L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

43 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-

sen (EL).

Spørgsmål nr. 43:

25-02-2016

J.nr.

”Vil ministeren oplyse, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregninger-

ne af lovforslagets økonomiske konsekvenser som beskrevet i bemærkningerne til

lovforslaget, herunder det forventede antal modtagere af de i lovforslaget nævnte

ydelser, og disses fordeling på de forskellige ydelser og visitationer som jobparate,

uddannelsesparate og aktivitetsparate.”

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at antallet berørt af de forskellige elementer i lov-

forslaget ønskes oplyst fordelt på ydelse samt visitationskategori.

er er alene taget udgangspunkt i det nye kontanthjælpsloft og 225-timers reglen

hver for sig, da det ikke er muligt ved konkrete registerudtræk at identificere per-

soner, der både berøres af et nyt kontanthjælpsloft og 225-timers reglen.

Det bemærkes, at nedenstående er behæftet med betydelig usikkerhed, da bl.a. den

fremadrettede familiesammensætning af kontanthjælpsmodtagerne ikke kendes.

Kontanthjælpsloft

Skønnet over de økonomiske konsekvenser ved at indføre et kontanthjælpsloft ta-

ger udgangspunkt i registeroplysninger om modtagere af kontanthjælp mv. samt

oplysninger fra boligstøtteregistret om hvilke husstande, der udbetales boligstøtte

til. Der er på baggrund af oplysninger om antal børn, civilstand samt ydelse foreta-

get beregninger på individniveau ift. hvilket loft, der vil være for den enkeltes

hjælp. Boligstøtte og særlig støtte er for de relevante husstande fordelt blandt de

voksne personer, der bor i husstanden, medmindre husstanden er undtaget.

På den baggrund skønnes der strukturelt at være ca. 24.000 fuldtidspersoner, der

berøres af et nyt kontanthjælpsloft, hvoraf ca. 20.600 skønnes at modtage kontant-

hjælp,

jf. tabel 1.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Skønnet antal fuldtidspersoner berørt af kontanthjælpsloftet fordelt på ydelse og

visitationskategori opgjort ved et strukturelt ledighedsniveau

Ydelse

Kontanthjælp

Visitationskategori

Jobparat

Aktivitetsparat

Uoplyst visitationskategori

Samlet

Integrationsydelse

Jobparat

Aktivitetsparat

Uoplyst visitationskategori

Samlet

Uddannelseshjælp

Uddannelsesparat

Aktivitetsparat

Uoplyst visitationskategori

Samlet

Anm.: Tallene er afrundet til hele 50 personer.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra KMD-aktiv samt boligstøtteregistret.

Antal fuldtidsper-

soner

4.450

15.950

200

20.600

100

200

300

900

2.200

100

3.200

24.100

Der er betydelig usikkerhed knyttet til fordelingen på ydelser, særligt ift. hvor

mange integrationsydelsesmodtagere, der forventes at blive berørt. Det skønnes, at

loftet primært vil berøre enlige forsørgere blandt gruppen af integrationsydelses-

modtagere, da der for de resterende i de fleste tilfælde skønnes at være råderum

under loftet til at modtage boligstøtte og evt. særlig støtte. Da familiemønsteret

blandt personer, der forventes at modtage integrationsydelse, afhænger af den

fremtidige tilgang af flygtninge samt mulighederne for familiesammenføring, er det

meget vanskeligt at skønne over antallet af berørte fuldtidspersoner fordelt under

de forskellige lofter, der modtager integrationsydelse ved et strukturelt ledigheds-

niveau.

225-timers regel

Med udgangspunkt i det skøn, der blev udarbejdet i forbindelse med afskaffelsen

af den tidligere 225-timers regel, skønnes det med betydelig usikkerhed, at om-

kring 10-15 pct. af målgruppen – dvs. personer, der har modtaget hjælp i sammen-

lagt et år eller derover - vil blive berørt af 225-timers reglen. Det er beregningstek-

nisk lagt til grund, at 12,5 pct. af målgruppen skønnes at blive berørt af reglen.

Der er desuden taget højde for merudgifter til daginstitutionsbetaling for gifte for-

sørgere. Ligeledes er der beregnet merudgifter til boligstøtte for gifte, hvilket skyl-

des, at den ægtefælle, der berøres at 225-timers reglen, får plads under loftet og

dermed får sin andel af boligstøtten igen. Da parrets indtægtsgrundlag er faldet, er

den samlede boligstøtte parret vil være berettiget til - inden loftsberegning foreta-

ges - også højere.

Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn

vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det

ordinære arbejdsmarked, undtages fra reglen. Ligeledes er ugifte integrationsydel-

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

sesmodtagere og ugifte uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager hjælp svarende

til SU-niveau, undtaget fra reglen. Forsørgere, der modtager integrationsydelse om-

fattes først, når de har optjent ret til fuld børnefamilieydelse – dvs. efter 2 års op-

hold i landet.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at langt hovedparten af de omfattede vil

være kontanthjælpsmodtagere.

Strukturelt forventes ca. 63.900 kontanthjælpsmodtagere (herunder uddannelses-

hjælp og integrationsydelse) at opnå sammenlagt 12 måneder på kontanthjælp m.v.

og dermed være omfattet af 225 timers reglen. Heraf er ca. 5.400 gifte og ca.

58.500 ugifte,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Antal fuldtidspersoner, der antages omfattet af 225-timers reglen for hhv. gifte og

ugifte fordelt på visitationsgrupper, opgjort ved et strukturelt ledighedsniveau

225-

timersreg-

timersreglen

len for ik-

for gifte

ke-gifte

Den samlede målgruppe, som opnår sammenlagt 12

måneders kontant- eller uddannelseshjælp m.v. (struk-

turelt)

- heraf kontanthjælp/uddannelseshjælp, aktivitetspa-

rate

- heraf kontanthjælp, jobparate

Antal, der antages at opfylde 225 timers kravet eller

undtages

- - heraf kontanthjælp/uddannelseshjælp, aktivitetspa-

rate

- heraf kontanthjælp, jobparate

5.400

4.300

1.100

58.500

51.200

7.300

4.700

3.740

960

51.200

44.800

6.400

Antal fultidsberørte

Heraf er det antaget, at følgende berøres:

- Kontanthjælp/uddannelseshjælp, aktivitetsparate

- Kontanthjælp, jobparate

700

7.300

560

140

6.400

900

Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at fordelingen på visitationskategori blandt de berørte er den samme som

gælder for den samlede målgruppe.

Omkring 55.900 heraf antages ikke at blive omfattet af reglen, enten fordi de kan

dokumentere 225 timers ordinær ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 må-

neder, eller fordi de undtages fra reglen.

Det forventes, at ca. 8.000 fuldtidspersoner berøres af reglen, heraf 700 gifte og

7.300 ugifte, svarende til 12-13 pct. af den samlede målgruppe. Forventningen er

baseret på, at andelen, som berøres af den nye regel, svarer til den andel, som blev

berørt af den tidligere 225 timers regel.

Ferieforslag

Beskæftigelseseffekten tager udgangspunkt i beregningen ved indførelse af 5 ugers

ferie for kontanthjælpsmodtagere, jf. L91 fra 2011, dog med reviderede bereg-

ningsforudsætninger. Beskæftigelseseffekten er på den baggrund nedskaleret med

1/5, da der med lovforslaget ændres fra 5 ugers ferie til 4 ugers ferie.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

Forudsætninger om konjunkturnormalisering og adfærdseffekter

De ledighedsrelaterede økonomiske konsekvenser er i årene 2016-2020 tilpasset

den skønnede konjunkturnormalisering i Opdateret 2020-forløb, august 2014. Kon-

junkturnormaliseringen indebærer, at de ledighedsafhængige udgifter forventes at

falde frem mod 2019, idet det forventes, at den faktiske ledighed vil falde til det

strukturelle ledighedsniveau i 2019.

Samlet skønnes lovforslaget at indebære en styrkelse af beskæftigelsen med i stør-

relsesordenen 700 fuldtidspersoner.

Overordnet bygger Beskæftigelsesministeriets skøn over beskæftigelseseffekter på

den konsoliderede forskningsmæssige evidens på området. I ”

Aftale om et kon-

tanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde - Jobreform fase 1’

fra 18. no-

vember 2015 er beskæftigelsesvirkningerne beregnet ud fra samme generelle reg-

neprincipper, som ministeriet har anvendt siden kontanthjælpsreformen.

I beregningerne af beskæftigelseseffekter tages der højde for, at forskellige mål-

grupper reagerer forskelligt på økonomiske incitamenter. På den baggrund er effek-

ten for fx aktivitetsparate mindre end for jobparate.

Af de unge, som forventes at reagere på forslagene, vurderes generelt, at omkring

2/3 afgår til uddannelse, mens 1/3 afgår til beskæftigelse. Den øgede tilgang til ud-

dannelse trækker på kort sigt personer ud af arbejdsstyrken, mens de uddannes,

mens det på længere sigt i takt med, at flere opnår en kompetencegivende uddan-

nelse, skønnes at styrke beskæftigelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at de beregnede beskæftigelseseffekter vedrører virkningen

på den strukturelle beskæftigelse. Beskæftigelseseffekterne skal således tolkes som

et gennemsnitsskøn på tværs af konjunkturer, efter at ydelsesændringerne er slået

igennem.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen