Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
288856
Dato
23-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Under henvisning på L 7 - svar på spm. 6 bedes ministeren redegøre for, hvorfor man
ikke stiller krav om et afgiverlands tilslutning til Haagerkonventionen. I L 7 - svar på
spm. 6 redegøre ministeren for, hvorfor det ikke menes at være nødvendigt, men mi-
nisteren svarer ikke på, om det ville have særlige negative konsekvenser at stille kra-
vet, eftersom ministeren ikke gør det.”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne gentage, at det ved vurderingen af, om Danmark bør
samarbejde med et givent land, er afgørende, at landet reelt er i stand til at leve op til
Haagerkonventionens principper, mens den formelle tilslutning til konventionen ikke
isoleret set er afgørende.
Til brug for helhedsanalysen om adoptionsområdet er der indhentet et bidrag fra Inter-
national Social Service (ISS/IRC). ISS/IRC er en international, uafhængig non-profit
organisation, der gennem årene har opbygget en omfattende viden på bl.a. adopti-
onsområdet. Organisationen har i sit bidrag til analysen påpeget, at det altid er væ-
sentligt at holde sig for øje, at en ratificering af konventionen ikke i sig selv er en ga-
ranti for, at internationale adoptioner sker på et etisk forsvarligt grundlag.
Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 6 til L 7, samarbejder Danmark i
dag kun med få ikke-konventionslande. En begrænsning til alene at samarbejde med
konventionslande ville i det lys muligvis ikke have vidtrækkende konsekvenser. Det er
imidlertid min vurdering, at når vi med aftalen om et nyt adoptionssystem understre-
ger, at der skal udvises en særlig grad af påpasselighed og forsigtighed i forhold til
ikke-konventionslande og i vurderingen af deres evne til at leve op til konventionens
principper, så har vi fundet en god balance mellem den nødvendige forsigtige tilgang
til området og muligheden for at hjælpe børn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann