Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87 Bilag 6
Offentligt
1587716_0001.png
TALEPAPIR
FORETRÆDE FOR UUI VE DR. L 87 DEN 13. JAN UAR 2016
13. JANUAR 2016
DOK. NR. 15/00408-7
REF.
1
FAMILIESAMMENFØRING
Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at konkludere, at
det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at
udelukke personer med internationalt beskyttelsesbehov fra
familiesammenføring i tre år.
Vores tankegang er denne:
1. Personer med et internationalt anerkendt beskyttelsesbehov
har – uanset deres opholdsstatus – normalt ikke mulighed for at
genoptage familielivet i oprindelseslandet eller andre steder.
Det skyldes de præcis samme forhold, som fører til, at de har
krav på international beskyttelse. Flygtninge har derfor ret til
familiesammenføring.
2. Når man har ret til familiesammenføring, skal det gå rimeligt
hurtigt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
fastslået, at flygtninge har ret til en mere favorabel
familiesammenføringsprocedure end andre, og at det er af
altoverskyggende vigtighed, at ansøgninger behandles hurtigt,
opmærksomt og med særlig omhu, ligesom processen ikke må
mangle fleksibilitet, hurtighed og effektivitet. Når Danmark
lægger sagerne død i tre år, så er der ikke tale om en hurtig
proces, der effektivt sikrer familiens genforening.
I høringsnotatet skriver regeringen, at de krav
Menneskerettighedsdomstolen har fastlagt om en hurtig og effektiv
familiesammenføringsprocedure, først gælder, når udlændingen efter
de danske regler har krav på familiesammenføring.
Men det ville gøre alle rettigheder teoretiske og illusoriske, hvis
staterne ensidigt kunne fastslå, hvornår rettighederne opstår. En sådan
argumentation savner mening, da Domstolen netop har fastslået, at det
er af afgørende vigtighed, at familiens enhed sikres gennemført hurtigt.
1/5
 L 87 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 13/1-16 fra Institut for Menneskerettigheder
1587716_0002.png
Menneskerettighedsdomstolen har som et bærende
fortolkningsprincip, at menneskerettighedskonventionens rettigheder
ikke må være teoretiske og illusoriske, men skal være praktiske og
effektive. Det er derfor ligegyldigt, om ansøgningerne modtages og
ligger helt stille i en bunke i tre år uden sagsbehandling, eller ansøgerne
først modtages efter tre år og derefter behandles rimeligt hurtigt.
Derfor: Personer med behov for international beskyttelse har ret til
familiesammenføring, der skal gennemføres hurtigt, og det er ikke
tilfældet, når der først kan søges efter 3 år.
Jeg behøver vel næppe gentage vores henvisning til
Børnekonventionen, hvor det direkte fremgår, at ansøgninger om
familiesammenføring mellem børn og forældre skal behandles positivt,
humant og hurtigt.
1.1
REGERINGEN OG MINISTERIETS AR GUMENTATION
Over for vores fortolkning af menneskeretten står regeringens og
ministeriets fortolkninger, der ikke har støtte i
Menneskerettighedsdomstolens praksis, men baserer sig på en – efter
vores opfattelse både usammenhængende og teoretisk –
argumentation om midlertidigheden af opholdet for personer med
international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Alle flygtninge får jo midlertidigt ophold, men derudover kan et ophold
være midlertidigt på flere måder samt både retligt og faktisk:
1. Længden af det meddelte ophold: I dag er opholdet 5 år ad gangen
for de fleste, men kun 1 år med efterfølgende mulighed for
forlængelse i 2 år for personer omfattet af § 7, stk. 3. Efter forslaget
bliver opholdet imidlertid normalt 2 år ad gangen og 1 år ad gangen
for krigsflygtninge de første tre år og siden i to år ad gangen. Men
længden af tilladelsen er ikke afgørende, for regeringen mener jo
også selv, at den ikke kan begrænse familiesammenføring for
flygtninge efter § 7, stk. 1 og 2 – heller ikke selv om opholdet nu
bliver 2 år ad gangen.
2. Henblik på midlertidigt ophold eller varigt ophold: Regeringen
fremhæver i høringsnotatet, at der er en retlig forskel på det
midlertidige ophold, der gives til udlændinge med ophold efter § 7,
stk. 1 og 2, og det midlertidige ophold, der gives til udlændinge
efter § 7, stk. 3. Den første gruppe får midlertidig opholdstilladelse
2/5
 L 87 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 13/1-16 fra Institut for Menneskerettigheder
1587716_0003.png
med henblik på varigt ophold, mens den anden gruppe for
midlertidigt ophold med henblik på midlertidigt ophold. Forskellen
er mellem de to former for midlertidigt ophold går på, hvor stabile
ændringer der skal til i hjemlandet, før udlændingen kan miste sin
opholdsret. Men den form for retlig forskel virker helt teoretisk og
kan i hvert fald dårligt begrunde udskydelse af familiesammen-
føringen for en hel gruppe uanset, hvilke konflikter der er i deres
forskellige hjemlande.
3. Praktisk midlertidighed: Regeringens mener også, at der i den
praktiske virkelighed er en særlig midlertidighed forbundet med
opholdet for krigsflygtninge. I høringsnotatet s. 8/50 skriver
regeringen om krigsflygtninge: ”Udlændinge,
der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er
individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med
myndighederne eller andre i deres hjemland. Udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i
modsætning hertil på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i
deres hjemland. De pågældende har således ikke en mere konkret
konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne gruppe –
generelt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end
individuelt forfulgte, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan
ændre karakter i retning af mere fredelige forhold i hjemlandet.”
Men det gælder jo for alle, at der kan ske ændringer i hjemlandets
forhold på kortere eller længere sigt. Det er jo derfor, opholdet er
midlertidigt.
Vi har i vores høringssvar brugt eksemplet Syrien. Syriske mænd i den
værnepligtige alder mellem 18-42 år anses som individuelt forfulgte,
mens syriske mænd over 42 og samt syriske kvinder og børn som
udgangspunkt anses som ”krigsflygtninge”. Er der forskel på, hvor
midlertidig krigen i Syrien er for mænd og kvinder? Hvor længe disse
grupper har behov for beskyttelse afhænger jo af udviklingen i Syrien.
Vi vil ikke afvise, at man vil kunne lægge nogen vægt på, at forholdene
ser ud til snart at ville ændre sig i hjemlandet, og at man derfor på
grund af midlertidighed vil kunne indføre en pause i familiesammen-
føringer fra et bestemt land, men regeringens tankegang hænger ikke
særligt godt sammen.
1.2
DISKRIMINATION
En række høringsparter har fremhævet Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol dom i sagen
Hode og Abdi mod
3/5
 L 87 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 13/1-16 fra Institut for Menneskerettigheder
Storbritannien
og anført, at lovforslaget diskriminerer i relation til
familiesammenføring.
Vi har ikke fremhævet den dom, fordi vi mener, at det er afgørende at
anerkende grundproblemet, nemlig at alle med international
beskyttelse har ret til hurtig familiesammenføring. Vi mener således
også, at personer med et internationalt anerkendt beskyttelsesbehov
efter § 7, stk. 3, skal sidestilles med andre personer med international
beskyttelse.
Vi anser det som et mere teknisk spørgsmål, om man fremhæver retten
til hurtig familiesammenføring, eller om man fremhæver den lige ret til
hurtig familiesammenføring.
Hvis man fokuserer på den lige ret til familiesammenføring, så kan man
tage udgangspunkt i, at regeringen anerkender, at menneskeretten ikke
tillader udskydelse af familiesammenføring for andre flygtninge end
såkaldte krigsflygtninge. Og så kan derefter diskutere, om det er
forbudt at behandle ”krigsflygtninge” anderledes.
Menneskerettighedsdomstolen fastslog i dommen, at
forskelsbehandlingen ikke kan retfærdiggøres, fordi den er begrundet i
opfyldelsen af internationale forpligtelser.
1.3
UNDTAGELSEN
Forslaget om at udskyde retten til familiesammenføring i 3 år undtager
særligt sårbare grupper, som regeringen mener vil få krænket deres ret
til familieliv ved udskydelsen.
Vi pointerede allerede sidste år, at undtagelsen var for snæver ved 1 års
ventetid, og det bliver ikke bedre ved tre års ventetid.
Vi fremhævede i den forbindelse, at der ved ét års udskydelse var risiko
for, at Danmark overtrådte menneskerettighederne, hvis vi af formelle
årsager og uden nogen reel bund i de faktiske forhold udsatte
familiesammenføring med personer, der befandt sig i særligt udsatte
situationer, for eksempel:
Alvorlig sygdom, handicap og uledsagede, yngre børn
Konkret risiko for overgreb på opholdsstedet uden for
konfliktområdet eller i konfliktområdet, herunder ved de facto
udsendelse til området.
4/5
 L 87 - 2015-16 - Bilag 6: Henvendelse af 13/1-16 fra Institut for Menneskerettigheder
1.4
IKRAFTTRÆDEN
Endelig vil jeg fremhæve, at ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, at
de flygtninge, der siden marts sidste år har ventet på at blive
genforenet med deres familier i den tro, at dette ville ske efter ét års
ventetid, nu kommer til at vente yderligere i to år.
Den berettigede forventning på denne genforening vil kunne blive
tillagt en-eller-anden vægt i vurderingen af de enkelte sager, men vi kan
ikke sige noget nærmere om det. Vi vil bare pege på det, fordi det
forekommer urimeligt at lade dem, der allerede er her, vente yderligere
to år.
5/5