Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91
Offentligt
1593979_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren som hermed be-
svares.
Spørgsmål 2
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15/1-16 fra Landbrug og Fødeva-
rer, jf. L 91 - bilag 4.”
Svar
Landbrug & Fødevarer giver udtryk for, at vand er afgørende for fødevareerhvervet.
Jeg er derfor glad for, at det indgår i det politiske forlig, at det er målet at have ef-
fektiviseret i vandsektoren med 1,3 mia. kr. i 2020.
Det fremgår af vandsektorforliget af april 2015, at for at begrænse vandselskaber-
nes mulighed for uhensigtsmæssigt høje opsparinger tilpasses selskabernes drifts-
omkostninger i prislofterne de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den
fremtidige regulering. Denne såkaldte luftkorrektion anslås at fjerne omkring 800
mio. kr. fra vandselskabernes økonomiske rammer. Dette beløb tæller ikke med i
effektiviseringerne på 1,3 mia. kr. Der henvises til svar på spørgsmål nr. 1 til L91.
Teknologisk udvikling af et vandselskabs eget anlæg er et naturligt led i hovedvirk-
somheden, og kan gøre et selskab mere effektivt. Udnyttelse af ressourcerne i
f.eks. spildevandsslammet til energiproduktion er blevet mere effektiv på grund af
teknologiudviklingen, og vandselskaberne har derfor fået bedre muligheder for at
sælge restprodukter fra hovedvirksomheden. Det bliver derfor med den nye vand-
sektorlov en del af selskabernes hovedvirksomhed.
Denne teknologiudvikling har den private sektor også gavn af, fordi effektiv levering
af vand, effektiv håndtering af spildevand og høj ressourceudnyttelse er et godt
salgsargument. Det er ikke hensigten, at vandselskaberne selv skal være teknolo-
gileverandører. Det er en opgave for den private sektor.
Vandselskabernes kan ud over hovedvirksomheden deltage i tilknyttet virksomhed i
begrænset omfang. Det skal ske i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar,
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/1-16 fra Landbrug og Fødevarer, til energi, forsynings- og klimaministeren
1593979_0002.png
hvis den årlige omsætning med disse aktiviteter overstiger 2 mio. kr. Hvis vandsel-
skaber beslutter at investere i tilknyttet virksomhed, skal investeringen ske på mar-
kedsvilkår, og vandselskabet skal have en begrundet forventning om at opnå et
normalt afkast. Dette afkast tilfalder vandselskabet og kan være med til at reducere
vandprisen. Det er ikke tilladt at yde støtte eller stille underskudsgaranti med
takstmidler til tilknyttet virksomhed.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2