Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt
1630297_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0037-0147
1947967
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
hed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 98 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at udfolde begrebet "samtykke" og mangel på samme i bemærkningerne til straffeloven i forbindelse med voldtægtssager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for
samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):
”Vil ministeren give sin vurdering af at udfolde begrebet ”sam-
tykke” og mangel på samme i bemærkningerne til straffeloven
i forbindelse med voldtægtssager?”
Svar:
1.
Det følger af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det
med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelo-
vens § 216 om voldtægt, som præciserer, at der ved fastsættelse af straffen
skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovover-
trædelsen. Der lægges med dette forslag op til, at der sker en generel for-
højelse af strafudmålingsniveauet for voldtægt, således at straffen i højere
grad afspejler den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbe-
stemmelsesret, der er forbundet med voldtægt.
Det følger ligeledes af pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet nogen ændring i bestemmel-
sens anvendelsesområde.
2.
Som det fremgår af de ovennævnte bemærkninger, regulerer lovforsla-
get alene strafudmålingen i sager om voldtægt.
Allerede fordi lovforslaget således ikke ændrer anvendelsesområdet for
straffelovens § 216 om voldtægt, er begrebet ”samtykke” ikke nærmere
omtalt i lovforslagets bemærkninger.
2