Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16
L 56 , L 56 A , L 56 B
Offentligt
1575799_0001.png
3. december 2015
J.nr. 15-2179394
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 56 - Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplys-
ninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfar-
tøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i
Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 24. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 56 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om lovforslaget på nogen måde betyder udvidelse af adgangen til eller udveksling af personoplysninger fra køretøjsregisteret, til skatteministeren
1575799_0002.png
Spørgsmål
Betyder lovforslaget på nogen måde udvidelse af adgangen til eller udveksling af person-
oplysninger fra Køretøjsregisteret?
Svar
De foreslåede ændringer af lov om registrering af køretøjer indebærer en præcisering af
reglerne om, hvilke offentlige myndigheder og private virksomheder der kan få terminal-
adgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold til Køretøjsregistret. Desuden indehol-
der forslaget regler for, hvornår udenlandske myndigheder efter anmodning kan få udle-
veret oplysninger fra Køretøjsregistret om konkrete ejer- og brugerforhold.
Lovforslaget er en præcisering af retsgrundlaget, som hidtil har bygget på SKATs fortolk-
ning af persondataloven, forvaltningsloven og lov om registrering af køretøjer m.v. Der er
altså som udgangspunkt ikke tale om en udvidelse af adgangen til udveksling af personop-
lysninger fra Køretøjsregisteret.
Dog foreslås det, at genbrugsstationer fremover gives adgang til oplysninger om virk-
somheders cvr-nummer, hvilket er en udvidelse i forhold til gældende ret. Genbrugsplad-
ser aflæser bilernes nummerplader, når de kører ind på en genbrugsplads. Terminaladgang
til oplysninger om navn og adresse, og efter forslaget også cvr-nummer, bruges på den
måde til at udskille erhverv (som skal betale) fra private (som ikke skal betale).
I forhold til advokatvirksomheder, som i dag har terminaladgang, foreslås det, at begrebet
udvides, så det fremover er advokater i bred forstand, som kan opnå terminaladgang til
oplysninger om ejer- og brugerforhold. Baggrunden for udvidelsen er, at advokater, fx
som repræsentant for værksteder m.v., kan have et behov for terminaladgang i de tilfælde,
hvor det skal afgøres, over for hvem et retskrav skal rettes.
Lovforslaget præciserer altså retsgrundlaget og udvider i meget begrænset omfang termi-
naladgangskredsen, men det sker på et sagligt og fornuftigt grundlag, og med respekt for
persondatalovens bestemmelser.
Side 2 af 2