Grønlandsudvalget 2015-16
L 158
Offentligt
1633104_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 158 stillet af udvalget den 21. april
2016 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
Ministeren bedes uddybe, om og hvordan Politiet i Grønland vil blive
kompenseret, hvis det mod ministerens forventning – men som udtrykt i
Politiets høringssvar – viser sig, at Politiet pålægges opgaver, som er
”forbundet med endog meget store økonomiske konsekvenser for politi-
kredsen i form af eksempelvis helikoptertransport m.v.”
Svar:
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre de økonomiske og
administrative konsekvenser for politiet af lovforslaget. Efterforskning af
eventuelle anmeldelser vil indgå i den normale opgaveprioritering hos
politiet.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i Danmark siden 2005 har været
fire overtrædelsessager af reglerne om dual-use eksport, der har ført til
politianmeldelse af den pågældende virksomhed, hhv. to i 2005 og to i
2013. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har der ikke været
overtrædelsessager, der har ført til domfældelse. To af de nævnte over-
trædelsesager blev således afgjort udenretligt ved et bødeforlæg, som
virksomheden betalte, mens tiltalen blev frafaldet i de to øvrige overtræ-
delsessager.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen