Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91 Bilag 4
Offentligt
1589888_0001.png
15. januar 2016
En konkurrencedygtig vandsektor styrker danske fødevarevirksomheder
Lovforslaget om vandsektorloven bygger på en politisk aftale fra foråret, hvor et mål er
at effektivisere med 1,3 milliarder kroner frem mod 2020. Lovforslaget vil komme både
den almindelige dansker og vandforbrugende virksomheder til gode - og dermed
bidrage til et mere konkurrencedygtigt samfund, der kan styrke danske
fødevarevirksomheders konkurrenceevne.
Vand er afgørende for fødevareerhvervet
Erhvervets eksport er i høj grad knyttet op på en meget høj grad af fødevaresikkerhed,
som er en af erhvervets styrkepositioner. Den høje fødevaresikkerhed stiller imidlertid
meget høje krav til hygiejne, som betyder et stort vandforbrug og afledning af
spildevand. Da prisen spiller en stor rolle i den globale konkurrence med andre lande,
har omkostninger til vand- og spildevand en væsentlig betydning for erhvervet.
Behov for reelle effektiviseringer
Forligskredsaftalen anfører klart, at effektiviseringerne skal tage udgangspunkt i de
faktiske omkostninger.
Tages der ikke udgangspunkt i de
faktiske omkostninger,
men i
en teoretisk beregnet
indtægtsramme,
vil den reelle effekt af forliget reduceres
væsentligt, og der vil kun opnås effektiviseringer for 500 mio. kr. – dvs. 800 mio. kr.
mindre end aftalt i forliget. Det skyldes, at effektiviseringer på ca. 800 mio. kr. vil ske i
omkostninger, som forsyningerne reelt ikke har, dvs. ”lufteffektiviseringer”, jf.
nedenstående figur.
Ca. 800
mio. kr.
Indtægtsramme
(tidl. prisloft)
”luft” i indtægtsrammen
Faktiske omkostninger
Fødevareerhvervet
reducerer
vandforbruget
Fødevarevirksomheder
har gennem årene haft
stor fokus på at
minimere vandforbruget
og dermed nedbringe
både miljøbelastning og
omkostninger. Senest
har fødevareerhvervet i
samarbejde med
miljøteknologivirksom-
heder og med støtte fra
Innovationsfonden
igangsat et ambitiøst
innovationsprojekt med
et samlet budget på
omkring 100 mio. kr.,
som udelukkende har
som formål at reducere
vandforbruget i
fødevareproduktionen.
Følgende fremgår af forligskredsteksten: ”For
at begrænse vandselskabernes mulighed
for uhensigtsmæssigt høje opsparinger, tilpasses selskabernes driftsomkostninger i
prislofterne de faktiske driftsomkostninger ved overgangen til den fremtidige
regulering”.
Teknologiudvikling og eksport
Forsyningerne får med lovforslaget særdeles gode rammer for at understøtte
miljøteknologibranchen, hvor de blandt andet får lov til at optjene og henlægge
overskud til egenkapitalen samt mulighed for at oprette en miljøteknologifond.
Sammenblandingen af forsyningernes kerneområde og støtte til miljøteknologi gør det
imidlertid umuligt at gennemskue, hvad brugernes takstmidler reelt anvendes til –
teknologiudvikling eller levering af rent vand og spildevandsydelser?
Støtte til eksport i andre brancher via takster bør være fuldt gennemsigtig, og i øvrigt
ikke finansieres af vandforbrugerne, men i stedet via direkte støtte, fx via
Innovationsfonden. Ved at sikre en direkte og gennemskuelig støtte opnås en situation,
hvor både vandforbrugere og miljøteknologivirksomheder samarbejder for at udvikle og
implementere løsninger, som har et klart kommercielt potentiale.
Læs mere på
www.drippartnership.dk