Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt
1568518_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
280892
Dato
16-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke ønsker at sikre, at et adoptivbarn kan
få indsigt i sine egne papirer fra barnet fylder 15 år, og hvorfor barnet ikke kan få bi-
stand til at få indsigt i sin sag uden adoptivforældrene er til stede?”
Svar:
Efter artikel 30 i Haagerkonventionen om internationale adoptioner skal konventions-
staterne sikre, at barnet eller dets repræsentanter har adgang til oplysninger om bar-
nets herkomst under passende vejledning i det omfang, lovgivningen i staten tillader
det. En dansk adoptionsformidlende organisation er i overensstemmelse hermed for-
pligtet til at bevare oplysninger om adoptionen af hensyn til den adopterede, ligesom
organisationen er forpligtet til at være behjælpelig med at skaffe oplysninger, som gør
det muligt for den adopterede at undersøge sin baggrund yderligere.
Hvis den adopterede er under 18 år, er det hans eller hendes forældre, der på den
adopteredes vegne kan bede om oplysningerne. Der var i forbindelse med den politi-
ske aftale om et nyt adoptionssystem enighed om at fastholde dette princip. Det kan
således være et sensitivt emne at søge sine rødder, og det er vigtigt for barnet i den
forbindelse at kunne få den nødvendige støtte fra sin familie.
Samtidig var der mellem partierne bag aftalen enighed om, at den PAS-rådgivning,
som adoptivfamilien tilbydes, og som med lovforslaget bliver tilrettelagt sådan,
at
den
kan placeres frem til barnets fyldte 18. år,
at
rådgivningen eller dele heraf vil kunne
rettes direkte mod den adopterede under hensyn til barnets alder,
og at
rådgivningen
også skal kunne omfatte spørgsmål om åbenhed i adoptionen og kontakt til biologisk
slægt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann