Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 16.12.2015).

Forhandlingen er åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er ordføreren fra Socialdemokraterne, og det er hr. Peter Hummelgaard Thomsen. Værsgo.

Mange tak for det. Det lovforslag, som vi behandler her i dag, er et af de mange skæve tiltag i aftalen om finansloven for 2016. For selv om Venstres daværende gruppeformand allerede i efteråret 2013 sagde, at det er en kommunal beslutning, hvordan man vil prioritere – vi vælger at give kommunerne frihed til at træffe beslutningen selv – så står vi altså her i dag og skal behandle et forslag om at fastfryse grundskylden. Forslaget vil alene i år koste 570 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, til næste år er prisen 510 mio. kr., og sådan fortsætter det i årene frem.

Det er vist heller ikke nogen hemmelighed, heller ikke efter den debat, som vi har haft nu og her, at pengene kommer direkte fra besparelser i den kommunale velfærd og i årene frem fra besparelser på de svageste pensionisters boligydelse, og selv om Dansk Folkeparti har udsat den aftale, er det jo stadig væk en besparelse, der ligger og lurer ude i horisonten. Ikke nok med, at den her skattelettelse finansieres med penge, der er fundet i velfærdsbesparelser, den rammer jo på sin vis også dobbelt, for som Kommunernes Landsforening bemærker i deres høringssvar, er der ingen garanti for, at kommunerne vil blive økonomisk kompenseret fra 2017 og frem for det provenutab, som regeringen og de øvrige borgerlige partier har pålagt dem. Det vil altså sige, at det også vil føre til færre investeringer i vores kommunale velfærd.

Socialdemokratiets udgangspunkt er, at grundskyld er en vigtig skat. Grundskyld på ejerboliger indbragte ca. 15 mia. kr. i 2015. Hertil kommer grundskyld fra andre grunde på omtrent 10 mia. kr. Det er altså penge, der investeres direkte i skoler, i daginstitutioner, i hospitaler og i tryghed for alle borgere. Det er rimeligt. Grundskylden er f.eks. også langt mindre skadelig for beskæftigelsen og arbejdsudbuddet end andre skatter og afgifter, og det vil medføre en stærk omfordeling til fordel for velstående grupper i Danmark, hvis vi fjerner den.

Vi anerkender, vil jeg sige, at økonomien kan være presset for de familier, hvis økonomi er presset, når det er, at grundværdien vokser meget. Vi må også holde fast i, at den værdistigning, den enkelte boligejer oplever, altså også tilkommer den enkelte boligejer, endda skattefrit, når man vælger at indløse værdien på et tidspunkt.

Forslaget om at fastfryse grundskylden og dermed give skattelettelser til boligejerne vil betyde, at boligpriserne vil stige. Det vil potentielt bl.a. sammen med de ekstremt lave renter kunne lægge fundamentet for en ny boligboble og føre til en farlig overophedning af dansk økonomi som den, vi så i årene op til finanskrisen, og som flere jo rent faktisk også advarer om er i gang med at ske her i hovedstadsområdet. En fastfrysning vil især forøge prisstigningerne i Københavnsområdet, hvor priserne i forvejen er steget relativt kraftigt, og det vil gøre det endnu dyrere og endnu sværere for danskere at etablere sig på boligmarkedet.

Værre er det altså også, når nu man vælger en model, hvor man undtager lejeboliger og andelsboliger. Dermed er lovforslaget en ensidig skattelettelse til boligejere, hvilket vi også i høringssvarene kan læse at Lejernes Landsorganisation, Ældre Sagen og i ABF protesterer over.

Så altså for at sammenfatte: En fastfrysning af grundskylden er geografisk og fordelingsmæssigt skæv og virker hverken som incitament til at arbejde eller til at spare op. Pengene var meget klogere brugt på velfærd.

Socialdemokratiet støtter ikke det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor det er empirisk skævt, at man kommer til at betale lige præcis det samme i grundskyld næste år, som man betaler i år, for de kommuner, hvor man betaler mest i grundskyld af sin indkomst, er – og nu remser jeg dem op – Rødovre, Ballerup og Herlev. Det er de kommuner, hvor borgerne betaler mest i grundskyld af deres indkomst, og der synes jeg ikke at man kan tale om, at det er særlig socialt skævt, at de så får mulighed for at blive boende i deres bolig og opleve, at de kommer til at betale det samme i grundskyld næste år og i år, som de betalte sidste år.

Ordføreren.

Det, som ordføreren fra De Konservative glemmer at påpege, er jo også, at man i de kommende år kommer til at skulle betale mindre i grundskyld, og at det, der er socialt skævt, er, at de mennesker i forvejen oplever, at værdien af deres boliger forøges. Det er jo det, det handler om. Det handler jo ikke nødvendigvis så meget om, hvad det er for nogle kommuner, og hvad det er for en baggrundshistorie, nogle af de kommuner har, og hvordan beboersammensætningen er der. Det handler jo om, hvad det er for nogle værdier, der bliver ophobet i de ejendomsstigninger, vi oplever særligt i København og uden for København i de her år, og det er der, hvor det fordelingsmæssigt både geografisk og socialt er skævt.

Hr. Brian Mikkelsen.

Der er jo ikke noget skævt ved, at man kan blive boende i sin bolig. Det er to tredjedele af danskerne, der bor i egen bolig på den måde. Men jeg ved ikke, hvordan Socialdemokratiet så vil forklare det for den vælger, som var omtalt i Politiken for ganske nylig. Det er en arbejdsmand, SiD'er, der bor i Brønshøj og har stemt socialdemokratisk hele sit liv, han er på vej til at gå på pension, og han oplever, at for hans bolig i Brønshøj stiger ejendomsskatterne så meget, at konen og han nu overvejer, om de bliver nødt til at sælge deres hus og flytte fra det sted, hvor de har tænkt sig at blive boende i de næste mange år. Er det socialt skævt at hjælpe dem?

Ordføreren.

Som jeg jo også sagde i min ordførertale, har vi sådan set al mulig sympati for de mennesker, der oplever, at grundværdierne stiger så meget, som de gør i de her år, og dermed også oplever, at der er forskel på den måde, kommunerne fastsætter stigningstakten i grundskylden på. Det har vi al mulig sympati for, men kan jo bare heller ikke samtidig lukke øjnene for, at det samtidig også er mennesker, der oplever en værdistigning i deres bolig, som vil blive realiseret på et tidspunkt, når man vælger at sælge den bolig, endda skattefrit. Det allerbedste, og det er jo bare rent tankespind, det er ikke noget, hvor vi har en færdig model eller lignende, ville jo være – for der er jo allerede et arbejde, der er i gang fra ministeriets side, som allerede blev sat i gang under vores regering, hvor man skal kigge på hele ejendomsvurderingssystemet – at lægge beskatningen på boliger på en anden måde, end man gør i dag, og det ville jo nok også på den lange bane give bedre mening.

Tak. Så er det fru Laura Lindahl, værsgo.

Tak. Anerkender Socialdemokratiet ikke, at man som børnefamilie ikke kan leve af en eventuel værdistigning af ens bolig? Når man bliver ramt af den her stigende grundskyld, har man jo ikke et større rådighedsbeløb. Det vil sige, at man som børnefamilie, som pensionist, som helt almindelig dansker oplever, at man skal betale mere i skat ud af den samme indkomst. Det vil sige, at det råderum er flyverdragten, der ikke er råd til, det kan være en ferie, det kan være alle mulige ting, for sagen er jo den, at man ikke får flere penge mellem hænderne. Så kan det godt være, at man har en fiktiv værdistigning på et stykke papir, men hvad skal børnefamilierne bruge den til på den helt korte bane?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet anerkender, og det var også det, jeg gjorde i min ordførertale, at det her for forskellige familier kan være vanskeligt. Men det ændrer jo bare ikke, at når vi har en økonomi, familieøkonomi, boligøkonomi osv., der er indrettet på en sådan måde, vil der også opleves meget kraftige værdistigninger. Dem kan ordføreren godt kalde fiktive, men langt de fleste mennesker realiserer dem jo på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt, og når de gør det, så gør de det egentlig også ganske skattefrit. Og der har vi haft et system, hvor det er, at kommunerne har kunnet fastsætte grundskylden, og det er der nogle kommuner, der på en eller anden måde prøver at gøre i mindre grad, og nogle, der gør i højere grad. Og der er det, når vi kommer frem til den samlede konklusion, at vi synes, det er en forkert prioritering, at vi fra Folketingets side går ind og fastfryser grundskylden og derved så også i årene fremover fratager kommunerne muligheden for at fastsætte beskatningen af grundværdierne – det synes vi er en forkert prioritering.

Fru Laura Lindahl.

Tak. Men mener Socialdemokratiet så, at man som børnefamilie skal optage et lån i de år, hvor man bor i boligen, for at kunne betale grundskylden, og når man så sælger boligen og får et eventuelt provenu, skal man betale det lån tilbage? For hvad er det konkret, børnefamilierne skal gøre i de år, hvor de ikke har pengene til de stigninger, der opleves? Skal man flytte fra sin bolig, eller skal man optage et lån? For det er de to valgmuligheder, man som børnefamilie – eller pensionist – har.

Ordføreren.

Nej, vi ønsker ikke, at nogen hverken skal flytte eller for den sags skyld optage unødvendige lån, men vi er jo bare nødt til at forholde os til, hvordan boligøkonomien ser ud i det her land. Og der er det jo sådan, at der bestemte steder i landet, ikke alle steder, men bestemte steder, er enorme værdistigninger på fast ejendom, hvor det er, at mange mennesker over et tiår oplever at blive millionærer – altså ud af værdistigninger. Og dem kan ordføreren kalde fiktive, men ikke desto mindre, så oplever man jo, når man flytter derfra, eller når det er, man går ned i banken og vil omlægge lånet i sin bolig, at man lige pludselig står med rigtig, rigtig mange penge i hånden. Den måde, vi så har beskattet det på tidligere, har bl.a. været ved at have grundskyldsstigninger, og det har i mange år været en fornuftig måde at gøre det på. Så har der været problemer med ejendomsvurderingen, og det arbejder man så på i ministeriet at finde en løsning på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører. Det er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Det her forslag er som nævnt en del af en finanslovsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Meget konkret er det her et af kravene og et ønske fra De Konservative til finansloven, men det er jo en del af en aftale, og derfor støtter vi i Dansk Folkeparti det her lovforslag.

Det handler kort sagt om en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger i 2016, hvilket betyder, at man kommer til at betale det samme i år i grundskyld, som man gjorde sidste år. Jeg har derfor svært ved at se, at det skulle være en egentlig skattelettelse, som nogle prøver at gøre det til. Man kan vel nærmere sige, at det er en udskudt skattestigning, der er tale om her. Det, forslaget gør, er jo blot, at den stigning i grundskylden, som man kunne se planmæssigt skulle komme, er udskudt i 1 år. Man kommer altså ikke til at betale mindre, end man ellers har gjort, men man får udskudt stigningen. Konkret sker det ved, at reguleringsprocenten, som jo bliver fastlagt hvert år, og som i år skulle have været på 6,6 – det er altså det, grundskylden maksimalt må stige med – i år er på 0.

Det er som sagt et ønske fra De Konservative til finansloven, men vi deler egentlig mange af synspunkterne, som ligger bag, nemlig netop det, at der har været en række voldsomme stigninger i nogle områder, som kan være problematiske for bl.a. børnefamilier – som også var en del af debatten lige før – og der er pensionister, som har købt deres hus i god tro for måske 20 elle 30 år siden, og som har planlagt deres økonomi, efter at de kan bo i huset, når de blev ældre, som nu bliver presset ud på grund af en stigende grundskyld. Så problemet bag kan vi sådan set godt se, og vi synes egentlig, det giver fin mening, at man nu giver boligejerne et pusterum på 1 år.

Det er et pusterum i en tid, hvor ejendomsvurderingssystemet er sat ud af kraft, bl.a. fordi der, som nogle måske kan huske, kom en rapport fra Rigsrevisionen, som viste, at 75 pct. af ejendomsvurderingerne var forkerte. Der var nogle, der var for lave, og der var nogle, der var for høje. Der synes vi altså at det, når vi står på trapperne til at skulle lave et nyt vurderingssystem, giver god mening, at man trods alt lige giver dem et pusterum i 1 år. Man skal altså også have med i diskussionen, at det er 1 år, der er tale om, for efterfølgende vil de samme husejere jo få en stigning i præcis samme stigningstakt, indtil de rammer loftet.

Man skal også have med i diskussionen, at når man kigger på de økonomiske effekter af det her lovforslag, viser de sig altså at være begrænsede, i og med at den varige virkning af lovforslaget er på 75 mio. kr. Det kan selvfølgelig lyde af meget, men i forhold til et ejendomsvurderingsbeskatningssystem, som, så vidt jeg husker, giver 42 mia. kr., er det måske ikke her, man burde puste sig op til at sige, at det er en kæmpe skattelettelser til de allerrigeste, når det drejer sig om 1 år og det er en udskydelse af en skattestigning på netop 1 år.

Med de ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

I Enhedslisten har vi jo egentlig sympati for det her med at hjælpe familier, der bliver ramt af de her hurtige stigninger i grundskylden, og vi har også haft nogle forslag til, hvordan man kunne gøre det. Det er et problem, når ens grundskyldbetaling stiger hurtigere end indkomsten.

Det, jeg til gengæld har meget svært ved at forstå, er forskelsbehandlingen i det her forslag. For det omfatter jo ikke dem, der bor til leje, og dem, der bor i andel, altså mange af de vælgere, som jeg tror bl.a. både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har. Men det, der jo er endnu værre, er, at man i samme finanslov, som det her er en del af, går ind og skærer i pensionisternes boligydelse. Altså, mens man har stor bekymring for de pensionister, der bor i ejerbolig – og det synes jeg er sympatisk – så siger man til de pensionister, der bor i lejebolig eller ældrebolig: Haps, I skal betale ved kasse et; vi snupper flere hundrede millioner op af lommen på jer frem til 2020. Hvordan hænger det sammen? Hvordan kan Dansk Folkeparti medvirke til en finanslov, hvor man på den ene side kerer sig om pensionister, der bor i ejerbolig, men hvor man på den anden side sender regningen til folkepensionister og førtidspensionister, der bor i lejebolig eller ældrebolig?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det er rigtigt, at der er den sondring i det her, at det er ejerboligerne, altså dem, som efter vurderingsloven bliver vurderet i ulige år, og ikke de andre boliger såsom udlejningsejendomme og andelsboliger, som bliver en del af det her. Det er simpelt hen både lagt ind af økonomiske hensyn, men også på grund af et ønske fra Konservative om, at det var der, afgrænsningen skulle være. Det synes jeg med rette man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvis man bor i en andelsbolig.

Angående den anden del synes jeg ikke at man nødvendigvis kan lave den sammenligning, der laves. Det er for det første, fordi det med boligydelsen jo nu er udskudt, og for det andet, fordi der er tale om, at her skal man altså betale en skat af en værdi, altså penge, som man ikke nødvendigvis har i lommen og kan købe mad eller flyverdragt for, som en anden spørger sagde. Det andet er altså et tilskud, man får af staten som en støtte til, at man kan blive i sin bolig. Så jeg synes lidt, der er tale om to forskellige ting. Men jeg deler jo også i lighed med hr. Pelle Dragsted bekymringen for pensionisterne.

I øvrigt støttede Dansk Folkeparti også Enhedslistens forslag før valget, hvor man netop prøvede på at udvide ordningen, så man kunne sikre, at pensionister eller folk, der f.eks. kom på sygedagpenge eller en anden ydelse, hvis de nogen sinde kom det, kunne blive i deres bolig. Det kunne man eventuelt kigge på igen, for det var i hvert fald et positivt forslag, som jeg vil rose spørgeren for.

Hr. Pelle Dragsted.

Jamen tak for det. Jeg forstår det ikke helt. Hvadenten der er tale om en pensionist, som bliver ramt af de nedskæringer, som godt nok bliver udskudt, men som stadig væk er en del af finansloven – de skal bare gennemføres senere – og mister et antal kroner om måneden, eller om der er tale om, at man mister et antal kroner, fordi man har ejerbolig og skal betale mere i afgift af den grund, man bor på, så er det da det samme for den pensionist. Det betyder en forringelse af livsvilkårene og i værste tilfælde, at man ikke kan blive boende i sin bolig.

Det er derfor, jeg simpelt hen stadig væk ikke kan forstå, hvordan Dansk Folkeparti har kunnet medvirke til en finanslov, der har skabt den usikkerhed for så mange folkepensionister og førtidspensionister om, hvordan deres økonomiske forhold ser ud.

Ordføreren.

Nu handler det her forslag jo ikke om boligydelse, men det, der lå på bordet, var jo sådan set, at – så vidt jeg husker det – 93.000 husstande skulle have op mod 1.200 kr. mere, og grunden til, at det blev udskudt, var jo netop, at de forudsætninger, der lå i det lovforslag, ikke passede med det, man havde aftalt inde ved forhandlingsbordet. Det var alle partier bag finansloven sådan set enige i, og det var grunden til, at man udskød det.

Så målet var jo sådan set, at de pensionister, der havde mindst, faktisk skulle have mere i boligydelse, og ikke, som spørgeren sådan insinuerer, at det halvvejs skulle være en massakre, hvor man tog rigtig mange penge fra dem.

I forhold til det, som det handler om, nemlig grundskylden, så er der jo en stor forskel, hvad angår beløbet. Det var måske 20.000, 30.000 eller 40.000 kr., man kunne stige i grundskyld et år et eller andet sted, og det er altså ret store summer, som i hvert fald gør, at man måske med rette kan sige, at man bliver presset ud af sin bolig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu betaler folk, der bor til leje, jo også grundskyld. Og nu har vi så et forslag her, som ikke fastfryser grundskylden for de 544.000 almene boliger og de godt 200.000 andelsboliger og ca. 200.000 private boliger. Det vil sige, at der er ca. 1 million boliger, som har udsigt til at kunne blive udsat for en stigning i grundskylden, og det kan vel at mærke vedrøre nogle af de mennesker, som har færrest midler, og de bliver sådan set udsat for det. Forligspartierne har ikke taget lejeboligerne med i den samlede aftale, så det er altså folk, der bor til leje, og som måske har færrest penge, der bliver udsat for stigninger i det samlede beløb . Jeg synes, det er noget skuffende, og jeg vil godt høre, om ordføreren ikke synes, at det er urimeligt, at man her har et forslag, som sådan set stiller lejerne dårligere end dem, som bor i ejerboliger.

Ordføreren.

Nu er det her jo en del af en samlet finanslovspakke, og som jeg nævnte i min ordførertale, var det her et krav fra Det Konservative Folkeparti, som jo bl.a. ønskede den her afgrænsning. Og så må man også ærligt sige, at det var ud fra økonomiske hensyn, for der var begrænsede midler i finanslovsaftalen til at kunne dele gaver ud eller lave de tiltag, som partierne nu måtte ønske. Derfor valgte man så at lave den afgrænsning ifølge vurderingen til loven, hvor man tog de ejerboliger, der bliver vurderet på ulige år, hvilket jo er parcelhuse og rækkehuse og ejerlejligheder, men det er rigtigt, som spørgeren siger, at så er udlejningsejendomme og andelsejendomme ikke med i det. Men jeg vil da også sige, at det ikke er sådan, at de stiger fuldstændig uhæmmet, fordi de er selvfølgelig stadig væk omfattet af den stigningsbegrænsning, som ligger i lovgivningen i dag. Så det er ikke sådan, at de kan komme til at stige med 15 eller 20 pct. på 1 år.

Det næste kan jeg tage i anden runde, hvis det er, for jeg har vist brugt taletiden.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jamen ifølge et svar, jeg har fået fra Skatteministeriet, så vedrører det her jo for dem, der bor i lejeboliger og andelsboliger, et samlet beløb på 225 mio. kr. inden tilbageløb. Det er trods alt et pænt beløb, og jeg synes, det er værd at se det her i sammenhæng med, at når der så også kan være pensionister, som mister deres boligsikring, kan det her samlet set for nogle befolkningsgrupper være virkelig skævt. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se, at det her kan ramme nogle bestemte grupperinger særlig skævt.

Ordføreren.

Jo, men jeg vil også godt sætte et spørgsmålstegn ved logikken, for jeg kan forstå på Enhedslisten, at de er imod, at man laver en fastfrysning for ejerboliger, men de vil så gerne have den alligevel for den anden del, eller vil de have den for begge dele? Som jeg har forstået det – Enhedslisten kan selvfølgelig argumentere for det på talerstolen – synes man jo slet ikke, at der skal være en fastfrysning for nogen, og det betyder jo, at dem, som man siger det går rigtig hårdt ud over, altså pensionisterne i lejeboligerne, så får stigningen, for jeg går ud fra, at Enhedslisten stemmer nej til det her lige meget hvad. Eller ville de overveje at stemme ja, hvis man så også fastfrøs det for lejeboligerne? Sådan har jeg i hvert fald ikke forstået Enhedslistens synspunkt i det her, så det er sådan lidt modsatrettede synspunkter, hvor man kritiserer, at man fastfryser den for ejerboligerne, men man vil sådan set gerne gøre det for den anden halvdel, eller hvordan hænger det sammen?

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger nu, og vi siger tak til ordføreren. Så giver vi ordet til den næste ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Debatten om grundskyld har fyldt rigtig meget de seneste år, og det skyldes, at nogle boligejere er kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af stigninger i grundskylden. Grundskylden er i nogle områder steget meget, hvilket altså har haft konsekvenser for boligejerne. Vi har hørt om, hvordan folk er kommet i knibe rent økonomisk, og det er naturligvis hårdt, når folk bliver presset økonomisk på den måde.

Regeringen har derfor som en del af finanslovsaftalen indgået en aftale om fastfrysning af grundskylden for ejerboliger i 2016, og det er den sag, vi førstebehandler i dag. I Venstre har vi forståelse for de problemer, som grundskyldsstigningerne har forårsaget. For os er det vigtigt, at der er tryghed for danskerne. Samtidig har vi i Venstre den generelle holdning, at der ikke er nogen skatter, som er for lave. Det er bl.a. på grund af den tilgang, at vi har indgået den her aftale, der gør skattebyrden lettere for en del mennesker.

Jeg vil til slut nævne, at regeringen på et mere generelt plan er i gang med at forsøge at skabe et bedre og mere velfungerende ejendomsskattesystem end det, vi har i dag. Særlig ejendomsvurderingerne har der været store problemer med. Regeringen vil derfor snart indkalde Folketingets partier til forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. Jeg er sådan set enig i, at der er grund til, at nogle af de mennesker, der har været ramt af meget hurtigt stigende grundskyld, er bekymrede. Samtidig må jeg bare sige, at det klinger hult i mine ører, når det her lovforslag er en del af en finanslov, hvor regeringen med Venstre i spidsen har indført et kontanthjælpsloft, som rammer 30.000 arbejdsløse danskere, og som ifølge Boligselskabernes Landsforening gør, at op mod 13.000-14.000 mennesker vil have svært ved at blive i deres bolig. Vi snakker om hundredvis, måske tusindvis af familier, som vil blive sat ud af deres bolig som følge af kontanthjælpsloftet. Hvor er omsorgen for de børn, der oplever, at fogeden står udenfor og banker på? Er det mindre indgribende for børn af arbejdsløse at skulle fraflytte deres bolig end for familier, hvis grundskyldsbetaling man er bekymret for? Nej, selvfølgelig er det ikke det.

Hvad er forskellen, vil jeg spørge ordføreren om. Hvorfor er man bekymret for de mennesker, der rammes af grundskylden, men ikke for de mennesker, som jeres egen politik smider ud af deres boliger?

Ordføreren.

Nu er det jo godt nok grundskyld og ikke kontanthjælpsloft, vi behandler her i dag, men jeg kan da sige, at vores målsætning med at give et større incitament til at arbejde er, at flere skal komme i arbejde. Den bedste måde at bryde den sociale arv på er at få et arbejde. Intentionen er selvfølgelig, at forældrene skal få sig et arbejde og have et større incitament til at få et arbejde.

Hr. Pelle Dragsted.

Hvor mange er det nu, man forventer får et arbejde ud af de 30.000, som man forringer vilkårene for, og ud af de 14.000, som ikke har råd til at betale deres husleje? Det er 650 mennesker. Det er gevinsten. Det er det, som regeringen får ud af det her. Jeg tror, at de mennesker, som sidder og ser med her, godt kan se, at der er noget, der slet ikke hænger sammen, når man er så enormt bekymret for mennesker i ejerboliger, som rammes af stigende grundskyld, men slet, slet ikke kan udvise samme omsorg for de mennesker, der mister endnu større beløb som følge af regeringens egen forringelse for de danskere, der er ramt af arbejdsløshed.

Ordføreren.

Nu er det ikke kontanthjælpsloftet, vi diskuterer her, men jeg kan da oplyse om, at det, der for Venstre er betydningsfuldt, er, at folk får et arbejde. Hvis man kigger på, hvad årsagerne har været til, at folk er blevet sat ud af deres boliger, ser man, at det som regel er, at de har svært ved at styre deres økonomi. Den rapport, jeg kan huske tilbage fra sidste gang, da vi havde regeringsmagten, om, hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig, viste, at størstedelen af de lejere, der bliver sat ud af deres bolig, er lønmodtagere. Årsagen til, at de bliver sat ud, er, at de ikke kan styre deres økonomi. Det, vi satte i gang, var en større boligsocial indsats, en økonomisk rådgivning til at hjælpe folk videre og på vej. Den måde, vi skal hjælpe folk på, er ved at hjælpe dem til at klare sig selv. Det er hele grundtanken. Folk skal hjælpes til at klare sig selv, de skal have et arbejde, de skal være i deres bolig og komme videre, men nu er det faktisk ikke det, vi diskuterer med det her lovforslag i dag.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. I Enhedslisten er vi fuldstændig enige i, at der er familier i Danmark, der er udfordret af den stigende grundskyld. Der er grupper blandt lavtlønnede, der er førtidspensionister og andre, som står i den situation, at deres betaling til grundskyld er steget hurtigere end deres indkomst. Derfor har vi jo tidligere foreslået, at man lod den ordning, som pensionisterne har, om, at folk kan indefryse deres grundskyldsbetaling til den dag, de realiserer værdien og sælger deres hus, omfatte nogle af de grupper af bl.a. lavtlønnede, som står i den her situation.

Men det er jo ikke den model, man har valgt. I stedet har man valgt den socialt mest skæve og forskelsbehandlende model, man overhovedet kunne opfinde. For det første gælder fastfrysningen jo alene ejerboliger, som vi allerede har hørt, så de hundredetusinder af danskere, der bor til leje og i andelsbolig, som også rammes af stigende grundskyld, er der ingen hjælp til. Hvorfor? Det kan vi ikke få noget svar på. Det virker, som om det bare handler om at tilgodese bestemte vælgergrupper. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre en forklaring fra nogle af ordførerne om, hvorfor de her grupper skal undtages.

Men også inden for gruppen af boligejere er den sociale skævhed ekstrem. En boligejer, der bor i en villa til 7,5 mio. kr., slipper 3.000 kr. billigere i skat, mens en fattigere boligejer, der bor i en mere ydmyg bolig til f.eks. 700.000 kr., kan se frem til 130 kr. mere om året. 30 pct. af udgifterne, så vidt jeg lige hurtigt kan regne ud, går til de 10 pct., der bor i de dyreste boliger. Hvis vi ser på listen over, hvor man får mest ud af det, kan man se, at der er kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, som ligger helt i toppen. Det er der, hvor de rigtig store skattelettelser falder. Og i bunden kan vi typisk se udkantskommuner: Lemvig, Morsø, Struer osv. Kort sagt er der tale om det, man måske i gamle dage ville kalde rendyrket klassepolitik: Jo mere du har, jo mere får du, og hvis du bor til leje eller i andelsbolig, får du slet ingenting. Det er sådan set indholdet af det her forslag skåret ind til benet.

Men det bliver jo endnu værre, fordi den her lov er en del af en finanslovsaftale, som i den grad vender den tunge ende nedad; som forringer vilkårene for pensionister, for arbejdsløse, for studerende. Og jeg må bare sige, at det er mærkeligt at opleve ordførere fra højrefløjen stå heroppe og udtrykke den her store omsorg for de boligejere, der presses økonomisk af den stigende grundskyld, mens man i samme finanslov har skåret dybt i folkepensionisters og førtidspensionisters boligydelse. Altså, hvordan hænger det sammen?

Måske endnu mærkeligere er det at høre, at man er bekymret for, at boligejere må flytte fra deres bolig på grund af grundskylden – det synes jeg er en relevant bekymring – når de samme partier har indført et kontanthjælpsloft, der formentlig vil tvinge hundredvis, måske tusindvis af familier ud af deres bolig. Altså, tror man ovre på højrefløjen, at det er mindre indgribende for en arbejdsløs i en lejebolig eller en pensionist i en ældrebolig at blive tvunget ud af sin bolig? Fortjener de børn til de 30.000, der rammes af kontanthjælpsloftet, og som vil blive sat ud af deres bolig, ikke den samme omsorg, den samme bekymring? Åbenbart ikke for partierne bag den finanslov, som nok vil stå tilbage som en af de mest asociale, ulighedsskabende og kyniske i den nyere danmarkshistorie.

For Enhedslisten er det her med en midlertidig fastfrysning af grundskylden ikke en løsning på de store problemer, vi har med vores boligbeskatning. For det, som vil ske, og det står også på side 4 i bemærkningerne til forslaget, er jo, at en fastfrysning af grundskylden bare omsættes til stigende boligpriser. Det har ikke været så meget fremme her, men nye boligejere vil bare opleve, at de betaler mere i afdrag på gæld og lidt mindre i grundskyld. Det er jo bare at kaste benzin på et bål.

Det, der er brug for, er at få bremset den voldsomme udvikling i ejendomspriserne, og der skal meget mere håndgribelige indgreb til, hvis det skal ske. Det handler om regulering af finanssektoren; det handler om at gribe ind over for de låneformer, som har været med til at få ejendomsmarkedet til at eksplodere; det handler om at få bygget flere almennyttige boliger. Det andet her er som at – undskyld mig – tisse i bukserne for at holde varmen. Det vil ikke føre til, at folk får lavere udgifter. Lige så snart boligen skifter ejer, vil vi stå i en situation, hvor den lettelse af skatten omsættes til stigende ejendomspriser. Så bliver udgiften for dem, der sidder i boligen, præcis den samme. Der er brug for mere vidtgående løsninger.

Der er i hvert fald ikke brug for en dyr løsning, som i den grad vender den tunge ende nedad, som det her forslag er udtryk for, og derfor kan vi i Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager. Værsgo.

Grundskylden har været en nem måde for kommunerne at øge deres forbrug på uden samtidig at rationalisere det. Når almindelige borgere, både ældre og yngre, brandbeskattes af deres bolig, rammes de på et område, hvor det er svært at ændre adfærd. Man sælger ikke bare lige sit hus, hvis man har arbejde i nærheden, og hvis ens børn går i skole der. Næsten endnu værre har det været for ældre borgere, der har betalt deres hus ud, men som kan blive presset ud grundet grundskyldsstigninger.

Grundskylden er urimelig på den måde, at den overbeskatter en bestemt type bolig i nogle bestemte områder langt ud over, hvad andre borgere i andre boligtyper må betale. Det giver ikke ret meget mening, at borgere, der bor i en dyr ejerlejlighed, beskattes mindre end en borger, der bor i et lille hus, der har samme købsværdi som lejligheden. Hvorfor skal den borger, der prioriterer græsplæne frem for eksempelvis udsigt, beskattes så meget hårdere?

I Liberal Alliance mener vi, at det var en vigtig handling at fastfryse grundskylden på ejerboliger i 2016 som en del af finansloven, hvilket betyder, at boligejerne skal betale det samme eller mindre i grundskyld i kroner og øre som året før. Vi er slet ikke færdige med at diskutere beskatning af boliger og ejendomme. I et land med et enormt offentligt forbrug og en stor andel af befolkningen på offentlig forsørgelse er der konstant pres på at øge beskatningen og finde nye beskatningsformer.

Det vil vi i Liberal Alliance af al kraft modvirke. Vi ønsker, at der bliver mere balance i beskatningen, så de, der går på arbejde, ikke skal bære urimeligt store byrder, og vi ønsker, at der skal være en lighed i den måde, forskellige boligformer beskattes på, når boligerne har samme værdi.

Endelig er vi optaget af, at de systemer, vi laver, ikke bliver bureaukratiske. En vigtig del af et rimeligt og transparent skattesystem er, at borgerne er i stand til at gennemskue det. Derfor er vi allerede nu meget betænkelige ved det it-monster, som Skatteministeriet er i gang med at udarbejde for at regulere ejendomsbeskatningen. Vi ønsker et enstrenget og mere rimeligt system, og det er vores forhåbning, at regeringen i stedet for blot at følge embedsmændenes fodspor vil sætte barren højere og starte en reel forhandling om, hvordan beskatning af boliger kan se ud fremadrettet.

Jeg siger tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at resultatet af den her fastfrysning for nye boligejere er, at de vil komme til at sidde med den samme samlede udgift, hvilket fremgår af bemærkningerne på side 4, hvor der står, at fastfrysning af grundskyld i vidt omfang ventes at kapitaliseres i grund- og ejendomspriser, altså stigende grund- og ejendomspriser, særlig i og omkring de større byer. Og længere nede står, at nye boligejere isoleret set får en fordel af den lavere grundskyld, men det opvejes af, at de skal betale mere og eventuelt optage mere gæld for at købe de pågældende ejendomme. Altså, når man sænker de løbende skatter på ejendomme, som man gør her, er resultatet sådan set bare, at det omsætter sig i højere ejendomspriser, og at den her bekymring for, at borgerne ikke har råd til at betale for deres boliger, måske så bliver lidt mere symbolpolitik end noget som helst andet.

Ordføreren.

Det er en vurdering, men faktum er jo, at folk, der sidder i et hus, betaler en højere skat end folk, som har en anden boligtype, der har den samme værdi. Det mener vi er fuldstændig urimeligt, og derfor har vi jo kritiseret grundskylden ganske meget.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg er sådan set enig i, at der er nogle uretfærdigheder samlet set i beskatningen af boliger, og jeg synes også, at man skulle kigge samlet på beskatningen af boliger, så det kan vi ikke blive uenige om. Det er mere bare det her faktum, som jeg synes er vigtigt at få ind i diskussionen: Det, der desværre sker ved den måde, vores boligfinansiering og vores boligmarked er indrettet på, er, at når vi sænker de løbende skatter på boliger, hjælper vi dem, der skal sælge boliger, for de kan få en højere pris. Men dem, der skal ind på boligmarkedet, altså typisk unge mennesker, får ingen lettelse, for det, de sparer i boligskat, betaler de i øget afdrag på deres gæld.

Ordføreren.

Nu er det jo voldsomt at kalde det her en skattesænkning. Det er en fastfrysning af grundskylden, som er eksploderet i nogle bestemte områder for nogle bestemte boligtyper. Det er urimeligt, at det offentlige forbrug, som hele tiden bevæger sig udad og hele tiden bevæger sig mod grænsen, skal gå særligt ud over en bestemt type borgere i nogle bestemte områder i en bestemt boligtype. Det mener vi ikke er rimeligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og det er Alternativets ordfører, hr. René Gade. Værsgo.

I Alternativet synes vi jo, at grundskylden er en af flere vigtige parametre i vores velfærdssamfund, hvor vi evner at fordele goderne ganske godt. Derfor synes vi også, det er ærgerligt, at man formår at vride noget som grundskylden til noget, der faktisk bliver unfair – en ellers meget, meget fair skat. Og derfor er vi også imod, at vi skal have det her lovforslag vedtaget.

Det er primært, fordi der faktisk ville være alle mulige gode grunde til ikke at fastfryse noget, ikke at tale om skattestop generelt i Danmark, for netop når det er et fordelingsværktøj, virker det i mine øjne fjollet, vil jeg godt sige – det virker faktisk lidt fjollet – at det, man skal fordele med, skærer man af. Altså, man skærer de arme af, man skal fordele med, og lukker øjnene for de værktøjer, der kan reagere på ting, der sker i samfundet, værktøjer, der er nødvendige. Det vælger man at fastfryse, altså at gøre ubrugeligt, og det ser vi også her. De ting, vi står over for i samfundet, kan vi ikke rigtig reagere på, når vi på den her måde prøver at fortælle befolkningen, at nu gør vi det der, som de gerne vil have.

Den økonomiske virkning er måske tvivlsom, og derfor har jeg også stor respekt for det, når Dansk Folkeparti eksempelvis fortæller, at det måske ikke nødvendigvis var deres kardinalpunkt i finanslovsaftalen, men at man tog og gav. Vi har været igennem en lang debat tidligere på dagen, hvor vi i Alternativet også hørte, at der var nogle, der var lidt uforstående over for, hvorfor vi havde taget noget og givet noget. Men altså, det er noget med at sætte en retning. Så jeg synes, det er helt fair at stemme for det her, hvis man tænker, at det er en del af et større billede, hvor man så har fået noget andet.

Der må vi bare sige fra Alternativets side, at det her med at fastfryse og stoppe noget som helst i vores skattesystem synes vi er en ærgerlig symbolpolitik. Der er flere af høringssvarene, der også fortæller, at der jo ikke var noget som helst ud over noget teknisk, der gjorde, at man ikke godt kunne have taget lejeboligerne med. Så det her med, at vi kommer til kun at give den her lettelse til dem, der bor i ejerbolig, skævvrider jo bare tingene endnu mere.

Så skulle jeg huske at sige fra SF's ordfører, at de også er imod forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til den radikale ordfører, hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Tak. Der er mange grunde til, at Radikale Venstre er imod det her lovforslag og i det hele taget den aftale, der er indgået på det her område. For det første tilgodeser den kun en mindre del af den danske befolkning. For det andet gør den ikke noget godt for boligmarkedet. For det tredje giver den ikke nogen varig løsning på den udfordring, som de boligejere, der virkelig har udfordringer med grundskylden, sidder med, fordi det er en midlertidig ordning og der ikke er nogen varig løsning eller finansiering i den. Så samlet set må vi sige, at vi synes, det er noget makværk.

Dertil kan man sige, at der, hvor der virkelig er behov for skattelettelser, jo er på indkomsterne. Det er der, hvor vi kunne skabe noget vækst. Det er der, hvor vi for alvor kunne gøre en forskel, både for en masse borgere i det her land og for virksomhederne. Så det bliver et nej tak fra radikal side.

Alle ved, hvad vi ville foretrække. Den varige løsning på det her er, at vi giver boligejerne den sikkerhed, at både grundskyld og ejendomsværdiskat stiger med pristalsudviklingen i samfundet, hverken mere eller mindre, sådan at man ved, når man køber huset, at det er den samme andel af ens indkomst, som går til boligbeskatning, hverken mere eller mindre. Tænk, hvis man kunne få et bredt forlig om det, hvis det var, om jeg så må sige, den aftale, som alle partier gav hinanden håndslag på. Så ville vi godt nok gøre de danske boligejere en rigtig stor tjeneste.

Tak. Der kommer lige en kort bemærkning her fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Det var bare foranlediget af det sidste i indlægget her, altså De Radikales forslag til en ny indretning af beskatningen på boliger. Jeg synes, det er et meget interessant forslag, og det syntes jeg også, da I kom med det. Men det er klart, at hvis man kun beskatter med en pristalsregulering, vil der jo blive en langt større fortjeneste ved den værdistigning, der sker i ejendommen, ved salg af boligen, og som man så i mellemtiden ikke er blevet beskattet af.

Så hvordan ser Radikale på en kombination med den løsning, som I foreslår her, og som jeg synes der er fornuft i, netop af den grund, at der ikke er nogen, der oplever en enorm stigning i løbende boligskatter, samtidig med at man ikke har den samme stigning i indkomsten? Det er jo det, der er problemet i den her diskussion. Men samtidig synes jeg ikke, det er fair, at man samlet set ved at bo i en bolig i en årrække, ikke kun på grund af forbedringer, men på grund af værdistigning, kan gå ud med en skattefri gevinst.

Så hvordan ser Det Radikale Venstre på, at man, ligesom man gør i Sverige, så vidt jeg er orienteret, beskatter den gevinst, der ikke er kommet fra boligforbedringer, når ejeren realiserer den, altså flytter fra sin bolig?

Ordføreren.

Det er vores indstilling, at hvis man betaler en fair, løbende ejendomsværdiskat og grundskyld, skal man ikke oveni betale, når man sælger huset, for så har man jo, om jeg så må sige, på forhånd betalt det. Den ordning, man har i Sverige, er netop, at man betaler, når man sælger sit hus, fratrukket nogle forskellige håndværkerindsatser, man kan have haft. Men så betaler man netop ikke også løbende en ejendomsværdiskat. Så der tror jeg nok man skal vælge det ene eller det andet.

Det er en lang diskussion, hvilken af de to beskatningsordninger der er mest fair, men jeg tror nu nok, de fleste økonomer er enige om, at det, der giver færrest forvridninger og størst gennemskuelighed på boligmarkedet, er den danske model, fordi man der betaler løbende. Og det giver i øvrigt også det mest stabile skatteprovenu, så det er nok den, vi hælder til. Og så mener vi også, at folk har betalt deres skat, når de sælger deres hus.

Hr. Pelle Dragsted.

Men det kunne jo være, at nogle af de partier her i Folketingssalen, der ikke er fuldstændig skræmt fra vid og sans, når det handler om at snakke om ændringer af boligbeskatningen, skulle prøve at sætte sig sammen. Måske er vi så nogle, når engang de andre partier kaster angsten af sig og er parate til at kigge på den her boligbeskatning, der havde kigget på nogle forslag. Så det skal bare være en opfordring til, at den diskussion ikke stopper, men fortsætter.

Ordføreren.

Jeg tror godt, jeg kan love hr. Pelle Dragsted, at den diskussion ikke stopper. Og det gør den jo ikke, fordi det i øjeblikket koster statskassen 4 mia. kr. ekstra, for hvert år der går, hvor vi ikke får gjort noget ved det her, og det har vi ikke råd til i længden. Så det tilsagn vil jeg da gerne give.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken med den konservative ordfører, og det er hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Det er et fremragende forslag, regeringen nu præsenterer Folketinget for. Det er det ikke mindst på baggrund af, at der sidder i hundredtusindvis af danske familier i deres boliger med ondt i maven – sidder ude i haven og ser på børnene, der spiller fodbold, mens de tænker på, om de nu kan blive boende i deres boliger – fordi boligskatterne oplever en himmelflugt.

Vi fik heldigvis i den daværende VK-regering fastfrosset ejendomsværdiskatten. Desværre fik vi ikke løst problemet omkring grundskylden, så den fik lov til at stige med 6-7 pct. om året, afhængigt af forskellige indikatorer. Det har betydet, at mange helt almindelige familier oplever, at ejendomsskatterne samlet udgør en meget væsentlig del af deres udgifter – samtidig med at de jo i forvejen har betalt rigtig mange skatter via almindelig indkomstbeskatning, almindelige forbrugerafgifter osv. Og det vil sige, at man sidder med sine børn derhjemme og spekulerer på, om man kan blive boende i det hus i det område, hvor børnene går i skole, og hvor man har tænkt sig at blive boende i nogle år. Det er den ene del af det.

Den anden del vedrører jo dem, som bevidst har valgt at sige, at de vil blive boende og æde de udgifter, der er ved at blive boende, og har tænkt sig at blive boende, indtil de ikke rigtig kan blive boende der længere, altså pensionister, som har glædet sig til, når de nu har arbejdet og slidt og slæbt ude på arbejdsmarkedet i mange år, at blive boende i deres bolig – der, hvor de har hørt hjemme, der, hvor de har boet i mange år. De oplever en eksplosion og en kæmpe overraskelse. Rigtig mange ældre og pensionister oplever, at de ikke kan finansiere bare skatterne ved at bo i den bolig, de bor i – bare skatterne i den bolig, de bor i! Og der nytter det jo ikke noget at sige, at man kan æde murstenene, når man har hentet en gevinst, som man ikke har realiseret endnu, for man bliver jo boende i den bolig, man bor i.

I det her tilfælde er der jo tale om helt almindelige boliger, og derfor er det interessant – hvilket jeg også spurgte den socialdemokratiske ordfører om – at se på, hvor det er, man betaler den største del af sin indkomst i ejendomsskatter. Hvor er det, man betaler den største del? Det er ikke på Frederiksberg eller i Gentofte, som de mennesker, der elsker ejendomsskatten, elsker at harcelere over. Nej, det er i omegnskommunerne. Det er også i København, i dele af København, at man betaler langt størstedelen af sin indkomst i ejendomsskatter. Det gælder helt almindelige familier. Det er i Aarhus, det er i Vejleområdet. Det er helt almindelige mennesker, som oplever, at de, efter at de har betalt deres skatter og afgifter, altså kommer til at betale dobbelt op, bare fordi de har valgt at bo i egen bolig. Og det er altså to tredjedele af de danske familier, der har valgt at gøre det. Det er to tredjedele, som oplever stigende ejendomsskatter.

Det er vel klart, at det burde være et princip i det danske Folketing at sikre – som et adelsmærke – at man kan blive boende i sin egen bolig med sin familie, når man har børn, og når man bliver ældre, altså som pensionist, uden at kunne blive smidt ud af hus og hjem, blot fordi man har valgt at bo i en ejerbolig og ikke i en anden type bolig. For det er ejerboligerne, der bliver brandbeskattet med den stigende grundskyld.

Derfor er Det Konservative Folkeparti begejstrede for det her forslag. Vi håber, at det er starten på nogle nye aftaler, som sikrer, at man som familie kan få ro og tryghed i maven, kan blive boende i sin bolig, også når vi skal behandle det nye ejendomsvurderingssystem, altså at vi får sikret, at det ikke bare handler om at brandbeskatte boligejerne, men også at sikre noget fairness, noget rimelighed i det, altså at få skabt noget opmærksomhed om, at for helt almindelige familier er den vigtigste investering i deres liv selvfølgelig deres bolig – og ikke en investering som et investeringsgode, som når man investerer i en aktie, men som en investering i ens fremtid, i ens tryghed, i den værdighed, der ligger i, at man kan tilbyde sin familie et sted at bo, hvor man ikke risikerer at blive smidt ud, fordi man ikke har råd til at betale de skatter og afgifter, der er. Og det er ikke engang huslejen, man ikke kan betale, for den kan man jo godt betale, hvis man har taget et lån og er blevet kreditvurderet til det. Nej, det er de stigende skatter og afgifter, man ikke kan betale.

Så derfor er det et stort ja fra Det Konservative Folkeparti til forslaget her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

For det første synes jeg, der er lidt falsk markedsføring i det her. For som jeg var inde på tidligere, fremgår det jo af lovforslaget, at en lavere skat omsætter sig i en højere boligpris og dermed også højere afdrag på gæld. Så det vil ikke gøre nogen forskel for de familier, som ordføreren taler om fremover vil flytte ind i en ejerbolig. De her lønmodtagerfamilier i omegnen af eller i København vil skulle betale samme andel af deres indkomst, fordi de her sænkninger ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil kapitaliseres over i ejendomspriserne. Det synes jeg bare hører med til den her fortælling. Det synes jeg har været alt for lidt drøftet i den her debat.

Når det er sagt, synes jeg jo for det andet, at det her med at sidde med sine børn og være bekymret og det med ro og tryghed i maven er rigtig ædelt, og det er også noget af grunden til, at jeg selv er bekymret for den her grundskyld. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan Det Konservative Folkeparti ikke har samme bekymring for de 30.000 familier, der nu rammes af kontanthjælpsloftet, som mister langt større beløb om måneden, og som vil blive sat ud af deres bolig i hundredvis eller måske i tusindvis, fordi de ikke kan betale deres husleje. Har de ikke ret til ro og tryghed i maven? Hvor er omsorgen? vil jeg spørge hr. Brian Mikkelsen.

Ordføreren.

Den indignation forstår jeg da godt, for det allervigtigste for en familie er jo dens bolig. Altså, man har sin ramme, sin familie, og så må man jo kæmpe for sin familie. Men at man har rod et sted og fundament et sted, er det væsentligste, og det er, uanset om man er kontanthjælpsmodtager eller man er boligejer. Så selvfølgelig er det væsentligt, at man kæmper for, at man kan blive boende i sin bolig, uanset hvor man bor henne. Den utryghed og den uro, der ligger i det, er jo simpelt hen kimen til alskens frustrationer. Så derfor betragter jeg boligen som den allervæsentligste bastion for familien i Danmark, uanset hvor man er henne.

Det, vi så taler om nu, er grundskylden. Og det er virkelig sådan, at i mange familier sidder man i dag og vurderer, om man kan blive boende i sin bolig, ikke på grund af at man har taget et lån i sit hus, men fordi grundskylden stiger år efter år. Hvis man er uheldig at bo i en kommune, hvor grundskylden stiger rigtig meget, så kan man ikke blive boende der med sine børn. Hvis man er uheldig f.eks. at bo i Ballerup, hvor grundskylden beslaglægger en meget stor del af lønmodtagernes indkomst, så må man overveje, om man kan blive boende i Ballerup – hvor jeg selv er født og opvokset. Og derfor er det da forfærdeligt at se på, at man som børnefamilie kan blive tvunget til at flytte fra Ballerup, fordi grundskylden stiger år efter år.

Hr. Pelle Dragsted.

Jamen den bekymring deler jeg fuldstændig, hvad ordføreren også ved, og det er også derfor, vi i Enhedslisten har stillet en række forslag på det her område. Det, jeg bare simpelt hen ikke forstår, er, hvordan ordførerens parti kan medvirke til samtidig at forringe boligstøtten til nogle af de familier i Danmark, som har allermindst. Boligselskabernes Landsforening har været ude at sige, at der vil være omkring 14.000 af de mennesker, som rammes, som vil have store problemer med at betale deres husleje, fordi de fra den ene måned til den anden mister tusindvis af kroner.

Altså, jeg er bare ligeså bekymret for den bekymring, der er derude, og for, hvad de mennesker sidder med i maven, når de skal se fogeden banke på. Hvorfor er der den her forskelsbehandling? Hvorfor kan vi ikke forholde os til mennesker som mennesker og ikke som ejere eller lejere af en bolig eller som arbejdsløse eller folk i arbejde? Det er da mennesker alle sammen.

Man skal lige være opmærksom på taletiden.

Så er det ordføreren.

Det er jeg sådan set hundrede procent enig i. Nu er det jo bare grundskylden, vi taler om her. Nu er det jo et forslag om grundskylden, som handler om, at vi vil sikre den ro og tryghed i maven for børnefamilierne, for de ældre og for folk, som har valgt ikke at investere i deres hus eller lejlighed som et investeringsgode, men som et sted, hvor man kan være med sin familie. Det er dem, jeg taler om.

Så kan vi tage diskussionen om kontanthjælpsloftet og boligydelsen på et andet tidspunkt – den har jo alle mulige andre præmisser og alle mulige andre principper i sig, som også burde interessere Enhedslisten rigtig meget, f.eks. at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Så er det hr. René Gade, værsgo.

Som jeg også sagde i min ordførertale, har jeg stor respekt for, at et lovforslag ikke skal rumme alle facetter af et partis politik. Og derfor er det også helt okay, at De Konservatives socialpolitik ikke er involveret i det har.

Det, jeg måske efterlyser, er den gode varebetegnelse, som også hr. Pelle Dragsted efterlyser. Der bliver henvist til to jyske byer, Århus og Vejle, som nærmest en modpol til københavnske byer, og der vil jeg sige, at for os, der er fra Jylland, er Århus og Vejle rimelig lukrative områder at bo i.

Så det er måske ikke en decideret modpol, og det underbygger egentlig bare mit spørgsmål. For er det ikke rigtigt, at man godt kunne have valgt at lave en lov, der hjalp de familier i Danmark, der har det trangt med grundskylden, på en anden måde end det her?

Jeg synes, det er helt legitimt, at man har lavet en lov, der hjælper nogle andre, og så kan der være andre steder i De Konservatives partiprogram, hvor der er noget andet for de udsatte. Er det ikke korrekt, at den her lov ikke er rettet mod at hjælpe de socialt nødstedte i Danmark med at betale grundskyld, og at det her primært kommer nogle andre til gode?

Ordføreren.

Nu kan jeg jo kun tale for Det Konservative Folkepartis vedkommende, men for os handler det om et princip om, at uanset hvor man bor i Danmark, skal man ikke betale mere i ejendomsskatter. Og så kunne man jo godt have lagt snittet anderledes, altså hvis man ville målrette det mod nogle forskellige områder.

Men for os har det handlet om at sige til alle danske familier, der bor i ejerbolig: I får den ro og tryghed ved at vide, at i kroner og øre kommer grundskylden ikke til at stige, og det er, uanset hvor man bor i Danmark.

Så er det hr. René Gade, værsgo.

Det bliver en meget kort bemærkning. Jeg synes nemlig, det er helt legitimt, at det foregår sådan. Men der tænker jeg så, at man måske skulle lade være med at tale så meget om netop de familier, der vender og drejer hver krone og gerne vil have tryghed. For det er altså at flytte fra en ejerbolig i Ballerup. Det er ikke at flytte fra hus og hjem. Så den sammenligning kunne jeg godt tænke mig kom ud af billedet.

Ordføreren.

Nu håber jeg ikke, der er nogen, der bliver nødt til at flytte fra Ballerup, som er en fantastisk kommune, hvor jeg selv har boet og gået i skole. Men hvis man bliver tvunget til at flytte fra et sted, hvor man er glad for at bo med sine børn, der går i skole i det område osv., så synes jeg da, det er bekymrende. Det synes jeg ikke vi som lovgivere skal gå med til. Vi skal da sikre, at de kan blive boende.

Jeg tror ikke, problemet er stort lige nu, men det bliver jo et problem, for der bliver akkumuleret oven på, hvis man ikke får stoppet stigningen i grundskylden. Så sidder man om nogle år for nogle familiers vedkommende nogle bestemte steder i Danmark og spekulerer på, om man kan blive boende. Det synes jeg da er uheldigt og beklageligt, og der må vi som lovgivere være med til at sikre, at man kan bo overalt i Danmark.

Den næste spørger er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er bare helt kort. Først og fremmest skal jeg jo lige sige, at ordføreren sådan set ikke har uret, når han siger, at grundskylden også er steget meget i Rødovre og Ballerup og alle mulige andre steder. Men jeg synes alligevel også, at man skylder at nævne, hvad det er for tre kommuner, hvor boligejerne vil få mest ud af den her fastfrysning af grundskylden, og det er jo altså i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte, hvor folk vil opleve de største besparelser på grundskylden. Jeg skal ikke underkende, at der også dér kan være nogle, der sidder og har en stram økonomi, men ikke desto mindre bor de på nogle af de postnumre, hvor man har de højeste husstandsindkomster her i landet.

Det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er: Anerkender ordføreren, at der, som ministeriet sådan set også skriver i bemærkningerne til lovforslaget, er det kæmpeproblem, at når man vælger at fastfryse grundskylden på den her måde, som man gør i den aftale, der er indgået, så skubber man sådan set bare problemet foran sig eller et helt andet sted hen, nemlig over til alle de mennesker, der skal ind på boligmarkedet? Kapitaliseringen af den her grundskyld vil altså udelukkende komme til udtryk i højere boligpriser og dermed større lån, som andre mennesker får lov til at betale flere renter af og større afdrag på.

Ordføreren.

Nej, det gør jeg ikke, og jeg forstår ikke, hvorfor Skatteministeriet skriver det. Nu er det jo ikke nævnt så eksplicit, som det bliver nævnt nu her, men jeg tror, der sidder nogle embedsmænd i Skatteministeriet, som selvfølgelig har den klassiske socialdemokratiske holdning, at boligskatter er et gode. Men det burde jo ikke være en klassisk socialdemokratisk holdning. Altså, en klassisk socialdemokratisk holdning burde være, at man som familie skal kunne blive boende i sin bolig. Det er derfor, jeg synes, at Socialdemokratiet er et hæderkronet parti, nemlig fordi de har kæmpet for lønmodtagerne, og her bør man jo kæmpe for lønmodtagerne, så de kan blive boende i deres bolig.

Med hensyn til det andet, som hr. Pelle Dragsted også var inde på, vil jeg sige, at boligpriserne jo er bestemt af rigtig mange forskellige parametre og komponenter – rigtig, rigtig mange. En af dem er selvfølgelig en nettoydelse. Altså, hvad betaler man netto, og i nettoydelsen ligger der selvfølgelig også nogle ejendomsskatter. Det er et parameter. Så er der alle mulige andre parametre: beliggenhedsparameter, skoleparameter og alt muligt andet. Men det, der betyder noget for en familie der, hvor de bor, er jo de driftsomkostninger, der er, og der udgør ejendomsskatterne desværre en stadig stigende del af lønmodtagernes indkomster – og det er også det overraskende i de nye tal, der er. Det er altså ikke en faldende del, men en stigende del, og det er det, vi gerne vil have stoppet.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg synes, det er interessant, at ordføreren er uenig med Skatteministeriet i vurderingen af, at en fastfrysning af grundskylden på den lange bane sådan set vil føre til højere ejendomspriser. Ordføreren har jo gjort sin holdning klar, så det må man spørge skatteministeren om bagefter. Men ordføreren har ret i, at det er en hæderkronet socialdemokratisk holdning, at folk skal kunne blive i deres bolig. Det er også en af årsagerne til, at vi er imod kontanthjælpsloftet, og det er en af årsagerne til, at vi er imod andre dele af regeringens og støttepartiernes politik, bl.a. at hæve boligydelserne.

Men det, vi jo samtidig også mener, er, at der skal være noget rimelighed i det. Når nogle boligers værdi stiger meget, skal man jo også betale skat af den værdistigning. Det gør vi så på en – medgivet – snørklet måde i Danmark i form af den grundskyldsstigning, som vi har haft. Det kunne man gøre på andre og smartere måder, det har også sine udfordringer, men ikke desto mindre er den rimelighed også en hæderkronet socialdemokratisk holdning.

Ordføreren.

Altså, det mest rimelige set fra vores side er jo, at man ikke bliver skattemæssigt belastet af at bo i sin egen bolig. I den virkelige, rigtige verden ville man jo ikke beskatte folk af at bo i deres bolig. Så ville man beskatte alle mulige andre ressourcer. Så ville man jo ikke beskatte, at folk boede i deres bolig, for det burde være et fundamentalt princip i et retssamfund, at folk bare kunne blive boende i deres bolig. Men nu udgør det nærmest så stor en del af vores nationale økonomi, at vi ikke sådan lige kan afskaffe det fra den ene dag til den anden. Det, vi kan gøre, er at sikre ro og tryghed, ved at den i hvert fald ikke kommer til at stige fremover.

Den næste spørger er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Grunden til, at jeg tager ordet, er jo den diskussion om, at det her kan placere sig i boligpriserne. Det er jo rigtigt, at hvis man helt fjernede boligskatterne, ville det nok betyde, at husene ville blive tilsvarende dyrere, men kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det her altså handler om en varig virkning på 75 mio. kr., og jeg går ud fra, at det er det, der så er blevet kapitaliseret over i boligpriserne, og hvis man tager 75 mio. kr. og fordeler ud på en prisstigning på samtlige husstande i Danmark – som er over en million husstande – tror ordføreren så, at det er noget, der vil kunne mærkes for unge mennesker eller andre folk, der skal ind på boligmarkedet, hvis det drejer sig om, at det er 75 mio. kr., som så skal flyttes over på boligpriserne hen over hele landet.

Jeg spørger egentlig mest, fordi jeg tvivler på, at det har en særlig stor effekt, selv om det er det, man prøver på at sige fra de andre spørgere.

Ordføreren.

Som sagt er boligpriser jo ikke en eksakt videnskab, og derfor er det et relevant spørgsmål, som spørgeren kommer med. Boligpriser er afhængige af, ville jeg tro, hundrede forskellige parametre. Jeg kan ikke lige opremse hundrede forskellige, men det er rigtig mange forskellige parametre, og selvfølgelig betyder boligskatter jo noget i den sammenhæng. Jeg opfatter nu heller ikke bemærkningen, som om embedsmændene i Skatteministeriet siger, at det så har en afgørende betydning, men lad dem om det, det må de jo selv stå til ansvar for, tages til indtægt for, det skal de jo helst ikke blande sig i. Men selvfølgelig betyder det noget. Alt betyder noget, men den her sammenhæng, altså at man fastfryser grundskylden i 2016, tvivler jeg på har nogen afgørende indflydelse på boligpriserne i det danske samfund. Det vil jeg så sige at jeg giver spørgeren helt ret i.

Vi siger tak til ordføreren, og så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak. Tak for en, kan man sige, passioneret debat her i Folketingssalen om forslaget. Boligskatter er jo noget, som alle har en mening om, hvilket de forskellige indlæg, der har været fra partierne i dag, også bærer præg af, og det kommer måske ikke som nogen stor overraskelse for de tilstedeværende og dem, der måtte lytte med. Men jeg vil nu også godt lige benytte lejligheden til at sige lidt om finansloven, og det, jeg siger, er måske heller ikke nogen overraskelse, for efter min opfattelse har regeringen sammen med de partier, der står bag finansloven, samlet set lavet en rigtig, rigtig god finanslov for 2016 inden for de økonomiske rammer, der nu er til rådighed.

Delaftalen om at fastfryse grundskylden for ejerboliger i 2016 indebærer jo ganske enkelt, som debatten forhåbentlig har vist, at boligejerne i 2016 kommer til at betale det samme i kroner og øre som i 2015. Og det er overordnet set min principielle holdning, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Når det er sagt, er det næppe nogen hemmelighed – og det synes jeg også man kunne fornemme på hr. Brian Mikkelsens indlæg – at fastfrysning af grundskylden i særlig grad har været og er en mærkesag for De Konservative og er et ønske i forhold til finanslovsforhandlingerne. Det er blevet indfriet, og det er jeg sådan set glad for, både på boligejernes vegne, men jo også på regeringens og Det Konservative Folkepartis vegne.

Min primære ambition som skatteminister er, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det skal være lettere og billigere at være dansker. Og forhåbentlig kan vi til efteråret tage et skridt i den retning ved at få nedsat skatten på arbejde og derved i øvrigt også øge arbejdsudbuddet. Men det vil selvsagt kræve, at man kan finde opbakning til det i Folketinget, og at pengene stemmer. Den økonomiske politik skal være ansvarlig.

Ikke overraskende var der nogle, der her i debatten i dag rettede opmærksomheden mod, at lejere og andelshavere ikke er omfattet af forslaget her, men at det gælder folk med en ejerbolig. Og det er jo en legitim pointe, kritik, om man vil, at rejse i forhold til forslaget, og til det vil jeg sige – og det er der også flere af ordførerne for de partier, der støtter forslaget, der har svaret på – at det, der ligger her, er det, der er aftalt inden for den økonomiske ramme, som vi havde til rådighed. Og det er noget, som jeg i hvert fald kan stå på mål for på regeringens vegne. Den her fastfrysning af grundskylden følger jo i øvrigt den afgrænsning, som ligger i vurderingsloven. Og der er jo forskel på ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger.

Derudover vil jeg også godt benytte lejligheden til lige at understrege, at fastfrysning af grundskylden jo gælder boligejere i hele landet, også boligejere i landdistrikterne. Man kunne godt lidt få det indtryk fra den debat, der har været her i dag, at det her kun er noget, der kommer folk i nogle udvalgte hovedstadskommuner til gavn, og det er ikke rigtigt. Men det er klart, at en fastfrysning sådan relativt set har størst betydning for de boligejere, der ellers ville have haft de største stigninger i 2016, hvis man altså ikke har aflyst stigningerne. Og det er jo nogle gange konsekvensen, når en stigning i grundskylden, som normalt er begrænset af en stigning på maksimalt 7 pct., rammer forskelligt på tværs af landet. Omvendt vil fastfrysningen jo selvsagt have mindre betydning for boligejere i de kommuner, der i gennemsnit står over for mindre stigninger i grundskylden end i resten af landet. Og det kan man jo godt problematisere, men det er ikke anderledes, end hvis man f.eks. vil lave en ændring af, lad os sige topskatten, for den rammer heller ikke ens i alle kommuner; den vil have størst betydning i de kommuner, hvor den gennemsnitlige indkomst er højest. Sådan er det, og det tror jeg ikke er nyt for nogen.

Hvis jeg skal prøve at opsummere, vil jeg sige, at med forslaget hjælper vi jo de boligejere, som ellers står over for en stigning i grundskyldsbetalingen, og det gælder, uanset hvor boligen er beliggende, og uanset om ejeren er ingeniør, folkeskolelærer eller pensionist.

Hvis jeg lige skal forholde mig til et enkelt af de konkrete spørgsmål, som blev stillet her, vil jeg sige, at det her med, hvilke kommuner der får gavn af det, kan man jo opgøre på mange forskellige måder. Der er mange folketingsmedlemmer, der har stillet spørgsmål om det, og man får jo svar, som man spørger. Jeg tror, det var hr. Peter Hummelgaard Thomsen, der henviste til et af svarene og forsøgte at illustrere, at det her kun handler om konservative højborge, som får store lettelser. Og hvis man bevæger sig lidt længere ned i svaret på et af de udvalgsspørgsmål, som er stillet, og som jeg lige skal finde her, vil jeg sige, at det er rigtigt, at der, hvor konsekvensen er størst i gennemsnit i forhold til enfamilieshuse, er i Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte, men de næste på listen er Hvidovre, Hørsholm, Ballerup, Rødovre, Helsingør, Albertslund, Gladsaxe, Herlev. Så jeg tror ikke, at man sådan entydigt kan pege på, at det er kommuner med en bestemt partifarve, men det er jo et problem, der er størst i de større byer – der er også en række jyske kommuner på den her liste over de steder, hvor man får størst glæde af den her hjælpende hånd. Det er fordelt over hele landet, men det rammer selvfølgelig der, hvor der ellers ville have været den største stigning. Det siger sådan set sig selv, og som jeg forstår det, har det også været et ønske fra de partier, der jo som sagt har ønsket det i finanslovsforhandlingerne.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg besvarer selvfølgelig spørgsmål her i dag, og ellers er det noget, som vi sikkert også kommer til at diskutere ved både anden og tredje behandling af forslaget. Tak for debatten indtil videre.

Tak. Der er ønsker om en række korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tak, måske endda mange tak, for det er jo i særlig grad vælgerne i den storkreds, hvor jeg er valgt, nemlig København Storkreds, som er ramt af nogle voldsomme grundskyldsbetalinger. Det her giver dem et pusterum, og så har jeg ikke yderligere at tilføje.

Skatteministeren.

Jamen det må jeg jo kvittere for. Jeg er altid glad for ros. Det bliver ikke mindre, hvis den er fra medlemmer af mit eget parti. Jeg er ikke smålig på den måde, hvad angår ros.

Den næste spørger er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for også lige at præcisere, at det også er andre kommuner. Det var jeg sådan set klar over. Det var jo i virkeligheden det, som den konservative ordfører allerede havde brugt sin energi på, nemlig at fortælle, at det primært var folk, der boede i Rødovre, Hvidovre osv., som det her tilfaldt, og så måtte jeg jo bare lige minde om, at toptre på den liste over kommuner, hvor man vil opleve de største gevinster ved fastfrysning af grundskylden, altså er kommuner nord for København, og hvor den konservative ordførers parti jo generelt, i hvert fald historisk, har stået stærkt.

Nå, det var ikke det, jeg ville spørge om. Jeg ville nemlig spørge om noget, der faktisk også vedrører den konservative ordfører. Han fik jo sagt, da han var på talerstolen, at han ikke var enig i den vurdering, som Skatteministeriet har skrevet på side 4 i bemærkningerne til lovforslaget, nemlig at fastfrysning af grundskylden ventes i vidt omfang kapitaliseret i grund- og ejendomspriser, særlig i og omkring større byer. Den lavere grundskyld er til fordel for nuværende boligejere. Nye boligejere får isoleret set også en fordel af lavere grundskyld, men det opvejes af, at de skal betale mere og eventuelt optage mere gæld for at købe de pågældende ejendomme.

Kan ministeren ikke bare lige opklare den uenighed, som jeg og den konservative ordfører havde?

Ministeren.

Det er ikke sikker på jeg kan, men jeg kan forsøge. Det, der står i lovforslaget, er jo sådan et udtryk for den almindelige økonomiske tænkning. Jeg tror da også – og det hørte jeg også hr. Brian Mikkelsen var inde på – at økonomi jo er en videnskab, men ikke nogen eksakt videnskab. Det kommer an på, hvilke forudsætninger man lægger i det. I et eller andet omfang vil der jo være en overvæltning, men spørgsmålet er hvor meget. Det kommer også an på, hvad der ellers sker på boligmarkedet. Men når det nu er den gængse økonomiske tænkning, så skal det selvfølgelig afspejles i lovforslaget. Men der er jo en række forudsætninger, der ligger i det, så, som hr. Dennis Flydtkjær også var inde på, hvis man kigger på den varige virkning af forslaget, er det 75 millioner, og derfor kan man selvfølgelig godt diskutere, med hvilken usikkerhed det her er skønnet.

Hvorvidt det her stiller hr. Peter Hummelgaard Thomsen tilfreds, skal jeg ikke kunne sige, men det er altså umiddelbart mit svar.

Spørgeren.

Det er for tidligt at konkludere, om jeg er stillet tilfreds, tror jeg. Først og fremmest er jeg meget glad for, at ministeren siger – og det har han jo sagt flere gange i dag, og det kan jeg kun tilslutte mig – at økonomi ikke er nogen eksakt videnskab, og at meget af det handler om politik. Det vil jeg bare lige kvittere for. For det andet er grunden til, at det her er interessant, jo, at i en del af det, vi vedtager her i dag, ligger der en forventning, også som jeg læser det, fra ministeriets side om, at det her vil medvirke til at puste endnu mere til stigningstakten i ejendomspriserne, særlig omkring de store byer, hvor vi jo også ved – og som ministeren jo har ret i – at der ligger mange forskellige ting til grund, som fastsætter, hvad ejendomspriserne skal være. En af dem er jo også, som vi også ved, at der simpelt hen bliver bygget for lidt, så vi kan altså godt, som jeg forstår ministerens svar, selv om det ikke var helt tydeligt, konkludere, at ja, fastfrysning af grundskylden vil puste yderligere til ejendomsprisernes stigning i og omkring de store byer.

Skatteministeren.

Hvis man kigger isoleret på det, er det jo effekten, som også er afspejlet i lovforslaget, men det er jo en isoleret betragtning. Modsat kunne det gå sådan, at det, at bankerne håndhæver det her 5 pct.s krav om, at du skal have 5 pct. til udbetaling, er det, der jo i virkeligheden kommer til at bestemme. Et andet parameter kunne jo f.eks. være tilflytning til København, som betyder noget for boligpriserne her, hvor der ikke er den samme tilflytning i 2015, som der har været tidligere år, hvis jeg ikke tager meget fejl. Og en sidste ting – og det er måske den mest afgørende – er jo så renteudviklingen, som det er lidt svært at spå om og i øvrigt også politisk styre.

Så det kommer helt an på, hvad der ellers sker på boligmarkedet, hvorvidt det, som ordføreren spørger ind til, så rent faktisk kommer til at ske, nemlig at det her vil blive direkte overvæltet på priserne.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil også gerne lige kvittere for det her med, at økonomi ikke er en eksakt videnskab. Nu håber jeg, de spidser ører ovre hos Liberal Alliance, og jeg håber også, at regeringen så husker det, inden man begynder at finansiere skattelettelser med dynamiske effekter og den slags hokuspokus.

Nej, det, jeg egentlig vil spørge om, er det helt grundlæggende, som jeg har forsøgt at rejse flere gange. Jeg forstår godt det her med økonomiske rammer osv., som ministeren har sagt, men hvad er rimeligheden i, at jeg, hvis jeg bor i en ejerbolig, næste år slipper for den her stigning i grundskylden, men at jeg ikke slipper, hvis jeg bor i en lejebolig eller en andelsbolig? Hvis jeg samtidig er arbejdsløs, kommer I ovenikøbet og tager penge op af lommen på mig, så jeg måske skal opleve at blive nødt til at fraflytte min bolig med mine børn, tage dem ud af skolen, flytte til et andet sted. Altså, hvad er rimeligheden? Hvorfor gør man forskel på folk på den her måde?

Hvorfor er det værre for de mennesker, som måske, ja, tilhører større vælgergrupper, der stemmer til højre, at de bliver tvunget ud af deres boliger, end for andre samfundsgrupper, for hvem det jo er en lige så ubehagelig og katastrofal oplevelse? Det har jeg svært ved at forstå.

Ministeren.

Jeg skal skynde mig at sige, at økonomi er en videnskab. Jeg sagde, at det ikke er en eksakt videnskab, så derfor kan man diskutere det, og det gør økonomer. Og Finansministeriets og Skatteministeriets dygtige økonomer er nogle gange uenige med økonomerne fra Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. Men man bliver jo nødt til at lytte et stykke hen ad vejen, det tror jeg man gør klogt i. Så jeg synes, man skal have den pointe med.

Men i den sidste ende er det jo ofte et politisk valg, hvad man så vælger at gøre. Og der siger jeg, at man kan vælge dels at udfordre nogle af forudsætningerne, dels at lægge andre saglige politiske hensyn til grund, når man skal træffe beslutning om, hvordan vi skal indrette vores samfund. Og jeg tror i øvrigt, man gør klogt i ikke kun at vægte de økonomiske hensyn.

Hvis jeg sådan skal svare på spørgsmålet, handler det jo om, at beskatningen af lejligheder stille og roligt over tid er blevet sådan mindre i procenttal, fordi ejendomsværdiskatten er fastfrosset i kroner og øre og den andel af grundskylden, man betaler, er ret lille – kontra et hus, hvor en meget stor del af beskatningen er grundskyld, der jo er ramt af en stigningsbegrænsning. Så der er kommet en ubalance mellem de to boformer, og derfor synes jeg, det giver god mening her i finansloven at lave den her fastfrysning i 2016, som har været et ønske fra De Konservative og fra Liberal Alliance. Det synes jeg er yderst rimeligt.

Spørgeren.

Tak for det. Det synes jeg faktisk var et reelt forsøg på at besvare et spørgsmål, vi har rejst. Det besvarer dog ikke, synes jeg, den del, der handler om finansloven set i en sammenhæng, nemlig at den her finanslov jo i den grad vil true en lang række familier – måske 14.000 familier ifølge Boligselskabernes Landsforening – som simpelt hen ikke vil kunne betale deres husleje, og som, når de når den 1. april og kontanthjælpsloftet sætter ind, vil sidde med lige præcis den uro nede i maven, som vi har hørt Konservative og Venstre og andre snakke om boligejerne sidder med.

Hvorfor er bekymringen ikke den samme for de mennesker, for de børn, som den er for de børn, der bor i parcelhuset i Ballerup, som vi har hørt om? Altså, jeg deler den bekymring, hvorfor deler højrefløjen ikke bekymringen for en anden gruppe af vores borgere, som nu skal opleve den her utryghed til foråret?

Ministeren.

Tak. Jeg er også bekymret for den gruppe, men det er jo for, at de fortsat er på kontanthjælp og ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. Der er Venstreregeringen og Enhedslisten ikke enige om, hvordan det sker. Men vi tror på og mener, at når det handler om et økonomisk incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet – altså at man kan mærke det, at man skal op og finde et arbejde og arbejde i stedet for at være på en offentlig passiv ydelse – så er det vejen frem at gøre den forskel større.

Det gør man bl.a. med det moderne kontanthjælpsloft, og det gør man også med en skattereform, som vi forhåbentlig kommer til senere på året, hvor vi gør det sådan, at det kan mærkes, hvad forskellen er på at være på offentlig forsørgelse og på at tage et arbejde. Det skulle forhåbentlig føre til, at flere får et arbejde. For jeg er da bestemt også bekymret for kontanthjælpsmodtagerne, men jeg er bekymret for, at de ikke kommer ud på arbejdsmarkedet.

Vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.