Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt
1568509_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
280892
Dato
16-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt at fortsætte privat adoptionsformid-
ling frem for at lade staten overtage?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.1.2., vil en fortsat formidling gennem private
organisationer bevare den erfaring og viden, som er opbygget på organisationsniveau
gennem en lang årrække. De tidligere organisationer, og dermed den nuværende
organisation, har en særlig viden om og særlige kompetencer i forhold til international
adoption, ligesom der er et allerede etableret samarbejde om adoptionsformidling i
udlandet.
Det er også vigtigt at fremhæve, hvilket ligeledes fremgår af lovforslaget, at anvendel-
sen af private aktører vil gøre det muligt at give kommende adoptanter fuldt ud samme
støtte i processen som i dag, ikke mindst under opholdet i barnets oprindelsesland.
Jeg henviser endvidere til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 7), om lov-
forslagets skærpelse af kravene til en adoptionsformidlende organisation.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann