Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1580680_0001.png
Retsudvalget 2015-16
L 23 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1767027
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven (Poli-
tiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i ter-
rorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i for-
bindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at omfanget af PET’s lovbrud ikke er tilgængelige oplysninger for Folketinget, til justitsministeren.
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldlo-
ven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypas-
sagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om
flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forbrydelser og terroran-
greb PET har forhindret eller opklaret ved brug af den hidtidi-
ge adgang til PNR-oplysningerne, alternativt komme med kon-
krete eksempler på konkrete sager hvor PNR-oplysninger var
afgørende?”
Svar:
PET har over for Justitsministeriet oplyst, at PNR-oplysninger spiller en
meget væsentlig rolle for tjenestens opgavevaretagelse i forhold til terro-
risme mv. Som et eksempel herpå kan nævnes den såkaldte Glasvej-sag.
Sagen – hvor to personer blev idømt henholdsvis 8 og 12 års fængsel for
terrorisme – blev indledt på baggrund af PNR-oplysninger.
Efter at PET var blevet bekendt med forlydender om, at en af de senere
dømte personer skulle være på vej fra Pakistan til Danmark, indhentede
PET således PNR-oplysninger med henblik på at få fastlagt den pågælden-
des rejserute og nærmere ankomsttidspunkt. PNR-oplysningerne blev ind-
hentet i medfør af det samarbejde, som PET på daværende tidspunkt havde
med SKAT.
I forbindelse med den pågældende persons ankomst til Danmark foretog
PET en hemmelig ransagning af den pågældendes bagage og fandt i den
forbindelse en prototype til en detonator, der var tiltænkt anvendt i forbin-
delse med en såkaldt gødningsbombe.
Der kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse gives nærmere
oplysninger om, hvor mange gange PET har indhentet PNR-oplysninger,
da dette indebærer en risiko for, at PETs arbejdsmetoder kompromitteres.
2