L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/1-16 (dateret den 16/1-16) fra Guldborgsund Forsyning, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

1. februar 2016

J nr. 2015-1619

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. januar 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren som hermed be-

svares.

Spørgsmål 1

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18. januar 2016 (dateret den 16/1-

16) fra Guldborgsund Forsyning, jf. L 91 - bilag 3.”

Svar

Guldborgsund Forsyning nævner i deres henvendelse fem punkter (A-E), som jeg

hermed skal besvare:

Ad A) Den såkaldte luftkorrektion følger direkte af vandsektorforliget fra april 2015,

hvori det lyder, at for at begrænse vandselskabernes mulighed for uhensigtsmæs-

sigt høje opsparinger, tilpasses selskabernes driftsomkostninger i prislofterne de

faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den fremtidige regulering. Den så-

kaldte ’luft’ er nogle selskabers uudnyttede ret til at opkræve betaling fra forbruger-

ne; det vil sige penge, som selskaberne ikke har haft brug for at opkræve til at

dække sine driftsomkostninger. De penge skal komme forbrugerne og de vandfor-

brugende virksomheder til gode. Vandselskaber er takstfinansierede monopolsel-

skaber, og formålet med luftkorrektionen er, at disse selskaber ikke skal oparbejde

uhensigtsmæssigt høje opsparinger af forbrugernes penge.

Alle vandselskaber, der er reguleret af vandsektorloven, skal kontinuerligt blive

mere effektive, så forbrugere og virksomheder får så meget ud af denne sektor

som muligt. Derfor indføres fra 2017 generelle effektiviseringskrav til samtlige sel-

skaber. Det betyder, at også de vandselskaber, der er i dag er mest effektive, skal

effektivisere yderligere. Men de mest effektive vandselskaber vil ikke modtage

yderligere individuelle krav. På denne måde vil de mest effektive selskabers hidtidi-

ge effektiviseringsindsats komme dem til gode. Dette giver også de mest effektive

vandselskaber incitament til en fortsat god placering i den totaløkonomiske bench-

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/1-16 (dateret den 16/1-16) fra Guldborgsund Forsyning, til energi-, forsynings- og klimaministeren

marking, og samtidigt vil disse selskabers positive påvirkning på den generelle

udvikling i sektoren fortsætte.

Ad B) Jeg er optaget af, at de nødvendige og optimale investeringer i vandsektoren

foretages. Med hensyn til reinvesteringer i anlæg og infrastruktur skal disse i ud-

gangspunktet dækkes af selskabernes givne investeringstillæg. De selskaber, der i

mange år har undladt at reinvestere i sin infrastruktur, får imidlertid et lavt investe-

ringstillæg. Hvis disse selskaber har brug for at investere mere end investeringstil-

læggets størrelse, skal investeringerne lånefinansieres. For nogle selskabers ved-

kommende er investeringsefterslæbet og dermed de kommende investeringer dog

så store, at renter og afdrag på nye lån overstiger den økonomiske ramme væsent-

ligt. Derfor kommer der i ny bekendtgørelse om økonomiske rammer mulighed for

at give et supplerende investeringstillæg i disse situationer med henblik på at sikre

blandt andet forsyningssikkerhed. Det supplerende investeringstillæg vil også kun-

ne afhjælpe den situation, hvor et vandselskab er kommet i en teknisk likviditets-

klemme, hvis den maksimale låneperiode er kortere end et anlægsaktivs reelle

levetid.

Med hensyn til investeringer til nye mål kan selskaber få tillæg til indtægtsrammer-

ne, når kommunalbestyrelsen har godkendt projektet, hvis omkostningerne oversti-

ger den væsentlighedsgrænse, der politisk er besluttet i forbindelse med forligets

udmøntning. Tillægget vil dække alle omkostninger – også renter og afskrivninger.

Ad C) Ifølge vandsektorforliget skal der indføres effektiviseringskrav på vandsel-

skabernes totaløkonomi. Dette udmøntes i vandsektorloven. Herved er muligheden

for ’bogføringsøvelser’, som det omtales i henvendelsen fra Guldborgsund Forsy-

ning, i sektoren reduceret markant, fordi selskaberne fra 2017 kan realisere de nye

effektiviseringskrav inden for selskabernes samlede økonomi.

Der vil i den økonomiske regulering blive taget hensyn til samfinansierede klimatil-

pasningsprojekter, idet selskaberne vil kunne få tillæg til indtægtsrammen for alle

de dele af omkostningerne, der skal afholdes af vandselskabet.

Ad D) Vandselskaber fastsætter takster, der godkendes af kommunerne. Der æn-

dres ikke på dette forhold med lovforslaget. Den kommunale godkendelse er be-

grundet i, at vandselskaber er naturlige, stedbundne monopoler, hvor alle omkost-

ninger overvæltes på forbrugerne.

Ad E) Kommunernes sektorplaner er primært planlægning for kommunens egen

administration på forsyningsområdet. Kommunernes planer er ikke bindende for en

forsyning i sin helhed. Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne konkrete på-

budsmuligheder til at sikre forsyningssikkerheden for kommunens borgere, blandt

andet ved at kunne påbyde vandselskaberne at sikre forsyning af udlagte kloake-

ringsområder og til i særlige tilfælde at påbyde en vandforsyning at overtage nye

Side 2/3

L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/1-16 (dateret den 16/1-16) fra Guldborgsund Forsyning, til energi-, forsynings- og klimaministeren

forsyningsområder. Vandselskabernes forsyningsområder og kloakeringsområder

vises i planerne, og etablering af nye ledninger må ikke være i strid med kommu-

nens planlægning. De foreslåede bestemmelser forventes primært anvendt i de

tilfælde, hvor et vandselskab ikke ønsker at forsyne et område eller ikke ønsker at

indtræde i et vandsamarbejde.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3