Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31
Offentligt
1581913_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. december 2015
Strafferetskontoret
Mette Kjølby Miller-Harris
2015-0037-0141
1816716
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 31) vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggø-
relse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen
og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske
felter m.v.), som Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsmi-
nisteren den 4. december 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 31 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 (L 31) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobase-
rede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet
tilsyn, skærpelse af straffen og offentliggørelse af arbejdspladsvurde-
ring vedrørende elektromagnetiske felter m.v.):
”Idet henvises til beskæftigelsesministerens svar på L 31 –
spørgsmål 4, anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til lovforslaget med følgende indhold:
1. Arbejdsgivere (herunder arbejdsledere), som ved overtræ-
delse af arbejdsmiljøloven er skyld i, at ansatte påføres le-
gemsskade eller død, straffes efter straffelovens kapitel 25 om
”Forbrydelser mod liv og legeme”.
2. Arbejdsgivere, som gentagne gange eller i grove tilfælde
forbryder sig mod arbejdsmiljøloven skal kunne fradømmes
retten til at drive virksomhed og virke som arbejdsledere. For-
udsætningerne for dette baseres på bødestørrelserne.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at forsætlige legemsangreb og forsætligt
drab allerede efter gældende ret kan straffes efter straffelovens §§ 237,
244, 245 og 246. Det gælder også, hvis forholdet er begået i forbindelse
med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Herudover indeholder
straffeloven bestemmelser om uagtsomt drab (§ 241) og uagtsom legems-
beskadigelse (§ 249).
Det bemærkes, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter
reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. § 306.
I det omfang der ønskes yderligere strafferetlig regulering af sådanne for-
hold begået i forbindelse med overtrædelser af arbejdsmiljøloven, bør det
efter Justitsministeriets opfattelse ske i særlovgivningen, hvorfor der hen-
vises til Beskæftigelsesministeriet.
2.
Med hensyn til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse kan Justitsmini-
steriet oplyse, at det følger af straffelovens § 79, stk. 1, at der i forbindelse
med dom for strafbart forhold kan ske frakendelse af retten til at udøve
virksomhed, som kræver en særlig autorisation eller godkendelse, hvis det
udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om
udøvelsen af anden virksomhed, jf. § 79, stk. 2.
2
L 31 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til justitsministeren
Hvis der ønskes gennemført regler om rettighedsfrakendelse, som går vi-
dere end straffelovens regler, bør det efter Justitsministeriets opfattelse ske
i særlovgivningen, hvorfor der henvises til Beskæftigelsesministeriet. Det
bemærkes dog, at man efter Justitsministeriets opfattelse bør være meget
tilbageholdende med at indføre særregler om rettighedsfrakendelse, der
fraviger straffelovens regler herom.
3