Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt
1577050_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
291883
Dato
27.11.2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren oplyse, præcist hvor ansvaret skal adresseres i tilfælde af ulovligheder i
adoptionssystemet? Der henvises til det faktum, at der indenfor rammerne af adopti-
onsloven ikke er mulighed for en placering af juridisk ansvar i fald der begås fejl og
lovligheder af organisationer og/eller enkeltpersoner. Den nye adoptionslov åbner
efter regeringens udsagn for et øget og bedre tilsyn, men der gives ikke mulighed for
placeringen af det juridiske ansvar, når først ulovlighederne har fundet sted.”
Svar:
Det følger af adoptionslovens § 34, at den, der tilsidesætter regler og vilkår for adopti-
onsformidling kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Endvidere frem-
går det, at juridiske personer kan pålægges strafansvar i medfør af straffelovens kapi-
tel 5.
Derudover følger det af den foreslåede bestemmelse i § 31 i, at Ankestyrelsen skal
give en organisation en advarsel, et pålæg eller ændre de vilkår, der er fastsat for
organisationen, hvis organisationen ikke overholder adoptionsloven og dens forskrifter
eller de vilkår, der gælder for organisationen. Tilladelsen til at yde adoptionshjælp kan
endvidere tilbagekaldes ved væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af de nævnte
krav.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann