik.”
Med dette mente jeg blot, at det forhold, at virksomhederne
fremover vil få tilsendt kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks
Statistik er en forbedring af servicen overfor virksomhederne
i forhold til 2006-reglerne, som vi med L 89 i stor udstræk-
ning vender tilbage til.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at reglerne allerede i dag
giver den service til de omfattede virksomheder.
Det er en hjælp til virksomhederne, og det er også derfor, at
regeringen ikke med lovforslaget ændrer på det element.
6
1592439_0007.png
Hvis jeg ikke har udtrykt mig tilstrækkeligt klart om dette
under 1. behandlingen af L 89, så skal jeg naturligvis bekla-
ge det.
--o0o—
Endelig bliver jeg i samrådsspørgsmål D bedt om at redegøre
for min holdning til, hvilke konsekvenser informations-
asymmetri mellem arbejdsgiver og arbejdstager normalt har
for vilkår og lønforhold for arbejdstagere.
Også her kommer jeg til at sige noget jeg har sagt før – både
i mit svar på LIU alm del spørgsmål 27 og her i dag i mit
svar på samrådsspørgsmål A.
Men allerførst vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til
indholdet af de gældende regler for så vidt angår samarbejdet
omkring kønsopdelt lønstatistik.
Det er korrekt, som det flere gange er blevet påpeget, at de
gældende regler indeholder ganske udførlige pligter og ret-
tigheder for virksomheder og lønmodtagere.
Det er der en god grund til.
Og den er, at de gældende regler omfatter virksomheder med
ansatte svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede.
Om konsekvensen heraf står der i bemærkningerne i den tid-
ligere regerings lovforslag, at
”…de almindelige regler om
information og høring af lønmodtagere finder imidlertid ikke
anvendelse på virksomheder med færre end 35 ansatte. Med
lovforslaget fastsættes derfor nærmere regler for, hvordan
samarbejdet på virksomhederne omkring kønsopdelt lønsta-
tistik skal foregå.”
7
Det var altså målgruppens afgrænsning, der skabte behovet
for, at reglerne for samarbejdet om lønstatistikken ude på
virksomhederne blev fastsat direkte i ligelønsloven.
Som jeg tidligere har sagt, så har regeringen ønsket at gen-
etablere linket mellem reglerne om kønsopdelt lønstatistik og
lov om information og høring af lønmodtagere.
Lov om information og høring bygger i stor udstrækning på
Samarbejdsaftalen mellem LO og DA.
Samarbejdsformen ude på virksomhederne er altså i høj grad
udviklet af arbejdsmarkedets parter selv.
Og det link genetablerer vi nu med L 89.
Lov om information og høring slår fast, at oplysninger til
brug for information og høring om muligt skal foreligge i
skriftlig form og på en sådan måde og med et sådant indhold,
at lønmodtagerrepræsentanterne har mulighed for at sætte sig
ind i og vurdere indholdet af oplysningerne og kan forberede
høringen af lønmodtagerene.
Og det fremgår direkte af L 89, at kønsopdelt lønstatistik er
”til brug for information og høring af lønmodtagerene om
lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden”.
Med denne formulering har virksomheden pligt til via løn-
modtagerrepræsentanten at give de ansatte fyldestgørende
oplysninger om den kønsopdelte lønstatistik.
Der er så at sige allerede taget stilling til, at kønsopdelt løn-
statistik pr. definition er af væsentlig betydning for de ansat-
te på virksomheden.
8
Hvis man ser på spørgsmålet om informationsasymmetri ud
fra en helt overordnet betragtning, så vil arbejdsgiveren altid
være den, der ved mest om aflønningen på virksomheden.
Sådan er det også med de gældende regler om kønsopdelt
lønstatistik.
Men man skal huske på, at lønmodtagerne har ret til at vide-
regive oplysninger om egne lønforhold til hvem de ønsker.
Lønmodtagerne har på den måde selv mulighed for at ”af-
hjælpe” den informationsasymmetri.
Jeg mener, at regeringen med L 89 og lov om information og
høring giver lønmodtagerrepræsentanterne på de virksomhe-
der, som er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik,
de samme muligheder for at få indsigt i kønsopdelt lønstati-
stik, som efter de gældende regler.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at skulle der opstå en situati-
on, hvor en virksomhed ikke overholder samarbejdsreglerne
i lov om information og høring, så kan virksomheden straffes
med bøde.
Tak for ordet.
9