Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 85
Offentligt
1594927_0001.png
Notat
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Forslag til lov om ændring af lov om DSB – vilkår for udlån af tjenestemænd
Med henvisning til Transport- og Bygningsministeriets e-mail af 1. februar 2016 sen-
der DSB hermed sine bemærkninger til materialet fra Dansk Jernbaneforbund vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om DSB – vilkår for udlån af tjenestemænd (L85).
DSB har følgende bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes det, at der med lovforslaget alene er tiltænkt at tjeneste-
mænd i DSB sidestilles med andre tjenestemænd, der i medfør af retspraksis skal
tåle pligtmæssig udlån.
DSB anser ikke det pligtmæssige udlån for tvang. Der er alene tale om, at tjeneste-
mændene i DSB ligestilles med øvrige statstjenestemænd. Det pligtmæssige udlån
vil ikke ændre på, at de kan søge andet arbejde eller opsige deres stillinger, såfremt
de ikke ønsker at følge med deres nuværende arbejdsopgaver og udøve disse under
en anden arbejdsgivers ledelsesret.
Et pligtmæssigt udlån vil ikke medføre ændringer i forhold til hvornår tillæg kan op-
siges eller bortfalde. Dansk Jernbaneforbund anfører i deres slides, at de ved det se-
neste udbud oplevede, at nogle tjenestemænd fik fjernet nogle funktionstillæg uden
at der var sket ændringer i deres arbejdsopgaver. At dette skete hang sammen med,
at DSB i forbindelse med udlånet gennemgik lønforholdene for de enkelte i og fandt
frem til enkelte, som fik funktionstillæg for funktioner, som de ikke længere udførte.
Som følge heraf blev tillægget varslet bort. Der var endvidere andre der oplevede at
miste tillæg, da de ikke længere skulle udføre samme funktioner ved ISS.
I øvrigt bemærkes, at DSB har i gangsat et generelt arbejde med at se på om medar-
bejderne i al almindelighed får korrekte funktionstillæg. Det skal endvidere bemær-
kes, at der løbende sker en udvikling inden for arbejdsområderne. Hvad der i dag er
en ny og særlig funktion, kan om et par år være en funktion, som er integreret i ar-
bejdsopgaverne. For år tilbage kunne en medarbejder f.eks. modtage et funktions-
tillæg for at skulle benytte edb. Stort set alle bruger i dag computere, hvorfor det
som følge heraf ikke længere er relevant at give funktionstillæg for brug af edb. Det
kan derfor sagtens forekomme, at funktionslønsaftaler bliver opsagt og funktionstil-
læg bliver varslet bort, selvom funktionen ikke ophører.
Et pligtmæssig udlån vil ikke ændre på de opgaver en tjenestemand er forpligtet
til udføre i henhold til tjenestemandslovens bestemmelser herom. Et udbud af et
arbejdsområde vil således hverken medføre at ansættelsesområdet bliver større
eller mindre for den enkelte tjenestemand.
Direktions-
sekretariatet
2. februar 2016
DSB
Telegade 2
2630 Taastrup
Direkte 24683102
[email protected]
www.dsb.dk
L 85 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Jernbaneforbund, til transport- og bygningsministeren
1594927_0002.png
Dansk Jernbaneforbund anfører i deres slides, at de ved det seneste udbud har set,
at tjenestemænd også blev forpligtet til at arbejde for evt. underleverandører.
Dette er korrekt, men tjenestemændene skulle alene tåle at arbejde for underle-
verandører inden for det af DSB udbudte område. Samme betingelse gjaldt i øv-
rigt også i forhold til udlånet til ISS. Dvs. at tjenestemændene ikke ville skulle tåle
at skulle arbejde med andre områder end de skulle have tålt ved DSB, uagtet om
de blev videre udlånt til en underleverandør eller forblev udlånt ved ISS.
DSB har i forbindelse med tilbud om frivillig udlån altid forsøgt, at indgå en ram-
meaftale mellem DSB, den faglige organisation og erhverver (en tre partsaftale)
om de nærmere vilkår for det frivillige udlån. Da der efter lovændringen vil være
tale om et pligtmæssig udlån, hvor tjenestemændenes vilkår under udlånet vil
følge de almindelige gældende regler, vil der ikke længere være behov for at indgå
en sådan rammeaftale. DSB vil dog altid søge for en konstruktiv drøftelse med de
faglige organisationer uanset om der er tale om frivillig eller pligtmæssig udlån.
Et pligtmæssig udlån ændrer ikke på den danske aftalemodel. Der er alene tale
om at tjenestemændene i DSB ligestilles med øvrige tjenestemænd i staten.
Side 2/2