L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 87 Bilag 5
Offentligt

12. januar 2016

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammen-

føring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tids-

ubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges op-

holdstilladelser m.v.) (L 87)

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Udlændingeafdelingen

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring bortset fra forslaget om

ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, jf. lovforslagets pkt. 9, der har

været sendt i høring i perioden fra den 14. oktober 2015 til den 11. november 2015.

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv. med frist den 6. januar 2016 kl. 16.00:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty In-

ternational, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsfor-

ening, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederi-

forening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Cen-

trale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgiv-

ningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvo-

kater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integra-

tionstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”,

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selv-

Side

1/50

Sagsnr.

2015 - 1767

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

styre), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspo-

litisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS

mod Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR, UNHCR Regional Representation for Northern

Europe, Ægteskab uden grænser og 3 F.

Forslaget om ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge, jf. lovforslagets pkt.

9, har tidligere været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Bør-

nerådet, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, UNHCR og Ægteskab Uden

Grænser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har pr. 6. januar 2016 modtaget svar fra:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Børne-

rådet, Danes Worldwide, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykolog Forening, Dansk Social-

rådgiverforening, Den Danske Dommerforening, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur,

Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Indvandrermedicinsk klinik,

Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

KL, Politiforbundet i Danmark, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme Udlændingenævnet og UNHCR.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har endvidere modtaget et høringssvar fra

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, byretterne, Danmarks Lejerforeninger, Datatil-

synet, Færøernes Landsstyre, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Rigsadvokaten og 3 F har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lovforsla-

get, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan for

en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Bolig.

Side

2/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2. Høringssvarene

2.1. Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyt-

telsesstatus

2.1.1 Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

2.1.1.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mv.

Institut for Menneskerettigheder

har vurderet, at der er meget sikkert grundlag i Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at komme frem til, at

det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at udelukke

personer med internatonal beskyttelse fra familiesammenføring i tre år.

På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at lovforslagets § 1, nr. 6, 7

og 8, ikke vedtages af Folketinget, eller at bestemmelserne ikke anvendes af myndighe-

derne og domstolene, idet der i meget betydeligt omfang må gøres undtagelse i medfør af

udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Til støtte for konklusionen henviser instituttet bl.a. til, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har behandlet flere sager, hvor borgere har klaget over, at staterne var for

lang tid om at gennemføre deres ret til familieliv, herunder Mehemi mod Frankrig (no.

53470/99), Tanda-Muzinga mod Frankrig (no. 2260/10) og Mugenzi mod Frankrig

(51701/09), samt Senigo Longue m.fl. mod Frankrig (19113/09), hvorved det bl.a. er fast-

slået, at retten til familieliv skal gennemføres hurtigt, fleksibelt, effektivt og med særlig

opmærksomhed og omhu, samt at administrative forhold har sekundær betydning ved

vurderingen af staters pligt til at gennemføre retten til ophold med henblik på familieliv.

Instituttet henviser endvidere til, at det i lyset af EU-retten har formodningen imod sig, at

Danmarks skulle kunne udskyde retten til familiesammenføring i 3 år. Herved henviser

instituttet bl.a. til Europa-Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af EU’s familie-

sammenføringsdirektiv (der ikke gælder for personer med midlertidig beskyttelsesstatus,

og som Danmark som følge af retsforbeholdet ikke er bundet af), hvori Kommissionen

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage regler, der giver lignende rettigheder til perso-

ner med subsidiær eller midlertidig beskyttelsesstatus; sidstnævnte bl.a. under henvisning

til, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus i EU-retlig forstand i EU’s direktiv om

midlertidig beskyttelse (som Danmark ikke er bundet af) efter direktivets artikel 15 skal

sikres familiesammenføring.

Instituttet finder herefter, at det med betydelig sikkerhed kan fastslås, at en ”død perio-

de” på 33 måneder – uanset om den er fastsat ved lov eller er en konsekvens af admini-

strative forhold – i sig selv vil krænke retten til familieliv, da en sådan periode efter insti-

tuttets opfattelse ikke på nogen meningsfuld måde kan siges at være udtryk for hurtig,

fleksibel og effektiv gennemførelse med særlig opmærksomhed og omhu af den ret til

familiesammenføring, som er af overskyggende vigtighed, navnlig for personer med inter-

nationalt beskyttelsesbehov. Instituttet fremhæver, at der vil være tale om særligt grove

krænkelser i sager om familiesammenføring mellem børn og forældre, og henviser herved

til FN’s børnekonvention artikel 10, stk. 1.

I relation til lovforslagets bemærkning om, at der ministeriet bekendt ikke er praksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om udskydelse af

Side

3/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

adgangen til familiesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus, be-

mærker instituttet, at det ikke er afgørende, at den af instituttet nævnte praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrører sagsbehandlingstider, mens lovforsla-

get vedrører en udskydelse af retten til familiesammenføring. Instituttet bemærker her-

ved, at retten til familieliv ikke opstår ved dansk lov.

I relation til det i lovbemærkningerne angivne hensyn til den midlertidige karakter af op-

holdet i Danmark for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus bemærker instituttet

endvidere, at den midlertidige karakter af den meddelte opholdstilladelse ikke er afgøren-

de, fordi alle flygtninge (med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller

3) får meddelt en midlertidig opholdstilladelse, og fordi det gælder for alle flygtninge, at

forholdene i hjemlandet kan ændre sig.

Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International

har endvidere anført, at alle

henholdsvis størstedelen af de momenter, som i lovforslaget anføres som eksempler på

momenter, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må formodes at lægge

vægt på ved proportionalitetsvurderingen i disse sager, er kriterier, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol normalt lægger vægt på i sager om familiesammenføring til

migranter.

Amnesty International

har i den forbindelse – på linje med

DIGNITY

– anført,

at kriterier som ”tilknytning” til Danmark, længden af opholdet i Danmark mv., er irrele-

vante kriterier, når der er tale om familiesammenføring til flygtninge.

Institut for Menne-

skerettigheder

har i relation til momentet ”uoverstigelige objektive forhindringer for at

kunne nyde familielivet i oprindelseslandet” anført, at personer med international beskyt-

telse normalt står over for ”uoverstigelige hindringer” for at udøve familielivet i et andet

land, hvorfor der ikke kan stilles strenge betingelser for familiesammenføring.

Advokatrådet

har bl.a. anført, at Advokatrådet ikke anbefaler en gennemførelse af forsla-

get om udskydelse af adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig

beskyttelse i 3 år, idet den danske lovgivning bør indrettes således, at der er størst mulig

sikkerhed for, at der ikke sker krænkelser af EMRK.

Amnesty International

har anført, at en gennemførelse af forslaget om den treårige ud-

skydelse af retten til familiesammenføring efter organisationens opfattelse utvivlsomt vil

udgøre en krænkelse af bl.a. retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

Amnesty International

bemærker i den forbindelse, at begrundelsen for

lovforslagets forenelighed med EMRK artikel 8 er uholdbar. Der henvises bl.a. til, at læng-

den af den opholdstilladelse, som tildeles udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus,

ikke afspejler nogen reel prognose for, hvor længe krigsflygtninge må antages at have

behov for beskyttelse. I relation til lovbemærkningernes henvisning til, at opholdstilladel-

sen til personer med midlertidig beskyttelse alene meddeles for et år ad gangen, henvises

desuden til, at alle flygtninge, uanset om de meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 1, 2 eller 3, har opholdt sig i Danmark i kort tid og dermed er ligestillet i

forhold til tilknytningen til Danmark. Der henvises endvidere til, at der findes relevant

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvorved det bemærkes, at en

”udskydelse” af retten til familiesammenføring i 3 år reelt udgør en nægtelse af retten til

familiesammenføring i 3 år. Endvidere anføres, at lovforslaget nedtoner, at det vil være i

strid med refoulementforbuddet, jf. FN’s flygtningekonvention artikel 33 og EMRK artikel

3, at sende udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 tilbage, uanset om de har opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. I den forbindelse bemærker Amne-

sty International, at udlændingelovens § 7, stk. 3, reelt omfatter en delmængde af beskyt-

Side

4/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

telsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 2, og at udlændinge med midlertidig beskyt-

telse tildeles beskyttelse i Danmark som følge af Danmarks internationale forpligtelser.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at forslaget efter Dansk Flygtningehjælps vurdering

ikke harmonerer med internationale konventioner om retten til et familieliv.

Dansk Flygt-

ningehjælp

anfører nærmere bl.a., at forslaget om den treårige udskydelse af retten til

familiesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus reelt er en hindring

for genetablering af familielivet i EMRK artikel 8’s forstand, og at forslaget dermed er i

strid med EMRK artikel 8. Det anføres i den forbindelse, at forslaget ikke synes at have

ramt en fair balance som forudsat i EMRK artikel 8, stk. 2, idet de foreslåede bestemmel-

ser vedrører familiesammenføring til flygtninge, hvor der skal etableres hurtige, fleksible

og effektive procedurer for at tilgodese ansøgers interesser over for statens interesser.

Der henvises i den forbindelse til dommen Mugenzi v. France (no. 52701/09) m.fl. fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Endvidere henvises der til, at det i praksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillægges betydelig vægt, at den flygtede

person er uden skyld i afbrydelsen af familielivet, og at der ikke er mulighed for at udøve

familielivet andre steder.

DIGNITY, Red Barnet og SOS mod Racisme

finder, at forslaget er i strid med bl.a. EMRK

artikel 8, hvorfor forslaget ikke bør gennemføres.

DIGNITY

henviser bl.a. til Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagerne Mugenzi v. France (no. 52701/09)

m.fl. og anfører, at udskydelse af retten til familiesammenføring i 3 år kan sidestilles med

en langvarig sagsbehandlingstid som omhandlet i de pågældende sager. DIGNITY bemær-

ker endvidere, at kravet om hurtig og effektiv sagsbehandling synes at være tungtvejende

i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager vedrørende børns ret til

familiesammenføring.

SOS mod Racisme

har kritiseret, at den foreslåede begrænsning i adgangen til familie-

sammenføring i lovforslaget begrundes med forhold, som følger af tidligere eller samtidige

stramninger i den danske udlændingelov. Der nævnes f.eks. det hensyn, som i lovbe-

mærkningerne tages til det forhold, at udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus kun

meddeles opholdstilladelse for et år ad gangen.

UNHCR

har overordnet bemærket bl.a., at retten til familiesammenføring er en grundlæg-

gende menneskerettighed, som fremgår af en række internationale retsakter, som Dan-

mark har tiltrådt, herunder EMRK og FN’s børnekonvention.

UNHCR

har desuden anført,

at forslaget om at udskyde retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig

beskyttelsesstatus er bekymrende og tilråder, at Danmark undlader at gennemføre forsla-

get og i stedet på en proaktiv måde meddeler familiesammenføring til alle udlændinge

med ret til international beskyttelse. I den forbindelse gives der særligt udtryk for bekym-

ring over forslagets effekt på eventuelle berørte børn, som nyder særlig beskyttelse efter

børnekonventionen.

UNHCR

opfordrer endvidere til grundigt at overveje, om personer fra

Syrien skal meddeles flygtningestatus.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at en udlæn-

ding, der meddeles midlertidig beskyttelse, efter den foreslåede ændring som udgangs-

punkt ikke vil kunne få familiesammenføring i de første 3 år her i landet.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er indgående behandlet i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.2.2.

Side

5/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det

følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvel-

sen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller

landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundhe-

den eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder.

Det kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at bestemmel-

sen ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke

efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres

familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om familiesammenføring

med en herboende person, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af

sagens samlede omstændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at

kontrollere indvandringen – at meddele afslag på opholdstilladelse

Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at der ministeriet bekendt ikke foreligger praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende familiesammenføring i en sådan

situation. Det fremgår endvidere, at der er grund til at tro, at Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol vil tage udgangspunkt i de momenter, som fremgår af domstolens prak-

sis vedrørende retten til respekt for familielivet ved afvejningen af, om tilladelse til familie-

sammenføring skal meddeles, eller om den offentlige interesse i at opretholde en effektiv

immigrationskontrol, jf. hensynet til »landets økonomiske velfærd« efter EMRK artikel 8,

stk. 2, kan begrunde et afslag.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det midlertidige

ophold inden for de første 3 år i almindelighed må føre til, at karakteren og omfanget af

parternes tilknytning til Danmark vil være begrænset, samt at det må antages, at den

begrænsede varighed af opholdet her i landet, beskyttelsesbehovets forventede midlertidi-

ge karakter og det forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år ad gangen vil

indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om de pågældende efter EMRK artikel 8 vil

have krav på familiesammenføring. Ydermere fremgår det, at det vil kunne indgå, at der er

tale om en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring, men

alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige opholdsretlige status.

Endvidere fremgår det, at der i de enkelte tilfælde vil skulle foretages en konkret vurdering

af, om der er ret til familiesammenføring inden for de første 3 år. Dette gælder f.eks., hvis

personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i

hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I

sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være særligt indgribende allerede

inden for de første 3 år.

Ydermere fremgår det af lovforslaget, at der – henset til, at der ministeriet bekendt ikke er

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om ud-

skydelse af adgangen til familiesammenføring i denne situation, og da EMRK artikel 8 i alle

tilfælde indebærer en afvejning – er en vis risiko for, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det

ikke efter EMRK artikel 8 er muligt generelt at stille krav om 3 års ophold som betingelse

for familiesammenføring for udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3.

Side

6/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Endelig fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det henset til den

begrænsede varighed af den herboende udlændings ophold i Danmark, beskyttelsesbeho-

vets forventede midlertidige karakter og det forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt

for 1 år ad gangen, imidlertid er regeringens opfattelse, at der er tungtvejende argumenter

for, at den foreslåede ordning er forenelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

Der henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Flere organisationer har anført, at der findes relevant praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at de omtalte

sager Mugenzi v. France (no. 52701/09), Tanda-Muzinga v. France (no. 2260/10) og Senigo

Longue m.fl. v. Frankrig (no. 19113/09) alle vedrørte sagsbehandling i forbindelse med

udstedelse af visum i forbindelse med gennemførelse af familiesammenføring for de på-

gældende. Sagerne vedrørte således ikke, om de pågældende efter Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 8 havde krav på familiesammenføring i Frankrig.

Sagen Mehemi v. France (No. 2) (no. 53470/99) vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt de

franske myndigheder havde udfoldet rimelige bestræbelser på at foranstalte, at en udvist

person hurtigt kunne returnere til sin familie i Frankrig efter, at Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol havde afsagt en dom om, at det udgjorde en krænkelse af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at vedkommende var blevet udvist af

Frankrig. Dommen ses således ikke at have betydning for, om en udlænding med midlerti-

dig beskyttelsesstatus har krav på familiesammenføring inden for de første 3 års ophold

her i landet.

Den praksis, der henvises til i høringssvarene, vedrører således ikke efter ministeriets op-

fattelse spørgsmålet om, hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

8 indebærer, at udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus i almindelighed har krav på

familiesammenføring inden for de første tre års ophold her i landet, idet den ikke vedrører

den afvejning, som der skal foretages ved vurderingen af, om de pågældende har krav på

familiesammenføring efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Om

denne afvejning henvises nærmere til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt.

2.2.2.1.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er i øvrigt enig, at i en situation, hvor en

udlænding har krav på familiesammenføring efter nationale regler eller internationale

forpligtelser, skal vedkommende ikke på grund af myndighedernes forhold vente længere

end nødvendigt på, at denne familiesammenføring faktisk kan gennemføres. Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet kan på den baggrund henholde sig til de bemærkninger

vedrørende forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, som fremgår af

pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater og Retspolitisk For-

ening har

anført, at udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3, ikke har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov end flygtninge, som meddeles

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.

Retspolitisk Forening

har i den

forbindelse bl.a. anført, at situationen i hjemlandet næppe – som anført i lovforslaget –

hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold i hjemlandet, og til at ud-

Side

7/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

lændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, næppe kan antages at

have mindre behov for familiesammenføring end konventionsflygtninge.

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere anført, at forslaget om udskydelse af retten til fami-

liesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt er i

strid med diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Dansk

Flygtningehjælp

henviser bl.a. til, at det findes ubegrundet, at generelle risici i form af

vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile i sig selv skulle gøre beskyttelsesbehovet

mere midlertidigt, og til dommen Hode and Abdi v. the United Kingdom (no. 22341/09) fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, på baggrund af hvilken det konkluderes, at

det ikke er foreneligt med EMRK at skelne mellem flygtninges juridiske status i forhold til

adgangen til at søge og opnå familiesammenføring.

DIGNITY og SOS mod Racisme

finder, at forslaget er i strid med bl.a. EMRK artikel 14,

hvorfor forslaget ikke bør gennemføres.

SOS mod Racisme

henviser i relation til EMRK

artikel 14 til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hode and Abdi v.

the United Kingdom (no. 22341/09), hvilken sag

UNHCR

også henleder opmærksomheden

på.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at forslaget om som udgangspunkt at

udskyde retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

efter foreningens opfattelse er i strid med bl.a. EMRK artikel 8 og artikel 14, jf. artikel 8.

Den foreslåede begrænsning i adgangen til familiesammenføring for personer omfattet af

udlændingelovens § 7, stk. 3, er efter ministeriets opfattelse ikke i strid med EMRK artikel

14, jf. artikel 8, om forbud mod diskrimination.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er

individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med myndighederne eller andre

i deres hjemland. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 3, er i modsætning hertil på flugt fra generelle forhold – f.eks. krig – i deres hjemland.

De pågældende har således ikke en mere konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor

har denne gruppe – generelt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individu-

elt forfulgte, idet situationen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af mere

fredelige forhold i hjemlandet.

Da udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

ikke befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med situationen for konventions-

flygtninge, jf. § 7, stk. 1, eller for udlændinge, hvor der foreligger særlige individuelle om-

stændigheder, der i sig selv ville have begrundet beskyttelsesbehov, jf. udlændingelovens §

7, stk. 2, rejser den foreslåede begrænsning i adgangen til familiesammenføring for perso-

ner omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, efter ministeriets opfattelse ikke spørgsmål i

forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.

Vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hode and Abdi v.

the United Kingdom (no. 22341/09), bemærkes, at sagen vedrørte en (konventions-

)flygtning, som havde indgået ægteskab efter flugten. Domstolen vurderede, at en sådan

flygtning var i en sammenlignelig situation med en flygtning, der havde indgået ægteskab

før flugten, og fandt, at forskelsbehandlingen udgjorde en krænkelse. Dommen vedrører

således ikke spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus er

i en sammenlignelig situation med en (konventions-)flygtning.

Side

8/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Der henvises desuden til pkt. 2.1.2.2 og 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp

har som en skærpende omstændighed peget på, at forslaget ved-

rører familier, som efter al sandsynlighed ville have fået asyl i Danmark, hvis det var lykke-

des hele familien at søge spontant asyl i Danmark.

For så vidt angår de momenter, som Menneskerettighedsdomstolen i sin praksis lægger

vægt på ved vurderingen af, om der er krav om familiesammenføring efter EMRK artikel 8,

henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.1.2 FN’s børnekonvention

Amnesty International, Bedsteforældre for asyl, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater og Red Barnet

har anført, at udskydelsen af retten til familie-

sammenføring i 3 år er i strid med FN’s børnekonvention, herunder konventionens artikel

9, stk. 1, og 10, stk. 1.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

ordning skal administreres i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstil-

ladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder, hvis udlændingen er under

18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Udlændingemyndighederne er i forbindelse med afgørelser efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, forpligtet til at efterleve bl.a. FN’s børnekonvention. Det ligger heri, at udlændinge-

myndighederne skal foretage de relevante undersøgelser og vurderinger med henblik på at

sikre overensstemmelse med bl.a. FN’s børnekonvention.

Der skal som hidtil meddeles familiesammenføring – også inden for de første tre års op-

hold her i landet – hvis Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det. Der kan i

forhold til børn være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder konventionens

artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives

tilladelse til familiesammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være tilfæl-

det, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger om familie-

sammenføring.

Det bemærkes, at det antages, at FN’s børnekonvention ikke indeholder en bredere beskyt-

telse af retten til respekt for familielivet end EMRK artikel 8.

Der henvises til pkt. 2.2.1 og 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.1.3 Øvrige internationale retsakter mv.

Flere organisationer har fremhævet hensynet til og rejst spørgsmål om foreneligheden

med en række andre internationale retsakter mv.

Bl.a. har

Dansk Flygtningehjælp og UNHCR

henvist til, at Europarådets Recommandation

No. R (99)23 om familiesammenføring finder anvendelse for både flygtninge og andre

personer, som har behov for international beskyttelse.

Side

9/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at forslaget om som udgangspunkt at

udskyde retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

efter foreningens opfattelse er i strid med bl.a. FN’s kvindekonvention, FN’s Konvention

om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s flygtningekonvention.

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. henvist til, at retten til familiesammenføring

følger af en række globale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, herunder FN’s

Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 (artikel 16), FN´s Konvention om

Civile og Politiske Rettigheder fra 1966 (artikel 23), FN´s Konvention om Økonomiske,

Sociale og Kulturelle Rettigheder fra 1966 (artikel 10), FN´s børnekonvention fra 1989

(præamblen og artikel 9), Den Europæiske Socialpagt fra 1961 (artikel 16), Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention (artikel 8) og EU´s Charter om Grundlæggende Ret-

tigheder (artikel 7 og 33).

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Sikkerhed

har bl.a. anført, at forslaget om

udskydelse af retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelses-

status er i strid med FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed.

UNHCR

har anført, at det anbefales i ”Final Act of the United Nations Conference of Ple-

nipotentiaries on the Status of Refugees and Stateless Persons” af 25. juli 1951, at med-

lemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af flygtningens familie,

navnlig med henblik på at sikre at familiens enhed bevares, især i sager hvor familiens

overhoved har opfyldt de nødvendige betingelser for opholdstilladelse i et land. Endvidere

henvises til, at Europa-Kommissionens har opfordret medlemslandene til at give ens ret-

tigheder til flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse.

For så vidt angår vurderingen af forholdet mellem forslaget om udskydelsen af retten til

familiesammenføring med udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus og Danmarks

internationale forpligtelser kan der mere generelt henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget og til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i høringsnotatet.

Heri er navnlig redegjort for vurderingen af forslagets overensstemmelse med EMRK.

De i høringssvarene nævnte øvrige internationale retsakter mv. giver ikke i sig selv en bre-

dere beskyttelse af familielivet end den, som følger af EMRK artikel 8 som fortolket af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2.1.2 Adgang til familiesammenføring inden for de første 3 år

Amnesty International

har efterlyst yderligere eksempler på, hvornår der skal meddeles

familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus inden for de før-

ste 3 år.

Dansk Flygtningehjælp

har bl.a. anført, at udlændinge, der omfattes af udskydelsen af

retten til familiesammenføring i 3 år, så hurtigt som muligt bør meddeles tilladelse til

familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet de foreslåede regler efter

Dansk Flygtningehjælps opfattelse er i strid med EMRK. Det bemærkes i den forbindelse,

at udlændingemyndighedernes nuværende praksis i relation til udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, understreger, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus reelt og effektivt er

afskåret fra at opretholde et familieliv.

Side

10/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anbefalet, at det skrives ind i lovteksten, at

der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis Danmarks

internationale forpligtelser tilsiger, at der skal meddeles familiesammenføring inden for de

første 3 år.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 8, ikke bør vedta-

ges af Folketinget, eller at bestemmelserne ikke skal anvendes af myndighederne og dom-

stolene, idet der i meget betydeligt omfang må gøres undtagelse i medfør af udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1, hvis anvendelse efter instituttets opfattelse er formuleret for snævert i

lovforslaget.

Retspolitisk forening

har anført, at det må gælde ”så meget desto mere” med forslaget

om udskydelse af retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttel-

se i 3 år, at der skal meddeles familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1, inden udlændingen

opfylder kravet til varigheden af opholdet i Danmark, hvis udlændingen har krav på fami-

liesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser.

Røde Kors

har opfordret til, at muligheden for at meddele opholdstilladelse inden for de

første 3 år efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, benyttes i udstrakt grad, særligt ved fami-

liesammenføring med børn. Desuden bemærkes, at denne mulighed også bør være til

stede i forhold til særligt sårbare familiemedlemmer og familiemedlemmer, som befinder

sig i dokumenterbar livsfare.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lov-

forslaget, at det er vurderingen, at Danmarks internationale forpligtelser i almindelighed

ikke tilsiger, at der skal meddeles familiesammenføring til en udlænding med midlertidig

beskyttelse inden for de første tre år. Det gælder som udgangspunkt uanset, hvilken fami-

liemæssig tilknytning der er tale om.

Det fremgår af lovforslaget, at der som hidtil skal meddeles familiesammenføring – også

inden udlændingen med midlertidig beskyttelse opfylder kravet til varigheden af opholdet i

Danmark – hvis Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det.

Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en

handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindre-

årige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være

særligt indgribende allerede inden for de første tre år. Ligeledes kan der i forhold til børn

være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder konventionens artikel 3, stk. 1, om

hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives tilladelse til familie-

sammenføring på et tidligere tidspunkt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herbo-

ende er et uledsaget mindreårigt barn, og pågældendes forældre søger om familiesam-

menføring.

Der skal alene gives opholdstilladelse, inden udlændingen med midlertidig beskyttelse

opfylder kravet til varigheden af opholdet i Danmark, i de tilfælde, hvor Danmarks interna-

tionale forpligtelser konkret tilsiger det. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen æn-

dring i denne retstilstand.

Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, indgiver

en ansøgning om familiesammenføring, inden vedkommendes opholdstilladelse eventuelt

Side

11/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

forlænges efter 3 år, skal udlændingemyndighederne af egen drift behandle ansøgningen

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke ønsker,

at ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.3 Integrationsmæssige aspekter

Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, DIGNITY, KL, Red Barnet, Røde Kors, SOS

mod Racisme og UNHCR

har anført, at en gennemførelse af forslaget kan have negative

konsekvenser for de berørte familiers integrationsproces.

har i den forbindelse anført,

at en gennemførelse af forslaget vil betyde, at presset på kommunerne i forhold til at

skaffe boliger og tilbyde en integrationsindsats mindskes, såfremt forslaget får den effekt,

at antallet af flygtninge og familiesammenførte bliver lavere, men at integrationsopgaven

til gengæld kan blive vanskeliggjort for de, der får ophold, i det erfaringerne fra integrati-

onsarbejdet viser, at savn og bekymring for familien fylder så meget for den enkelte flygt-

ning, at det har betydning for integrationsindsatsen.

UNHCR

har henvist til UNHCR ExCom

Conclusion No. 104 om integration og den betydning der her tilskrives familiemedlemmer

i flygtningefamiliers integrationsproces.

Dansk Psykologforening, DIGNITY, Røde Kors og SOS mod Racisme

har anført, at en gen-

nemførelse af forslaget kan føre til traumer og psykiske problemer for de berørte familier.

Dansk Psykologforening

fraråder en gennemførelse af forslaget og anfører bl.a., at forsla-

get om at udskyde retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyt-

telse i 3 år forventes at have store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser; bl.a.

består en risiko for livlange skader på de berørte børns udvikling.

DIGNITY

anfører – på

linje med

UNHCR

– bl.a., at mange års erfaring med rehabilitering af stærkt traumatisere-

de flygtninge og deres familier viser, at behovet for familie og netværk er afgørende i et

rehabiliterende perspektiv, og at adskillelsen af familier potentielt kan medvirke til at

fastholde en gruppe af mennesker i kronisk sygdom. Der vil på sigt være en høj risiko for,

at disse mennesker ikke kan forsørge sig selv.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig synspunktet om, at udsky-

delsen af retten til familiesammenføring kan have negative konsekvenser for integratio-

nen. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at regeringens ønske om overordnet set at

begrænse tilstrømningen af flygtninge og migranter til Danmark – herunder forslaget om

at udskyde retten til familiesammenføring – bl.a. skal ses på baggrund af, at kommunerne,

som har ansvaret for integrationen af nyankomne udlændinge, i stigende grad oplever

vanskeligheder med at løfte integrationsopgaverne grundet et stort antal nye flygtninge

og familiesammenførte. Antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for, om integrati-

onen efterfølgende kan lykkes. Det er således regeringens mål at lette presset på Dan-

mark, bl.a. så kommunerne kan følge med i forhold til integrationsopgaverne.

2.1.4. Opholdstilladelsens længde mv.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den midlertidige karakter af opholdet for

udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan

begrunde udskydelsen af retten til familiesammenføring i 3 år i relation til EMRK artikel 8,

og instituttet anfører, at udlændinge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, også

meddeles en midlertidig opholdstilladelse.

Amnesty International

Institut for Menne-

Side

12/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

skerettigheder

har i den forbindelse peget på, at længden af den opholdstilladelse, som

meddeles udlændinge omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, også vil blive forkortet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus) og 2 (beskyttelsesstatus), gives med

mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholds-

tilladelse med henblik på midlertidigt ophold.

Det fremgår af pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at reglerne i udlændin-

gebekendtgørelsen om varigheden af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §

7, stk. 1 (konventionsstatus), og § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), vil blive ændret, således at

udlændinge med konventionsstatus meddeles opholdstilladelse i 2 år med mulighed for

forlængelse med 2 år, og udlændinge med beskyttelsesstatus meddeles opholdstilladelse i

1 år med mulighed for forlængelse med 2 år.

Regeringens ønske om at justere længen af disse opholdstilladelser beror på et ønske om,

at det regelmæssigt konstateres, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til

stede. Dette gælder, selvom baggrunden for beskyttelsesbehovet for udlændinge omfattet

af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, sædvanligvis er en mere konkret konflikt i hjemlandet,

som medfører, at beskyttelsesbehovet må anses for mere varigt, end det er for udlændinge

med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, hvor situationen i

hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret,

således at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fremover forlænges med 1

år ad gangen de første tre år, hvorefter opholdstilladelse i givet fald forlænges med 2 år ad

gangen. Det bemærkes i øvrigt, at udlændinge, som omfattes af reglerne om midlertidig

beskyttelsesstatus, meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold – i mod-

sætning til udlændinge, som omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, der som ud-

gangspunkt meddeles opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Der henvises til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.5. Øvrige bemærkninger

Amnesty International

har i relation til forslagets angivne formål om at gøre det mindre

attraktive at søge asyl i Danmark anført, at forslaget overser, at mange krigsflygtninge har

ringe eller ingen indflydelse på, hvilket land deres flugt fører dem til.

Bedsteforældre for asyl

har opfordret til, at kvinder og børn, herunder uledsagede børn

og unge, undtages fra udskydelsen af muligheden for familiesammenføring i 3 år.

Børnerådet

har udtrykt bekymring for, at en udskydelse af retten til familiesammenføring

kan få en række negative konsekvenser for børn, herunder at børn først får mulighed for

at komme væk fra krigshærgede områder efter 3 år, at forældre ser sig nødsaget til i vide-

re omfang at sende deres børn afsted som uledsagede, og at de berørte børn kan udvikle

traumer.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at det kun er en meget lille del af de

flygtninge, som meddeles asyl i Danmark, der er omfattet af reglerne om udskydelse af

retten til familiesammenføring.

Side

13/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Foreningen af udlændingeretsadvokater, Kvindernes Internationale Liga for Fred og

Frihed og Rådet for etniske minoriteter

har anført, at det hovedsageligt er børn, unge og

enlige kvinder, som meddeles midlertidig beskyttelse, og at forslaget om udskydelse af

retten til familiesammenføring derfor primært vil få betydning for disse grupper.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har henvist til, at sager om familiesammenføring

med børn i praksis ikke behandles forud for andre familiesammenføringssager, og at det

antages, at heller ikke ansøgninger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, vil blive behandlet i overensstemmelse med børnekonventionens artikel 10, stk. 1.

Indvandrermedicinsk klinik

har efterlyst en stillingtagen til de sundhedsmæssige konse-

kvenser mv., som er forbundet med en gennemførelse af lovforslaget.

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

har anført, at forslaget vil have alvorlige

konsekvenser for de familiemedlemmer, som i hjemlandet afventer at opnå ret til familie-

sammenføring i Danmark.

Red Barnet

SOS mod Racisme

har anført, at forslaget om som udgangspunkt at udsky-

de retten til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus i 3 år

kan bidrage til, at børns liv og overlevelse bringes i fare.

Red Barnet

har endvidere anført,

at forslaget kan presse familier til at vælge at tage deres børn med på en farefuld færd til

Europa.

Rådet for etniske minoriteter

har anført, at forslaget om at udskyde adgangen til familie-

sammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus i 3 år vil føre til, at fami-

lier efterlades alene i årevis i krigsområder mv., og at det herboende familiemedlem skal

leve i uvished og afsavn.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne vedrøren-

de forslagets eventuelle konsekvenser for familielivet og de berørte familiemedlemmer.

Om baggrunden for forslaget kan ministeriet henvise til, at Danmark efter regeringens

opfattelse ikke skal tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften her i

landet, at antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for, om integrationen efterføl-

gende kan lykkes, og at det er nødvendigt at sikre den rigtige balance, så vi kan bevare et

godt og trygt samfund. Regeringen har længe ment, at vilkårene på asylområdet betyder

noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark, og med nærværende lovforslag

strammes derfor yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det bliver mar-

kant mindre attraktivt at søge til Danmark.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at ca. 20 % af de udlændinge,

der er meddelt asyl i Danmark i 2015 (pr. 30. november 2015) på baggrund af en ansøg-

ning indgivet fra og med 14. november 2014 har fået midlertidig beskyttelsesstatus. Det er

ikke aktuelt opgjort, hvor stor en andel af omtalte opholdstilladelser, der er givet til kvinder

eller børn.

Bedsteforældre for asyl, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og SOS mod Racisme

har anført, at

den 3-årige udskydelse af retten til familiesammenføring i praksis vil medføre en endnu

længere adskillelse af de berørte familier, når der henses til bl.a. sagsbehandlingstiden i

Side

14/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

asyl- og familiesammenføringssager; f.eks. anfører

SOS mod Racisme,

at den samlede

adskillelse kan komme til at vare op til 5-6 år.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har endvidere henvist til, at en ansøgning om

familiesammenføring til en udlænding med midlertidig beskyttelse efter forslaget tidligst

kan indgives 2 måneder før det tidspunkt, hvor udlændingen opfylder kravet om 3 års

ophold, og at formålet hermed er, at familiesammenføringssagen skal afgøres hurtigst

muligt efter, at den herboende har opholdt sig 3 år i landet, og der er truffet afgørelse om

forlængelse af opholdstilladelsen, samt at foreningens erfaringer viser, at den samlede

sagsbehandlingstid i sager om familiesammenføring af syriske familiemedlemmer kan

være 10-12 måneder.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at servicemålet – dvs. den af

Udlændingestyrelsen fastsatte maksimale frist for, hvor lang tid man kan forvente at skulle

vente på en afgørelse – i sager om familiesammenføringssager, der relaterer sig til en

herboende flygtning, er 5 måneder. Servicemålet er dog 7 måneder i de sager, hvor ansøg-

ningen indgives alene af et ikke-herboende mindreårigt barn, uden at en af barnets foræl-

dre samtidig også indgiver en ansøgning om familiesammenføring. Den forventede mak-

simale sagsbehandlingstid regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Sagsbehandlingstiden i sager om familiesammenføring til ægtefæller og børn til herboen-

de flygtninge udgjorde i perioden januar-november 2015 gennemsnitligt 192 dage. Sags-

behandlingstiden er beregnet som tiden fra ansøgningens indgivelse til sagens afgørelse i

første instans.

Opgørelsen omfatter førstegangsafgørelser, der er truffet efter udlændingelovens § 9, stk.

1, nr. 1-2, og § 9 c, stk. 1 (ægtefæller, faste samlevere og børn), hvor referencen er herbo-

ende flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, herunder afgørelser i

genoptagelses- og hjemvisningssager. De anførte børnesager omfatter både sager, hvor

barnet har ansøgt om opholdstilladelse alene, og sager, hvor barnet har ansøgt om op-

holdstilladelse sammen med en forælder. Sagsbehandlingstiden er beregnet som tiden fra

ansøgningens indgivelse til sagens afgørelse i første instans.

Opgørelsen for 2015 er foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i udlændinge-

myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 21. december 2015 og vedrører

perioden 1. januar til og med 30. november 2015.

Udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil fortsat blive tilrettelagt således, at en

ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, som indgives mindre end

2 måneder før det tidspunkt, hvor udlændingen opfylder kravet til længden af opholdet i

Danmark, ikke skal afslås under henvisning til, at kravet til længden af opholdet i Danmark

endnu ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde skal ansøgningen derimod behandles med henblik

på, at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at den pågældende har opholdt sig 3 år i

landet, og der er truffet afgørelse i sagen om forlængelse af den midlertidige opholdstilla-

delse efter § 7, stk. 3.

Der henvises til pkt. 1.2 og 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingenævnet

har bl.a. foreslået, at sidste afsnit på side 10 i lovforslaget (hvoraf det

fremgår, at ”Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er

omfattet af udlændingelovens § 9, skal således behandles efter udlændingelovens § 9 c,

Side

15/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

stk. 1.”) formuleres på følgende måde: ”Ansøgninger om familiesammenføring til familie-

medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, vil således som ud-

gangspunkt skulle behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.”. Udlændingenævnet

finder, at denne formulering markerer, at manglende opfyldelse af kravene i udlændinge-

lovens § 9 vil føre til behandling af sagen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og bemær-

ker, at også personer, som slet ikke er omfattet af § 9, kan meddeles opholdstilladelse

efter § 9 c, stk. 1.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan bekræfte, at også personer, som ikke er

omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, kan meddeles opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Som anført i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger kan dette f.eks. være en ægtefælle, som ikke er fyldt 24 år, eller forældre

eller søskende, der ansøger om familiesammenføring med et herboende barn. Den gæl-

dende retstilstand videreføres således.

Udlændingenævnet

har endvidere foreslået at præcisere, hvilken bestemmelse der i ste-

det skal anvendes, hvis en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, stk. 3, indgiver en ansøgning om familiesammenføring, inden vedkommende opfylder

kravet om 3 års ophold, og udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hvis en udlænding,

som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, indgiver en ansøgning om

familiesammenføring inden vedkommendes opholdstilladelse eventuelt forlænges efter 3

år, skal udlændingemyndighederne af egen drift behandle ansøgningen efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen

behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Oplyser udlændingen, at der ikke ønskes en behandling af ansøgningen efter § 9 c, stk. 1,

vil der skulle meddeles afslag på familiesammenføring under henvisning til, at kravet til

varigheden af udlændingens ophold i Danmark ikke er opfyldt.

UNHCR

har opfordret Danmark til at genoverveje hele lovforslag nr. L 87 og i stedet for

fokusere på et fælles europæisk svar på de aktuelle udfordringer.

Baggrunden for lovforslaget er, at regeringen mener, at der er behov for – med den usæd-

vanligt store tilstrømning til Europa, herunder Danmark – at sikre den rigtige balance i de

nationale regler, så vi kan bevare et godt og trygt samfund.

Der er i sagens natur ikke med lovforslaget taget stilling til, hvilke fælleseuropæiske svar

der skal gives på den aktuelle situation på flygtninge- og migrationsområdet.

Der henvises til beskrivelsen af baggrunden for lovforslaget i pkt. 1.2. i de almindelige

bemærkninger.

2.1.5 Ikrafttrædelsestidspunktet

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at Dansk Flygtningehjælp går ud fra, at tilladelse til

familiesammenføring vil blive givet, når referencen får sin opholdstilladelse forlænget.

Side

16/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at det foreslås i lovforslagets §

2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, at det bl.a. betyder, at de foreslåede

ændringer i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9, stk.

1, nr. 3, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-8, finder anvendelse fra og med dagen efter lo-

vens bekendtgørelse i Lovtidende, uanset om der er indgivet ansøgning om familiesam-

menføring efter de gældende regler inden denne dato.

Efter de gældende regler er det en betingelse for familiesammenføring, at den herboende

udlændings opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er blevet forlænget. For-

længelse kan ske efter 1 år, og da de første opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7,

stk. 3, er meddelt i marts 2015, vil forlængelse heraf først kunne finde sted i marts 2016.

Uanset om der er indgivet ansøgning om familiesammenføring inden lovens ikrafttræden,

f.eks. i januar 2016, vil ansøgningen – på det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen efter § 7,

stk. 3, kan forlænges efter 1 år, og der således er mulighed for familiesammenføring efter

de gældende regler – skulle behandles efter de nye regler, forudsat at lovændringerne er

trådt i kraft på dette tidspunkt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

2.2. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

2.2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det efter de gældende regler for naturalisation er en

betingelse for at opnå dansk indfødsret, at man har tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis

man ikke kan opfylde kravene til tidsubegrænset opholdstilladelse, betyder det altså i sig

selv udelukkelse fra det fulde demokratiske medborgerskab. De skærpede krav i forbindel-

se med tidsubegrænset opholdstilladelse vil derfor – modsat intentionerne om styrket

medborgerskab – kunne medvirke til, at en større gruppe flygtninge og indvandrere kom-

mer til at stå uden for en afgørende del af det demokratiske samfundsliv.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at det ikke er sagligt begrundet at forringe mulighe-

den for at opnå tidsubegrænset ophold. Den samlede effekt af ændringerne i reglerne om

tidsubegrænset ophold vil være, at mange ikke vil kunne klare kravene, så de kan ende

med at leve i Danmark, men uden at kunne få deres legale status afklaret og uden demo-

kratiske rettigheder. Det er absolut skadeligt for flygtningenes mulighed for at falde til i

Danmark, og det kan blive et stort problem – socialt, demokratisk og integrationsmæssigt

– for samfundet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

stiller sig uforstående over for, at lovforslaget

indeholder bestemmelser, som har til hensigt at udligne nogle af de forskelle, der i dag er

mellem flygtninge m.fl. og andre udlændinge. Udlændinge, der har opholdstilladelse på

baggrund af asyl eller humanitær opholdstilladelse, har sædvanligvis ikke mulighed for at

vende tilbage til deres hjemlande, hvorfra de af asylretlige eller humanitære grunde er

flygtet. Sådanne udlændinge bør ikke behandles på samme måde som øvrige udlændinge,

der bor og opholder sig i Danmark, og som har tidsbegrænset opholdstilladelse, inden de

søger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Kravene bør være differentierede.

Side

17/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indvandrermedicinsk Klinik

bemærker, at flygtninge, der er svært påvirkede af Post

Traumatisk Stress Syndrom, har indlæringsvanskeligheder på grund af ændret adgang til

hukommelse, koncentrationsbesvær samt hyppigt dissociation og vil have vanskeligheder

ved at sidde i klasseværelser, tage beslutninger, diskutere, indlære og gå til eksamen pga.

deres i forvejen forhøjede alarmberedskab. Det er bekymrende, at lovgrundlaget ikke

inddrager den omfattende videnskab, der eksisterer på dette område. Efter Indvandrer-

medicinsk Kliniks opfattelse er der ingen tvivl om de umiddelbare politiske bevæggrunde

for ændringerne af udlændingeloven, men på dette punkt er lovens hensigt i modstrid

med evidensen på sprogområdet. Med lovforsalget vil endnu flere herboende flygtninge

være udelukket fra at søge permanent ophold alene på grund af en krigsrelateret nedsat

indlæringsevne. Det er meningsløst og påfører den enkelte flygtning, deres familier, ud-

dannelsesinstitutioner og deres kommune enorme menneskelige og økonomiske omkost-

ninger – udover at det yderligere forstærker de øvrige demotiverende effekter af loven.

Lovens præmis er uden sammenhæng med viden på området, og den har så store socio-

økonomiske effekter, at der bør laves en uafhængig undersøgelse af det reelle omfang.

Retspolitisk Forening

anfører bl.a., at de nye skærpede betingelser for tidsubegrænset

opholdstilladelse vil tilskynde til, at herboende syrere, somaliere, irakere og andre fra

såkaldte flygtningeproducerende lande i tiltagende omfang vil søge sammen og dermed

danne såkaldte parallelsamfund.

Rådet for Etniske Minoriteter

nærer betænkeligheder ved at skærpe adgangen til at opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse, idet det først og fremmest er den sikkerhed og ro, der

ligger i en tidsubegrænset opholdstilladelse, der skaber fundamentet for en god integrati-

on.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens opfattelse, at muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark

er et privilegium. Derfor skal der også stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at

integrere sig i det danske samfund.

Ingen grupper af udlændinge bør opgives, og alle bør således mødes med forventninger

om at vise evne og vilje til at blive integreret i det danske samfund for at opnå tidsube-

grænset opholdstilladelse. Af samme grund foreslås det også at ophæve bestemmelsen

om, at flygtninge m.fl., der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 i

mere end de sidste 8 år, kan undtages fra en række af betingelserne for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er herved regeringens ønske at tilskynde herboende

flygtninge til at lære det danske sprog og at komme i beskæftigelse og dermed styrke de-

res muligheder for en vellykket integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund i

øvrigt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere henvise til, at betingelserne

vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af offentlig hjælp, underskrivelse af integra-

tionserklæringen, beståelse af Prøve i Dansk 2, beskæftigelse og de supplerende integrati-

onsrelevante betingelser, ikke stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder

FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. den foreslåede affattelse af udlændingelovens §

11, stk. 16.

Det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konven-

tionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk

Side

18/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og

effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der

angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn,

hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk

stress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiske

stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsned-

sættelse.

Alle udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af

betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse

med konventionen ikke blive mødt med disse krav.

2.2.2. Den tidsmæssige betingelse

Danes Worldwide

finder ikke anledning til at hæve opholdsperioden fra fem til seks år.

EU-reglerne ændres ikke, og der er derfor stadig en opholdsperiode på fem år. Et ekstra

års lovligt ophold i Danmark forbedrer ikke muligheden for at nå at integrere sig i en sådan

grad, at den skal ændres. Dog finder Danes Worldwide det positivt, at lovforslaget inde-

holder en bestemmelse om, at udlændinge har mulighed for at få tidsubegrænset op-

holdstilladelse allerede efter fire år.

Danes Worldwide finder endvidere, at uddannelse i udlandet bør tælle med som i dag, da

erfaring og skoleforløb i udlandet kan gavne udlændingen og det danske samfund.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at det forekommer vilkårligt, at op-

holdskravet ændres fra 5 år til 6 år, og at der ikke i lovforslaget er angivet nogen reel be-

grundelse for skærpelsen.

UNHCR

bemærker, at det tidsmæssige aspekt af en opholdstilladelse er af afgørende be-

tydning for integrationsprocessen. Varigheden af en opholdstilladelse har stor betydning

for flygtninges mulighed for at blive integreret, og kortvarige opholdstilladelser er uhen-

sigtsmæssige for flygtninges stabilitet, tilhørsforhold og sikkerhed. På baggrund af flygt-

ninges særlige situation anbefaler UNHCR, at ret til tidsubegrænset opholdstilladelse skal

meddeles allerede efter senest tre år. Efter UNHCR’s opfattelse vil lovforslaget, navnlig

den forslåede bestemmelse om opholdskrav, reelt modvirke integrationen i Danmark,

ligesom alene få personer, herunder flygtninge, vil blive meddelt tidsubegrænset opholds-

tilladelse på baggrund heraf.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens opfattelse, at muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark

er et privilegium, og at der derfor skal stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at

integrere sig i det danske samfund. Derfor foreslås en række af de grundlæggende betin-

gelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skærpet, herunder opholdskra-

vet. Samtidig er der åbnet op for, at udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje til at

integrere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede

efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet.

Uddannelsesforløb i udlandet vil fremover ikke kunne indgå ved beregningen af opholds-

kravet. Dette er en konsekvens af, at perioder, hvor udlændingen har været under uddan-

Side

19/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

nelse, heller ikke vil kunne indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet. En herboende

udlændings ophold i udlandet på baggrund af ansættelsesforhold vil fortsat kunne indgå

ved beregningen af opholdskravet.

Udlændingenævnet

henviser til lovforslagets side 15, 2. spalte, 2. hele afsnit, hvoraf det

fremgår, at ”Opholdskravet skal være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgning

om tidsubegrænset opholdstilladelse”. Dette ses ikke anført andre steder i lovforslaget, og

det fremstår på den baggrund uklart, om en klagemyndighed på den baggrund er afskåret

fra at anvende nova, og hvordan klageinstansen bør forholde sig til de tilfælde, hvor klage-

ren under klagesagen opfylder opholdskravet.

Udlændingenævnet bemærker endvidere, at der synes at være diskrepans mellem to

sætninger: Det fremgår af side 53, 1. spalte, 3. hele afsnit, at ”6-årsperioden, i visse tilfæl-

de 4-årsperioden, skal regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregiste-

ret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for

ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelse er

opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Det fremgår af side 15, 2.

spalte, 1. hele afsnit, at ”opholdskravet skal være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af

ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse”.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at en udlæn-

ding som udgangspunkt skal opfylde opholdskravet på 6 år, eller i særlige tilfælde 4 år, på

tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen til Udlændingestyrelsen for at opnå tidsube-

grænset opholdstilladelse. Hvis opholdskravet ikke er opfyldt, vil Udlændingestyrelsen på

tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen meddele afslag på tidsubegrænset opholdstil-

ladelse. Hvis ansøgningen behandles på et senere tidspunkt, og ansøgeren opfylder op-

holdskravet på dette tidspunkt, vil der imidlertid ikke skulle meddeles afslag på tidsube-

grænset opholdstilladelse med den begrundelse, at ansøgeren ikke opfyldte opholdskravet

på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.

Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af udlændingemyndighedernes hidtidige praksis

vedrørende tidspunktet for vurderingen af, om opholdskravet og de øvrige betingelser kan

anses for opfyldt.

Udlændingenævnet

foreslår, at der i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, og i det kom-

mende stk. 5 i § 11 indsættes en hjemmel for EU-borgere til at kunne søge om tidsube-

grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler. Efter Udlændinge-

nævnets opfattelse kan EU-borgere efter de gældende regler ikke søge om tidsubegræn-

set opholdstilladelse efter de almindelige regler i udlændingeloven, da det alene er ud-

lændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p,

der kan søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige

regler. Derfor bør adgangen for EU-borgere skrives ind i selve bestemmelsen i udlændin-

gelovens § 11, stk. 3, nr. 1, således at der er udtrykkelig hjemmel hertil.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at skærpelsen af op-

holdskravet fra 5 år til 6 år ikke berører EU-borgere, der har ret til ophold i Danmark på

baggrund af reglerne om fri bevægelighed. Efter disse regler kan der meddeles tidsube-

grænset opholdsret efter 5 års uafbrudt lovligt ophold i Danmark.

EU-borgere, der ikke har ret til ophold i Danmark på baggrund af reglerne om fri bevæge-

lighed, men har opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, har endvidere på lige fod

Side

20/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

med andre udlændinge mulighed for at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter

udlændingeloven, herunder efter 4 års lovligt ophold i Danmark, jf. den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 5.

2.2.3. De øvrige grundlæggende betingelser

2.2.3.1. Vandelskravet

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

nærer betænkeligheder ved vandelskravet. Det

forekommer unødvendigt at ændre kravet fra 1 år og 6 måneders fængsel til ”kun” 1 års

fængsel, særligt fordi fængselsstraffe på minimum 1 års fængsel i dag ofte idømmes også

for kriminelle forhold, der ikke tidligere udløste en 1 års fængselsstraf. Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater bemærker også, at det anses som en hindring for tidsubegrænset

opholdstilladelse, hvis udlændingen tidligere har været idømt en ubetinget fængselsstaf af

mindst 60 dages varighed for overtrædelse af straffelovens kapital 12 og 13 (primært

forbrydelser mod den danske stat eller statsansatte), og at denne bestemmelse nu fore-

slås udvidet til, at udlændinge heller ikke må være idømt en fængselsstraf af mindst 60

dages varighed for overtrædelse af straffelovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216

eller §§ 244-246, herunder for simpel vold og forskellige seksualforbrydelser. Med lov-

forslaget sidestilles forbrydelser mod staten m.v. med endog simple volds- og seksualfor-

brydelser.

Røde Kors

gør opmærksom på, at integrationsincitamentet for nogle svækkes ved karens-

tider, der ikke står mål med forbrydelsens karakter. Røde Kors opfordrer derfor til, at det

overvejes, om en forlængelse med 50 % er lige hensigtsmæssig ved alle kriminalitetstyper.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det er regeringens

opfattelse, at kriminalitet i videre udstrækning end i dag skal medføre udelukkelse fra at

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, da kriminalitet er uacceptabel og skal have konse-

kvenser for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

På den baggrund foreslås det at skærpe vandelskravet og at forlænge karenstiderne med

50 %. Fremover vil udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf mv. for

kriminalitet, således skulle vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse, mens udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,

for en lovovertrædelse, der ville have medført straf af denne varighed, helt udelukkes fra

tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst 60

dages varighed for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller bestemmelserne i

straffelovens §§ 210, 216, 222, 223, 224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246, vil fremover

også blive udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

2.2.3.2. Danskkundskaber

Danes Worldwide

er enig i, at danskkundskaber hjælper til en bedre integration. Dog bør

danskkundskabskravet ikke være det samme, som man stiller til dem, der ønsker at blive

danske statsborgere. Niveauet, der sættes, er for højt, da sprogprøven tilrettelægges for

udlændinge, der normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra

hjemlandet. Dansk erhvervsliv har stadig brug for ufaglært arbejdskraft, og efter Danes

Worldwides opfattelse skal disse udlændinge integreres godt i samfundet og lære sproget.

Side

21/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Danes Worldwide finder det heller ikke rimeligt, at de ældre skal opfylde kravet om med-

borgerskab eller danskkundskaber efter Dansk 3.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det efter de foreslå-

ede regler fremover skal være en betingelse, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2.

Danskuddannelse 2 er for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbag-

grund fra hjemlandet.

Kravet om bestået Prøve i Dansk 3 er én ud af fire supplerende integrationsrelevante be-

tingelser, hvoraf udlændingen skal opfylde 2 for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hvis udlændingen ikke opfylder kravet om bestået Prøve i Dansk 3, er vedkommende såle-

des ikke udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis 2 af de øvrige supple-

rende betingelser er opfyldt.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det fremgår af danskuddannelsesloven, at man også på

Danskuddannelse 1 tilegner sig sproglige kompetencer til at kunne begå sig både på ar-

bejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt. På den baggrund finder Dansk Flygtningehjælp

udelukkelsen af denne gruppe af udlændinge ubegrundet. Kravet om bestået Prøve i

Dansk 2 betyder, at mange, som i øvrigt har lært sig dansk nok til at klare sig og varetage

bestemte job, ikke kan opfylde kravene. Kravet om Prøve i Dansk 2 vil i særlig grad ramme

flygtninge, som i forhold til den samlede kursistgruppe er overrepræsenteret på Danskud-

dannelse 1. Den enkelte flygtning bestemmer ikke selv visitering og indplacering på

danskuddannelse. Er man indplaceret på lavere niveau end det krævede, er man derved

henvist til selv at sørge for den nødvendige støtte, yderligere undervisning m.v.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at mange flygtninge ikke vil kunne bestå Danskprø-

ve 2.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der sikres reel adgang til danskundervis-

ning med henblik på, at udlændinge kan bestå Dansk Prøve 2.

Røde Kors

gør opmærksom på sine erfaringer fra det lokale integrationsarbejde, der viser,

at det i dag er uhensigtsmæssigt vanskeligt at avancere eller blive omplaceret på dansk-

uddannelsen. Røde Kors foreslår derfor, at det skal være lettere at blive flyttet fra Prøve i

Dansk 1 til Prøve i Dansk 2, hvis man har evnerne hertil.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens opfattelse, at det er væsentligt for evnen til at integrere sig og opnå kontakt til

arbejdsmarkedet og det danske samfund i øvrigt, at udlændingen kan formulere sig og

gøre sig forståelig på dansk.

Alle nyankomne udlændinge får tilbudt danskuddannelse. Indplaceringen af en udlænding

på en af de tre danskuddannelser foretages på baggrund af en vurdering af udlændingens

uddannelsesbaggrund og sproglige kompetencer. Viser det sig f.eks. under uddannelsesfor-

løbet, at en udlænding besidder dansksproglige kompetencer på et niveau, der er højere,

end hvad der gælder for den danskuddannelse, hvor udlændingen er indplaceret, vil ud-

lændingen kunne blive placeret på en anden danskuddannelse.

Endvidere kan en udlænding altid forsøge at forbedre sine sproglige kvalifikationer og

derefter tilmelde sig en danskprøve som selvstuderende.

Side

22/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.2.3.3. Beskæftigelseskravet

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at det er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Sær-

ligt ufaglærte kan have svært ved at få fastansættelse i fuldtidsjob, men klarer at forsørge

sig med diverse deltidsansættelser. Det overordnede må være, at udlændingen er selvfor-

sørgende og udviser en vilje til indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Bed-

steforældre for Asyl finder det helt urimeligt, at der fremover ikke kan medregnes deltids-

arbejde eller uddannelse, der berettiger til SU. Bedsteforældre for Asyl opfordrer til, at det

foreslåede beskæftigelseskrav ikke gennemføres, idet det kun kan opfattes som chikane

og derved som diskrimination af mennesker, der kun har mulighed for at skaffe sig del-

tidsarbejde.

Danes Worldwide

finder, at både deltidsbeskæftigelse og uddannelse stadig skal indgå

ved beregningen af beskæftigelseskravet. Er en udlænding under uddannelse i Danmark,

kan dette tage over fem år. Disse udlændinge bør have mulighed for at få tidsubegrænset

opholdstilladelse, så det sikres, at de bliver i landet og kan gavne samfundet. Endvidere

har regeringen skærpet uddannelseskravene, hvorfor en uddannelse må sammenlignes

med et fuldtidsjob.

Dansk Flygtningehjælp

finder, at de foreslåede stramninger af beskæftigelseskravet er

unødigt hårde. For en del flygtninge vil vejen til et ordinært job gå over et længere ind-

slusningsforløb med løbende opkvalificering og anden støtte, eventuel sideløbende be-

handling og nedsat arbejdstid modsvarende en reduceret arbejdsevne. Forslaget betyder

udelukkelse af udlændinge, der er lykkedes med at komme i job, men ikke har mulighed

for at arbejde fuld tid på grund af nedsat arbejdsevne eller forhold på virksomheden. Det

betyder endvidere, at selv korte perioder med arbejdsløshed vil forhindre, at der kan op-

nås tidsubegrænset opholdstilladelse. Dansk Flygtningehjælp er ligeledes uforstående

over for, at uddannelse ikke længere skal indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet.

At tilskynde, særligt yngre, mennesker til at tage en kompetencegivende uddannelse er en

af grundstenene i beskæftigelses- og integrationsindsatsen. Undersøgelser peger på, at

uddannelse er en afgørende faktor i forhold til at sikre en stabil og ikke mindst mobil til-

knytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse fremstår som en af de væsentligste komponen-

ter i en succesfuld integration på arbejdsmarkedet på lang sigt.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at stramningen af beskæftigelseskravet er meget

hård, og at mange vil være afskåret fra at kunne leve op hertil. Når man skal have 2�½ års

fuldtidsarbejde på 3 år, ekskluderes bl.a. deltidsarbejde. At uddannelse ikke længere kan

indgå betyder, at man ikke blot nedprioriterer uddannelse, men reelt straffer unge, som

har været i gang med uddannelse, f.eks. efter et uddannelsespålæg efter kontanthjælpsre-

formens regler. Uddannelse har været et vigtigt mål i de senere års reformer på beskæfti-

gelsesområdet, og det er centralt i kontanthjælpsreformen. Dette markante skift begrun-

des mærkeligt nok ikke, men eksklusionen af uddannelse vil klart kollidere med målet om

uddannelse til mennesker, der mangler uddannelse. Dansk Socialrådgiverforening finder,

at dette er helt urimeligt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det urimeligt, at deltidsbeskæftigelse ikke

længere skal indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet, og at det må anses for ufor-

eneligt med regeringens egen intention om, at udlændinge hurtigst muligt skal i arbejde.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det også urimeligt, at uddannelse ikke

længere er omfattet. Det vil betyde, at det for visse udlændinge er bedre at være kasse-

dame end at tage en uddannelse, selvom en uddannelse er mere integrerende.

Side

23/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder

har henvist til instituttets høringssvar af 12. maj 2010

(vedrørende indførelsen af ”point-systemet”) og høringssvar af 23. april 2012 (vedrørende

revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse m.v.), hvorved instituttet har

udtrykt bekymring for, om betingelserne om selvforsørgelse og beskæftigelse kan være

uforholdsmæssigt rigide, og i den forbindelse fremhævet, at der kan være situationer,

hvor integrationshensynet ikke synes at kunne begrunde sådanne strenge krav om selvfor-

sørgelse og længerevarende beskæftigelse. Ved en skærpelse af beskæftigelseskravet,

således at alene ordinær fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer ugentlig omfattes, og

hvorefter uddannelse ikke længere indgår ved beregningen af beskæftigelseskravet, må

der formodes at være mange tilfælde, hvor forhold, som den enkelte udlænding ikke har

indflydelse på, vil blive udslagsgivende for, at den pågældende i en længerevarende perio-

de vil være afskåret fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Mindre undtagelser burde

kunne gøres i adskillige tilfælde, f.eks. hvis en udlænding modtager et mindre beløb i of-

fentlig forsørgelse for en kort periode efter lang tids selvforsørgelse. Hvis modtagelsen af

offentlig forsørgelse i alle sådanne tilfælde udelukker en ansøger fra at opnå tidsubegræn-

set opholdstilladelse for en lang periode, kan vedkommende stå over for et valg mellem

opgivelse (i hvert fald indtil videre) af tidsubegrænset opholdstilladelse eller undladelse af

at modtage offentlig hjælp. Det kan være til skade for den pågældende og dennes familie

samt eventuelt integrationen. At uddannelse ikke længere kan indgå ved beregningen af

beskæftigelseskravet, vil kunne have betydning for udlændinges mulighed for efter- og

videreuddannelse med henblik på større jobsikkerhed og øgede kvalifikationer. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der efter en konkret vurdering kan gøres undta-

gelse fra beskæftigelses- og selvforsørgelseskravene, således at uheldige eksempler på

overdreven formalisme imødegås.

SOS mod Racisme

finder, at beskæftigelseskravet er urimeligt. Nye tal foretaget af KORA

for Agenda viser, at der efter 4 år kun er ca. 13 % af flygtninge – 20 % af mændene og 5 %

af kvinderne – i arbejde i Danmark. For mange, f.eks. i familier med små børn eller syge

familiemedlemmer, vil fuldtidsarbejde hverken være opnåeligt eller relevant.

Røde Kors

anfører, at beskæftigelse eller uddannelse af mindre omfang end fuld tid kan

være en god, nødvendig og tilstrækkelig vej til det danske arbejdsmarked og i det danske

samfund. Derfor bør beskæftigelse og uddannelse på deltid efter en konkret vurdering

indgå ved en ansøgning om tidsubegrænset ophold frem for definitivt ikke at tælle med.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens opfattelse, at der skal stilles høje krav til udlændingens evne og vilje til at integrere

sig i det danske samfund. De foreslåede regler om tidsubegrænset opholdstilladelse, her-

under beskæftigelseskravet, er et udtryk for, at tidsubegrænset opholdstilladelse bør for-

beholdes udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integration, blandt andet

gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæftigelse af et vist

omfang.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlændinge, der har en ugentlig arbejdstid på under

gennemsnitlig 30 timer, ikke vil kunne opfylde kravet. Det bemærkes i den forbindelse, at

beskæftigelseskravet også vil kunne opfyldes ved ansættelse på mere end én arbejdsplads.

Det afgørende er antallet af arbejdstimer.

Udlændinge, som studerer og som ønsker at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, kan

efter endt studie søge beskæftigelse. Efter 2 �½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågælden-

Side

24/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

de således kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat at de øvrige betingelser

er opfyldt.

Reglerne er i udgangspunktet ens for alle udlændinge. En udlænding, der ikke har været i

beskæftigelse, kan ikke opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre der skal ses

bort fra kravet under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Han-

dicapkonvention.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det føl-

ger af ordlyden af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 14, som bliver

stk. 16, at også andre internationale konventioner end FN’s Handicapkonvention vil kunne

danne grundlag for undtagelser efter bestemmelsen. Der vil således blive undtaget fra et

krav, hvis det efter en konkret vurdering i den enkelte sag vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser at stille kravet.

2.2.4. De supplerende integrationsrelevante betingelser

Dansk Flygtningehjælp

finder det positivt, at aktivt medborgerskav i form af frivilligt ar-

bejde, foreningsaktiviteter m.v. anerkendes som vigtige elementer i integrationen. Dansk

Flygtningehjælp finder det dog problematisk, at de øvrige supplerende kriterier primært

giver muligheder for personer med stærke boglige forudsætninger og sikker beskæftigel-

sessituation.

Dansk Socialrådgiverforening

finder det problematisk, at de nye regler også skal gælde for

flygtninge, der har været her i landet i lang tid, og som derfor har arbejdet med det gæl-

dende integrationsprogram. Dem, det rammer, kan kun opleve det som en uret. Det er

både skadeligt for integrationen og for retsfølelsen. Generelt fokuserer de nye krav på de

resultater, den enkelte flygtning opnår, ikke på vedkommendes vilje og indsats. Den enkel-

tes forudsætninger for at leve op til kravene tillægges heller ingen vægt, selvom nogle

flygtninge har svage forudsætninger på grund af sygdom, manglende intellektuelle evner,

traumer osv., der kan gøre det svært eller reelt umuligt at leve op til kravene.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at det for mange udlændinge vil være

nærmest umuligt at opfylde de fire integrationsfremmende betingelser. Foreningen af

Udlændingeretsadvokater gør opmærksom på, at en tidsubegrænset opholdstilladelse i

Danmark formentlig ville knytte de pågældende udlændinge til landet som aktive og lige-

værdige medborgere med et tættere tilhørsforhold til Danmark, således at de dermed

kunne blive et aktiv til gavn for hele det danske samfund.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens vurdering, at det er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet, og

som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for at integrere sig. På den baggrund fore-

slås de grundlæggende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

skærpet, og fire nye supplerende integrationsrelevante betingelser foreslås indført. Ud-

lændinge, der har opholdt sig lovligt i Danmark i 6 år, skal, udover at opfylde de grundlæg-

gende betingelser, opfylde 2 af de 4 supplerende integrationsrelevante betingelser. I det

omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger

det, vil der blive set bort fra kravet om opfyldelse af en eller flere af de supplerende inte-

grationsrelevante betingelser.

Side

25/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændingenævnet

bemærker, at det af bemærkningerne fremgår, at hvis en udlænding

som følge af FN’s Handicapkonvention ikke kan opfylde to ud af fire af de supplerende

integrationsrelevante betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, anses begge

betingelser for opfyldt, og udlændingen skal således ikke opfylde de øvrige supplerende

betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Samtidig foreslås det, at det sup-

plerende krav om beskæftigelse, jf. § 11, stk. 4, nr. 2, og det supplerende krav om en årlig

skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr., jf. § 11, stk. 4, nr. 3, ikke skal stilles

over for udlændinge, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspensi-

on, f.eks. førtidspensionister, men at disse i stedet skal opfylde en af de øvrige to betingel-

ser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 eller 4 (medborgerskabsprøve eller danskprøve-

krav). Det må antages, at hovedparten af de udlændinge, der tildeles førtidspension, også

vil kunne anses for omfattet af FN’s Handicapkonvention, idet konventionen omfatter

personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsæt-

telse. Efter Udlændingenævnets umiddelbare vurdering vil de foreslåede ændringer såle-

des reelt indebære, at udlændinge, der har fået tildelt førtidspension grundet et handicap,

vil skulle anses for at opfylde de supplerende betingelser for at få tidsubegrænset op-

holdstilladelse, uden også at skulle opfylde en af betingelserne i enten udlændingelovens

§ 11, stk. 4, nr. 1 eller nr. 4, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, som affattet i lovforslaget.

Udlændingenævnet henviser herved til, at en udlænding, der grundet sit handicap må

anses for ikke at kunne opfylde f.eks. § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, men som ikke er tildelt før-

tidspension, grundet sit handicap vil skulle anses for at opfylde de supplerende betingelser

for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og derfor ikke vil skulle opfylde nogen af de

øvrige supplerende betingelser. Hvis udlændingen derimod er tildelt førtidspension grun-

det sit handicap, vil udlændingen umiddelbart efter ordlyden af udlændingelovens § 11,

stk. 4, som affattet i lovforslaget, også skulle opfylde en af de øvrige supplerende betingel-

ser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1 eller 4, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse

– uanset at førtidspensionister generelt fritages for at skulle opfylde de supplerende be-

tingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2 og 3, hvilket må antages at udgøre forskels-

behandling.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at der i det

omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger

det, vil blive set bort fra kravet om opfyldelse af en eller flere af de supplerende integrati-

onsrelevante betingelser. Dette gælder alle udlændinge.

Det kan ikke forventes, at udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået

tildelt førtidspension, kan opfylde de supplerende krav om beskæftigelse og indkomst.

Derfor skal disse to betingelser ikke stilles over for udlændinge, som har nået folkepensi-

onsalderen eller har fået tildelt førtidspension.

Derimod er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at udlændinge, der har nået

folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, kan opfylde betingelserne om

bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab og/eller bestået Prøve i Dansk 3,

hvorfor udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,

som udgangspunkt fortsat skal opfylde én af eller begge disse betingelser for at opnå tids-

ubegrænset opholdstilladelse.

Kan udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,

ikke opfylde medborgerskabskravet eller danskprøvekravet som følge af handicap, vil be-

tingelserne efter en konkret vurdering, som i alle andre tilfælde, skulle fraviges, hvis Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.

Side

26/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Om der sker undtagelse fra et krav vil bero på en konkret vurdering af, om udlændingen

som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde kravet. Krav, som ikke relaterer sig til

udlændingens handicap, vil skulle opfyldes, ligesom det gælder for andre udlændinge.

2.2.4.1. Medborgerskabsprøven

Danes Worldwide

nærer betænkeligheder ved medborgerskabsprøven, da der i forvejen

stilles store krav, hvis man på et senere tidspunkt ønsker at søge om statsborgerskab.

Danes Worldwide foreslår, at spørgsmålene i medborgerskabsprøven udelukkende skal

fokusere på det danske demokrati, grundlæggende danske værdier samt Danmarks geo-

grafi og historie, at svarprocenten skal ned, og at der kun bør skulle svares korrekt på 17

ud af 25 spørgsmål.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at der ikke af lovforslaget er angivet en

begrundelse for at genindføre medborgerskabsprøven, og at den tidligere regering afskaf-

fede prøven, fordi den var unødvendig.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det efter

regeringens opfattelse er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet, og

som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for at integrere sig. På den baggrund er det

foreslået, at en udlænding – udover at skulle opfylde de grundlæggende betingelser – skal

opfylde yderligere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse, heriblandt et integrationsrelevant kriterie i form af med-

borgerskab.

Opmærksomheden henledes på, at kravet om medborgerskab alternativt kan opfyldes ved

at udvise aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,

organisationer m.v.

Derudover skal det bemærkes, at de fire supplerende integrationsrelevante betingelser

rangerer lige, og at det således er op til den enkelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser

udlændingen vil opfylde.

2.2.4.2. Aktivt medborgerskab

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at det ikke er alle typer deltagelse i

bestyrelser og organisationer eller lignende, der indgår i kravet om integrationsfremmen-

de aktivitet. Det fremgår af lovforslaget, at det i alle tilfælde vil være et krav, at der er tale

om bestyrelser, organisationer, foreninger m.v., ”som i ord og handling understøtter de-

mokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund”. Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater finder, at der alene er tale om vage og elastiske begreber, som nærmest

forekommer sloganagtige og uden tilstrækkeligt reelt indhold.

Røde Kors

bemærker, at Røde Kors oplever en anerkendelse af de frivillige organisationers

og civilsamfundets betydning for integrationen i kravet om aktivt medborgerskab, hvor

udlændingen skal dokumentere mindst 1 års deltagelse i bestyrelse, organisationer mv.

Røde Kors påpeger, at det ikke må gøres til en administrativ meropgave for de frivillige

ledere at anskaffe og attestere dokumentation for de frivilliges indsats. Det må være en

sag mellem ansøger og myndighed.

Side

27/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det efter

regeringens opfattelse er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet, og

som ønsker at blive i Danmark, gør en indsats for at integrere sig.

På den baggrund er det foreslået, at en udlænding – udover at skulle opfylde de grundlæg-

gende betingelser – skal opfylde yderligere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante

betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Disse supplerende betingelser

vedrører bl.a. et integrationsrelevant kriterium i form af medborgerskab. Denne betingelse

kan opfyldes ved enten at bestå en medborgerskabsprøve, eller ved at udlændingen har

udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser,

organisationer mv.

Ingen bestyrelser, organisationer, foreninger m.v. er hverken godkendt eller udelukket på

forhånd. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om bestyrelser, organisatio-

ner, foreninger m.v., som i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske

værdier of retsprincipper i det danske samfund.

Det påhviler udlændingen selv at dokumentere at have udvist aktiv medborgerskab her i

landet gennem mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en organisation m.v.

2.2.4.3. Større tilknytning til arbejdsmarkedet

Danes Worldwide

finder det ikke nødvendigt med fuldtidsbeskæftigelse i fire år, inden der

kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det er foreslået, at

en udlænding, udover at skulle opfylde de grundlæggende betingelser, skal opfylde yderli-

gere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse. De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante kriterier i

form af medborgerskab, højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, en årlig skatteplig-

tig indkomst af en vis størrelse og særligt gode danskkundskaber.

Betingelserne rangerer lige, og det er således op til den enkelte udlænding, hvilke 2 af de 4

betingelser udlændingen vil opfylde. Hvis udlændingen ikke opfylder kravet om fuldtidsbe-

skæftigelse i 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, betyder det således ikke, at ud-

lændingen ikke kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder to

af de øvrige supplerende betingelser.

2.2.4.4. Årlig indkomst på gennemsnitlig 270.000 kr.

Røde Kors

finder det uklart, hvorfor der netop er tale om et indkomstbeløb på 270.000 kr.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at kravet ikke er abso-

lut. Kravet indgår således som 1 ud af 4 supplerende betingelser, hvor 2 af betingelserne

skal opfyldes. Opfylder udlændingen ikke indkomstkravet, men 2 af de øvrige supplerende

krav, kan udlændingen således opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

De 4 supplerende betingelser er forsøgt fastlagt efter samme niveau. På den baggrund

vurderer regeringen, at niveauet på 270.000 kr. er rimeligt. Det bemærkes endvidere, at

niveauet er gennemsnitligt, dvs. at en udlænding kan have en lavere indtægt det ene år og

en højere indtægt det andet år og stadig have mulighed for at opfylde kravet.

Side

28/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Danes Worldwide

gør opmærksom på, at en årlig indkomst på 270.000 kr. langt overstiger

en studerendes indkomst og ofte vil være højere, end hvad de fleste deltidsansatte tjener.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af den foreslåe-

de bestemmelse i § 11, stk. 3, nr. 8, fremgår, at beskæftigelseskravet fremover alene skal

kunne opfyldes ved fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse og uddannelse skal derfor

ikke længere indgå ved beregningen af beskæftigelseskravet.

På den baggrund er niveauet på 270.000 kr. fastsat med fuldtidsbeskæftigelse som måle-

stok. Desuden bemærkes det, at niveauet er gennemsnitligt, dvs. at en udlænding kan have

en lavere indtægt det ene år og en højere indtægt det andet år.

2.2.5. Særligt vedrørende flygtninge

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at ophævelsen af særreglen for flygtninge skaber yderli-

gere usikkerhed for flygtninge. Denne ligestilling af flygtninge med øvrige udlændinge

tager ikke tilstrækkeligt hensyn til, at flygtninge har og bør have en særlig retlig status som

følge af deres særlige situation og behovet for varig løsning.

Dansk Flygtningehjælp finder det generelt bekymrende, at der ikke skelnes mellem flygt-

ninge og indvandrere. Flygtninge har som udgangspunkt særlige behov for et hurtigt per-

manent ophold. Særligt for flygtninge med traumer kan uvished, uforudsigelighed og usik-

kerhed ødelægge muligheden for rehabilitering. De foreslåede stramninger vil betyde, at

en væsentlig større gruppe af de mest udsatte flygtninge vil blive udelukket fra at få tids-

ubegrænset opholdstilladelse – uanset stærk motivation og udvist vilje til selv at gøre alt,

hvad de kan for integrationen.

Røde Kors

støtter betydningen af at overholde FN´s Handicapkonvention. Samtidig gør

Røde Kors opmærksom på, at særligt udsatte og sårbare flygtninge ikke nødvendigvis er

omfattet af handicapkonventionen, men på grund af deres traumer mv. ikke formår at

opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked eller erhverve sig de fornødne danskkund-

skaber og dermed ikke kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

UNHCR

finder, at de foreslåede regler, herunder især opholdskravet, vil underminere

muligheden for, at personer med international beskyttelse kan integrere sig i Danmark. De

foreslåede foranstaltninger er i øvrigt i strid med vejledningen i UNHCR’s Executive Com-

mittee Conclusion No. 104 on local integration, hvorefter værtslandet skal yde flygtninge

en sikker retsstilling og en gradvis bredere vifte af rettigheder, der stort set står mål med

dem, som landets øvrige borgere har, og med tiden muligheden for naturalisation. Efter

UNHCR’s opfattelse vil det være vanskeligt for mange flygtninge at møde kravene om

ophold, sprogkundskaber og beskæftigelse, hvilket vil modvirke integrationen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er rege-

ringens opfattelse, at alle herboende udlændinge skal have vist evne og vilje til at blive

integreret i det danske samfund for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Flygtninge

m.fl. skal således ikke have en lempeligere adgang til at opnå tidsubegrænset opholdstilla-

delse end andre udlændinge.

Ingen grupper af udlændinge bør opgives, og alle bør mødes med forventninger om aktiv

samfundsdeltagelse. Ved at ophæve den særligt lempelige adgang til tidsubegrænset op-

Side

29/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

holdstilladelse for flygtninge m.fl. tilskyndes herboende flygtninge m.fl. til at lære det dan-

ske sprog og at komme i beskæftigelse og dermed styrke deres muligheder for en vellykket

integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund i øvrigt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af

den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 16, at såvel de grundlæggende

betingelser som de supplerende integrationsrelevante betingelser ikke finder anvendelse,

hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.

Der vil således blive set bort fra en eller flere betingelser, hvis flygtningen m.fl. grundet et

handicap ikke kan opfylde betingelsen.

2.2.6. Forholdet til Danmarks Internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslaget i sin gennemgang af Danmarks

Internationale forpligtelser alene fokuserer på FN´s Handicapkonvention, men at lov-

forslaget også indeholder risiko for uforholdsmæssig forskelsbehandling af andre grupper

af ressourcesvage udlændinge. Det gælder f.eks. udlændinge, som er kommet her til lan-

det uden eller med en kort skolegang, og udlændinge, som i øvrigt er uden uddannelse,

eller som er særligt udsatte på grund af dårlig økonomi, dårligt helbred eller lignende. I

tilfælde, hvor nogle grupper af udlændinge ikke kan opnå de samme rettigheder som

andre grupper, opstår spørgsmålet, om der foreligger sagligt begrundet og proportional

forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheder anfører også, at afslag på tidsubegrænset opholdstilla-

delse efter omstændighederne vil kunne rejse spørgsmål efter EMRK art. 8 om retten til

privat- og familieliv, på samme måde som det gælder for afslag på statsborgerskab. Hvis

sårbare befolkningsgrupper – såsom personer uden uddannelse, torturofre, syge og trau-

matiserede m.fl. – afskæres fra tidsubegrænset opholdstilladelse og dermed også stats-

borgerskab, vil der desuden kunne opstå spørgsmål efter EMRK artikel 14 om forbud mod

diskrimination i sammenhæng med artikel 8. Også FN’s Konvention om Borgerlige og Poli-

tiske Rettigheder (ICCPR) artikel 26 indeholder et forbud mod diskrimination og omfatter –

modsat artikel 14 – også rettigheder, som ikke er indeholdt i konventionen. Det må endvi-

dere tages i betragtning, at tidsubegrænset opholdstilladelse er en forudsætning for at

opnå dansk indfødsret. Når betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse på visse

områder bliver vanskeligere at opfylde end betingelserne for at blive statsborger (naturali-

sationsbetingelserne), vil kravene til permanent ophold få direkte betydning for udlæn-

dinges adgang til at blive danske statsborgere. De foreslåede regler må derfor også be-

dømmes på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser i form af bl.a. FN´s Flygt-

ningekonvention og FN´s konvention om Statsløse Personers Retsstilling og Den Europæi-

ske Konvention om Statsborgerret. Det fremgår af FN’s Flygtningekonventions artikel 34,

og FN’s Konvention om Statsløse Personers Retsstilling, at staterne så vidt muligt skal lette

flygtninges og statsløse personers optagelse i samfundet og naturalisation. Af Den Euro-

pæiske Konvention om Statsborgerret artikel 6, stk. 3, fremgår, at personer med lovligt og

fast ophold i en stat skal have mulighed for at blive naturaliseret, og at der højst kan kræ-

ves fast ophold i en 10-års periode før indgivelse af ansøgning om naturalisation. Det for-

udsættes, at staterne kan fastsætte andre rimeligt begrundede betingelser, navnlig med

hensyn til integration. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der kan gøres undta-

gelse for særligt sårbare grupper, som på grund af ringe uddannelsesbaggrund, særlige

sociale eller psykiske problemer m.v. ikke er i stand til at opfylde alle betingelser, så de

ikke fuldstændig afskæres muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Side

30/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det følger af den

foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 16, at såvel de grundlæggende betin-

gelser som de supplerende integrationsrelevante betingelser ikke stilles, hvis Danmarks

internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det.

På tilsvarende vis fremgår det af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.

14, at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af offentlig hjælp,

underskrivelse af integrationserklæringen, beståelse af Prøve i Dansk 1 og beskæftigelse

ikke stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention,

tilsiger det.

FN’s Handicapkonvention er udtrykkeligt nævnt, idet det i praksis særligt er denne konven-

tion, som giver anledning til at fravige betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.8, tilsigtes der ikke

med lovforslaget ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.

Regeringen mener, at muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i

Danmark er et privilegium. Der skal derfor stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til

at integrere sig i det danske samfund. Regeringen ønsker derfor ikke, at der skal dispense-

res fra kravene, medmindre Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

2.2.7. Spørgsmålet om overgangsregel

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at de foreslåede stramninger kan virke nedbrydende for

tilliden til, at der kan skabes en fremtid i Danmark og dermed modvirke integrationen.

Dette forstærkes af, at de nye regler ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne også vil få

virkning for flygtninge, der har været i landet i længere tid. Dansk Flygtningehjælp opfor-

drer derfor til, at der udformes rimelige overgangsregler, så flygtninge ikke rammes nega-

tivt med tilbagevirkende kraft.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af hensyn til

integrationen er regeringens opfattelse, at så mange udlændinge som muligt bør opfylde

de foreslåede skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse.

På den baggrund foreslås det, at reglerne fra ikrafttrædelsestidspunktet skal gælde for alle

udlændinge, der endnu ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, dog således at

udlændinge, der har indgivet en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse forud for

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, ikke omfattes af de nye, skærpede regler, jf.

lovforslagets § 2, stk. 3.

Der er således ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

2.3. Skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse

2.3.1. Ændring af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4 (feriereglen)

Advokatsamfundet

anfører, at en formodningsregel rummer en risiko for, at beslutninger

om inddragelse af opholdstilladelse vil være i strid med ophørsbestemmelserne i flygtnin-

gekonventionens artikel 1 C, og understreger i den forbindelse vigtigheden af, at inddra-

Side

31/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

gelsesreglerne i udlændingelovens § 19 administreres i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at processuel skadevirkning alene kan forekomme i en

sag, hvor der er tale om manglende medvirken til sagens oplysning, og at der derfor må

være tale om en fejl, når begrebet anvendes som i lovforslaget. Endvidere skal de foreslå-

ede regler om inddragelse administreres i overensstemmelse med Danmarks internationa-

le forpligtelser og udlændingelovens § 26.

Flygtningenævnet

noterer sig, at udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, fortsat skal admini-

streres i overensstemmelse med Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtninge-

status og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

Institut for Menneskerettigheder

har ikke principielle indvendinger mod denne del af

lovforslaget.

Retspolitisk Forening

anfører, at det er uklart, om der er tale om skærpelser eller en lov-

fæstelse af praksis, samt om, hvorvidt en opholdstilladelse fortsat kan inddrages indtil 10

år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.

Røde Kors

finder det beklageligt, at der indføres en generel bevisbyrderegel, og gør op-

mærksom på, at der formodentlig fortsat vil være flygtninge, der kan indrejse og opholde

sig i det land, de er flygtet fra, i en kortere periode, uden at det betyder, at de ikke fortsat

har behov for beskyttelse fra forfølgelse.

UNHCR

anfører, at flygtningekonventionens ophørsbestemmelser i artikel 1 C er udtøm-

mende, og at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvilke dele af artikel 1 C forslaget sigter

til. UNHCR anfører endvidere, at det er myndighederne, der bærer bevisbyrden i forhold

til at godtgøre, at en flygtning ikke længere har behov for international beskyttelse.

UNHCR henstiller herudover til, at reglerne om inddragelse ikke anvendes som et redskab

til jævnligt at indlede inddragelsessager i tilfælde af rejser til hjemlandet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at udlændinge

med opholdstilladelse i Danmark efter regeringens opfattelse som det klare udgangspunkt

skal have inddraget deres opholdstilladelse, hvis det grundlag, de oprindeligt fik deres

opholdstilladelse på, ikke længere er til stede.

Det er regeringens opfattelse, at en flygtning, der rejser på ferie eller andet korterevarende

ophold til hjemlandet, selv har skabt en formodning for, at de forhold, der begrundede

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risike-

rer forfølgelse. Ferierejser, forretningsrejser og lignende kortvarige ophold i hjemlandet må

således efter regeringens opfattelse i fraværet af bevis for det modsatte skulle anses som

grundlag for at inddrage en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Hermed indføres en bevisbyrderegel, hvorefter det er op til udlændingen at afkræfte for-

modningen for, at de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.

Det foreslås på denne baggrund præciseret i udlændingeloven, at udlændingemyndighe-

derne skal tillægge det betydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land,

hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer

forfølgelse omfattet af § 7 (asyl), selv har skabt en formodning for, at de forhold, der har

Side

32/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke læn-

gere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2 (asyl).

Der foreslås ingen ændringer af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., hvorefter en

opholdstilladelse kan inddrages efter § 19, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., indtil 10 år efter det tids-

punkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.

Formodningen for, at der skal ske inddragelse en opholdstilladelse, kan afkræftes, hvis

flygtningen i forbindelse med behandlingen af inddragelsessagen kan dokumentere, at der

lå ganske særlige omstændigheder til grund for tilbagerejsen, f.eks. fordi et enkeltstående

besøg var påkrævet på grund af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående fami-

liemedlem.

Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af baggrunden for rejsen til hjemlandet

lægge vægt på, om flygtningen forud for udrejsen har fået imødekommet en begrundet

ansøgning om ophævelse af en udstedt rejsepåtegning i flygtningens konventionspas og

fremmedpas, eller om flygtningen er udrejst af Danmark til hjemlandet uden forudgående

kontakt til de danske udlændingemyndigheder eller på trods af et afslag på en ansøgning

om ophævelse af en rejsepåtegning. Hvis udlændingen ikke kan godtgøre, at vedkommen-

de har forsøgt at opnå de danske myndigheders godkendelse af en ansøgning om ophæ-

velse af en udstedt rejsepåtegning, eller ikke på overbevisende måde kan redegøre for,

hvorfor vedkommende er rejst til hjemlandet uden forudgående kontakt til de danske ud-

lændingemyndigheder eller på trods af et afslag på en ansøgning om ophævelse af en

rejsepåtegning, vil dette i forbindelse med sagens afgørelse tale imod, at der lå ganske

særlige omstændigheder til grund for tilbagerejsen.

Endvidere skal en opholdstilladelse som udgangspunkt inddrages, hvis flygtningen i forbin-

delse med rejsen til hjemlandet har ansøgt om og har fået udstedt eller fornyet et nationa-

litetspas, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtninge-

status, pkt. 122.

Herudover skal der – som det allerede gælder i dag – ved afgørelser om eventuel inddra-

gelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, tages

stilling til, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere dødsstraf eller

at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

dvs. overgreb, der er omfattet af EMRK artikel 3 og dennes 6. Tillægsprotokol eller FN's

Torturkonventions artikel 3. Disse bestemmelser er absolutte og gælder således, uanset om

udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, (konventions-

status), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus).

Udlændingemyndighederne vil fortsat konkret skulle vurdere, om inddragelse af en op-

holdstilladelsen må antages at virke særligt belastende af de i udlændingelovens § 26, stk.

1, nævnte grunde. Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, vil endvidere fortsat blive admini-

streret i overensstemmelse med Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtninge-

status og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK artikel 8 om retten

til privatliv og familieliv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

33/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.3.2. Administrativ ændring af reglerne om rejsebegrænsninger

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at den foreslåede ændring af udlændingebekendtgørelsen

vil gøre det vanskeligt at opretholde familielivet for de familier, der er blevet adskilt som

følge af flugten, og hvor en ægtefælle og/eller børnene befinder sig i et naboland til en

herboende flygtnings hjemland. Endvidere fremgår det ikke af lovforslaget, hvilke kriterier

Udlændingestyrelsen skal anvende ved vurderingen af, om et konventionspas og frem-

medpas skal have rejsepåtegning om andre lande end hjemlandet. Dansk Flygtningehjælp

finder desuden ikke, at er i overensstemmelse med UNHCR’s Handbook, hvis man overve-

jer inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8 på baggrund af

et ophold i et andet land end hjemlandet.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at lovforslaget gør det lettere at inddrage en op-

holdstilladelse, hvis en flygtning rejser til nabolandene til sit hjemland eller besøger landet

selv. Forslaget vil afskære flygtninge fra at besøge familiemedlemmer, og Dansk Socialråd-

giverforening kan ikke se den saglige begrundelse for forslaget.

UNCHR

bemærker, at flygtninge kan have behov for at kunne mødes med familiemed-

lemmer i et naboland til det land, hvor myndighederne har fundet, at udlændingen risike-

rer forfølgelse, og at dette er særligt relevant i tilfælde, hvor retten til familiesammenfø-

ring er begrænset og udskudt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at konventionspas og

fremmedpas til udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7 eller § 8, stk. 1 eller 2, efter udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 4, forsynes med på-

tegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor den myndighed, der

har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet

af udlændingelovens § 7 (rejsebegrænsning). Det samme gælder for konventionspas og

fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 11, jf. § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, når der ikke er forløbet 10 år fra det

tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.

Når en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af konventionsstatus

eller beskyttelsesstatus har haft opholdstilladelse i 10 år, kan rejsebegrænsningen i udlæn-

dingens rejsedokument eller fremmedpas ophæves, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8,

stk. 5. 1. pkt. Endvidere kan en rejsebegrænsning i medfør af udlændingebekendtgørelsens

§ 8, stk. 5. 2. pkt., ophæves, hvis en ansøgning herom indeholder oplysninger om 1) det

nærmere formål med ophævelsen af begrænsningen, 2) hvorvidt udlændingen finder at

kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller de lande, der er nævnt rejsebegræns-

ningen, og i givet fald om baggrunden herfor, og 3) tidspunktet for rejsen til det eller de

lande, der er nævnt i rejsebegrænsningen, og det forventede tidspunkt for udlændingens

tilbagevenden til Danmark.

For at imødegå risikoen for, at flygtninge omgår en rejsebegrænsning i konventionspas og

fremmedpas vedrørende hjem- eller opholdslandet ved at indrejse i dette via nabolandene,

vil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ændre udlændingebekendtgørelsen,

således at rejsepåtegninger til herboende flygtninge fremover skal kunne vedrøre andre

lande end udlændingens hjemland.

Vedrørende flygtninges mulighed for at besøge familiemedlemmer i nabolande til hjem-

landet bemærkes det, at en rejsepåtegning også fremover vil kunne ophæves efter udlæn-

Side

34/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

dingebekendtgørelsens § 8, stk. 5, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der vil desuden

fortsat ikke være noget til hinder for, at en flygtning mødes med familiemedlemmer i an-

dre lande end de lande, der er omfattet af en rejsepåtegning.

For så vidt angår muligheden for at inddrage en opholdstilladelse på baggrund af rejser til

hjemlandets nabolande bemærkes det, at udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, ikke foreslås

ændret således, at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid kan ind-

drages, når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser

på ferie eller andet korterevarende ophold til andre lande end det land, hvor den myndig-

hed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse om-

fattet af § 7, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en

sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.2 og 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Indførelse af gebyrer på familiesammenføringsområdet og for tidsubegrænset op-

holdstilladelse til flygtninge m.fl.

Amnesty International

har i relation til forslagets angivne formål om at gøre det mindre

attraktivt at søge asyl i Danmark anført, at gebyrforslaget hører til de forslag, der er af en

sådan teknisk karakter eller detaljegrad, at det er usandsynligt, at syriske krigsflygtninge

eller andre på flugt nogensinde skulle få kendskab til dem.

Retspolitisk forening

anser det

for særdeles tvivlsomt, hvorvidt indførelsen af gebyrordningen på familiesammenførings-

området og for tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl. får nogen praktisk

betydning, idet det samtidig bemærkes, at forslaget kan have en ”skræmmevirkning”

overfor asylansøgere.

Om baggrunden for forslaget kan Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet generelt

henvise til, at det er regeringens opfattelse, at vilkårene på asyl- og udlændingeområdet

betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark. Regeringen vil med nærvæ-

rende lovforslag stramme yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det

bliver markant mindre attraktivt at søge til Danmark. Gebyrforslaget skal ses som en del af

denne samlede pakke.

Amnesty International

har efterlyst yderligere eksempler på, hvornår der skal undtages

fra gebyrpligten i medfør af Danmarks internationale forpligtelser. Amnesty International

anfører endvidere, at der bør skelnes mellem gebyrer, som vedrører studie- og erhvervs-

relaterede opholdstilladelser og gebyrer, der vedrører asylrelaterede opholdstilladelser,

samt at der lægges op til betragtelige gebyrer, som ikke bør pålægges personer, der har

fået beskyttelse i Danmark. Amnesty International finder endelig, at gebyrerne synes at

komme tæt på at være udtryk for forskelsbehandling, når der ses på brugen af gebyrer

generelt i den offentlige forvaltning.

Børnerådet

har efterlyst en uddybning af, hvorvidt en eventuel konfiskation af midler kan

få betydning for den asylansøgendes mulighed for at betale gebyr for ansøgning om fami-

liesammenføring.

Danes Worldwide

mener, at gebyrer for ansøgning om familiesammenføring – hvis de skal

indføres – bør andrage højst 1000 kr., og at der alene bør opkræves gebyr for førstegangs-

ansøgninger.

Side

35/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Dansk Flygtningehjælp

har noteret sig, at den foreslåede genindførelse af en gebyrord-

ning på familiesammenføringsområdet fortsat vil blive administreret således, at familie til

flygtninge som i tidligere gebyrordninger vil blive undtaget fra at betale gebyr.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at det ikke fremgår af lovforslaget,

om der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring til uledsagede

børn, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 9 c, stk. 3, nr. 1 (om uledsagede

mindreårige, der ikke findes at burde gennemgå en asylsagsbehandling).

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det er instituttets vurdering, at lovbe-

mærkningerne sikrer, at der ikke vil opstå menneskeretlige problemstillinger i relation til

indførelsen af gebyr i familiesammenføringssager. Instituttet anbefaler dog, at det tydelig-

gøres, at undtagelser fra krav om gebyr ved ansøgning om familiesammenføring omfatter

alle personer med ophold efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Instituttet bemærker endvi-

dere, at gebyr ved ægtefællesammenføring vil ramme mindre bemidlede særligt hårdt, og

at de samlede omkostninger ved ansøgning om ægtefællesammenføring i forvejen er

ganske store med krav om sikkerhedsstillelse mv.

Røde Kors

har angivet ikke at støtte forslaget om indførelse af gebyr for at ansøge om

familiesammenføring mv. og i den forbindelse rejst spørgsmål vedrørende flygtninges

økonomiske mulighed for at ansøge om familiesammenføring. I den forbindelse anbefaler

Røde Kors, at Udlændingestyrelsen skal være forpligtet til rettidigt og skriftligt at oplyse

flygtninge om betalingsmuligheder og betalingsbetingelser og til at give mulighed for at

genoptage sager. Endvidere henleder Røde Kors opmærksomheden på, at uledsagede

mindreårige kan have særligt behov for støtte.

SOS mod Racisme

har anført, at det kan bidrage til at forlænge den periode, hvor flygtnin-

gefamilier er adskilt, at det kan tage tid at samle penge til ansøgningsgebyrer.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det fremgår

af lovforslaget, at udlændinge, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsi-

ge andet, skal betale gebyr for at indgive ansøgning om familiesammenføring efter ud-

lændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at EMRK artikel 8 vil være til hinder for at opkræve

gebyr, hvis gebyret er af en sådan størrelse, at det reelt afskærer personer fra at kunne

udøve et familie- og privatliv, som er beskyttet af EMRK artikel 8. EMRK artikel 8 sammen-

holdt med hensynet til administrationen af gebyrordningen indebærer, at en ansøgning

skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, hvis EMRK artikel 8 kan tilsige dette.

Der skal ikke foretages en vurdering af den enkelte ansøgers og dennes families indkomst-

og formueforhold set i forhold til gebyret. Udlændingestyrelsen vil foretage en screening af

sagen, som indebærer en vurdering af, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at

hensynet til familiens enhed skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet uden beta-

ling af gebyr.

Det kan f.eks. være oplysninger om, at den herboende ægtefælle eller forælder har op-

holdstilladelse som flygtning. Ved ansøgning om familiesammenføring til en herboende

flygtning, herunder ansøgning om forlængelse, vil gebyrkravet af hensyn til Danmarks

internationale forpligtelser og den praktiske administration af ordningen generelt blive

fraveget.

Side

36/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker i den forbindelse, at yderligere

eksempler på, hvornår EMRK artikel 8 kan tilsige, at kravet om gebyr skal fraviges, er til-

fælde, hvor der indgives ansøgning om familiesammenføring til uledsagede børn, der har

fået opholdstilladelse i Danmark efter § 9 c, stk. 3, nr. 1, fordi der er særlige grunde til at

antage, at barnet ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.

Endvidere bemærkes, at gebyrkravet ved ansøgning om familiesammenføring til flygtninge

generelt vil blive fraveget, uanset om den herboende udlænding har opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8.

Flygtninge mv. vil efter forslaget ligesom andre udlændinge skulle betale gebyr for en an-

søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til pkt. 5.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingenævnet

har foreslået, at det præciseres, i hvilke situationer det kan fore-

komme, at gebyret skal tilbagebetales, fordi det under realitetsbehandlingen af sagen

viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have væ-

ret tilladt indgivet uden betaling af gebyr, jf. pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker, at dette kan være tilfældet, hvis

det først under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at EMRK artikel 8 kan tilsige, at

ansøgningen skal tillades indgivet uden gebyr, f.eks. ved modtagelse af nye oplysninger i

sagen. Der henvises herved til pkt. 5.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker i den forbindelse, at det antages, at et gebyr

for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring ligeledes tilbagebetales, hvis domsto-

lene tilsidesætter en afgørelse om afslag under henvisning til hensynet til familiens enhed.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enigt i, at gebyret for at indgive ansøg-

ning også vil skulle tilbagebetales, hvis en afgørelse om afslag på familiesammenføring

indbringes for en domstol, som under henvisning til hensynet til familiens enhed omgør

Udlændingestyrelsens afgørelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at de foreslåede klagegebyrer synes

at have til formål at nedsætte antallet af klager, hvilket anføres ikke at være en hensigts-

mæssig måde at regulere klageadgangen på i en demokratisk stat.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at klagegebyrerne

foreslås indført primært med et adfærdsregulerende sigte.

Det bemærkes i den forbindelse, at klagegebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller

delvist medhold i klagen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. pkt.

Udlændingenævnet

har anført, at nævnet antager, at ordet ”ansøgning” i sidste afsnit i

pkt. 5.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger rettelig bør være ”klage”, idet afsnit-

tet vedrører klagebehandlingen i Udlændingenævnet.

Side

37/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker hertil, at det er korrekt, at der

står ”ansøgning” i lovforslaget. Gebyret for at indgive ansøgning om familiesammenføring

vil således skulle tilbagebetales, hvis Udlændingenævnet omgør en afgørelse om afslag

under henvisning til hensynet til familiens enhed.

Det bemærkes, at det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. pkt., at gebyret for at

indgive klage henholdsvis anmodning om genoptagelse tilbagebetales, hvis klageren får

helt eller delvist medhold i klagen, eller hvis anmodningen om genoptagelse imødekom-

mes.

Udlændingenævnet

har foreslået, at det i de specielle bemærkninger til nr. 17 præciseres,

at ”rene” sagsbehandlingsklager behandles af Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-

riet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 17, fremgår, at der ikke skal betales gebyr, hvis en klage

alene vedrører den måde, en sag er behandlet på, dvs. en ren sagsbehandlingsklage.

De foreslåede regler om gebyr ændrer ikke på kompetencefordelingen mellem Udlændin-

genævnet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Udlændingenævnet

har i relation til beskrivelsen af retstilstanden i pkt. 5.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger anført, at alene ansøgninger om førstegangsopholdstilladelser

og forlængelser af opholdstilladelser er omfattet af anvendelsesområdet for bagatelgræn-

sen i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 8, mens bagatelgrænsen

ikke finder anvendelse i relation til manglende eller utilstrækkelig indbetaling af gebyr for

indgivelse af klage. Udlændingenævnet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt, at der

indføres en tilsvarende bagatelgrænse i relation til gebyr for indgivelse af klage. Derimod

opfordrer Udlændingenævnet til, at der indføres en hjemmel til at undlade at tilbagebeta-

le mindre beløb af bagatelagtig størrelse, dersom klageren i forbindelse med indgivelsen

af klagen har indbetalt for meget i gebyr til Udlændingestyrelsen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet tilslutter sig, at bagatelgrænsen på 200 kr.,

jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, rettelig ikke skal finde anvendelse ved manglende eller

utilstrækkelig indbetaling af gebyr for indgivelse af en klage over et afslag på en ansøgning

om familiesammenføring eller klage over et afslag på en ansøgning fra en flygtning m.fl.

om tidsubegrænset ophold. Bagatelgrænsen skal ligeledes ikke finde anvendelse ved

manglende eller utilstrækkelig indbetaling af gebyr for anmodning om genoptagelse af en

sådan sag. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er endvidere indstillet på ved

lejlighed at se nærmere på, om der er behov for at indføre en hjemmel til, at udlændinge-

myndighederne kan undlade at tilbagebetale mindre beløb af bagatelagtig størrelse, der

måtte være betalt for meget i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen.

Udlændingenævnet

har endvidere foreslået, at det uddybes, hvordan udlændingemyn-

dighederne skal behandle en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er ind-

givet uden betaling af det påkrævede gebyr, i de tilfælde, hvor der er meget lang tid til, at

den aktuelle tidsbegrænsede opholdstilladelse udløber, jf. pkt. 5.5.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bemærker hertil, at ansøgningen i disse

tilfælde vil skulle håndteres på samme måde som andre ansøgninger om forlængelse af en

Side

38/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

tidsbegrænset opholdstilladelse, der indgives lang tid før den tidsbegrænsede opholdstilla-

delse udløber.

Udlændingenævnet

har anført, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17 (lov-

forslagets side 49), fremgår, at en klage anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages

af udlændingemyndighederne, mens en ansøgning om genoptagelse anses for indgivet

den dato, hvor ansøgningen modtages af Udlændingenævnet. Det er Udlændingenævnets

opfattelse, at der ikke bør være forskel på skæringstidspunktet i de to situationer, og at

udlændingemyndighedernes modtagelse af klagen henholdsvis anmodningen om genop-

tagelse skal være skæringstidspunktet, da Udlændingenævnet i praksis i dag anser en

klage/en genoptagelsesanmodning for indgivet, når den er modtaget af Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet, Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, selv om klagen/genoptagelsesanmodningen først senere

kommer frem til Udlændingenævnet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enigt med Udlændingenævnet i, at en

anmodning om genoptagelse skal anses for indgivet den dag, hvor klagen modtages af

udlændingemyndighederne, således at tidspunkterne, hvor en klage henholdsvis en an-

modning om genoptagelse anses for modtaget, er sammenfaldende.

Udlændingenævnet

har endelig opfordret til, at det overvejes, om en ansøgning om tids-

ubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler fra en EU-borger bør være

gebyrpålagt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at i de tilfælde, hvor en

unionsborger, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens regler og ansøger om tids-

ubegrænset opholdstilladelse på dette grundlag – og således ikke efter EU-rettens regler

om fri bevægelighed, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen – vil der blive opkrævet et gebyr.

2.5. Inddragelse af asylansøgeres midler og øget egenbetaling

Røde Kors, Politiforbundet og Rigspolitiet

har anført, at der kan være behov for at præci-

sere anvendelsen i praksis af de foreslåede regler om visitation og ransagning samt beslag-

læggelse af asylansøgeres aktiver, og at det således vil være hensigtsmæssigt, at loven

ledsages af nærmere retningslinjer, der kan sikre en ensartet og forsvarlig behandling af

sagerne.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at det af lovforslaget er

vanskeligt at se, hvordan retsstillingen for beslaglæggelse af genstande med affektions-

værdi vil blive.

Med hensyn til adgangen til beslaglæggelse vil regeringen fremsætte et ændringsforslag,

der indebærer, at der i relation til asylansøgere skal tages udgangspunkt i følgende prin-

cipper:

•

kontanter tages alene i bevaring, hvis der er tale om beløb over 10.000 danske

kroner

genstande af større økonomisk værdi, dvs. over 10.000 kr., tages i bevaring, dog

således at personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke vil blive taget

i bevaring.

Ændringsforslaget indebærer, at beløbsgrænsen for kontanter forhøjes fra 3.000 kr. til

10.000 kr.

Side

39/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Forslaget indebærer endvidere, at genstande med en særlig affektionsværdi helt undtages.

Sådanne genstande kan f.eks. være vielsesringe, forlovelsesringe, familieportrætter, hæ-

derstegn og lignende. Der sigtes hermed til genstande, som en asylansøger har en særlig

følelsesmæssig tilknytning til af personlige grunde uafhængigt af genstandens brugs- eller

handelsværdi, og som normalt ikke kan erstattes af en nyindkøbt genstand.

Med hensyn til andre genstande vil de som hidtil kunne tages i bevaring, hvis de er af stør-

re økonomisk værdi. Det drejer sig f.eks. om ure, mobiltelefoner og computere. Forslaget til

justering indebærer her, at der fastsættes en værdigrænse, således at alene genstande

med en værdi på over 10.000 kr. kan tages i bevaring.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i øvrigt bemærke, at der i forlængelse

af lovforslagets vedtagelse vil blive udarbejdet en vejledning i samarbejde med Rigspolitiet

og Udlændingestyrelsen med nærmere anvisninger om den praktiske håndtering af regler-

ne om visitation og ransagning samt beslaglæggelse af aktiver.

Det bemærkes, at det for så vidt angår visitation og ransagning er forudsat i bemærknin-

gerne til den foreslåede bestemmelse, at udlændingemyndighederne, når det skal kontrol-

leres, om en udlænding medbringer aktiver, fremover anvender de samme redskaber i

form af visitation og ransagning, som myndighederne allerede efter de gældende regler i

udlændingelovens § 40, stk. 9, kan anvende i relation til dokumenter og genstande vedrø-

rende den pågældendes identitet mv.

Der er således ikke tale om, at myndighedernes adgang til at undersøge en udlændings

person og bagage udvides, men at der nu gives myndighederne mulighed for også at visi-

tere og ransage med det formål at undersøge, om udlændingen medbringer aktiver.

Børnerådet, Dansk Psykolog Forening, Rådet for etniske minoriteter, Dansk Socialrådgi-

verforening, SOS mod racisme og Bedsteforældre for asyl

har anført, at indgreb over for

asylansøgere i form af visitation, ransagning og beslaglæggelse vil kunne opfattes som

krænkende og potentielt vil kunne forringe mulighederne for integration.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal henvise til, at visitation, ransagning og

beslaglæggelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle foretages i overensstemmelse

med retsplejelovens regler. Det indebærer f.eks., at beslaglæggelse som udgangspunkt

alene vil kunne foretages på baggrund af en retskendelse, medmindre den pågældende

meddeler samtykke. I praksis vil der ofte være behov for, at en beslaglæggelse foretages

uden indhentelse af en forudgående retskendelse, idet indgrebets øjemed ville forspildes,

hvis man skulle afvente en retskendelse. I disse tilfælde vil politiet, hvis udlændingen an-

moder herom, inden for 24 timer skulle forelægge afgørelsen for retten til efterfølgende

godkendelse.

Ransagning efter den foreslåede bestemmelse vil være underlagt proportionalitets- og

skånsomhedsgrundsætningerne i retsplejelovens § 797 og § 798, stk. 1, hvilket bl.a. inde-

bærer, at en ransagning skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tilla-

der, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at

indgrebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder det foreta-

ges, giver anledning til unødig opsigt.

Det bemærkes endvidere, at visitation efter den foreslåede bestemmelse vil være under-

lagt de almindelige principper i retsplejeloven, herunder proportionalitets- og skånsom-

hedsgrundsætningerne i retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og 2. Dette indebærer bl.a., at ind-

grebet skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, og at indgreb, der

Side

40/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ellers kan føles krænkende for blufærdigheden, så vidt muligt kun foretages af personer af

samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale.

Det bemærkes i øvrigt, at der allerede efter den gældende regel i udlændingelovens § 40,

stk. 9, er adgang til at anvende visitation og ransagning over for asylansøgere med henblik

på at finde dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå

en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande.

UNHCR

har anført, at forslaget om adgang til visitation og ransagning af asylansøgere

udgør et vilkårlig indgreb i retten til respekt for deres privatliv. UNHCR har i den forbindel-

se henvist til, at Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner mv., der be-

skytter retten til værdighed og privatliv, herunder Den europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK), der i artikel 8 indeholder en beskyttelse af retten til privatliv.

UNHCR

har endvidere anført, at beslaglæggelse af aktiver vil udsætte asylansøgere for en urime-

ligt stor byrde (”individual and excessive burden”), og UNHCR stiller på den baggrund

spørgsmålstegn ved, om forslaget om beslaglæggelse af asylansøgeres aktiver er i over-

ensstemmelse med internationale og europæiske standarder, herunder artikel 1 i tillægs-

protokol nr. 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at lovforslaget, henset til muligheden for

domstolsprøvelse, ikke i sig selv synes at give anledning til vilkårlige eller uproportionale

indgreb i retten til privatliv i strid med artikel 8 i EMRK. Instituttet har således anført, at

der vil være adgang til domstolsprøvelse, og at der i den forbindelse vil blive foretaget en

intensiv prøvelse og en afvejning af, om indgrebet kan anses for proportionalt. Instituttet

anfører også, at forslaget må antages at kunne begrundes i hensynet til Danmarks økono-

miske velfærd og således forfølger et anerkendelsesværdigt formål.

Institut for Menne-

skerettigheder

har endvidere anført, at lovforslaget ikke i sig selv synes at give anledning

til uproportionale indgreb i ejendomsretten i strid med bestemmelsen i artikel 1 i tillægs-

protokol nr. 1 til EMRK og den dertil knyttede praksis fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol. Instituttet har i den forbindelse navnlig henvist til, at der vil ske en inten-

siv prøvelse af, om beslaglæggelse kan foretages i lyset af beskyttelsesbestemmelserne i

retsplejelovens §§ 509-516, og at der i den forbindelse vil blive foretaget en afvejning af,

om der kan ske beslaglæggelse ud fra hensynet til udlændingens mulighed for at opret-

holde en beskeden levefod og genstandens økonomiske værdi over for statens interesse i

at få dækket udgifterne til udlændingens underhold mv. Endvidere har instituttet henvist

til, at staten ifølge den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis overlades en

bred skønsmargin både ved vurderingen af, hvilke lovgivningsmæssige midler der findes

passende, og ved vurderingen af, om begrænsningerne i adgangen til at udøve kontrol

over ejendom er i almenhedens interesse.

Den Danske Dommerforening

har anført, at indgreb efter lovforslaget skal foretages i

overensstemmelse med retsplejelovens regler, hvilket indebærer, at ransagning og even-

tuel efterfølgende beslaglæggelse alene vil kunne foretages på baggrund af en retskendel-

se, medmindre den pågældende samtykker i indgrebet. Dommerforeningen har dernæst

anført, at i praksis vil indgrebene nok ofte foretages uden indhentelse af en forudgående

retskendelse, idet indgrebets øjemed ellers vil forspildes, og at politiet i disse tilfælde, hvis

udlændingen anmoder om det, inden 24 timer skal forelægge afgørelsen for retten til

efterfølgende godkendelse. Dommerforeningen har endvidere anført, at retskendelsen vil

blive afsagt på et tidspunkt, hvor man ikke kender det endelig krav på udlændingen, og

der er ikke i lovforslaget angivet noget skøn over det forventede antal retskendelser.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal på den baggrund bemærke, at den

foreslåede adgang til visitation og ransagning over for asylansøgere efter ministeriets

opfattelse ikke vil kunne medføre vilkårlige eller uproportionale indgreb i retten til privatliv

Side

41/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

eller ejendomsretten, jf. også Institut for Menneskerettigheders høringssvar angående

dette.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enig i det anførte i høringssvaret fra Den

Danske Dommerforening.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres, hvilke aktiver en udlæn-

ding vil skulle oplyse om i forbindelse med, at den pågældende afgiver en erklæring på tro

og love om, hvorvidt den pågældende ejer aktiver, som vil kunne anvendes til dækning af

udgifter til den pågældendes eller dennes families underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens § 42

a, stk. 5.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

bestemmelse om beslaglæggelse af aktiver og pligten til at oplyse, hvilke aktiver man ejer,

alene omfatter aktiver, som asylansøgere medbringer ved indrejsen til Danmark, eller som

de pågældende senere erhverver under opholdet her i landet.

Asylansøgere vil således ikke være forpligtet til at oplyse om f.eks. aktiver i hjemlandet.

Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater og Retspolitisk

Forening

har peget på, at de foreslåede regler går længere end det, der er hjemmel til i

forhold til kontanthjælpsmodtagere.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelsen om

beslaglæggelse er udformet således, at asylansøgerens aktiver kan tages i bevaring og

herefter anvendes til modregning i udgifterne til asylansøgerens underhold mv. Dette af-

spejler, at en udlænding, der indrejser her i landet som asylansøger, ikke herved opnår en

ret til frit at bosætte sig og leve for egne midler, også selv om udlændingen medbringer

egne midler. Den pågældende opholder sig alene i Danmark som led i behandlingen af en

asylansøgning, og udlændingen skal derfor tage ophold i et asylcenter, hvor asylmyndig-

hederne har kendskab til udlændingens opholdssted, og hvor den pågældende er undergi-

vet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

Den foreslåede ordning adskiller sig herved fra kontanthjælpsreglerne, hvorefter en ansø-

ger om kontanthjælp ikke kan modtage kontanthjælp, hvis den pågældende har formue og

herefter må varetage sit eget underhold mv.

2.6. Nedsættelse af ydelser på asylområdet

Røde Kors, Børnerådet, Retspolitisk Forening, Amnesti Nu, SOS mod racisme og Bedste-

forældre for asyl

har anført, at en nedsættelse af de kontante ydelser til asylansøgere vil

medføre en øget risiko for, at asylansøgere lider afsavn og risikerer fattigdom og eventuelt

svækkes i deres muligheder for integration.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler,

at der nærmere redegøres for, hvordan udlændinge omfattet af de nye regler kan leve

over et eksistensminimum.

Det er regeringens opfattelse, at de kontante ydelser, der efter lovforslaget vil blive udbe-

talt til asylansøgere, fortsat vil gøre det muligt for asylansøgere at opretholde en rimelig

levefod.

2.7. Afskaffelse af asylansøgeres adgang til at blive indkvarteret i selvstændige og særli-

ge boliger uden for asylcentre

Side

42/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Amnesti Nu

er kritisk over for afskaffelsen af asylansøgeres adgang til at blive indkvarteret

i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentre og finder, at lovforslaget presser

Amnesti Nus målgruppe yderligere ned i en umenneskelig skruestik.

Bedsteforældre for Asyl

forventer, at forslaget vil ramme især børn, og anbefaler derfor,

at muligheden for at bo uden for centrene for børnefamilier bibeholdes.

Børnerådet

anfører, at muligheden for børnefamilier at bo og arbejde uden for centrene

er til gavn for familierne, herunder særligt børnene. Børnerådet kan derfor ikke støtte

forslaget.

Dansk Psykolog Forening

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at forholdene på asyl-

centrene ikke er til gavn for integrationsindsatsen. En øget grad af konflikt på centrene vil

medføre psykiske lidelser hos flere asylansøgere. Stigmatiseringen og marginaliseringen af

asylansøgere må desuden forventes at øge graden af kriminalitet i gruppen. Dansk Psyko-

log Forening anfører herudover, at uledsagede børn bør sikres de bedste rammer for en

sund udvikling, der reducerer risikoen for resistente og permanente skader.

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Institut for Menneskerettigheder,

Retspolitisk Forening

SOS mod Racisme

anfører, at visse udviste børnefamilier og asyl-

ansøgere vil skulle leve under mere beskedne rammer i centrene i en længere periode,

hvilket kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Dansk Flygtningehjælp og

Institut for Menneskerettigheder anfører hertil, at det bør tages i betragtning, at børnene

er særligt sårbare og er uden indflydelse på, hvorvidt forældrene samarbejder om udrejse.

Dansk Flygtningehjælp finder forslaget betænkeligt i forhold til hensynet om barnets tarv,

der ligesom FN’s Børnekonvention ikke behandles i lovforslaget

Red Barnet

kan ikke støtte lovforslaget og mener, at regeringen mod bedre vidende væl-

ger at se bort fra erfaring, der har vist, at den manglende mulighed for udflytning fra cen-

trene vil få negativ betydning for asylbørn og afviste asylbørns tarv og trivsel.

Røde Kors

anfører, at egen bolig eller privat indkvartering uden for asylcentrene kan have

en udstrakt positiv betydning, og at det derfor er det glædeligt at konstatere, at reglerne

om indkvartering i egenfinansieret bolig og privat indkvartering ikke ændres.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder afskaffelsen af muligheden for at blive indkvarteret i

selvstændige boliger uden for centrene dybt usympatisk og uhensigtsmæssigt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at regeringen,

som det fremgår af pkt. 8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er af den opfattelse,

at vilkårene på asylområdet betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark.

Ordningen med mulighed for at bo uden for asylcentrene er efter regeringens opfattelse

med til at gøre Danmark til et mere attraktivt land at søge asyl i. Hertil kommer, at det kan

give falsk håb om en fremtid i Danmark til de asylansøgere, der har fået afslag på deres

ansøgning om asyl, og hæmme motivationen for frivillig udrejse. Det forekommer endvide-

re ikke rimeligt, at børnefamilier i udsendelsesposition, som ikke ønsker at medvirke til

udrejsen, kan flytte i særlige boliger i tilknytning til eller uden for asylcentrene.

Det foreslås på den baggrund, at ordningen for børnefamilier i udsendelsesposition i § 42

a, stk. 8, ophæves, og at udlændingelovens § 42 l ændres, således at det ikke længere er

muligt for asylansøgere at flytte i selvstændig bolig i tilknytning til et asylcenter. Det vil

fortsat være muligt for asylansøgere, herunder afviste asylansøgere og familier med børn i

udsendelsesposition, der medvirker til udrejsen, og som opfylder de øvrige betingelser

Side

43/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

herfor, at blive indkvarteret privat eller at flytte i egen finansieret bolig uden for asylcen-

trene.

På grund af presset på den eksisterende kapacitet til indkvartering af asylansøgere finder

regeringen, at asylansøgere, der er i stand til at forsørge sig selv og deres familie, eller som

har mulighed for at indkvartere sig privat hos familie eller bekendte, fortsat skal kunne

udnytte denne mulighed, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Med lovforslaget foreslås der

derfor ingen ændringer i reglerne om indkvartering i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42

k, og privat indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 l.

For så vidt angår de familier med børn, der i dag er indkvarteret i en bolig i tilknytning til

eller uden for et asylcenter, kan en tilbageflytning til asylcentreret virke særligt belastende.

På den baggrund indføres der en overgangsordning, således at disse familier fortsat kan

bo uden for eller i tilknytning til asylcentreret i den anviste bolig, så længe betingelserne

herfor er opfyldt.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., træf-

fer bestemmelse om indkvarteringen af asylansøgere. Udlændingestyrelsen tager i den

forbindelse hensyn til, om der er tale om familier med børn.

Vedrørende uledsagede mindreårige bemærkes det, at denne gruppe som udgangspunkt

indkvarteres på et særligt børnecenter under asylsagens behandling. Uledsagede mindre-

årige kan herudover fortsat indkvarteres privat ved eksempelvis herboende familie, hvis

betingelserne herfor i udlændingelovens § 42 l er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.8. Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge

2.8.1. Generelle bemærkninger

Amnesty International

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at Danmark bør hjælpe

de, der har det største behov for beskyttelse.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

støtter, at Danmark så vidt muligt

modtager de flygtninge, der bedst vil kunne falde til i det danske samfund.

Bedsteforældre for Asyl, Indvandrerrådgivningen, Børnerådet, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter

SOS mod Ra-

cisme

kan ikke støtte forslaget.

Bedsteforældre for Asyl

Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater

foreslår det gældende subsidiære kriterium fastholdt.

SOS mod Racisme

foreslår, at der ikke fastsættes subsidiære udvælgelseskriterier for kvoteflygtninge, subsi-

diært at det nuværende kriterium fastholdes.

Dansk Flygtningehjælp

finder, at risikoen for forfølgelse og andre alvorlige overgreb i

hjemlandet samt den manglende mulighed for fortsat ophold i opholdslandet bør være de

eneste kriterier for udvælgelsen af kvoteflygtninge, medmindre der er særlige omstæn-

digheder, der taler imod, at integrationen kan blive vellykket. Hvis integrationspotentiale

kriteriet fastholdes, bør det ikke ske på bekostning af hensynet til flygtninge, der befinder

sig i en særligt udsat og håbløs situation.

Side

44/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Red Barnet

anfører, at regeringen fortsat bør sikre, at de allermest udsatte flygtninge

omfattes af kvoteordningen.

Røde Kors

bifalder, at det af lovforslaget fremgår, at det primære kriterium for udvælgelse

af kvoteflygtninge fortsat vil være, om udlændingen er omfattet af flygtningekonventio-

nen af 28. juli 1951, og at der er fokus på at holde familier samlet.

Røde Kors

UNHCR

bifalder, at integrationspotentialekriteriet ikke vil skulle anvendes ved udvælgelsen af

kvoteflygtninge i hastesager og Twenty or More-kategorien.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det nuvæ-

rende subsidiære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge efter regeringens opfattelse

ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den enkelte flygtnings mulighed for at forbedre

sin livssituation ved at flytte til Danmark. På den baggrund ønsker regeringen, at kvote-

flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, har de bedst mulige forudsætninger for at slå

rod her i landet og få glæde af at være her, og derfor foreslås det, at der indføres et krite-

rium om integrationspotentiale for kvoteflygtninge svarende til det, som VK-regeringen

indførte i 2005.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, må

besvares efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.8.2. Integrationspotentialekriteriet

Amnesty International

finder det problematisk, at analfabeter som udgangspunkt ikke

skal tilbydes genbosætning.

Børnerådet

anfører, at integrationspotentialekriteriet kan indebære diskrimination af de

mest sårbare børnefamilier, og at hensynet til barnets bedste skal udgøre det primære

hensyn, samt at familiens enhed bør fastholdes i de situationer, hvor barnets integrati-

onspotentiale er højt, mens forældrenes potentiale er lavt.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at integrationspotentialekriteriet ikke bør anvendes i

forhold til uledsagede mindreårige. Det foreslås herudover præciseret, hvorvidt mulighe-

den for at fravige integrationspotentialekriteriet alene omfatter Twenty or More-

kategorien og hastesagerne, eller om andre grupper kan være omfattet, herunder om

integrationspotentialekriteriet vil skulle anvendes i tilfælde af strategisk genbosætning.

Institut for Menneskerettigheder

bifalder, at lovforslaget indeholder en undtagelse fra at

lægge vægt på udlændingens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstil-

ladelsen, men finder det uklart, i hvilke tilfælde undtagelsen kan finde anvendelse.

Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

anser det som et afgørende

paradigmeskifte, at flygtninge skal kunne læse, regne og på forhånd besidde (værdiladede

og upræcise) egenskaber.

Red Barnet

bemærker, at det bør sikres, at kvoteordningen også omfatter børn, uanset

om deres forældre ikke umiddelbart har noget stort integrationspotentiale. Udvælgelsen

af kvoteflygtninge bør ifølge Red Barnet komme børn, der er alene på flugt, og de dårligt

stillede børn i udsatte familier til gode.

Side

45/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Røde Kors

foreslår, at det synliggøres i udvælgelseskriteriet, at Danmark har gode forud-

sætninger for at hjælpe kvoteflygtninge med behov for sundhedsbehandling, rehabilite-

ring af psykiske traumer og med behov for psykosocial, social og pædagogisk støtte.

UNHCR

anbefaler, at der ved udvælgelse af kvoteflygtninge alene lægges vægt på, at ved-

kommende er omfattet af flygtningekonventionen, og at genbosætning er identificeret

som den mest hensigtsmæssige løsning for den pågældende. UNHCR fraråder, at der stil-

les krav om integrationspotentiale, da dette underminerer det humanitære formål med

genbosættelse og i praksis er vanskeligt for UNHCR at administrere. UNHCR anbefaler, at

de nuværende subsidiære kriterier bevares, hvis ønsket om et subsidiært kriterium fast-

holdes, idet disse kriterier rammer den rette balance mellem den pågældende flygtnings

behov og forventninger og den modtagende kommune, som skal støtte og fremme flygt-

ningens integration. Endelig anbefaler UNHCR, at der i tilfælde, hvor en flygtning ikke

vurderes at opfylde integrationspotentialekriteriet, indledes en dialog med UNHCR herom.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det nuvæ-

rende subsidiære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge efter regeringens opfattelse

ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den enkelte flygtnings mulighed for at forbedre

sin livssituation ved at flytte til Danmark. På den baggrund ønsker regeringen, at kvote-

flygtninge, der bliver genbosat i Danmark, har de bedst mulige forudsætninger for at slå

rod her i landet og få glæde af at være her, og derfor foreslås det, at der indføres et krite-

rium om integrationspotentiale for kvoteflygtninge svarende til det, som VK-regeringen

indførte i 2005.

Med forslaget ændres det subsidiære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge, således

at der skal lægges vægt på den pågældende udlændings integrationspotentiale. Dette

skyldes, at genbosætning normalt kun kan betragtes som vellykket, hvis den pågældende

har vilje og evne til at blive et selvforsørgende og ydende medlem af det danske samfund

på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. herved princippet i integrationslovens § 1,

stk. 1.

Den foreslåede lovændring ændrer ikke på, at det primære kriterium for udvælgelse af

kvoteflygtninge fortsat vil være, om udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af

28. juli 1951, om udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller

at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, eller om udlændingen må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå

opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, hvis de var indrejst i Dan-

mark som asylansøgere.

Det forhold, at de foreslåede regler inddrager flygtningenes mulighed for at opnå vellykket

integration i Danmark, er således et supplerende udvælgelseskriterium.

Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 8, stk. 4, 1. pkt., skal der ved udvæl-

gelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, medmindre særli-

ge grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Dan-

mark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddan-

nelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

”Særlige grunde” vil foreligge i hastesager og sager omfattet af Twenty or More-

ordningen. Endvidere vil der i forbindelse med strategisk genbosætning kunne foreligge

særlige grunde, således at det er muligt at genbosætte en samlet gruppe.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, må

besvares efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder. Følgende

Side

46/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

forhold indgår – i overensstemmelse med det tidligere kriterium om integrationspotentiale

– med betydelig vægt: Sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring,

familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation.

Særligt vedrørende familieforhold og børnefamilier bemærkes, at det er væsentligt, at

genbosætningen bidrager til at holde en familie samlet. Familier bør derfor som hidtil sø-

ges genbosat samlet, uanset at ikke alle familiemedlemmer har samme integrationspoten-

tiale. Endvidere bør familier med børn prioriteres højt, da disse ofte vil have lettere ved at

integrere sig end f.eks. enlige.

Vedrørende helt unge uden familie eller netværk må det som udgangspunkt forventes, at

disse vil have vanskeligere ved at klare sig under væsentligt ændrede omstændigheder. Det

bemærkes dog, at et netværk ud over familien kan være opstået i opholdslandet, og en

samlet genbosætning af en gruppe således kan styrke integrationspotentialet for den en-

kelte.

Herudover bemærkes det, at den enkelte kvoteflygtnings motivation og handlekraft er af

allerstørste betydning for en vellykket integration. Mangler i forhold til et eller flere af de

øvrige kriterier vil derfor kunne opvejes af netop motivation og handlekraft.

Endelig bemærkes det, at integrationspotentialekriteriet ikke anvendes ved udvælgelsen af

kvoteflygtninge i hastesager og Twenty or More-kategorien. Udlændingestyrelsen vil såle-

des som hidtil sikre, at der, i det omfang UNHCR anmoder om det, udvælges det nævnte

antal flygtninge under de pågældende kategorier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det under udvalgsbehandlingen afklares,

hvorvidt der kan ses bort fra visse kriterier i forbindelse med udvælgelsen, når hensynet til

Danmarks internationale forpligtelser taler herfor, idet kriterierne om sproglige forudsæt-

ninger, uddannelse og arbejdserfaring risikerer at virke indirekte diskriminerende over for

personer med handicap, som alt efter handicappet vil have svært ved eller slet ikke kunne

opfylde kriterierne. Endvidere anfører instituttet, at lovforslagets bemærkninger om, at

det er nødvendigt at se bort fra årsagerne til, at et integrationspotentiale er fraværende

hos nogle, synes at kunne udelukke, at der kan foretages rimelig tilpasning i forhold til

personer med handicap, f.eks. i form af, at man i visse situationer kan se bort fra et eller

flere af kriterierne.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at spørgsmålet om,

hvorvidt en person besidder det fornødne integrationspotentiale, som anført ovenfor må

besvares efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder. Følgende

forhold indgår – i overensstemmelse med det tidligere kriterium om integrationspotentiale

– med betydelig vægt: Sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold og arbejdserfaring,

familieforhold, netværk samt den enkeltes alder og motivation.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger bl.a., at den enkelte kvoteflygtnings motiva-

tion og handlekraft er af allerstørste betydning for en vellykket integration. Mangler i for-

hold til et eller flere af de øvrige kriterier vil derfor kunne opvejes af netop motivation og

handlekraft.

Herudover bemærkes, at lovforslaget naturligvis vil skulle administreres i overensstemmel-

se med Danmarks internationale forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side

47/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.9. Afskaffelse af statens betaling for transport til Danmark af familiesammenførte til

flygtninge

Amnesty International

har anført, at det antages, at ordningen med afskaffelse af statens

betaling for transport af familiesammenførte til herboende flygtninge skal administreres i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, således at personer, som

har opnået beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, har ret til hjælp til

transporten, hvis de ellers ville blive afskåret fra at retablere deres familieliv i Danmark.

Amnesty International har endvidere anført, at forslaget – set i sammenhæng med forsla-

get om øget egenbetaling mv. – rejser spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget reelt forfølger

andre formål end at fremstille Danmark som et mindre attraktivt land at søge asyl i.

Dansk Flygtningehjælp

har givet udtryk for stærk bekymring i relation til regeringens øn-

ske om at afskaffe statens betaling for transport af familiemedlemmer i forbindelse med

familiesammenføring til herboende flygtninge. Der henvises bl.a. til, at de udgifter, der er

forbundet med transporten, kan udgøre en reel forhindring for familiesammenføring. Der

opfordres på den baggrund til, at man bevarer den nuværende ordning, alternativt over-

vejer en ordning, hvor man i stedet for en total ophævelse af ordningen indfører en ord-

ning, som er baseret på en trangsvurdering. Endvidere opfordres til, at uledsagede min-

dreårige med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9 c i alle tilfælde kan

få betalt rejseudgifter for deres forældre og søskende i forbindelse med familiesammenfø-

ring.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at regeringen,

som det fremgår af pkt. 1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, i tillæg til lovforsla-

get vil tage en række initiativer, der ikke skal gennemgøres ved ændring af udlændingelo-

ven, og at det bl.a. drejer sig om afskaffelse af statens betaling for transport til Danmark

af familiesammenførte til flygtninge her i landet.

Regeringen finder det rimeligt, at en familie, som ønsker familiesammenføring i Danmark,

selv betaler for transporten. Det er derfor efter regeringens opfattelse ikke en mulighed, at

der etableres en statsfinansieret afdragsordning eller lignende.

Justitsministeriet har den 4. december 2014 i besvarelse af spørgsmål nr. 148 (Alm. del) fra

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik redegjort for, at Danmark

Justitsministeriet bekendt ikke er internationalt forpligtet til at afholde udgifter til trans-

port mv. vedrørende familiesammenføring med flygtninge med opholdstilladelse her i

landet.

2.10. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge

Dansk Flygtningehjælp

savner konkret begrundelse for den foreslåede varighedsbe-

grænsning, som vil have negativ indvirkning på integrationen. Dansk Flygtningehjælp hen-

viser til bl.a. flygtningehjælpens høringssvar til lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014,

der indførte den midlertidige beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 3), hvorved

flygtningehjælpen anførte bl.a., at det forekommer hensynsløst og unødigt ressourcetungt

for udlændingemyndighederne at skulle forlænge midlertidige opholdstilladelser, hvis der

ikke er udsigt til nogen bedring af situationen i hjemlandet.

Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,

fremhæver, at der ikke er sat

øvre tidsgrænse for, hvor længe en person kan have midlertidig beskyttelsesstatus, og at

midlertidigt ophold kan medføre alvorlige omkostninger for den enkelte flygtning, flygt-

ningens familie og kommunen, som flygtningen er bosat i. Indvandrermedicinsk Klinik

Side

48/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

anbefaler, at der iværksættes en undersøgelse af langtidskonsekvenserne af successive

forlængelser af midlertidige opholdstilladelser.

SOS mod Racisme

anfører, at forslaget vil medføre, at flygtninge vil blive udsat for et uri-

meligt psykisk pres, hvis deres beskyttelsesbehov meget hyppigt skal vurderes. Det øgede

sagspres hos udlændingemyndighederne vil endvidere svække integrationen og mindske

flygtninges evne til arbejde, uddannelse og danskindlæring samt til at knytte kontakter til

danskere.

UNHCR

anbefaler, at flygtninge meddeles langsigtede opholdstilladelser på et tidligt tids-

punkt, idet hyppige periodiske revurderinger har betydelig negativ indvirkning på integra-

tionsevnen. UNHCR anbefaler, at personer med midlertidig beskyttelsesbehov meddeles

opholdstilladelser med samme varighed som konventionsflygtninge.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at regeringen,

som det fremgår af pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, ønsker at

stramme yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det bliver markant min-

dre attraktivt at søge til Danmark. Regeringen vil i tillæg til lovforslaget tage en række

initiativer, der ikke skal gennemgøres ved ændring af udlændingeloven, men som kan

gennemføres ved ændringer af administrative forskrifter el.lign. Det drejer sig bl.a. om

begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge.

Reglerne i udlændingebekendtgørelsen om varigheden af opholdstilladelse meddelt efter

udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), og § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), vil på

den baggrund blive ændret, således at udlændinge med konventionsstatus meddeles op-

holdstilladelse i 2 år med mulighed for forlængelse med 2 år, og udlændinge med beskyt-

telsesstatus meddeles opholdstilladelse i 1 år med mulighed for forlængelse med 2 år.

Reglerne i udlændingebekendtgørelsen om varigheden af opholdstilladelse meddelt efter

udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), vil ligeledes blive ændret,

således at opholdstilladelsen fremover forlænges med 1 år efter det 1. og 2. år og herefter

med 2 år, for i højere grad end i dag at understrege, at beskyttelsesbehovet for denne

gruppe må anses for mere midlertidigt end f.eks. for konventionsflygtninge, der meddeles

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus).

Ændringerne af reglerne i udlændingebekendtgørelsen om varigheden af opholdstilladelse

meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), og § 7, stk. 2 (beskyttelses-

status), vil medføre flere sager i Udlændingestyrelsen, da opholdstilladelser efter de nævn-

te bestemmelser vil skulle forlænges oftere, end det sker i dag. Den faktiske aktivitetsæn-

dring vil bl.a. afhænge af den realiserede udvikling i antallet af meddelte opholdstilladelser

på asylområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2 og pkt. 11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.11. Økonomiske og administrative konsekvenser

Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

anfører, at de beregninger, der

er anført i lovforslagets pkt. 11-13. (De økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige etc.) er helt utilstrækkelige og anlægger en til lejligheden afpasset snæver

økonomisk vinkel, der ikke inddrager de faktiske udgifter i kommunerne, herunder lang-

tidskonsekvenserne for de børn, der vokser op i disse familier, sygehusudgifter, speciallæ-

geundersøgelser, medicinudgifter etc.

Side

49/50

L 87 - 2015-16 - Bilag 5: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

anfører, at kommunerne fuldt ud respekterer de rammer og vilkår, der fastsættes af

Folketinget, men at det er nødvendigt med realistiske forventninger til den indsats, som

kommunerne skal yde. Det er endvidere afgørende, at de økonomiske rammer og finan-

sieringsmodellerne for den enkelte kommune afspejler disse forventninger.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at de økonomi-

ske bemærkninger efter ministeriets opfattelse på en retvisende måde afspejler de økono-

miske konsekvenser, der er forbundet med lovforslaget.

2.12. Høring over lovforslaget

Dansk Flygtningehjælp

beklager, at lovforslaget ikke har været i høring inden fremsættel-

sen i Folketinget.

Dansk Socialrådgiverforening

har anført bl.a., at lovforslaget burde have været i høring,

inden det blev fremsat i Folketinget, og at det er en kritisabel høringspraksis at fremsætte

forslaget inden høringen, så Folketinget må gå i gang med behandlingen, inden der fore-

ligger høringssvar. Det er endnu et tilfælde af en alt for forceret behandling af lovforslag

om flygtninge og integration, som skaber risiko for forhastet eller utilstrækkelig behand-

ling af lovforslaget.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget

blev fremsat den 10. december 2015 og samtidig hermed sendt i høring med frist den 6.

januar 2016. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 16, blev et udkast til lovforslag ikke

sendt i høring før fremsættelsen som følge af behovet for, at reglerne i lyset af den ekstra-

ordinære situation med et meget højt antal asylansøgere i Danmark træder i kraft hurtigt.

Høringsfristen er i øvrigt fastsat således, at høringssvar og en kommenteret høringsover-

sigt vil være oversendt til Folketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget.

Side

50/50