Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 13
Offentligt
1601043_0001.png
Aarhus Kommune, Vandmiljø og landbrug
Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J
NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard
E-mail: [email protected]
Med kopi til: [email protected]
J.nr. 16/007617
17. februar 2016
Aarhus Kommunes høringssvar i forbindelse med offentlig høring vedr.
ændring af gødskningsnormen
Samlet giver høringsmaterialet et billede af et hastigt forløb, hvor omkostningerne for borgerne og skader
på miljøet i nogle tilfælde enten ikke er beskrevne eller hvor de er undervurderede, ligesom der
tilsyneladende mangler koordinering med love og formål indenfor vandsektoren.
Grundlaget for høringen har tilsyneladende ikke været på plads ved høringsperiodens officielle start, og en
anmodning om aktindsigt har været forgæves langt ind i høringsperioden, så myndigheder og andre parter
har været afskåret fra det nødvendige materiale. Dette til trods for, at en enkelt interesseorganisation har
haft materialet i hele perioden. Der er således to demokratiske problemer heri. Høringen bør gå om eller
forlænges.
Forslaget om en ændret gødningsnorm vil skabe store problemer for miljøet. Effekten af den ændrede
gødskningsnorm estimeres i landbrugsaftalen ved en seriekobling af udelukkende optimistiske skøn.
Aarhus Kommunes gennemgang af høringsmaterialet viser, at den anførte merbelastning med kvælstof er
undervurderet. Dette betyder, at forslaget er til mere skade for vandmiljøet i Danmark end angivet. Dette
har vi i detaljer redegjort for sidst i dette høringssvar.
Aarhus Kommune har på den korte tid, som den amputerede høringsperiode har tilladt, lavet beregninger
over konsekvenserne alene i forhold til beskyttelse af vores grundvand. For Aarhus Kommune samt for
Samsø Kommune, som vi bistår som led i det forpligtigende samarbejde efter kommunalreformen, er
konsekvenserne overraskende store. En varig rådighedsindskrænkning i form af en engangserstatning, vil
således kunne løbe op i mellem 27,5 – 95,0 millioner kr. for borgere i Aarhus Kommune og 7,5 - 25,0
millioner for Samsø Kommune (beregnet som 25 års erstatning).
Merudgifter til vandforbrugerne kan stige markant. Ikke mindst i de tilfælde, hvor et stort indsatsbehov
kombineres med et lille antal forbrugere, som f.eks. på Samsø. Rulles disse konsekvenser ud over de dele af
Danmark, der rammes af mere gødning, vil der skulle overføres milliardbeløb fra borgerne til landbruget
pga. denne ændring. Desuden rammer de forøgede omkostninger socialt skævt i samfundet, da alle
husstande uanset indkomst har behov for vandet.
Den betragtelige stigning af vandprisen for de mange borgere, der er så ”uheldige” at bo i sårbare
indvindingsområder, indgår ikke umiddelbart af høringsmaterialet. Aarhus Kommune ser ingen grund til at
udelade merudgiften for vandforbrugeren fra den politiske behandling af lovforslaget til gødskningslov, der
bemyndiger Ministeren til at indlede afviklingen af de reducerede kvælstofnormer, som det gøres netop nu.
1
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0002.png
Merudgiften for vandforbrugerne via vandtaksten hænger sammen med Lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469 af 12. juni 2009), samt ændringer til loven, hvoraf de
sidste er vedtaget af Folketinget d. 11. februar 2016. Aarhus Kommune savner koordinering og samspil med
vandsektoren. Dels er der et loft for, hvor meget taksten kan sættes op under den gældende
indtægtsramme, og dels lægges der et effektiviseringskrav på både drifts- og anlægsomkostninger. Dette
medfører alt andet lige en forsinkelse og/eller en forringelse af miljøindsatsen, hvilket er i modstrid med
lovens formål, nemlig at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet,
som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.
Hertil kommer, at der er en række miljømål, som det ganske enkelt ikke giver mening at underlægge
effektiviseringskrav, det gælder f.eks. jordkøb til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse eller udgifter til
varig rådighedsindskrænkning i form af engangserstatning . Såfremt der skal effektiviseres på sådanne
områder, vil det være i modstrid med lovens formål om, at vand- og spildevandsforsyningen skal drives på
en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne og giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne.
Høringsperioden bør gå om – eller forlænges
NaturErhvervstyrelsen sendte den 22. december 2015, som et led i regeringens landbrugspakke, plan og
miljørapport for ændring af gødskningsnormerne i otte ugers offentlig høring. Høringsfristen er fastsat til
den 16. februar 2016.
Den centrale del af høringsmaterialet er ”Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer”,
som er baseret på en teknisk rapport (Revurdering af Baseline) fra Aarhus Universitet, DCE - Nationalt
Center Miljø og Energi
1
. Denne baggrundsrapport blev først offentliggjort den 8. januar 2016, dvs. mere end
to uger inde i høringsfasen.
Øvrige relevante baggrundsnotater blev først offentliggjort på Aarhus Universitets hjemmeside
(http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-paradigme-for-miljoeregulering-af-landbruget/) under
overskriften ”Nyt paradigme for miljøregulering af landbruget” den 14. januar 2016, altså mere end tre
uger inde i høringsfasen.
Aarhus Kommune anmodede den 8. januar 2016 NaturErhvervstyrelsen om det beregningsgrundlag, som
ligger til grund for hhv. plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer og Miljørapport
for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer incl. bilag. Aarhus Kommune har den 2. februar 2016
modtaget notat med titlen ”Beregningsgrundlag for miljørapport for ændrede gødskningsnormer” som svar
på forespørgslen. Notatet henviser til rapporten ”Revurdering af baseline”.
Aarhus Kommune finder det problematisk, at ovennævnte baggrundsnotater og tekniske rapporter ikke var
offentligt tilgængelige, da NaturErhvervstyrelsen sendte materialet i offentlighøring. De første uger af
høringsperioden har dermed været forgæves, og Aarhus Kommune opfordrer til, at høringen går om eller i
det mindske forlænges.
Derudover undrer det, at SEGES forud for færdiggørelsen af rapporten ”Revurdering af baseline” har haft
lejlighed til at kommentere på et udkast, hvilket stiller SEGES markant anderledes end de øvrige
høringsberettigede parter.
1
Jensen et al. 2016. Revurdering af baseline. DCE, Teknisk rapport nr. 67
2
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0003.png
Tilbagerulning af normreduktionen: effekt på tab af kvælstof til vandmiljøet
I notaterne bag høringsmaterialet antages det, at tilbagerulningen af normreduktionen efter fuld indfasning
vil medføre en øget tildeling af handelsgødning svarende til 69,5 tusinde tons N. Dette tal baseres på
afgrødesammensætningen og landbrugsarealet i 2011, hvor der er korrigeret for arealer under økologisk
drift. Effekten af tilbagerulningen af normreduktionen på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen og
udledningen til havmiljøet er beskrevet i et notat fra Aarhus Universitet (DCA/DCE).
2
Udvaskningsniveauer
er beregnet under anvendelse af NLES4 i forskellige opsætninger. I det følgende refereres til resultater fra
modelkørsler i ”GV-opsætningen” af NLES4 (Grøn Vækst-opsætning
3
).
Styrende for ændringer i udvaskningsniveauet er antagelserne omkring udbytterespons og
marginaludvaskningen. Udbytteresponsen beskriver andelen af ”mertildelingen”, som forventes optaget i
afgrøden, og marginaludvaskningen beskriver andelen af ”mertildelingen” som kan forventes at blive
udvasket. Stigningen i udvaskningsniveauet gengivet i høringsmaterialet, er beregnet under anvendelse af
meget optimistiske værdier for begge disse parametre. Helt overordnet fastsættes marginaludvaskningen
til
1
/
5
(dvs. 20% af mertildelingen) og stigningen i kvælstofudbyttet fastsættes til 60% af mertildelingen.
Disse værdier anvendes under henvisning til en forbedret model (NLES4) samt indenlandske og
udenlandske forsøg. I baggrundsnotatet
(
2
)
gøres der dog også opmærksom på, at værdien for
marginaludvaskningen er ”markant
lavere”
end den hidtil anvendte værdi (=
1
/
3
) rapporteret fra andre
forsøg samt at marginaludvaskningens størrelse stadigvæk er genstand for igangværende undersøgelser.
Om end en udbytterespons på 60% rapporteres fra de i høringsmaterialet anførte forsøg, burde de endelige
vurderinger af udvaskningsniveauer tage højde for langt lavere værdier for udbytteresponsen, som
rapporteres fra anden side. Landbrugets egne data gennem mange år (landsforsøgene) viser f.eks. en
markant lavere udbytterespons. Forsøg for 2014
4
viser, at udbytteresponsen for vinterhvede ligger under
50% og væsentlig lavere for f.eks. vårbyg. Udbytteresponsen for f.eks. majs ligger ligeledes på et væsentlig
lavere niveau. Tyske forsøg viser f.eks. at udbytteresponsen for majs ved tildelinger over 100 kg N/ha
(lavere end nuværende norm) er tæt på 0%, mens udvaskningstabet stiger eksplosivt
5
.
Med en forventet udbytterespons på 60% og en marginaludvaskning på 20%, antages de resterende 20% af
mertildelingen at blive fjernet i form af ”gasformige tab”
(
1
)
. Rapporter fra Landovervågningen og den
meget anvendte Farm-N model, anslår fordampningstabet for N i handelsgødning til 2%. De resterende
18% skulle således tabes gasformigt gennem denitrifikation. Omfanget af et gasformigt tab ved
denitrifikation beregnes med SIMDEM-modellen
6
udviklet af DCA. Et gasformigt tab på 18% (20% minus
fordampningstab) af den ekstra tilførte mængde kvælstof kan ikke reproduceres ved kørsler i modellen.
Afhængigt af jordbundstype, næringsstofstatus og inden for spændet for tildelingsnormerne, vil
denitrifikationen kun øges med 0,5 – 10% af mertilførslen. En landsdækkende kørsel af SIMDEN-modellen
på baggrund af landbrugsdata fra 2014 viser, at kun ca. 4% af den øgede kvælstofmængde fjernes ved
denitrifikation. Herved efterlades en væsentlig større del af det tilførte kvælstof til potentiel udvaskning
end antaget i høringsmaterialet.
2
Børgesen et al. 2015. Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og
Forbud mod jordbearbejdning i efteråret.
3
Børgesen et al. 2013. Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-
2011. DCA-rapport nr. 31.
4
Landbrug og Fødevarer, 2014. Oversigt over Landsforsøgene 2014.
5
Fier et .al. 2009. Stickstoffdüngung und Grundwasserschutz – Ergebnisse aus dem Feldversuch Thülsfelde.
Landwirtschaftskammer Niedersachsen.
6
http://agro.au.dk/forskning/sektioner/jordbiologi-og-naeringsstoffer/fpv/simden/
3
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
De beregnede ændringer i udvaskningsniveauet tager således afsæt i en seriekobling af de mest
optimistiske forsøgsresultater (”best case”), hvor effekten på høstudbyttet og gasformigt tab sættes højt og
effekten på marginaludvaskningen tilsvarende lavt. Den selektive tilgang mht. de anvendte
beregningsforudsætninger resulterer i en forventet merudvaskning fra rodzonen på 12600 tusinde tons N
eller blot 18,1% af mertilførslen på forventet 69500 tusinde tons
(
2
)
. Fordelt på landbrugsarealet svarer
dette til en øget tildeling på ca. 26 kg N/ha og en øget udvaskning på 4,7 kg N/ha fra rodzonen.
Underestimeret udvaskningsniveau
Taget forbeholdene i de faglige notater og det store spænd i forsøgsresultaterne i betragtning, burde
resultater præsenteres som et spænd, som gengiver usikkerheden i de anvendte
beregningsforudsætninger. En genberegning af merudvaskningen under anvendelse af alternative, men
ligeledes dokumenterede, beregningsforudsætninger er foretaget i form af en nettobalance. En oversigt er
givet i bilag 1.
Sammenligninger på tværs af beregningsmodeller skal altid fortages med forbehold. Udgangspunktet for
både NLES4 og nettobalancen er dog grundlæggende den samme, dvs. landbrugsregistrene med
oplysninger over afgrødevalg, jordbundsforhold, gødningsnormer og gødningsanvendelse. I begge
beregninger er det nuværende niveau for tab af kvælstof fra rodzonen beregnet til 165 tusinde tons og
mertildelingen af kvælstof ved fuld tilbagerulning af normreduktionen til ca. 70 tusinde tons. Lige så vigtigt
er det, at der med en nettobalance beregnes samme merudvaskning som med NLES, når
beregningsforudsætningerne fra høringsmaterialet anvendes (bilag 1, tabel 3).
Ved at benytte data for udbytterespons fra Landsforsøgene (bilag 1, tabel 2) og ved at genberegne
ændringer i gasformigt tab (denitrifikation) med modellen SIMDEN, viser det sig, at der potentielt set er
langt større mængder kvælstof, som kan udvaskes. Det samlede gasformige tab beregnes således til kun 6%
af mertildelingen (bilag 1, tabel1) i stedet for 20%
(
1
)
. Som et landsdækkende gennemsnit beregnes
udbytteresponsen til 42% af mertildelingen (bilag 1, tal 1) i stedet for 60%
(
2
)
. Da nettobalancen ikke er låst
til en forudbestemt marginaludvaskning, giver genberegningen et billede af et langt større
udvaskningspotentiale. Som det fremgår af tabel 3 (bilag 1), vil rodzonetabet efter disse beregninger kunne
øges med 36,8 tusinde tons og tabet til havmiljøet med 10,5 tusinde tons.
Stigningerne i udvaskningsniveauet beregnet med nettobalancen kan kategoriseres som værende ”worst
case”. Her tages der udgangspunkt i de lave rapporterede værdier for udbytterespons og gasformigt tab.
Omvendt vil den meget lave marginaludvaskning (18,1%) i høringsmaterialet koblet med en høj
udbytterespons og et uforståelig stort gasformigt tab, kunne betragtes som ”best case”. Med de meget
store usikkerheder i mente, stiller vi os derfor undrende over for den meget selektive tilgang, der afspejles i
høringsmaterialet. I notaterne bag høringsmaterialet
(
2
)
gøres der eksplicit opmærksom på, at
marginaludvaskningen i tidligere og igangværende afrapporteringer er markant højere. Anvendelsen af de
af DCA/DCE hidtil benyttede værdi for marginaludvaskning (33%), ville give en stigning på
udvaskningsniveauet, som ligger mellem de i tabel 3 anførte værdier for ”best case” hhv. ”worst case”.
Konklusioner i ”Landbrugspakken” mht. kvælstofudvaskningen baseres således på en håndfuld nye
forsøgsresulter og ”modelstrukturelle forskelle”, som stadigvæk er under validering.
Sammenfattende er Aarhus Kommune af den opfattelse, at det i høringsmaterialet anførte merbelastning
med kvælstof er undervurderet. En marginaludvaskning på under 20% målt i forsøg, vil ikke nødvendigvis
kunne reproduceres af jordbrugerne, som ofte opererer under suboptimale forhold.
4
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0005.png
Vandforbrugerne får en ekstraregning
Som det fremgår af høringsmaterialet, så vil en øget tilførsel af nitrat inden for nitratfølsomme områder
kunne øge kravet til kompenserende foranstaltninger, for at vandforsyninger kan overholde
drikkevandsdirektivet
7
. Disse foranstaltninger vil typisk omfatte rådighedsindskrænkninger for jordbrugere i
området. Jordbrugets kompensationskrav vil herefter skulle betales af vandforsyningens brugere. Løfter om
at kunne gøde mere på markerne til jordbrugserhvervet i forbindelse med tilbagerulningen af den
reducerede normtildeling, vil derfor betyde et højere afgiftsniveau for andre.
Med udgangspunkt i de ovenfor anførte ”best case” og ”worst case” opsætninger af nettobalancen, er
merudvaskningen for nitratsårbare arealer i Aarhus og Samsø kommuner beregnet. Aarhus Kommune
varetager myndighedsområdet herunder indsatsplanlægningen for Samsø Kommune i henhold til lov om
forpligtende kommunale samarbejder. Med mindre tiltag til reduktion af kvælstoftab til havmiljøet
tilfældigvis placeres i disse områder, vil en merudvaskning over miljømålet pga. en større kvælstoftildeling
skulle afbalanceres af dyrkningsrestriktioner. I tabel 4 (bilag 1) er det nuværende udvaskningsniveau for
nitratsårbare områder i Aarhus og Samsø kommuner beregnet. Dette sammenholdes med stigninger i
kvælstoftabet estimeret med nettobalancen i ”best case” (opsætning som i høringsmaterialet) og ”worst
case” (opsætning som vist i tabel 1, bilag 1). Det samlede tab fra rodzonen vil afhængigt af opsætning stige
med mellem 10 til 35 tons N for områder i Aarhus Kommune og mellem 4 og 11 tons N i Samsø Kommune
(tabel 4, bilag 1). For en stribe områder vil udvaskningsniveauet uanset opsætning forblive under
miljømålet på 50 mg nitrat/l og vil derfor ikke have et indsatsbehov. For andre områder gælder det, at et
nuværende indsatsbehov øges, eller at et indsatsbehov opstår.
I tabel 4 (bilag 1) gives der et skøn over omkostninger til indsatser, som vandforbrugerne vil blive pålagt
pga. at stigende indsatsbehov. Indsatser defineret som rådighedsindskrænkninger kan udformes på mange
måder helt afhængigt af område og indsatsbehov. Som eksempel er omkostninger dels beregnet som
erstatninger for krav om yderligere efterafgrøder og dels som erstatning for et tilbagekøb af den nye
kvælstofnorm. Der regnes således kun på ekstraudgifter pga. en stigende kvælstoftilførsel.
De årlige udgifter til merindsatsen for områder i Aarhus Kommune er beregnet til mellem 1,1 - 3,8 millioner
kr. og for Samsø til mellem 0,3 - 1,0 millioner kr. (”best case” hhv. ”worst case” i tabel 4, bilag 1). En varig
rådighedsindskrænkning i form af en engangserstatning, vil således kunne løbe op i mellem 27,5 – 95,0
millioner kr. for Aarhus Kommune og 7,5 - 25,0 millioner for Samsø Kommune (beregnet som 25 års
erstatning).
Ud over, at princippet om, at forureneren betaler, kortsluttes, så kan merudgifter til vandforbrugerne stige
markant. Ikke mindst i de tilfælde hvor et stort indsatsbehov kombineres med et lille antal forbrugere, som
f.eks. på Samsø.
Dertil kommer ændringer i kommunernes målrettede beskyttelsesindsats, som vil øge de
økonomiske/administrative omkostninger for kommunerne. De øgede økonomiske omkostninger for
kommunerne skal naturligvis kompenseres med DUT-midler.
Øvrige bemærkninger til høringsmaterialet
Den ”Reviderede baseline” indeholder, på linje med de tidligere versioner, udelukkende vurderinger af
strukturelle ændringer, som menes at kunne medføre et fald i kvælstoftabet fra landbrugsproduktionen.
Baseline-rapporterne må derfor anses som et ensidigt bud på udviklingen, hvor fremtidige ændringer i
7
Miljø og Fødevareministeriet, 2015. Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer.
5
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0006.png
produktionsbetingelserne som kunne betinge et stigende kvælstoftab pr. definition udelukkes. F.eks.
estimeres udviklingen i arealet med græs til slæt på bekostning af græs til afgræsning. Dette skift ville
medføre lavere kvælstofudvaskning. Ser vi på afgrødesammensætningen gennem de seneste 10-15 års, er
en af de mest iøjefaldende udviklinger den eksplosive vækst i arealet med majs. Udvaskningstabet fra majs
er blandt det højeste for alle afgrøder. En fortsat stigning i majsarealet på bekostning af græsmarker ville
øge udvaskningstabet betragteligt. Dette skal blot tages som et eksempel på, hvilke alternative
udviklingsscenarier der kunne regnes på.
I den Reviderede baseline forventes kvælstofudvaskningen at blive reduceret på baggrund af, at en
stigende del af husdyrgødningen sendes til biogasanlæg. Afgørende for bioforgasningens indflydelse på
udvaskningsniveauet er, om den dokumenterede højere udnyttelsesprocent af afgasset biomasse bliver
medtaget i gødningsplanlægningen, dvs. om stigningen i udnyttelsesprocenten modregnes i mængden af
udbragt handelsgødning. Denne forudsætning understreges tydeligt i den reviderede baseline. Under den
nuværende praksis modregnes en højere udnyttelsesprocent dog sjældent i handelsgødningstildelingen. I
gødningsregnskaberne angives udnyttelsesprocenten for den afgassede biomasse som regel med en lavere
værdi end den gældende for husdyrgødningen der sendes til forgasning. Med mindre der stilles krav om, at
de reelt opnåelige udnyttelsesprocenter skal anvendes i gødningsplanlægningen, er der intet der
sandsynliggør, at den i baseline
(
1
)
forventede reduktion i udvaskning fra rodzonen på 1100 – 1300 tons N
kan realiseres. Herudover er den forholdsvis store effekt af bioforgasningen, som indregnes i den
Reviderede baseline betinget af ændrede beregningsforudsætninger. Modsat tidligere, regnes der nu med
en ”langsigtet virkning” mht. påvirkningen af jordens organiske stof. I andre sammenhænge (f.eks.
udvaskningsberegninger ved ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug) regnes der derimod med
korttidsvirkninger. Derved mindskes effekten på vandmiljøet i den sammenhæng. Alt efter hvilke
beregningsforudsætninger der måtte være opportunt, ændres disse således åbenbart efter behov.
I plandokumentet opføres en del målrettede tiltag, som skal modvirke et stigende kvælstoftab på baggrund
en øget gødningstildeling. Herunder ”frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser”. Det er uforståeligt
hvorledes effekten af ”frivillige indsatser” kan kvantificeres forud for implementeringen og endda
indregnes i et kvælstofbudget. Netop aftaler om frivillige indsatser er hidtil altid kuldsejlet og effekten er
derved erfaringsmæssigt lig nul. Herudover er virkningsgraden af de ovennævnte indsatser (vådområder,
minivådområder) særdeles usikre.
Aarhus den 15. februar 2016
Mogens Bjørn Nielsen
Afdelingschef, Teknik og Miljø
Rikke Warberg Becker
Biolog, Teknik og Miljø
6
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
7
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0008.png
Bilag1. Forudsætninger og resultater for genberegning af
udvaskningsniveauet ved fuld udfasning af normreduktionen
Overordnet /beregningsforudsætninger.
Ændringer i udvaskningsniveauet er beregnet med nettobalancemodellen CTzoom. Beregninger er dels
foretaget på baggrund af de i høringsmaterialet anvendte værdier for udbytterespons, gasformigt tab og
marginaludvaskning (”Best case” i tabel 1) og under anvendelse af genberegninger med SIMDEN og data for
udbytterespons taget fra ”Landsforsøgene” (”Worst case” i tabel 1). Marginaludvaskningen beregnes i
”Worst case”, som den del af mertildelingen, der ikke fjernes med afgrøden eller gasformigt tab. Værdien
for udbytterespons for ”Worst case” er en afgrødevægtet gennemsnitsværdi baseret på afgrødespecifikke
værdier givet i tabel 2.
Tabel 1. Beregningsforudsætninger anvendt under genberegningen med nettobalancen (Worst case) sammenholdt med værdier fra
høringsmaterialet (Best case). Alle værdier vist som % af mertildelt kvælstof.
Delpost
Denitrifikation
N-fordampning
Udbytterespons
Marginaludvaskning
4
2
42
52
Nettobalance
Worst case
Høringsmateriale
Best case
SIMDEN-beregning
Normtal
Afgrøde vægtet gennemsnit for værdier i
”landsforsøgene”
Rest
20
60
20
Udbytterespons i ”Worst case”
I tabel 2 vises værdier for udbytterespons beregnet efter data fra ”Landsforsøgene”. I figur 1 vises et
eksempel på en graf over data for vinterhvede taget fra Landforsøgene 2014, som er benyttet til at beregne
udbytteresponsen gengivet i tabel 1. For alle andre afgrøder end de i tabel 1 nævnte, er der i ”Worst case”
beregningerne anvendt gennemsnitsværdien for værdier i tabel 1. For kornafgrøder antages 50% af halmen
høstet.
8
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0009.png
Tabel 2. Afgrøderespons (andel af mertildeling som fjernes
ved høst) beregnet ud fra data i "Landsforsøgene".
For korn antages 50% af halmen høstet.
Afgrøde
Vinterkorn
Vårkorn
Majs
Græs
Udbytterespons %
49
38
25
48
Figur 1. Data for sammenhænge mellem tilført kvælstof og høstet kvælstof (vinterhvede). Udarbejdet efter data taget fra
( )
Landforsøgene 2014. 4
9
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0010.png
Landsdækkende beregninger af merudvaskningen
Beregninger er gennemført som nettobalancer med udgangspunkt i landbrugsdata for 2014.
Udvaskningsniveauet for dette år sammenholdes med udvaskningsniveauet under antagelse af fuld
tilbagerulning af normreduktionen. Øget tab af kvælstof beregnes med beregningsforudsætninger for ”Best
case” hhv. ”Worst case” (tabel 1). Til sammenligning er data for 2011-tab af kvælstof fra rodzonen og til
havmiljøet, fra høringsmaterialet medtaget.
Tabel 3. Gengivelse af landsdækkende beregningsresultater for NLES4 (høringsmaterialet), sammenholdt med resultater beregnet
som nettobalance. Nettobalancens resultater for ”øget tab” af kvælstof, er dels beregnet med de i høringsmaterialet refererede
værdier for udbytterespons, marginaludvaskning og gasformigt tab (”Best case”) og dels med ”Worst case” værdier for samme
parametre. ”n.d.” = no data.
Alle værdier vist i tusinde tons N.
Øget tab
Beregningsmetode
Udgangspunkt
Rodzonetab/status
Øget
tildeling
Best case
Worst case
Rodzone Havmiljø Rodzone Havmiljø
NLES4/Høringsmateriale
Landbrugsdata 2011
165
69,5
12,6
3,6
n.d.
n.d.
Nettobalance
Landbrugsdata 2014
165
70,7
14,1*
4,0*
36,8
10,5
*Marginaludvaskningen ved "Best case" for nettobalancen er sat til 20%. Merudvaskningen i høringsmaterialet er dog kun 18,1 %.
Betydning for indsatsplanlægning i Aarhus og Samsø kommuner
Beregninger er gennemført som nettobalancer med udgangspunkt i landbrugsdata for 2014.
Udvaskningsniveauet for dette år sammenholdes med udvaskningsniveauet under antagelse af fuld
tilbagerulning af normreduktionen. Sidstnævnte beregnes med beregningsforudsætninger for ”Best case”
hhv. ”Worst case”. I tabel 4 ses, at en stribe områder med udgangspunkt i 2014-data har et
udvaskningsniveau over miljømålet på 50 mg nitrat/l. For disse områder gælder, at enhver form for forhøjet
udvaskning vil medføre et øget indsatsbehov. Andre områder forbliver på et udvaskningsniveau under
miljømålet uanset hvilke beregningsforudsætningerne der lægges til grund af scenarieberegningen. For de
øvrige områder gælder, at udvaskningen er under miljømålet under nuværende driftsforhold, men over
miljømålet i en eller begge beregninger med ”Best case” hhv. Worst case”. Udvaskningsniveauer i tabel 4
(mg NO
3
/l) er beregnet for alle arealtyper i området, hvor N-tab for ikke landbrugsarealer er sat til
gennemsnitlig 10 kg N/ha. Indsatsbehovet for udgangssituationen (2014-data) i tabel 4 er defineret som det
antal kg N udvaskningstabet fra rodzonen skal sænkes med for, at nitratkoncentrationen for hele området
kommer under miljømålet på 50 mg/l. Bemærk, at indsatsbehovet for ”Best case” hhv. ”Worst case” er vist
som stigning i forhold til udgangssituationen (2014-data).
I det omfang, at tilbagerulningen af normreduktionen giver årsag til en udvidet indsats, gives der i tabel 4 et
overslag herfor. Øgede omkostninger opstået gennem tilbagerulningen af normreduktionen, er beregnet på
et meget overordnet niveau.
Et stigende udvaskningsniveau kan nulstilles gennem flere efterafgrøder i sædskiftet. Effekten af
efterafgrøder er afhængige af jordbundstype og husdyrtryk. Arealet med ekstra efterafgrøder er beregnet
ved at dividere indsatsbehovet med efterafgrødens gennemsnitlige effekt for området. Omkostninger
forbundet med krav om yderligere efterafgrøder er meget varierende og afhænger af bl.a. af om bedriften
herved bliver presset til sædskifteændringer. Der er taget afsæt i omsætningstab ved etablering
10
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0011.png
efterafgrøder beregnet af Videnscenter for Landbrug
8
. Data for indtægtstab heri er beregnet i 2010 og
derfor ikke korrigeret til de nye kvælstofnormer eller nuværende kornpriser. Alt efter om yderligere
efterafgrøder f.eks. betyder sædskifteændringer eller øger behovet for indkøb af foder, er indtægtstabet
sat til mellem ca. 500 og 4.000 kr/ha. I tabel 4 er udgifter til erstatninger for kravet om yderligere
efterafgrøder baseret på et beløb på 2.500 kr/ha.
Alternativt er der regnet på, hvor meget et tilbagekøb af de nye N-normer ville koste. Det vil sige, at de
nuværende reducerede kvælstofnormer også fremover skulle være gældende. Landbruget anslår, at en
tilbagerulning af kravet om reducerede kvælstofnormer har en værdi på 2,2 milliarder kr årligt eller ca.
1.000 kr/ha. Det anses som en rimelig antagelse, at en indsats baseret på et tilbagekøb af
gødningsrettigheden vil omfatte alle arealer i et givet område. Det vil sige at alle lodsejere, også dem med
et nuværende udvaskningsniveau under 50 mg nitrat/l, vil se deres fremtidige råderet indskrænket og
dermed være omfattet en erstatningsordning. Erstatningsbeløbet for tilbagekøbet i tabel 4
(”Normreduktion”) er beregnet som antal ha landbrugsareal i området x 1000 kr.
Tabel 4. Opgørelser for beregninger af kvælstofudvaskningen for nitratsårbare områder i Århus og Samsø kommuner. Beregninger
er gennemført som nettobalancer hvor værdier for marginaludvaskning, udbytterespons og gasformigt tab fastsat som vist i tabel 1.
”Udvaskning” er beregnet for hele området. Indsatsbehov er viser for ”2014-data” det nuværende behov for reduktion af
kvælstofudvaskning fra rodzonen. For ”Best” hhv. ”Worst” viser ”Indsatsbehov” stigningen N-tabet og dermed ændringen i
indsatsbehovet. Et indsatsbehov = 0, betyder, at nitratkoncentrationen for området er under 50 mg/l. ”Ekstra omkostninger”
gengiver merudgifter til grundvandsindsatser betinget af et stigende udvaskningsniveau. Omkostninger er beregnet for de 2
scenarier (”BesT” hhv. ”Worst”) og givet som værdier ved krav om ekstra efterafgrøder hhv. krav om fastholdelse af
normreduktionen.
Udvaskning
Område ID
ha
1
10
12
13
14
15
2
3
4
5
6
7
8
9
Ålsted
Ajstrup
Ajstrup
%
44
53
30
31
42
28
55
32
34
33
35
21
31
37
34
30
45
mg NO3/l
48
55
33
34
48
32
60
34
39
35
38
21
35
42
38
36
48
53
58
36
39
57
38
69
38
48
37
43
21
42
50
43
44
52
0
560
0
0
0
0
690
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Indsatsbehov
Best
kg N
0
473
0
0
0
0
712
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
324
1102
0
0
1292
0
1949
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
Worst
Best
0
42184
0
0
0
0
105627
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
27571
98343
0
0
126290
0
289188
0
0
0
0
0
0
0
0
0
588
Normreduktion
Best
0
161474
0
0
0
0
111672
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Worst
72448
161474
0
0
188113
0
111672
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2539
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
152,5 47,5
285,9 56,5
589,3 33,2
96,9
29,8
68,8
45,1
34,4
35,1
245,5 76,6
178,8 62,5
186,3 79,9
206,3 22,3
57,5
76,6
143,4 21,3
369,2 57,9
423,5 63,4
6,1
4,2
88,5
60,0
348,3 75,2
8
Kolind, S.H. 2010. Efterafgrøder og randzoner. Videnscenter for Landbrug.
11
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0012.png
Udvaskning
Område ID
ha
Baskær
Beder
Beder
Borum
Ejsvadbro
Elev
Elsted
Følle
Hørslevbol
Hjortshøj
Kasted
Løgten
Løjenkær
Labing
Langballe1
Langballe2
Lisbjerg
Lisbjerg Skov
Lyngby
Lyngbyværket
Mårslet1
Mårslet2
Malling1
Malling2
Mejlby
Moesgaard
Mundelstrup
Pannerup
Ravnholt
Rigtrup
Ristrup
Sabro
Skovby
Solbjerg
Spørring
Stjær
Thomasminde
Tilst
Tiset
68,8
%
83,8
52
34
43
44
52
38
53
38
38
41
33
53
44
52
34
48
39
39
34
42
36
58
43
37
50
34
39
35
47
37
73
45
42
19
30
61
48
68
29
41
mg NO3/l
58
39
50
49
58
46
59
46
41
46
37
60
50
59
37
56
41
41
37
45
39
65
47
42
53
36
43
39
54
45
81
47
45
19
34
67
52
74
30
47
67
46
60
56
66
54
67
64
45
54
45
70
59
70
41
71
46
45
41
47
44
75
53
49
59
39
49
45
65
55
104
51
50
19
42
75
57
85
32
54
Indsatsbehov
Best
kg N
148
0
0
0
248
0
165
0
0
0
0
179
0
135
0
0
0
0
0
0
0
1001
0
0
0
0
0
0
0
0
187
0
0
0
0
2163
0
4830
0
0
342
0
0
0
695
0
402
0
0
0
0
511
45
437
0
0
0
0
0
0
0
914
0
0
29
0
0
0
617
0
73
0
0
0
0
1078
6
1713
0
0
836
0
745
965
1743
77
977
150
0
416
0
1252
913
1126
0
0
0
0
0
0
0
2290
583
0
76
0
0
0
2425
983
258
184
0
0
0
2642
19
4598
0
1262
Worst
Best
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
48369
0
78765
94360
118809
12040
88233
15360
0
54198
0
139791
88644
156435
0
466916
0
0
0
0
0
193543
53879
0
4148
0
0
0
314851
99746
15681
19949
0
0
0
166729
1296
340810
0
158050
Normreduktion
Best
57687
0
0
0
146058
0
67566
0
0
0
0
87988
122441
67208
0
0
0
0
0
0
0
149574
0
0
5688
0
0
0
188021
0
10330
0
0
0
0
173304
2780
289642
0
0
Worst
57687
0
77695
135796
146058
20288
67566
14715
0
132806
0
87988
122441
67208
0
0
0
0
0
0
0
149574
142087
0
5688
0
0
0
188021
255857
10330
115578
0
0
0
173304
2780
289642
0
298837
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
19785
0
0
0
47365
0
36348
0
0
0
0
57085
4322
60651
0
139014
0
0
0
0
0
77231
0
0
1583
0
0
0
80073
0
4433
0
0
0
0
68038
376
127000
0
0
267,6 44,0
109,0 71,3
207,7 65,4
165,6 88,2
25,5
95,2
15,4
0,4
79,5
71,0
95,4
54,1
167,0 79,5
254,6 63,1
110,8 79,4
162,1 75,5
78,0
98,1
23,6
86,2
33,3
36,3
336,9 35,1
170,3 48,0
421,2 30,1
12,9
30,4
313,6 47,1
186,0 80,4
309,2 46,0
487,5 50,0
11,6
71,0
48,9
18,6
177,0 76,0
235,6 79,8
301,8 84,8
10,5
98,6
209,2 55,3
207,3 49,1
12,1
0,1
327,1 61,0
263,1 65,9
2,9
96,2
358,8 80,7
379,9 21,1
425,3 70,3
Mundelstrup stby 287,1 59,1
12
 L 68 - 2015-16 - Bilag 13: Høringssvar fra SMV-høringen, fra miljø- og fødevareministeren
1601043_0013.png
Udvaskning
Område ID
ha
Todbjerg
TranbjergØst
Trige
Samlet Århus
Samsø Syd NFI
Samsø Nord NFI
Samlet Samsø
564,8 79,3
724,9 79,4
77
68
86
72
101
81
%
55
28
49
mg NO3/l
62
34
54
73
41
61
Indsatsbehov
Best
kg N
590
0
0
10895
7049
6502
13551
838
0
1206
2203
0
3599
Worst
Best
Ekstra omkostninger kr/år
Efterafgrøder
Worst
171874
0
368029
Normreduktion
Best
129438
0
239251
Worst
129438
0
239251
Areal GLR 2014-data Min Max 2014-data
174,8 74,1
81,9
79,7
65399
0
123288
490,8 48,7
10090 34995 1059802 3812486 2010121 3466881
2499
1839
4338
6359
4960
11319
186405
126865
313270
474434
342111
816545
448070
575224
448070
575224
1023293 1023293
13