Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 74
Offentligt
1577475_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 7. december 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 3 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Er det ministerens vurdering, at en ID-kontrol ved den 68 kilometer lange tyskdanske lan-
degrænse i Sønderjylland kan gennemføres efter den samme model som ved den svensk-
danske grænse ved Øresund, eller knytter der sig særlige problemstillinger til grænsekon-
trollen og til forslaget om at pålægge transportører ansvaret for ID-kontrollen til det for-
hold, at Danmark er landfast med Tyskland?
Svar:
Den svenske regering har den 4. december 2015 forelagt et lovforslag om særlige foran-
staltninger ved alvorlig fare for den offentlige orden eller nationale sikkerhed for det sven-
ske Lagråd. Det svenske lovforslag indebærer bl.a., at den svenske regering får bemyndi-
gelse til at pålægge krav om identitetskontroller ved transporter, som udføres med bus,
tog eller passagerfærger til Sverige fra et andet land. Efter det forelagte svenske lovforslag
kan disse foranstaltninger besluttes, hvis der er alvorlig fare for den offentlige orden eller
nationale sikkerhed. Herudover fremgår det at det forelagte svenske lovforslag, at den
svenske regering kan beslutte at sætte de nævnte foranstaltninger i værk uanset, om der
er indført midlertidig grænsekontrol.
Som det fremgår af pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren alene beslutte, at transportøransvar kan finde an-
vendelse i forhold til transportører, der bringer personer over en indre Schengengrænse,
hvor der er indført midlertidig grænsekontrol. Det fremgår, at en sådan beslutning alene
kan tages, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig græn-
sekontrol. Beslutningen vil endvidere alene kunne opretholdes så længe, det er nødven-
digt for at sikre denne midlertidige grænsekontrol, og skal således ophæves, når denne
forudsætning ikke længere måtte være opfyldt.
Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om transportørernes tilrettelæggelse af kontrol-
len.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
8. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1675
Side
1/1