Kulturudvalget 2015-16
L 77 Bilag 2
Offentligt
 
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Aalborg den 6.1.2016
Problemstillinger og løsningsforslag til L77.
Vedr. Udkast til forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.
På baggrund af den seneste tids svindel i Copydan er ophavsmændenes
tillid til systemet helt væk, og systemet har på alle måder bevist sine
svagheder.
Længe har der været ulmende uro blandt medlemmerne af KODA, Dansk
Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund m.fl. om, at det nuværende kollektive
forvaltnings system har fungeret uretfærdigt, idet ophavsmidlerne er blevet
fordelt efter helt uigennemskuelige principper.
Desuden har bestyrelserne for de enkelt foreninger ikke formået at opdage,
endsige stoppe den svindelsag til 176,5 millioner kroner, hvor Copydans
bestyrelsesformand Johan Schlüter er blevet anmeldt til Bagmandspolitiet, for at
have begået økonomisk kriminalitet.
Kriminaliteten har indtil videre angiveligt fundet sted over en længere årrække i
2012, 2013, 2014 og 2015.
Først blev svindelen på 175 mill. kroner afsløret i Film-producenternes forening,
herefter er det ligeledes blevet afsløret, at der mangler 1,5 millioner kroner i
Musik- og Pladeproducenternes regnskaber.
Det/de eksisterende systemer og organisations konstruktionen i Copydan, er
kommet til kort og derfor vil jeg gerne fremsætte følgende fire forslag til løsning
af problemerne.
1. COPYDAN NEDLÆGGES OG REORGANISERES UD FRA
TIDSSVARENDE LICENS – OG DISTRIBUTIONS SYSTEMER.
Den eksisterende struktur i Copydan har været/er en ladeport for svindel.
Tilsynsfunktioner og regnskabspraksis fungerer ikke.
Formålet med Copydan er, at midlerne skal frem til ophavsmændene. Det sker
ikke. Pengene tilflyder, uden kontrol mekanismer, fagforeninger, forvaltnings
virksomheder, interesse organisationer og private virksomheder og en minimal
del kommer videre til de ophavsmænd, der skaber indholdet. Det er ligeledes
højst foruroligende, at der kan opstå svindel i størrelsesordenen 176,5 millioner
kroner i en organisation, der er tildelt statsmonopol til Forvaltning af
Kulturministerielle Aftale Licenser.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
 
2. KODA NEDLÆGGES OG ERSTATTES MED EN IT-VIRKSOMHED.
Koda bør nedlægges i sin eksisterende form og erstattes med en IT-
virksomhed,
der registrerer musikforbruget i lighed med Google og YouTube
og Shazam (App), hvor der kan hentes meget detaljerede oplysninger og
analyser af musikforbruget, både i fysiske rum og online.
Om maximum 5 år eksisterer musik kun online og live. Musik i biler, fly og
arbejdspladser vil være overtaget af Apple, Google og andre streaming
services. Radio og TV eksisterer udelukkende online og det eneste, der vil være
tilbage i den form, vi kender det, er et niche marked for fysiske LPér.
Derfor er KODA i den organisations – og administrationsform, som de eksisterer
idag og har eksisteret, stort set uforandret siden 1925, utidssvarende,
bureaukratisk og forældet i vores online-virkelighed. Paradigmeskiftet i
musikbranchen startedei 1996 med opfindelsen af Mp3 filen uden at de
kollektive forvaltnings selskaber har formået at komme I omdrejningshøjde med
udviklingen.
Teknologien til registrering af musik spillet live og via en højtaler, har eksisteret i
ca. 5 år, i form af en App, Shazam, der kan genkende den musik, der afspilles
både online og i fysiske rum. Appén ‘fodres’ med information og digital kodning
om det pågældende musikværk og genkender således kodningen af den
indspillede musik, hvis data den er blevet ‘fodret’ med. Teslo, den finske
ophavsretsorganisation, har tidligere gennemført tests af lignende teknologier.
Betalingen for musikforbruget kan afregnes direkte til rettighedshaverens
netbank efter antal brugere, territorie, antal minutter og sekunder.
Afregning kan sidestilles og fastsættes på samme måde som statens takster for
kørselsgodtgørelse.
Musikforbrugeren bliver registreret til online betaling via betalingsservice og
betaler således for det specifikke forbrug, til den kunstner de kan lide at lytte til -
uden sikkerhed for, at KODA udbetaler pengene til den kunstner man har lyttet
til.
Internettet giver en mulighed for at gøre afregningen målbar, regulær, og
gennemsigtig.
3. OPRETTELSE AF EN UVILDIG ANKEINSTANS FOR OPHAVSMÆND.
Da der ikke eksisterer en uvildig ankeinstans for komponister, producere,
arrangører og tekstforfattere og da vi ikke har en egenlig fagforening, er der
behov for, at klager ikke skal afgøres af den institution, der klages over. Derfor
foreslår jeg, at der oprettes en UVILDIG ANKEINSTANS.
Dermed undgås også, at der er en lang række foreninger, der skal uddele støtte
og agere som selvbestaltede kulturelle støtteforeninger.
Pengene skal ud til de mennesker, som beskyttes af ophavsretsloven og som
redeligt har tjent dem, og må ikke forsvinde I uigennemskuelig administration I
de tre administrations lag, som sorterer under paraplyorganisationen Copydan.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
 
Se nedenstående beskrivelse af Problemstillinger. S.
4. DER OPRETTES EN UVILDIG TILSYNSMYNDIGHED OG OFFENTLIG
FREMLÆGGELSE AF ALLE DETALJER I REGNSKABER, SÅLEDES, AT DE
ENKELTE MEDLEMMER KAN FØLGE ALLE UDBETALINGER.
Det må ikke kunne hemmeligholdes hvad de individuelle foreninger og
ophavsmænd modtager årligt. Således bliver det muligt at pengene distribueres
videre til ophavsmændene.
Gennem en lang årrække med meget uhensigtsmæssige personsammenfald i
de forskellige foreninger og private firmaer, er inhabilitet, indspisthed, nepotisme
og kammerateri blevet dagligdag i de kollektive forvaltnings organisationer. Det
har givet ulmende uro blandt foreningernes medlemmer, hvilket er blevet
forstærket af den seneste svindelsag.
Der skal være regler for, at personer med ansættelse på private
advokatkontorer, IKKE kan have sæde i de kollektive forvaltningsselskabers
bestyrelser eller ansættes til varetagelse af både producenter, medlemmernes
og forvaltningsselskabernes bureaukratiske interesser.
Hvis man ser på seneste 20 års teknologiske udvikling og ændringer i
forbrugernes musikforbrug og set i relation til den op til 100 år gamle
organisatoriske opbygning af vores kollektive forvaltningssystem, er der hårdt
brug for, at systemet tilpasses den virkelighed, som nutidens ophavsmænd
agerer i
NCB, Dansk Musiker Forbund blev stiftet i 1915, Dansk Artist Forbund i 1918,
KODA i 1926, Gramex i 1963 og Copydan i 1977.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
 
Baggrund og problemstillinger for fremsendelse af forslagene
til Folketingets Kulturudvalg.
Kan tilsvarende svindel som Johan Schlüter-sagen gentages såfremt det
nye lovudkast vedtages ?
Den seneste svindelsag, har da vist, at Johan Schlüter og hans virksomhed i
udstrakt grad har taget sig betalt for alle former for ydelser. Både lovlige
fakturaer fremsendt for deltagelse i bestyrelsesarbejde, administrative opgaver
for foreningerne samt de penge, der i tillæg er svindlet for. Med Johan Schlüters
formandspost i Copydans Fællesforening, er der principielt ikke sikkerhed for, at
der ikke er svindlet for endnu flere midler, før den nuværende formand for
Copydan, og Formand for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen lægger et
detaljeret og transparent regnskab frem.
Gemmer der sig andet og mere I Schlüter-sagen, som endnu ikke er
afsløret ?
Johan Schlüter var formand for Copydans Fællesforening frem til marts 2015. I
de fire forudgående år mistænkes han for, sammen med sine partnere, at have
svindlet for 175 millioner kroner af filmproducenternes Copydan-vederlag og 1,5
million kroner af pladeproducenternes Kopifon vederlag.
I begge tilfælde er der tale om penge, der opkræves af Copydan og begge
tilfælde bekræfter, at der ikke føres den nødvendige kontrol med opkrævningen
og fordelingen af Copydans penge.
Det er rystende og en meget nonchalant form for omgang med pengebeløb i
den størrelsesorden. Pengene genereres på basis af indhold, der produceres af
de kreative. Især I betragtning af, at de kreatives rettigheder bliver dårligere og
dårligere betalt.
Når det kommer til Copydan, er der en række problemstillinger, der melder sig.
Det er ikke muligt at se en samlet oversigt over de samlede opkrævninger og
indtægter i Copydan, men de formodes at ligge i størrelsesordenen 800 millio-
ner kroner . – 1.6 milliarder kroner.
Hvor forsvinder pengene hen ? Meget lakonisk kan man konstatere, at det, der
udbetales til ophavsmændene, slet ikke kommer I nærheden af de summer.
Kulturministeriets embedsmænd, der årligt bevilger nye aftalelicenser mhp.
Copydans ret til at opkræve diverse vederlag og de involverede
bestyrelsesmedlemmer, fra 31 medlemsforeninger har tilsyneladende IKKE en
interesse i at sikre effektiviteten af institutionens interne kontrol - og tilsyns-
foranstaltninger.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
1588517_0005.png
 
De seneste licenser til Copydan er udstedt i februar 2014. Altså mens svindelen
angiveligt har fundet sted.
De bevillinger jeg har gennemgået på
www.kum.dk
er underskrevet at
kontorchef Bente Kristensen. Man
må formode, at der ikke er ført tilstrækkeligt
ministerielt tilsyn med udstedelsen af tilladelserne og de aflagte regnskaber,
hvilket har skabt et uudtømmeligt ta’selvbord for uvederhæftige advokater. En
cash cow for Johan Schlüter.
De 3 fagforeninger, Dansk Artist forbund, Dansk Journalist Forbund og Dansk
Musiker Forbund ønsker tilsyneladene ikke at fremlægge deres regnskaber for
hvor meget Copydan vederlag der er udbetalt til medlemmerne. Selvsagt bør
Johan Schluters rolle i den sammenhæng undersøges, da han har været
formand for bestyrelsen I Copydans Fællesforening.
Svindelsagen illustrerer at systemet i sin nuværende form, kan være en åben
ladeport for svindel. Det åbner mulighed for at fagforeninger, foreninger og
forvaltnings selskaber kan pleje egne særinteresser.
Området er rent organisatorisk meget uklart.
Copydan paraplyen består af en Bestyrelse. Indtil marts sidste år bestod af:
Formand Anders Laursen Dansk Musiker Forbund,
Katrine Schlüter Schierbech, Næstformand, (Advokatkontoret Johan Schlüter)
Bestyrelsesmedlemmer:
Johan Schlüter, Advokatkontoret Johan Schlüter
Mads Jørgensen. Advokatkontoret Johan Schlüter
Direktør Hanne Salomonsen, Gyldendal Uddannelse
Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård, Dansk Journalistforbund
Adm. direktør Ebbe Dal, Danske Medier
Oversætter Frants Iver Gundelach, Dansk Forfatterforening
Direktør Klaus Hansen, Producentforeningen,
- meldte Johan Schlüter til Bagmandspolitiet den 7. Juli 2015
Juridisk og International chef Jakob Hüttel, KODA
Filminstruktør Martin Strange-Hansen, Danske Filminstruktører
Formand Katja Holm, Dansk Skuespillerforbund
Formand Lena Brostrøm Dideriksen, Dansk Artist Forbund
Fotograf Peter Thornvig, Dansk Journalistforbund - Fotograferne
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
1588517_0006.png
 
Rent opkrævningsmæssigt er Copydan opdelt I 6 underliggende, såkaldte ‘non-
profit’ foreninger/rettighedsorganisationer, som forestår den årlige fremsendelse
af ansøgninger og rapportering til Kulturministeriet og de kulturministerielle
aftalelicenser, som giver organisationen ret og tilladelse til offentlig forvaltning.
Foreningerne hedder:
Arkiv, AVU-Medier (Bestyrelses formand, Katrine Shlüter Schierbech), 2.
Billedkunst, 3. KulturPlus, 4. Tekst & Node, 5. Verdens TV, 6. Fællesforeningen
(Bestyrelsesformand, Johan Schlüter)
‘Non-profit’ foreningerne virker fiktive og deres hjemmel til opkrævning af penge
på for eksempel KODAs medlemmers vegne virker uigennemskuelig og
selvskabt.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
1588517_0007.png
 
Copydan repræsenterer en sammenblanding af MEGET forskellige
samarbejdspartneres økonomiske interesser.
Netop herfor er de individuelle ophavsmænd meget forskelligt og dårligt stillede.
For eksempel har journalister, musikere, artister og skuespillere
lønoverenskomster og fagforeninger, hvorimod komponister, tekstforfattere og
forfattere ikke har en faglig organisation til at beskytte deres rettigheder. Den
største forskel er, at komponister, tekstforfattere, filminstruktører,
billedkunstnere og forfattere ikke får en fast løn og dermed ikke har vilkår ,der er
sammenlignelige med fagforeningsmedlemmer.
På den anden side står producent foreningerne bestående af private
virksomheder i form af pladeselskaber, forlag, medier, filmproducenter, KabelTV
og bredbånds leverandørerne.
Man har tidligere – før 1988 - kunnet hævde, at pladeselskaber, musikere,
komponister og tekstforfattere havde fælles interesser når en grammofonplade
blev spillet på DR.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
1588517_0008.png
 
Men allerede efter lokalradioerne og TV2 blev introduceret som konkurrenter til
DR I 1988, har KODA ikke afregnet og rapporteret for for det reelle
musikforbrug, hvilket har affødt mange konflikter på KODA´s
generalforsamlinger. Idag, fremgår det stadig af KODA´s hjemmeside, at der
kun afregnes og rapporteres minutiøst for de nationale kanaler DR & TV2.
Hvem har fælles interesser i den nye online musik virkelighed ?
Komponister, tekstforfattere og musikere har ikke fælles interesser med
producentforeningerne, pladeselskaberne, forlagene og fagforningerne i
nutidens streamingvirkelighed.
Idag har de skabende fælles interesser. Forlag og pladeselskaber har
ligeledes fælles interesser, men ingen har fælles interesser med
fagforbundene, som i realiteten er et ekstra og meget fordyrende led i
kæden.
Derfor skal Copydan og de eksisterende KODA, NCB, GRAMEX, m.fl.
opløses så systemet kan reorganiseres på basis af tidssvarende
teknologiske og økonomiske interessefællesskaber.
Den store forskel på interessefællesskabet fra dengang til nu er bl.a. streaming:
Forskellen på streaming og radio er meget nem at få øje på, når det kommer til
KODA afregningen.
Forskellen, at KODA har stillet komponisternes rettigheder til offentlig
fremførelse næsten vederlagsfrit til rådighed for pladeselskaberne, som i
forvejen ‘hævder’, at de ejer de mekaniske rettigheder, dvs. produktion af
CDér m.m.
Streaming er en ‘billig’ form for radio, som kun pladeselskaberne tjener penge
på. Pladeselskaberne har via deres plads I KODA´s bestyrelse, har overbevist
KODA om, at komponistertnes ophavsret skulle stilles til rådighed, - uden at
komponisterne har givet tilladelse til at deres music kan lægges ud på online
streaming services. Det har det resultat, at komponisterne betaler for, at både
teleselskaber - og pladeselskaber kan tjene penge på komponisternes
bekostning.
Streaming og Download er skabt uden juridisk belæg for, at
medlemmernes/ophavsmændenes opbakning og uden at verificere hvem, der
ejer rettighederne til de fysiske produkter i form af LP plader og CDér, som er
lagt op på streamintjenesterne.
Retssag mod Spotify Link til MediaWatch d. 6.1.2016
http://mediawatch.dk/Medienyt/Web/article8335505.ece
Spotify anklages for bevidst at have ulovligt distribueret musik til 75 mio.
brugere uden at være i besiddelse af de korrekte rettigheder.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 10/1 2016 fra Birgitte Rode CEO, Global Sound Branding Expert
1588517_0009.png
 
Idag er situationen den, at pladeselskaberne ejer streamingtjenesterne og
KODA har tilladt at medlemmernes rettigheder stilles til rådighed for, bl.a.
streamingtjenesten Spotify. Til trods for, at der er verserende retssager i Sverige
og USA, hvor sagsøgerne hævder at Spotify ikke ejer rettighederne til den
musik, der ligger på streamingtjenesten. , - men det gør pladeselskaberne
heller ikke, selv om de har lagt 30 millioner musiknumre og 5000 audiobøger op
på deres online ‘jukebox’ på hjemmesiden:
http://247entertainment.com/ourcontent.html
Her kan man bl.a. læse at KODA var de første til at stille komponisternes
rettigheder til offentlig fremførelse til rådighed for pladeselskaberne, således at
f.eks. TDC kunne stille musik gratis til rådighed for kunderne.
http://247entertainment.com/streamingsub.html
I følge KODA´s direktør, Anders Lassens redegørelse til Konkurrencestyrelsen,
af 3. november 2011 er KODA´s fordelingsregler ikke ændrede siden 1978.
Der fordeles hovedsageligt efter radioområdet (dvs. Danmarks Radio´s KODA
rapportering), hvilket på ingen måde afspejler den musik, der spilles på
lokalradio, regionale og lokale TV-Kanaler, diskoteker, i restauranter, P-kældre,
på spil, i butikker, gymnastikforeninger, telefonanlæg m.m.
Jeg håber ovenstående forklaringer, links og vedhæftede redegørelse har været
med til at belyse den meget uforståelige situation og magtesløshed som
ophavsmændene står i med det eksisterende kollektive forvaltnings system i
Danmark.
Med Venlig Hilsen
Birgitte Rode
Kirkegårdsgade 3
9000 Aalborg
Danmark
Mob. +45 40 36 64 62
Tel. +45 39 40 64 60
[email protected]
www.soundbranding.com
Birgitte Rode f. 1956.
Som komponist, musiker, tekstforfatter, vokalist, producer og indehaver af et lydstudie, samt en
mindre video - og soundbranding virksomhed I Aalborg, har jeg siden 1979 været medlem af
KODA, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Gramex, NCB og siden 1987 DJBFA.
I 1980 udgav bandet Johnny og De Kolde Dæmoner vores første singleplade, og siden blev det
til 5 LP’er, turneer og pladeudgivelser I Danmark, Norge, England, Tyskland, Frankrig og USA.
For DR har jeg produceret live koncerter og freelance journalistik. Jeg har været kulturhusleder
og koncertarrangør, samt medvirket til udvikling af Kulturpolitiske visioner for Region
Nordjylland.