Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1571235_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 15 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15:
Det fremgår af lovforslagets bemærkningers punkt 2.8.1.2., at Rigspolitiet fra maj 2003 til
oktober 2005 i et mindre antal tilfælde (31 personer) anvendte frihedsberøvelse som
”motivationsfremmende foranstaltning”. Vil ministeren redegøre for Rigspolitiets
erfaringer i den forbindelse – herunder oplyse, om denne såkaldte
”motivationsfremmende foranstaltning” fungerede efter hensigten og i praksis ændrede
asylansøgernes adfærd, samt hvad der var baggrunden for, at Rigspolitiet i oktober 2005
indstillede denne praksis?
Svar:
Efter bestemmelserne i den gældende udlændingelovs § 35, stk. 5 og 6, kan der ske
frihedsberøvelse med henblik at motivere en udlænding til at medvirke til udrejsen.
Om Rigspolitiets erfaringer med anvendelsen af bestemmelserne fremgår følgende af
bemærkningerne til lovforslag nr. 130 af 30. januar 2013 om ændring af udlændingelove,
kildeskatteloven og integrationsloven:
”Østre Landsret løslod i tre tilfælde ved kendelser af henholdsvis 30. september
2004, 8. marts 2005 og 1. april 2005 udlændinge, der igennem længere tid
havde været frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 5.
Landsretten henviste til proportionalitetshensyn, jf. Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra f – længden af
frihedsberøvelsen sammenholdt med udsigten til, at fortsat frihedsberøvelse
ville formå udlændingen til at medvirke til udsendelsen.
På denne baggrund, og idet forholdsvis langvarige frihedsberøvelser ikke havde
motiveret seks udlændinge til at medvirke til at tilvejebringe forudsætningerne
for en (frivillig) udsendelse, sammenholdt med at der ikke var udsigt til, at der
på kort sigt ville kunne skabes mulighed for en tvangsmæssig udsendelse af de
pågældende, løslod Rigspolitiet de seks udlændinge ultimo september 2005.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/2
 L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvordan regeringen er nået frem til, at frihedsberøvelse kan have en motiverende effekt på udlændinge, der afviser at samarbejde om udrejsen, og om den er begrundet i konkrete iagttagelser eller erfaringer, eller om det blot er en antagelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Siden oktober 2005 har Rigspolitiet således ikke anvendt hjemlen til
frihedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 5, idet erfaringerne har vist, at
frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt.”
Efter regeringens opfattelse vil frihedsberøvelse kunne have en motiverende effekt på
udlændinge, der afviser at samarbejde om udrejsen.
Dertil kommer, at muligheden for frihedsberøvelse generelt vil kunne tilskynde
udlændinge til at medvirke til udrejse, ligesom den enkelte vil opleve, at det har meget
klare konsekvenser, hvis der ikke samarbejdes om udsendelse.
Erfaringerne fra tidligere har vist, at der er udlændinge, der trods en frihedsberøvelse
vedholdende har nægtet at samarbejde om udsendelse.
Nægter udlændingen at samarbejde, vil det kunne danne grundlag for en forlængelse af
frihedsberøvelsen efter udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6. Hvis frihedsberøvelsen
forlænges på baggrund af forhold, der alene kan tilskrives udlændingen, vil
frihedsberøvelsen således kunne opretholdes i en længere periode.
Det forudsættes, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, så længe den må antages at
kunne formå udlændingen til at medvirke til udrejsen. Det bemærkes, at det i sidste ende
er domstolene der tager stilling til, om frihedsberøvelsen er proportional og kan
opretholdes.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2