Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1592947_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-9847
28. januar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 20. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 til L 68, forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (justering af reglerne om
kvælstofnormer), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 12 (L. 68)
Hvordan vil ministeren sørge for, at Danmark fortsat lever op til sine
internationale forpligtelse for ammoniakreduktion i lyset af medudledningen af
ammoniak som følge af indgåelsen af Landbrugs- og Fødevarepakken?
Svar
Danmarks internationale forpligtelser for ammoniakreduktion forhandles pt. som
en del af Kommissionens forslag til nyt NEC-direktiv.
Direktivets forslag til 2020-mål er en implementering af reduktionsmålene i den
reviderede Gøteborg-protokol fra maj 2012.
Den seneste fremskrivning af den danske ammoniakudledning peger på, at
Danmark vil nå en reduktion på 21–23 % i 2020 i forhold til 2005. Øget forbrug af
gødning som følge af landbrugsaftalen kan muligvis medføre en lidt lavere
reduktion. Hvor meget Danmark vil have reduceret ammoniakudledningen i 2020
afhænger dog af mange forhold, herunder bl.a. udviklingen i husdyrproduktionen,
anvendelsen af miljøteknologi og fordelingen af de benyttede gødningstyper. Ved
den næste fremskrivning for ammoniakudledning må det vurderes, om der er
behov for yderligere tiltag.
Eva Kjer Hansen
/
Line Andersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk