Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 74
Offentligt
1577901_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 8. december 2015 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 17 ad L 74 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 17:
Hvordan forestiller ministeren sig, at et bus- eller færgeselskab skal have et beredskab af
uddannede medarbejdere til at håndtere en eventuel midlertidig grænsekontrol, givet at
den type kontrol ikke falder under selskabernes kerneopgaver?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil en beslutning om
indførelse af midlertidig grænsekontrol efter artikel 23 i Schengengrænsekodeksen skulle
offentliggøres på relevante hjemmesider og på www.retsinfo.dk. Der vil herudover skulle
udsendes en pressemeddelelse herom. Hvis udlændinge-, integrations- og boligministeren
i tillæg hertil træffer beslutning om at indføre transportøransvar i forbindelse med, at der
er indført midlertidig grænsekontrol, vil denne beslutning skulle offentliggøres på tilsva-
rende vis.
Der vil endvidere skulle gives transportører et varsel, inden ministerens beslutning får
virkning med den konsekvens, at der kan pålægges straf efter udlændingelovens § 59 a,
stk. 1, i forhold til passage af indre Schengengrænser.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i den kommenterede høringsoversigt samt besvarelsen af
spørgsmål nr. 5, vil de danske myndigheder desuden foranledige, at transportører får
stillet relevant vejledning om rejselegitimation (typisk pas) og visum til rådighed.
Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om transportørernes tilrettelæggelse af kontrol-
len.
9. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1675
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1