Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87
Offentligt
1589030_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 13. januar 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 26 til L 87 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26 til L 87:
Det fremgår af regeringens såkaldte asylpakke, fremlagt 13. november 2015, at regeringen
ønsker at ”tilbagerulle asylaftalen”. Det fremgår også, at tilbud rettet mod børn ikke skal
være omfattet af denne tilbagerulning. Vil ministeren oplyse, om asylansøger-
børnefamilier fortsat vil få mulighed for at flytte til boliger uden for asylcentrene? Der
ønskes en redegørelse både for vilkårene for børnefamilier, hvis sag er under behandling,
og for børnefamilier, der har tilbragt mere end 12 måneder i Danmark efter endeligt afslag
på asyl.
Svar:
Med lovforslagets foreslås det, at ordningen for børnefamilier i udsendelsesposition, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 8, hvorefter familier med børn, hvoraf mindst én af foræl-
drene har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder efter endeligt afslag på
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), som udgangspunkt skal tilbydes
indkvartering i særlige boliger i tilknytning til eller uden for et indkvarteringssted, med-
mindre familiens sociale eller sundhedsmæssige situation taler afgørende imod, ophæves.
Endvidere foreslås det, at udlændingelovens § 42 l ændres, således at det ikke længere er
muligt for asylansøgere at flytte i selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter. Tilbud om
en selvstændig bolig kan i dag gives til såvel enlige som familier.
De foreslåede ændringer indebærer, at børnefamilier i udsendelsesposition fremover ikke
kan indkvarteres i særlige boliger i tilknytning til eller uden for et asylcenter, og at asylan-
søgere ikke kan flytte i selvstændige boliger i tilknytning til et asylcenter. De asylansøgere,
der hidtil har haft mulighed for indkvartering i enten en selvstændig eller en særlig bolig i
tilknytning til eller uden for et asylcenter, skal i stedet fremadrettet tage ophold på et
indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 7.
For så vidt angår familier med børn, der i dag bor i tilknytning til eller uden for et asylcen-
ter i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, og § 42 l, indføres en overgangsordning,
således at de fortsat kan bo uden for eller i tilknytning til asylcentreret i den anviste bolig,
så længe betingelserne herfor er opfyldt. Opfylder familien ikke længere betingelserne,
Dato: 17. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1986
Side
1/2
L 87 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om at oplyse, om asylansøger-børnefamilier fortsat vil få mulighed for at flytte til boliger uden for asylcentrene, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
træffer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at
familien skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere
bestemmelse.
Med lovforslaget foreslås der ingen ændringer i reglerne om indkvartering i egen bolig, jf.
udlændingelovens § 42 k, og privat indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 l.
Der henvises i øvrigt til pkt. 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2