L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at oversende udvalget en faktuel oversigt over de organisationer, som står for den kollektive forvaltning af ophavsret i Danmark, til kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt

Bilag 3 – Skema over de generelle

fordelingspolitikker, jf. KUU spm. 11 (L 77)

Skemaet er udarbejdet af Kulturministeriet på baggrund af de bidrag, der er modtaget fra de kollektive

forvaltningsorganisationer. Der er ikke tale om en fuldstændig gengivelse, og Kulturministeriet har foretaget

redaktionelle ændringer af hensyn til overskueligheden. For det fulde billede kan der henvises til de modtagne

høringssvar.

CAB

Fordelingsplaner

Udgangspunktet i alle CAB, Filmret og Filmkopi er, at beløb modtaget fra Copydan fordeles individuelt – enten

direkte fra de 3 foreninger til av-producenter - eller fra andre organisationer, primært IFPI og FDV, der modtager en

del af rettighedsmidlerne til videre fordeling.

En undtagelse herfra er den lovhjemlede kollektive fordeling af en del af blankbåndsmidlerne.

Ved individuel fordeling af vederlag hidrørende fra retransmission, som udgør langt størstedelen af indtægterne fra

Copydan, opgøres og fastsættes den enkelte rettighedshavers andel på grundlag af det enkelte værks spilletid og

seertal i det pågældende år sammenholdt med årets samlede spilletid og seertal. Der udbetales på kanaler, der er

vurderet repræsentative af bestyrelserne i de respektive foreninger.

På andre områder fordeles vederlag tillige individuelt efter den rapportering, der modtages fra brugeren.

Eksempelvis fordeles AVU-medier fra Copydan på grundlag af Center for Undervisningsmidlers indberetninger,

således at vederlaget beregnes på baggrund af titlens antal udlån pr. royalty år sammenholdt med det samlede antal

udlån pr. royalty år.

Under den tidligere administration har omkostninger til forvaltning baseret sig på aftaler mellem administration og

de 3 foreninger, som har betydet, at administrationen har været berettiget til at modtage op til 10 % i

administrationsomkostninger af de samlede rettighedsvederlag. Fremadrettet skal administrationsomkostningerne

være variable og transparente og alene udgøre de faktiske omkostninger til forvaltningen.

Copydan Tekst & Node er en nonprofitorganisation og har således ingen formue. Grundlaget for al fordeling af

vederlag er, at Copydan Tekst & Node følger et fast princip om en 50/50-fordeling. Dette betyder, at alle vederlag som

COPYDAN TEKST

& NODE

L 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at oversende udvalget en faktuel oversigt over de organisationer, som står for den kollektive forvaltning af ophavsret i Danmark, til kulturministeren

hovedregel fordeles med 50 % til ophavsmænd og 50 % til udgivere og andre producenter.

Herudover fremgår de overordnede parametre for Copydan Tekst & Nodes fordelingspolitik af vedtægternes § 8:

§ 8.

8.1.

8.2

Vederlagsfordeling

Copydan Tekst & Node har ingen formue.

Der skal i videst muligt omfang foretages individuel fordeling blandt rettighedshaverne af de vederlag

Copydan Tekst & Node opkræver som led i sin forvaltning af disses rettigheder. Fordelingen bør så vidt muligt

afspejle den faktiske brug af rettighedshavernes værker inden for forvaltningsområderne.

Efter fradrag af omkostningerne ved forvaltningen og Copydan Tekst & Nodes øvrige drift udbetales hele det

indgåede vederlag for værksudnyttelse samt Copydan Tekst & Nodes øvrige indtægter til de individuelle

rettighedshavere, jf. § 8.2, til medlemsorganisationerne, jf. § 8.4, eller de udenlandske

forvaltningsorganisationer, med hvem der er indgået aftale om udveksling af vederlag.

Den enkelte medlemsorganisation kan træffe beslutning om, at der skal fradrages en mindre andel af deres

medlemmers vederlag før udlodning til dækning af medlemsorganisationens nødvendige omkostninger ved

deltagelse i Copydan Tekst & Nodes bestyrelsesmøder og øvrige rettighedsforvaltning. Hvis fradraget udgør

mere end 10 % af medlemmernes vederlag, skal midlerne anvendes til kollektive formål jf. §§ 4.5 – 4.7 i

Fællesforeningen Copydans vedtægter.

Medlemsorganisationerne inden for et forvaltningsområde kan i særlige tilfælde efter beslutning i Bestyrelsen

anvende midler til kollektive formål jf. § 4.4 i Fællesforeningen Copydans vedtægter.

Side 2

8.3.

8.4.

8.5.

Det fremgår af vedtægternes § 8.3, at der kan ske fradrag af administrative omkostninger, og det kan hertil

bemærkes, at administrationsomkostningerne for de seneste fem regnskabsår (2010-2014) ikke har oversteget en

administrationsprocent på 8,5 %. Regnskab for året 2015 er endnu ikke udarbejdet, hvorfor der ikke kan fremsendes

oplysninger herom.

Copydan Tekst & Node forestår selv arbejdet med udbetaling af vederlag. Udbetalingen til danske rettighedshavere

sker praktisk ved, at vederlagene sættes ind på den enkelte rettighedshavers Nemkonto. Udbetaling til udenlandske

rettighedshavere sker primært gennem bilaterale aftaler med udenlandske, kollektive forvaltningsorganisationer,

hvor det mellem organisationerne er aftalt at forestå udbetaling af vederlag til repræsenterede såvel som ikke-

repræsenterede rettighedshavere i de respektive lande.

Som anført i vedtægternes § 8.2 foretages der i videst muligt omfang individuel fordeling. Et godt eksempel på den

individuelle fordeling er vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet materiale til undervisningsvirksomhed. Den

individuelle fordeling er baseret på et statistisk samplingsystem, hvor der hvert år udpeges et antal

uddannelsesinstitutioner på alle uddannelsesniveauer, som igennem et skoleår eller ved semesterstart skal betragte

Copydan Tekst & Node som en ekstra elev/studerende i klassen. For skoleåret 2014/15 er der på baggrund af

indberetninger fra over 175 uddannelsesinstitutionerne registreret 25.863 forskellige værker.

Som følge heraf blev der i januar 2016 fordelt 302,4 mio. kr. til 69.896 rettighedshavere for den kopiering, der fandt

sted på uddannelsesområdet i skoleåret 2014/15.

Beløbene er fordelt på følgende måde:

Beløb

100.304.859 kr.

26.772.021 kr.

127.076.880 kr.

Beløb

20.241.987 kr.

1.531.133 kr.

Antal

22.956

31.866

54.822

Antal

4.276

4.222

Side 3

Danske autorer

Udenlandske autorer

Total

Danske billedautorer

Udenlandske billedautorer

Total

21.773.120 kr.

Beløb

133.911.437 kr.

19.633.053 kr.

153.544.490 kr.

Side 4

8.498

Antal

2.532

4.044

6.576

Danske udgivere

Udenlandske udgivere

Total

COPYDAN

BILLEDER

Copydan Billeders generelle fordelingspolitik er beskrevet i Copydan Fællesforeningens vedtægter §§ 4.1 – 4.7, der

lyder som følger:

§4.1

Enhver forening, som er tilsluttet COPY-DAN, skal sikre, at der i videst muligt omfang foretages individuel fordeling

blandt rettighedshaverne af de vederlag, foreningen opkræver som led i sin forvaltning af disses rettigheder.

Fordelingen bør så vidt muligt afspejle den faktiske brug af rettighedshavernes værker og præstationer indenfor

forvaltningsområdet. Ufordelbare midler kan anvendes til de i § 4.6 nævnte formål.

§ 4.2

Fordelingen af vederlag varetages af foreningens medlemsorganisationer eller – efter disses beslutning – af foreningen.

§ 4.3

I de tilfælde, hvor medlemsorganisationerne varetager fordelingen af vederlag, er de berettiget til af vederlaget at dække

de udgifter som er nødvendige hertil. De indkomne vederlag må ikke anvendes til at dække medlemsorganisationernes

almindelige drift.

§ 4.4

Såfremt omkostningerne ved at gennemføre en individuel fordeling blandt rettighedshaverne er uforholdsmæssigt høje i

forhold til det samlede vederlag, som en medlemsorganisation modtager, eller såfremt antallet af individuelt

berettigede er så stort, at såvel den gennemsnitlige som den højeste udbetaling til en enkelt rettighedshaver vil blive

meget små, kan medlemsorganisationen beslutte at anvende vederlagene til de i § 4.6 angivne formål.

§ 4.5

En medlemsorganisation, som træffer beslutning om helt eller delvist at tillade kollektiv fordeling, skal, forinden der

sker udbetaling, give foreningen underretning herom med nærmere beskrivelse af årsagerne til beslutningen samt

fremlægge dokumentation for, at beslutningen er i overensstemmelse med de ovenfor fastsatte kriterier for ikke at

foretage individuel fordeling.

§ 4.6

I det omfang en forening accepterer kollektiv fordeling, kan medlemsorganisationerne anvende de indkomne vederlag til

følgende formål:



støtte til uddannelsesformål, kulturelle eller sociale formål i form af legater, stipendier eller priser til enkelte

rettighedshavere efter ansøgning eller efter medlemsorganisationernes egen beslutning



støtte til varetagelse af rettighedshavernes retlige, herunder særligt ophavsretlige interesser



støtte til kulturelle projekter og aktiviteter, hvori rettighedshaverne er engageret, og som efter

medlemsorganisationernes skøn bør nyde støtte.

§ 4.7

En medlemsorganisation, som på denne baggrund har foretaget kollektiv fordeling, skal hvert år indrapportere

skriftligt til foreningen, til hvilket formål de af medlemsorganisationen modtagne vederlag er benyttet. Denne

indrapportering skal være attesteret af medlemsorganisationens revisor.

Den generelle fordelingsregel i en Copydan-forening er, at der skal ske individuel fordeling af vederlagene i henhold til

den faktiske brug. Fordelingen af vederlag varetages af foreningens medlemsorganisationer eller efter disses

beslutning af foreningen. I de tilfælde, hvor medlemsorganisationerne varetager fordelingen af vederlag, er de

berettiget til af vederlaget at dække de udgifter, som er nødvendige hertil. De indkomne vederlag må ikke anvendes til

medlemsorganisationernes almindelige drift. Såfremt omkostningerne ved at gennemføre en individuel fordeling

blandt rettighedshaverne er uforholdsmæssigt høje i forhold til det samlede vederlag, som en medlemsorganisation

Side 5

COPYDAN AV-

FORENINGERNE

modtager, eller såfremt antallet af individuelt berettigede er så stort, at såvel den gennemsnitlige som den højeste

udbetaling til en enkelt rettighedshaver vil blive meget små, kan medlemsorganisationen beslutte at anvende

vederlagene til kollektive formål. Tilsvarende gælder ved ufordelbare midler. Kollektive formål er



støtte til uddannelsesformål, kulturelle eller sociale formål i form af legater, stipendier eller priser til enkelte

rettighedshavere efter ansøgning eller efter medlemsorganisationernes egen beslutning



støtte til varetagelse af rettighedshavernes retlige, herunder særligt ophavsretlige, interesser



støtte til kulturelle projekter og aktiviteter, hvori rettighedshaverne er engageret, og som efter

medlemsorganisationernes skøn bør nyde støtte.

Copydan AV-foreningerne (Copydan Verdens TV, AVU-medier, Copydan Arkiv og KulturPlus) varetager ikke

fordelingsarbejdet, idet medlemsorganisationerne har besluttet, at dette varetages af de enkelte

medlemsorganisationer.

Generelt fordeles vederlagene forholdsmæssigt ud fra hvilke produktioner, der har været vist, og ud fra rollens

betydning (førstegangshonorarets størrelse).

Filmex har gensidighedsaftaler med en række andre europæiske forvaltningsorganisationer, som viderefordeler

vederlag til deres medlemmer/rettighedshavere.

I 2015 fordelte Filmex kr. 91,5 mio. i vederlag til danske og udenlandske rettighedshavere.

Se beskrivelse af CABs fordelingsplaner.

Ifølge vedtægterne skal fordeling af vederlag så vidt muligt fordeles individuelt. Da Foreningen er ret ny, og kun har

været i reel drift i cirka et år, er midlerne i Foreningen primært gået til omkostninger i forbindelse med opstart, drift

af Foreningen, og enkelte individualiserede udbetalinger. Det er også organisationens sigte i fremtiden at udbetale

vederlag på individuelt grundlag.

Gramex’ bestyrelse arbejder i øjeblikket med en fordelingsplan, som vil få virkning for vederlag optjent i 2016 (som

fordeles i 2017). Fordelingsplanen er derfor også gældende for fordelingen i indeværende år.

Side 6

FILMEX

FILMKOPI

FILMRET

FORFATTERNES

FORVALTNINGS

SELSKAB

GRAMEX

Side 7

Helt overordnet fordeles det bruttobeløb, der tilflyder de to rettighedsgrupper tilsammen, med halvdelen til hver

rettighedsgruppe. Altså halvdelen til de udøvende kunstnere og halvdelen til fonogramproducenterne.

I §§ 2 og 3 reguleres hvorledes de afholdte omkostninger og renter fordeles mellem de to rettighedsgrupper. Hvorledes

de optjente vederlag fordeles forefindes i §§ 5 og 6.

For fremstillere fordeles der så vidt muligt efter effektiv spilletid. Blandt de udøvende kunstnere fordeles der efter

effektiv spilletid samt de udøvendes rolle på de pågældende lydoptagelser, se umiddelbart nedenfor:

§ 6.

De udøvende kunstneres andel af indtægter fra områder med individuelle brugsrapporteringer samt områder, som efter

beslutning af de udøvende kunstneres rettighedsgruppe i bestyrelsen med rimelighed kan fordeles på grundlag af de

foreliggende oplysninger, fordeles i forhold til det antal points, som tilkommer hver rettighedshaver, og som udfindes

ved multiplikation af de relevante tal fra nedennævnte afsnit I og II.

I) Spilletidsandel efter effektiv spilletid angivet i minutter og sekunder reguleret med en årligt beregnet faktor efter

antallet af totale point tildelt på den afspillede lydoptagelse.

II) Points efter følgende fordelingsskema:

a) Musikere/eller korister

b) Solister med orkester eller kor, jfr. f og g

1 point

8 points (hvis en b-solist samtidig optræder som dirigent,

registreres den pågældende som "k" til 4 point, således at

den pågældende i alt får 12 points)

6 points

8 points

c) Solister, alene eller i ensemble

d) Dirigent, jfr. f og g

Det under b) anførte pointtal modificeres, når flere solister optræder sammen, efter følgende skala:

2 solister = hver 7 points

3 solister = hver 5 points

Flere end 4 solister = hver 4 points

Det under c) anførte pointtal modificeres, når flere end 4 solister optræder sammen, efter følgende skala:

5 solister = hver 5 points

6 solister = hver 4 points

7 solister = hver 3 points

e) Grupper, små orkestre og små kor

6 points plus 1 point for hver medvirkende, dog højst i alt

24 points (Ved uvished om antal regnes med 6 dvs. 12

points)

f) Orkester eller kor fra 20 til 50 medvirkende

24 points

g) Orkester eller kor med over 50 medvirkende

40 points

h) Ikke egentlig solistisk akkompagnement, obligat

3 points

klaver, continuo medvirkende og lignende

k) Dirigent (kapelmester) for a-musikere, dog for

4 points (Såfremt der er færre end 9, får kapelmesteren 1

minimum 9

point og registreres som "a". En kapelmester for gruppe

"e" med færre end 9 medlemmer registreres på lige fod

med de øvrige medvirkende i gruppen).

l) Ved uvished om antal musikere og/eller korister som

5 points

akkompagnement

til c-solister

p) Drejer det sig om en spillende kapelmester for færre

2 points

end 9 a-musikere, tildeles han

Når der optjenes vederlag på udgivne lydoptagelser, hvorpå Gramex ikke kender rettighedshaverne og dette heller

ikke kan udledes af udveksling med Gramex’ søsterselskaber, bliver de optjente vederlag reserveret i det tilfælde,

Side 8

rettighedshaverne skulle kunne identificeres på et senere tidspunkt, jf. § 9.

Når optjente vederlag forældes (efter 3 år), indgår beløbene i den samlede fordeling for året efter, jf. § 11.

Når Koda fordeler indtægter til rettighedshaverne, fradrager Koda først sine omkostninger. Derefter fratrækkes en

andel til kulturelle formål, og det beløb, som derefter resterer, bliver fordelt til rettighedshaverne i overensstemmelse

med Kodas fordelingspolitik.

a. Administrationsomkostninger

Det følger af Kodas medlemsaftaler og de aftaler, Koda har indgået med andre forvaltnings-selskaber, at Koda er

berettiget til at afholde sine administrationsomkostninger forlods ud af indtægterne, før der sker fordeling af de

resterende beløb til rettighedshaverne.

Administrationsomkostningerne fratrækkes således i indtægterne, før Koda fordeler de resterende indtægter til

rettighedshaverne. Der er tradition for at opgøre administrationsomkostningerne som en procentdel af de samlede

indtægter, og Kodas administrationsprocent har de seneste år ligget på ca. 10 % i gennemsnit.

Administrationsfradraget er dog i praksis differentieret fra område til område, afhængigt af hvor ressourcetungt det

specifikke område er.

b. Fradrag til kulturelle formål

Det følger af såvel Kodas vedtægter som de aftaler, Koda har indgået med andre forvaltnings-selskaber, at Koda er

berettiget til at foretage fradrag i indtægterne til kulturelle formål. Koda kan på denne måde anvende op til 10 % af

de beløb, som resterer, når administrationsomkostningerne er fratrukket indtægterne.

Der henvises i øvrigt til Kodas bidrag til besvarelse af spørgsmål 12 fra Folketingets Kulturudvalg L77, Forslag til lov

Side 9

KODA

om kollektiv forvaltning af ophavsret, til beskrivelse af Kodas kulturelle midler.

c. Kodas fordelingsplan

Kodas fordelingspolitik – og dermed Kodas fordelingsplan – beskriver Kodas internt fastsatte principper for fordeling

af de resterende indtægter. Fordelingsplanen besluttes af Kodas bestyrelse i overensstemmelse med Kodas vedtægter.

I praksis udarbejdes fordelingsplanen af et bestyrelsesudvalg, som kaldes Kodas fordelingsplan-udvalg.

Fordelingsplanudvalget udarbejder indstillinger til bestyrelsen, som i sidste ende har det overordnede ansvar for

fordelingsplanen. Kodas bestyrelse består af medlemsvalgte repræsentanter, hvilket udgør det demokratiske grundlag

for at rettighedshaverne kan udøve kontrol med fordelingsplanen.

Fordelingsplanen er skabt for at sikre, at indtægterne fordeles til rettighedshaverne så præcist og retfærdigt som

muligt. Derfor rummer fordelingsplanen både de overordnede principper for fordeling af indtægterne og de mere

detaljerede regler for, hvordan fordelingen konkret foretages på hvert enkelt område.

Fordelingsplanen tager udgangspunkt i Kodas vedtægter, hvor en række kriterier for fordeling af indtægterne er

beskrevet. Disse kriterier er musikværkets opførelsesantal, spilletid, opførelsessted, varighed og arbejdsindsatsen bag

værkets skabelse.

Det altovervejende udgangspunkt for Kodas fordeling af indtægterne er, at der foretages en individuel fordeling, og at

denne fordeling foretages efter faktisk forbrug og konkret tilrådighedsstillelse af rettighedshavernes musikværker. På

denne måde sikres det, at indtægter fra et konkret anvendelsesområde også fordeles til de rettighedshavere, hvis

værker er blevet brugt og stillet til rådighed på disse områder. Koda har dog to puljer, hvor dette princip fraviges, dels

puljen for uropførelser, dels puljen for såkaldte subventionerede koncerter.

Kriterierne om opførelsesantal og spilletid betyder, at Koda fordeler indtægter fra et musikværk ud fra, hvor meget

musikværket konkret er blevet spillet. Dette kommer for eksempel til udtryk i Kodas fordeling af indtægter fra online

Side 10

musikstreamingtjenester, hvor indtægterne fordeles i forhold til, hvor mange gange et værk er blevet afspillet.

Kriteriet om opførelsessted betyder, at Koda i fordelingen af indtægter tager hensyn til, at der kan være forskel i

værdien af forskellige opførelsessteder. Begrebet opførelsessted skal forstås i bred forstand, idet der ikke alene er tale

om fysiske opførelsessteder, men også for eksempel forskellige tv-kanaler hos en tv-station eller hvorvidt, der er tale

om en uropførelse.

Kriterierne om musikværkets varighed og arbejdsindsatsen bag værkets skabelse tager hensyn til, at der kan være

forskel i værdien af et musikværk afhængigt af længden af musikværket og afhængigt af den arbejdsindsats, der har

ligget bag værkets skabelse.

De ovennævnte fordelingskriterier indebærer også, at Kodas fordeling af indtægter så vidt muligt afspejler den værdi,

som brugssituationen tilsiger. Det betyder for eksempel, at et musikværk får tildelt et lavere beløb, hvis det spilles i

natradio frem for i primetime, eller at en live-fremførelse bliver tildelt et højere beløb end en afspilning fra cd eller

anden form for mekanisk afspilning.

Puljerne for uropførelser og for subventionerede koncerter er skabt for at sikre, at fordelingen af indtægter tager højde

for den særlige værdi af en uropførelse og for kriteriet om arbejdsindsatsen bag musikværkets skabelse. Midlerne til

disse to puljer etableres ved, at der – ud af Kodas samlede fordelingsbeløb – afsættes midler til de to nævnte puljer.

Fordelingen af midler fra uropførelsespuljen finder sted for et musikværk, når det er blevet fremført offentligt

allerførste gang. Puljen har til formål at afspejle den højere værdi, som en uropførelse må antages at have. Puljen

fordeles på de musikværker, der uropføres, i forhold til det beløb, som værkerne hver især har fået fordelt for den

fremførelse, hvor uropførelsen fandt sted.

Den subventionerede koncertpulje har til formål at afspejle den værdi, som kan relateres til musikværker, der har

krævet en særlig omfattende arbejdsindsats. Alle Kodas medlemmer kan ansøge om, at en koncert tages i betragtning

ved fordeling af midler fra den subventionerede koncertpulje. Til orientering kan det nævnes, at Kodas bestyrelse som

led i sit løbende arbejde med fordelingsplanen er i færd med at revidere reglerne for fordeling af midler fra den

Side 11

subventionerede koncertpulje.

d. Rapportering for musikanvendelsen

Side 12

For at kunne fordele indtægterne så præcist som muligt, forsøger Koda i videst muligt omfang at indhente oplysninger

om den konkrete brug af rettighedshavernes musikværker. På baggrund af disse oplysninger er det muligt at

sammenholde den indhentede rapportering med oplysningerne i Kodas værksdatabase og derved identificere de

rettighedshavere, som har krav på at få udbetalt Kodas indtægter.

I tilfælde af, at det enten er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at indhente konkret

rapportering, vil Koda, så vidt det er muligt, anvende et repræsentativt fordelingsgrundlag fra tilsvarende

fordelingsområder. Med et sådant repræsentativt, analogt fordelingsgrundlag foretages der derefter en individuel

fordeling til rettighedshaverne. Dette er for eksempel tilfældet ved fordeling af indtægter fra baggrundsmusik i

butikslokaler, hvor Koda anvender et repræsentativt fordelingsgrundlag fra andre områder til at fordele indtægterne.

f. Ufordelbare midler

Som beskrevet gør Koda et stort stykke arbejde for at registrere alle relevante musikværker, og Koda arbejder

kontinuerligt på at identificere alle relevante musikfremførelser indenfor de områder, hvor Koda har indtægter.

Imidlertid kan det i visse tilfælde vise sig at være umuligt at identificere en fremførelse eller en rettighedshaver. Når

dette sker, bliver Koda nødsaget til at betegne de relevante andele af de pågældende indtægter som ufordelbare.

Koda recirkulerer de ufordelbare indtægter indenfor sit fordelingsregnskab, således at de ufordelbare indtægter

tillægges senere perioders puljer og på denne måde bliver fordelt blandt rettighedshaverne.

Den generelle fordelingspolitik er vedtaget af generalforsamlingen på MPOs stiftende generalforsamling. Fordeling af

rettighedsvederlag sker ud fra tre overordnede principper (i prioriteret rækkefølge):

1. Fordelingen af midlerne foretages på baggrund af faktisk forbrug i form af rapportering fra brugeren eller ekstern

MPO

(Musikproducent

ernes

forvaltningsorgan

isation)

Side

registrering af brugen. De rettigheder, som er registeret som benyttede

honoreres for den pågældende brug

(forholdsmæssigt)

2. I mangel af information om faktisk forbrug benyttes den nærmeste fordeling baseret på faktisk forbrug. I visse

tilfælde vil det ikke være muligt at fremskaffe information om faktisk forbrug. Dette kan skyldes, at informationen på

ingen måde kan fremskaffes, eller det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt (fx økonomisk eller tidsmæssigt) at

tilvejebringe information om faktisk forbrug for det pågældende område. I disse tilfælde kan der efter

bestyrelsesbeslutning benyttes et analogt fordelingsgrundlag, såfremt der eksister et andet område – hvor det faktiske

forbrug er kendt – som er tilstrækkeligt beslægtet til at fordelingen kan foretages på baggrund af denne brug.

3. Fordelingen foretages på baggrund af det forrige års samlede udlodninger opgjort forholdsmæssigt. Fordelingen kan

benyttes i tilfælde af, at der ikke kan fremskaffes information om faktisk forbrug. Dette kan skyldes, at informationen

på ingen måde kan fremskaffes, eller det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt (økonomisk eller tidsmæssigt) at

tilvejebringe information om faktisk forbrug for det pågældende område. Herudover eksisterer der ikke et beslægtet

område med faktisk fordeling, som kan benyttes analogt. Fordelingen indebærer, at de samlede udlodninger fra det

foregående år opgøres således, at en rettighedshavers samlede procentandel af de udloddede midler det forrige år be-

nyttes som fordeling. Det er således rettighedshaverens gennemsnitlige andel af midler det foregående år, som

udlodningen er baseret på.

NCB's generelle fordelingspolitik er, at der fordeles "line by line" dvs. at hver enkelt musikbrug afregnes til den

respektive rettighedshaver. Royalties der ikke kan fordeles "line by line" fordeles som klumpsumsbeløb. Disse fordeles

på baggrund af forskellige fordelingsnøgler, som tager hensyn til brug, periode, territorium mv.

Performex fordeler musikudøvernes retransmissionsvederlag m.v. for tv på grundlag af oplysninger om den enkelte

musikudøvers indtjening ved medvirken i tv i vederlagets optjeningsår. Performex tilvejebringer oplysningerne om

musikudøvernes indtjening dels fra DR dels fra musikudøverne selv i form af kopier af kontrakter m.v. Musikudøvere

på månedsløn indgår i vederlagsfordelingen med et standardbeløb for hver tv-medvirken. 20 % af Performex’ tv-midler

fordeles mellem musikudøvere i musikvideo på grundlag af rapporteringsdata fra IFPI.

Retransmissionsvederlaget for radio fordeles af Gramex efter Gramex’ registreringer og fordelingskriterier.

NCB (Nordic

Bureau)

PERFORMEX