Retsudvalget 2015-16
L 79
Offentligt
1593807_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Pernille Bjørnholk
2016-0037-0143
1852607
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikalisere-
de og ekstremistiske indsatte) (L 79), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 20. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 79 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om klageadgang over afgørelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radi-
kaliserede og ekstremistiske indsatte) (L 79):
”Vil ministeren overveje at ændre forslaget, så der etableres en
klageadgang til Justitsministeriet over afgørelser i henhold til
den foreslåede ordning, og hvad er i benægtende fald ministe-
rens begrundelse for at afvise en sådan klageadgang?”
Svar:
Det er forudsat i lovforslaget, at afgørelser om placering af radikaliserede
og ekstremistiske indsatte vil skulle træffes af Direktoratet for Kriminal-
forsorgen. Det betyder, at der ikke vil være adgang til at påklage afgørel-
serne, idet direktoratets afgørelser er endelige, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 111, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt.
Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden (Reorganise-
ring af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen) blev
der gennemført en grundlæggende reorganisering af kriminalforsorgen.
Forud for lovændringen havde Direktoratet for Kriminalforsorgen direkte
referat til justitsministeren, hvilket vil sige, at direktoratet traf afgørelse på
vegne af ministeren. Som følge heraf kunne direktoratets afgørelser ikke
påklages til Justitsministeriets departement.
I forbindelse med lovændringen blev det direkte referat ophævet, hvorved
der blev etableret et sædvanligt over-/underordnelsesforhold mellem
Justitsministeriet og direktoratet. I den anledning blev det overvejet, om
der bør være adgang til at påklage direktoratets afgørelser til Justitsmini-
steriets departement i de sagstyper, hvor direktoratet træffer afgørelse i
første instans, f.eks. sager om anbringelse af rocker- og bandemedlemmer.
Der vurderedes imidlertid ikke at være grund til at give mulighed for at
påklage direktoratets afgørelser til Justitsministeriets departement, bl.a.
fordi direktoratet besidder en særlig indsigt i kriminalforsorgsfaglige og
straffuldbyrdelsesretlige forhold, som Justitsministeriets departement ikke
besidder i samme omfang. Der henvises til pkt. 6.2.6 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslag nr. L 190 af 7. maj 2014.
Efter lovændringen har Justitsministeriets departement dog – som tilsyns-
myndighed – mulighed for at gribe ind i konkrete sager, f.eks. hvis direk-
2
 L 79 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om klageadgang over afgørelser, til justitsministeren
toratet har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehand-
lingsfejl.
Endvidere vil sager, hvor direktoratet har truffet afgørelse, kunne genopta-
ges efter de almindelige forvaltningsretlige principper herom, ligesom di-
rektoratets afgørelser også vil kunne indbringes for Folketingets Ombuds-
mand eller for domstolene i medfør af grundlovens § 63.
Justitsministeriet finder ikke, at sager om placering af radikaliserede og
ekstremistiske indsatte efter den foreslåede ordning vil adskille sig væsent-
ligt fra andre sager, hvor direktoratet træffer afgørelse i første instans.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre lov-
forslaget, således at der etableres en særlig klageadgang fra direktoratet til
Justitsministeriet med hensyn til afgørelser omfattet af den foreslåede ord-
ning.
3