Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 86 Bilag 1
Offentligt
1578743_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKFH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1501823
Dok. nr.: 1823696
Dato: 20. november 2015
NOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om assisteret
reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forsk-
ning m.v.
(Information
og samtykke i forbindelse med behandling med
assisteret reproduktion, m.v.)
1.
Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september 2015 til den 22. oktober 2015
været sendt i høring hos:
Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Ankestyrelsen, Brancheforeningen for privatho-
spitaler og klinikker, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cryos International
– Denmark ApS, Danish International Adoption, Dansk Erhverv, Dansk Fertilitetsselskab,
Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab
for Folkesundhed, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bio-
analytikere, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabs-
etiske Komité, Det Etiske Råd, Det Nordiske Cochrane Center, European Sperm Bank, For-
brugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Foreningen FAR, Institut for Menneskerettighe-
der, Jordemoderforeningen, KL, Kvinderådet, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse,
Lægeforeningen, Medicon Valley Alliance, Mødrehjælpen, Nordic Cryobank ApS, Organisa-
tionen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeninger-
nes Samvirke, Patienterstatningen, Praktiserende Lægers Organisation, Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn, Sex & Samfund, Statsforvaltningen og Yngre Læger.
Udkastet til lovforslag har desuden sammen med høringssvarene været tilgængeligt på
www.borger.dk
under Høringsportalen.
2.
Høringssvar og kommentarer
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter: Adoptionsnævnet, Adoption &
Samfund, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danske Bioanalytikere, Datatilsynet, Dansk
Fertilitetsselskab, Danske Patienter, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Institut for Menne-
skerettigheder, Jordemoderforeningen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægefor-
eningen og Statsforvaltningen.
En række af disse høringsparter har ikke har haft bemærkninger til lovforslaget.
Høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger gennemgås nedenfor. Sundheds- og
Ældreministeriets kommentarer til disse høringssvar er anført i
kursiv.
2.1.
2.1.1.
Information
Ophævelse af pligt til information om adoption
 L 86 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Side 2
Dansk Fertilitetsselskab
har med tilfredshed noteret sig, at det ikke længere vil være obli-
gatorisk at informere om adoption i forbindelse med behandling med assisteret reproduk-
tion.
Et
mindretal i Det Etiske Råd
ønsker, at kvinder og par, som ønsker behandling med assi-
steret reproduktion, fortsat skal informeres om muligheden for adoption.
Det endelige lovforslag indeholder – i lighed med lovudkastet, som har været i høring – et
forslag om at ophæve sundhedspersonens forpligtelse til at informere om muligheden for
adoption før en behandling med assisteret reproduktion. Det er som anført i bemærknin-
gerne til lovforslaget vurderingen, at kvinder og par, som henvender sig til sundhedsvæse-
net med henblik på at få behandling med assisteret reproduktion, er velinformerede om
muligheden for adoption. Det bemærkes i den forbindelse, at Adoption & Samfund ikke har
haft bemærkninger til lovforslaget.
2.1.2.
Information om civilretlige virkninger ved anvendelse af sæd eller embryoner
efter mandens død
Det Etiske Råd
har i forhold til de civilretlige virkninger af behandling med assisteret re-
produktion anført, at det næppe er indlysende, at undfangelsen først kan siges at finde
sted, når det befrugtede æg er opsat i kvindens livmoder, idet selve undfangelsen – for-
stået som sammensmeltningen mellem æg- og sædcellen – også kan foregå uden for liv-
moderen, fx i æggelederen, eller i en petriskål.
Det Etiske Råd har endvidere anført, at en opfattelse er, at forslaget af pragmatiske grun-
de er hensigtsmæssigt, og at det ville være vanskeligt rent praktisk at håndtere en regule-
ring, hvor potentielle mennesker, dvs. nedfrosne embryoner eller en nedfrosset sædcelle
kombineret med et æg, ville være arveberettigede efter mandens død. Det ville gøre det
vanskeligt at fordele arven på dødstidspunktet, og samtidig vil det kunne åbne for spekula-
tioner i forhold til arven. Under alle omstændigheder forekommer det absurd at tale om
ikke eksisterende personer som arveberettigede.
Det Etiske Råd har videre anført, at et argument er, at den foreslåede ordning vil kunne
føre til, at to personer, der vokser op sammen og biologisk set er helsøskende, vil have
vidt forskellige økonomiske udgangspunkter, fordi den ene ud fra forslagets definitioner
var undfanget på mandens dødstidspunkt, mens den anden ikke var. Det Etiske Råd har i
den forbindelse anført, at man må medtænke, at manden før sin død har samtykket i, at
kvinden kan bruge hans sæd efter dødstidspunktet, og at han derfor må være interesseret
i, at give sine børn gode livsbetingelser uafhængigt af, om barnet er undfanget før eller
efter hans død.
Det Etiske Råd har endelig anført, at det bør overvejes at tilføje en bestemmelse til arvelo-
ven, som udtrykkeligt forholder sig til den situation, hvor sæd eller æg befrugtet med sæd
anvendes efter mandens død.
Justitsministeriet skal [som ressortministerium for arveloven] hertil bemærke, at medmin-
dre andet er bestemt ved testamente, tilkommer arveret, den, som lever ved arveladerens
død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født, jf. arvelovens § 94, stk.
1.
Det befrugtede æg skal være opsat i kvindens livmoder inden mandens død, og gravidite-
ten skal resultere i et levende født barn for, at barnet får tillagt arveret efter sin far. I de
 L 86 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
1578743_0003.png
Side 3
tilfælde, hvor et befrugtet æg opsættes i kvindens livmoder efter farens død, vil dette barn
ikke have arveret efter sin far, da undfangelsen i så fald i arveretlig henseende er sket efter
mandens død.
En ordning, hvorefter en nedfrosset sædcelle fertiliseret med et æg, vil være arveberettige-
de efter mandens død, ville i øvrigt, som bemærket af Det Etiske Råd, gøre det vanskeligt
at fordele arven på dødstidspunktet, og samtidig ville det kunne åbne for spekulationer i
forhold til arven.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at indføre en ny bestemmelse i arveloven, som
udtrykkeligt forholder sig til den situation, hvor sæd eller æg befrugtet med sæd anvendes
efter mandens død. De gældende regler er efter Justitsministeriets opfattelse tilstrækkeli-
ge.
Datatilsynet
har anført, at den registrerede – dvs. manden – skal gives tilstrækkelig infor-
mation til, at han kan vurdere, hvorvidt samtykke bør meddeles.
Sundheds- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse i § 24,
stk. 2, om at der skal gives manden information om de civilretlige virkninger af, at hans
sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, anvendes ved behandling med assisteret
reproduktion efter hans død, inden han kan give et samtykke efter den foreslåede § 23, stk.
3, 2. pkt., netop har til formål at sikre, at manden får tilstrækkelig information til at vurde-
re, om han ønsker at give samtykket.
2.1.3.
Øvrig information
Børnerådet
har tilsluttet sig behovet for at etablere et opdateret regelgrundlag om den
information, som kvinder og par skal gives i forbindelse med behandling med assisteret
reproduktion, og har ingen indvendinger mod lovudkastet, som var sendt i høring. Børne-
rådet har dog – under henvisning til Børnekonventionen – foreslået, at sundhedspersona-
let forpligtes til at vejlede og informere vordende forældre om, hvordan de håndterer
deres børns evt. ønske om at kende deres biologiske ophav, samt om hvor de kan hente
hjælp og inspiration til at italesætte emnet.
Det bemærkes i den forbindelse, at en behandling med assisteret reproduktion efter de
gældende regler kan involvere brug af anonymt doneret sæd eller anonymt donerede æg.
Lovgivningen indeholder i dag ikke krav om en offentlig oplysningspligt til barnet. Som
anført i bemærkningerne til lov nr. 602 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kunstig be-
frugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børneloven
og lov om adoption er det op til forældrene at fortælle barnet om dets ophav, da forældre-
ne alt andet lige må være nærmest til at varetage barnets tarv og sikre dets trivsel. Sund-
heds- og Ældreministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at indføre en
lovmæssig vejlednings- og informationsforpligtelse om forældres håndtering af et ønske
fra et barn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion, der involverer brug af
donerede kønsceller, om at kende sit biologiske ophav.
2.2.
Samtykke
Dansk Fertilitetsselskab
har bemærkninger til tre aspekter i tilknytning til reglerne om
samtykke.
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende samtykke ved brug af allogen donor (dvs.
ikke-partner) af kønsceller kan det oplyses, at der med lovforslaget ikke ændres ved det
 L 86 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
1578743_0004.png
Side 4
generelle samtykke fra en kvinde eller et par til behandlingen med assisteret reproduktion,
herunder om brug af donor (anonym/ikke-anonym/kendt), som omfattet af lovens § 23,
stk. 1, 1. pkt.
Sundhedsstyrelsen vil ved en kommende revision af vejledningen om sundhedspersoners og
vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion overve-
je, om dette emne kan beskrives mere præcist.
I forhold til Dansk Fertilitetsselskabs usikkerhed om, hvorvidt der – efter den gældende §
23, stk. 1, 1. pkt. (der som nævnt ikke ændres ved dette lovforslag) – skal foreligge samtyk-
ke fra en kvindelig ægtefælle, registreret partner eller partner til selve behandlingen, kan
Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at bestemmelsen kræver et sådant samtykke. Der
henvises til lov nr. 1313 af 27. november 2013 (om ændring af lov om kunstig befrugtning i
forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om
børns forsørgelse og retsplejeloven), hvor kravet om samtykke fra en registreret partner
blev tilføjet bestemmelsen, der indtil da kun omfattede en evt. ægtefælle og partner.
Om selskabets bemærkninger vedr. nærmere krav til samtykkeinterval henvises til det
endelige lovforslag. Det fremgår heraf, at sundhedspersonen efter den foreslåede be-
stemmelse i § 23, stk. 4, skal sikre, at samtykker, der kræves, er gyldige under hele behand-
lingsforløbet, dvs. ikke er tilbagekaldt. Efterlevelsen af dette krav kan ske ved at udlede af
de konkrete omstændigheder, at samtykket ikke er tilbagekaldt, fx fordi begge parter er til
stede under behandlingen, eller ved at kræve skriftlig dokumentation herfor.
Datatilsynet
har henvist til persondatalovens krav til et samtykke og muligheden for at
tilbagekalde et samtykke. Datatilsynet har i den forbindelse påpeget, at den behandlende
sundhedsperson (som dataansvarlig) skal sikre sig, at en behandling af personoplysninger
herunder æg og sæd, som den registrerede har givet samtykke til, ikke fortsætter eller
påbegyndes efter, at den registrerede har tilbagekaldt sit samtykke. Den behandlende
sundhedsperson bør på den baggrund sikre, at et samtykke ikke er tilbagekaldt, før en
behandling af personoplysninger, herunder befrugtede æg og sæd, påbegyndes.
Enkelte medlemmer af Det Etiske Råd
mener, at det for at undgå misbrug fortsat er nød-
vendigt, at den behandlende sundhedsperson, når behandlingen med assisteret reproduk-
tion påbegyndes, skal påse, at et samtykke afgivet af kvindens ægtefælle, registrerede
partner eller partner fortsat er gyldigt.
Sundheds- og Ældreministeriet har i det endelige lovforslag foreslået fastsat, at den be-
handlende sundhedsperson skal sikre, at et samtykke er gyldigt, dvs. under hele behand-
lingsforløbet. Efterlevelsen af denne forpligtelse kan – som anført i bemærkningerne til
lovforslaget – enten ske ved at udlede af de konkrete omstændigheder, at samtykket ikke
er tilbagekaldt, fx fordi begge parter er til stede under behandlingen, eller ved at kræve
skriftlig dokumentation herfor.
Sundheds- og Ældreministeriet har i øvrigt udbygget bemærkningerne til lovforslagets
bestemmelser vedr. samtykke, herunder om adgangen til at tilbagekalde et samtykke.
2.3.
2.3.1.
Destruktion af opbevarede kønsceller
Pligt til destruktion, hvis ikke skriftligt samtykke fra manden
Danske Patienter
har anført, at det med forslaget vil være hovedreglen, at sæd og befrug-
tede æg destrueres, medmindre der foreligger et udtrykkeligt skriftligt samtykke fra man-
 L 86 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Side 5
den om, at kvinden må anvende sæd eller befrugtede æg efter hans død. Danske Patienter
finder, at man derved vil være tro over for grundlæggende patientrettigheder, hvilket
Danske Patienter bifalder.
Danske Patienter
har som en lovteknisk bemærkning foreslået, at lovudkastets § 15, stk.
2, 2. pkt., af hensyn til overskueligheden i stedet får sit eget stykke i bestemmelsen (stk.
3).
Danske Bioanalytikere
mener, at det bør fremgå klart af loven, at det ikke påhviler fertili-
tetsklinikken at indhente oplysninger om, hvorvidt den biologiske far er i live.
Sundheds- og Ældreministeriet har ved udformningen af det endelige lovforslag fulgt Dan-
ske Patienters forslag om et nyt stk. 3 i bestemmelsen, som regulerer, hvad der skal ske i
tilfælde af mandens død. Den behandlende sundhedsperson skal således efter forslaget
sikre, at der i tilfælde af mandens død sker destruktion af befrugtede æg, medmindre der
foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3,
2. pkt. Sundheds- og Ældreministeriet lægger til grund, at bestemmelsen vil blive admini-
streret på samme måde som den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, om destruktion af
opbevarede befrugtede æg i tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation
eller skilsmisse eller samlivets ophør.
2.4.
Overgangsbestemmelser
Danske Regioner
finder, at det er uklart, om allerede opbevaret materiale er omfattet af
de nye regler og efterlyser en præcisering heraf.
Sundheds- og Ældreministeriet kan – under henvisning til bemærkningerne til det endelige
lovforslag – oplyse, at det er tidspunktet for den enkelte fertilitetsbehandling, som afgør,
om de nye regler finder anvendelse eller ej. Gennemføres behandlingen før den 1. juli
2016, finder de hidtil gældende regler anvendelse, og gennemføres behandlingen efter
lovens ikrafttræden, dvs. den 1. juli 2016 eller senere, finder de nye regler anvendelse. Det
gælder, uanset om sæden eller de befrugtede æg, der anvendes ved behandlingen, er fros-
set ned før eller efter lovens ikrafttræden.
2.5.
Deponering af sæd til eventuel fremtidig brug i behandling med assisteret
reproduktion
Nordic Cryobank (NCB)
har spurgt til lovforslagets konsekvenser i forhold til NCB’s tilbud
til mænd om at deponere sæd til eventuel fremtidig brug i behandling med assisteret
reproduktion.
Lovforslaget vedrører krav til information og samtykke i forbindelse med en konkret be-
handling med assisteret reproduktion – og således ikke i forhold til situationer, hvor en
mand deponerer sæd, men hvor det er uvist, om sæden vil blive anvendt i en behandling
med assisteret reproduktion.
3.
Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget
Det endelige lovforslag indeholder enkelte ændringer i forhold til det lovudkast, som har
været i høring, primært af sproglig eller lovteknisk karakter.