Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68 Bilag 1
Offentligt
1571452_0001.png
Dato
Side
22. oktober 2015
1 af 5
NaturErhvervstyrelsen
Center for Ressourcer, Jura
Email:
[email protected]
Høring over udkast til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække – J nr. 15-0121-000025
Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet vedrørende udkast til Lov om ændring af lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Nedenfor følger vores bemærkninger til
lovudkastet.
Landbrugserhvervet har de seneste årtier været ramt af de reducerede normer på nu gennemsnitlig
20 % under det optimale og for mange landmænd, har de reducerede normer været betydeligt
værre og medført en undergødskning af afgrøderne på helt op til 35 % af det optimale. De
reducerede normer har samlet set kostet erhvervet flere mia. kr. årligt i mistet indtjening, og med
udsigterne til en fremtidig normregulering baseret på retentionskort har de økonomiske udsigter
været yderligere forværret for mange landmænd. Det er derfor meget tilfredsstillende;
at regeringen med dette lovforslag nu agter at give landmændene mulighed for at forsyne
afgrøderne med de gødningsmængder, de har behov for, og
at regeringen med dette forslag vil fjerne bemyndigelsen til at indføre reducerede normer i
specifikke områder eksempelvis på baggrund af et retentionskort via regionale gødningsnormer.
I Landbrug & Fødevarer har vi fortsat fokus på bedre udnyttelse af næringsstoffer og minimering af
ressourceforbrug gennem planteforædling og udvikling i dyrkningsteknologier. Det ser vi som et
centralt element i udviklingen af en bæredygtig intensiv fødevareproduktion, som Landbrug &
Fødevarer arbejder for. Udviklingen med et fortsat fald i udledningen af næringsstoffer forudses
derfor at fortsætte på sigt, uanset udfasningen af normreduktionen.
Afskaffelse af normreduktionen
Landbrug & Fødevarer ser frem til afskaffelsen af den meget omkostningsfulde og særdeles
ineffektive regulering, som i stigende grad har været ødelæggende for det danske
landbrugserhverv. Det fremføres i bemærkningerne til lovudkastet, at de reducerede
kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- og miljødirektiverne.
Landbrug & Fødevarer vil imidlertid understrege, at normreduktionen ikke er et direktivkrav, men
alene en national ordning, som har umuliggjort fair konkurrence for dansk landbrug på det globale
fødevaremarked. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der er andre og langt mere
omkostningseffektive veje til at opnå et rent vandmiljø til gavn for det danske samfund.
At kunne dyrke og forsyne afgrøderne med de gødningsmængder, som der er behov for, er en klar
forudsætning for, at dansk landbrug kan klare sig i den internationale konkurrence, udvikle
produktionen og give sit bidrag til samfundsøkonomien. Med den tilsigtede lovændring, og de
følgende optimale kvælstofnormer, vil man kunne øge produktionen og indtjeningen i
primærlandbruget og reducere ulige konkurrencevilkår. Dette vil have direkte afsmitning på
aktivitetsniveauet i såvel forsynings- som forarbejdningsindustrien. SEGES har med afgrøde- og
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571452_0002.png
Side 2 af 5
kvælstofpriser i foråret 2014 beregnet et tab på ca. 2,2 mia. kroner årligt som følge af de
underoptimale normer. Dertil kommer afledte konsekvenser for forarbejdningsindustrien og
følgeerhverv samt de yderligere indtjeninger, der måtte være ved øget kvalitet i dansk produceret
foder og fødevarer.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at der tilsigtes en udfasning af normreduktionen. I
Landbrug & Fødevarer finder vi ikke behov for nogen udfasningsperiode. Vi noterer os, at der i
henhold til den politiske aftale fra foråret, planlægges en total udfasning af normreduktionen med
2/3 i dyrkningsåret 2015/16 og resten i dyrkningsåret 2016/17. Hvis der, imod vores vurdering,
måtte være behov for en udfasningsperiode, må det naturligvis være med 2/3 i dyrkningsåret
2015/16 og resten i dyrkningsåret 2016/17, således at der for dyrkningsåret 2016/17 og fremover
ikke er nogen normreduktion længere.
Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at udfasning af reduktionen af afgrødernes
kvælstofnormer vil ske på baggrund af et opdateret fagligt grundlag. Det fremgår, at opdateringen
af det faglige grundlag er med henblik på at sikre, at Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til
miljø, natur, overfladevand og grundvand opretholdes. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
videre, at Miljø- og Fødevarevareministeriets umiddelbare vurdering af en udfasning af de
reducerede gødskningsnormer er, at det ikke risikerer at bringe Danmarks overholdelse af de EU-
retlige forpligtelser i fare frem mod 2020.
I Landbrug & Fødevarer er det vores klare faglige vurdering, at en afskaffelse af de reducerede
gødskningsnormer ikke strider mod opretholdelse af et højt miljøbeskyttelsesniveau. Det er
herunder vores vurdering, at afskaffelsen af de reducerede normer overordnet set ikke kan
forventes at føre til en ændring af vandmiljøets tilstand og dermed ej heller vil føre til
tilstandsændringer mellem målklasserne god og moderat økologisk tilstand henholdsvis høj og god
økologisk tilstand. Vi vil i den sammenhæng påpege, at de opnåede effekter i forhold til at
nedbringe udledningen af kvælstof de sidste mange år særligt skyldes en mere effektiv udnyttelse
af kvælstof i husdyrgødning på bedrifterne, samt øvrige effektivisering og udvikling i landbruget –
og ikke kravet om undergødskning. Fortsat fokus på bedre udnyttelse af næringsstoffer og
minimering af ressourceforbrug gennem planteforædling og udvikling i dyrkningsteknologi er
centralt og væsentligt for et forsat fald i udledningen af næringsstoffer. Vi anser denne udvikling
som væsentlig for sikring af vandmiljøet modsat en ineffektiv normreduktion.
Skulle det helt undtagelsesvist ske, at der i forbindelse med afskaffelse af normreduktionen måtte
ske en tilstandsændring mellem målklasser for en recipient, bør der overvejes at bringe
vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser i anvendelse. Såfremt der skal anvendes
kompenserende foranstaltninger skal disse først og fremmest gennemføres gennem indsatser i
recipienten, dernæst indsatser i randen af recipienten og, om nødvendigt, gennem frivillige
ordninger.
I bemærkningerne til lovudkastet anføres det, at grundlaget for den danske vandindsats er under
revision, og at der i forbindelse med vandområdeplanerne for 2016-2021 vil blive taget stilling til
kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af ophævelse af reducerede normer. I Landbrug &
Fødevarer finder vi det bydende nødvendigt, at der i dette arbejde ses på
alle presfaktorer
og ikke
alene fokuseres ensidigt på kvælstof, idet andre forhold er medbestemmende for at opnå god
økologisk tilstand i vandmiljøet. Det er derfor ikke selvsagt, at ændringer i udledning af kvælstof
fører til ændret miljøtilstand.
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571452_0003.png
Side 3 af 5
Landbrug & Fødevarer finder det tilsvarende altafgørende, at der i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2016-2021 sker en grundlæggende revidering af det faglige grundlag bag
den beregnede udvaskning til rodzone samt den afledte udledning af kvælstof til vandmiljøet og den
resulterende miljøpåvirkning. I forbindelse med revidering af det faglige grundlag vil vi fra Landbrug
& Fødevarers side påpege følgende væsentlige forhold, som vi ønsker inddraget i arbejdet:
Landbrug & Fødevarer fastholder vores kritik af de næringsstofreduktionsmål baseret på en
ensidig årsagssammenhæng mellem næringsstoffer og godt vandmiljø, som opstilles i
vandområdeplanerne 2015-2021, vandplanerne 2009-2015 og i Grøn Vækst aftalen fra 2009.
Det er herunder helt afgørende, at der fremadrettet rettes fokus mod den konkrete tilstand i
vandmiljøet, modsat fastsættelse af generelle krav i forhold til kvælstof, som de fleste steder er
meningsløse og udtryk for en både dyr og ineffektiv regulering.
Landbrug & Fødevarer anerkender ikke den udvaskningsmodel (Nles-3 / Nles-4), som ligger til
grund for den nuværende kvælstofregulering. Det er afgørende, at marginaludvaskningen
afspejler de reelle nutidige forhold (den faktiske udpining af arealerne) og ikke baseres på
tidligere tiders landbrugspraksis.
Landbrug & Fødevarer finder antallet af målinger, som reguleringen hviler på, helt utilstrækkeligt,
idet usikkerheden i beregninger både på udvaskningen og på udledningen er urimelig stor.
Modelgrundlaget for kvælstofindsatsen skal underkastes en grundlæggende revision med
ekstern vurdering fra internationalt anerkendte forskere, og indsatsbehovet i forbindelse med
den kommende målrettede regulering skal beregnes i forhold til alle relevante presfaktorer og
ikke kun udledte næringsstoffer fra landbruget som i dag. Herunder finder vi:
o
o
At revideringen af modelgrundlaget skal sendes i internationalt udbud.
At revideringen skal ske i åbenhed og med inddragelse af relevante interessenter.
Modelgrundlaget kvalitetssikres yderligere gennem høring og eksternt
peer review
inden
det anvendes som grundlag for målrettet regulering og kommende forslag til
vandområdeplaner.
o
At der afsættes tilstrækkelige midler til en omfattende forskningsindsats fra 2016, der
skal sikre det nødvendige vidensgrundlag for en målrettet regulering baseret på
dynamiske modeller for udvaskning og transport af næringsstoffer, som tager højde for
udviklingen i dykningsteknologi og planteforædling.
Det anføres endvidere i bemærkningerne til lovudkastet, at de nuværende principper for
normfastsættelsen agtes videreført. Det fremgår, at den samlede udvaskning ikke må stige efter, at
udfasningen er gennemført. I Landbrug & Fødevarer finder vi, at denne binding er helt unødvendig
og fagligt set ubegrundet. Dette skal ses i lyset af, at der fremadrettet alene kan opstå en situation,
som giver anledning til en ubetydelig udvaskning, grundet en marginal stigning kvælstofbehovet fx
pga. eventuelle prisudviklingerne. En sådan marginal stigning i udvaskningen vil imidlertid
neutraliseres af den generelle udvikling i dyrkningsteknologier og sortsudvikling, som vil betyde
stadig faldende udledning. Desuden vil eventuelle påvirkninger i vandmiljøet kunne opvejes af
andre faktorer. Det er derimod afgørende for landmanden, at der er gennemskuelighed og klarhed i
de fremtidige produktionsrammer, således at der også sker en fortsat udvikling mod stadig mere
effektive teknologier og sortsudvikling. Formuleringen om, at den nye handlingsplan skal indeholde
principper om, at udvaskningen ikke må stige efter udfasningen af normreduktionen, skal derfor helt
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571452_0004.png
Side 4 af 5
udgå. Det er vigtigt igen at understrege, at kvælstofnormerne kun har en marginal betydning for
udvaskningens størrelse, og det afgørende ikke er udvaskningen fra rodzonen, men udledningen til
recipienten og dennes miljøtilstand. Særligt forekommer formuleringen om at ”den samlede årlige
udvaskning ikke stiger i i forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen”
(vores understregning) ulogisk i forhold til at ministeriets anvendte modeller tilsiger, at der vil være
en forsinkelseseffekt mellem mertildeling af kvælstof og merudledning. Som formuleringen står nu i
forslaget, spænder det reelt på en opsigtsvækkende måde ben for forslagets tilsigtede hensigt om
at udfase normreduktionen.
I Landbrug & Fødevarer finder vi det nødvendigt, at landmanden kan gødske i henhold til
afgrødernes behov. I forbindelse med konkretisering af et nyt gødskningsregime med optimale
tildelingsnormer, bør det derfor indgå, at det skal blive mere enkelt at tilpasse gødskningen til det
aktuelle udbytteniveau og proteinniveau på ejendommen set i forhold til i dag. I den sammenhæng
bør det også gøres muligt at blive reguleret efter balanceregnskaber på bedriften inden for samme
udledningsramme, som gives af de optimale normer. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at
ministeren vurderer, om normudvalgets sammensætning afspejler alle de kompetencer, der er
nødvendige for at fastsætte optimale normer herunder kompetencer vedr. markedsudvikling og
afgrødernes markedsværdi.
Opsummerende
Det er både hensigtsmæssigt og nødvendigt at sikre ministeren et klart hjemmelsgrundlag for at
kunne afskaffe den ødelæggende normreduktionsmodel ved en senere udstedt bekendtgørelse.
Det er derfor magtpåliggende for Landbrug & Fødevarer, at de fagtekniske og juridiske vurderinger,
der kommer til udtryk i forarbejderne, også er korrekte og afbalancerede, og ikke unødigt
indsnævrer ministerens handlemuligheder, når de reducerede gødningsnormer skal afskaffes.
Landbrug & Fødevarer skal således på det kraftigste opfordre til at det af lovbemærkninger klart
fremgår:
1.
2.
at normreduktionen afskaffes, og at der med lovændringen sikres, at der ikke indføres
reduktioner i normerne på baggrund af et retentionskort eller lignende
at det ikke er selvsagt, at ændringer i udledning af kvælstof fører til ændret miljøtilstand, og at
ændringer i miljøtilstanden ikke forventes, grundet marginal merudledning og det forhold at
også andre presfaktorer er gældende for miljøtilstanden. Skulle der, mod forventning, ske en
ændring mellem målklasser for en recipient, skal muligheden for at anvende
vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser fremgå, lige som det bør fremgå, at såfremt
der skal anvendes kompenserende foranstaltninger, skal disse først og fremmest
gennemføres gennem indsatser i recipienten, dernæst indsatser i randen af recipienten og, om
nødvendigt, gennem frivillige ordninger.
3.
4.
5.
at formuleringerne om, at den nye handlingsplan skal indeholde principper om, at
udvaskningen ikke må stige efter udfasningen af normreduktionen udgår
at det fastslås, at det skal blive muligt for alle at tilpasse gødskningen til det aktuelle
udbytteniveau og proteinniveau på ejendommen
at det bliver muligt at gøde og dokumentere efter balanceregnskaber på bedriften inden for
samme udledningsramme, som gives af de optimale normer
 L 68 - 2015-16 - Bilag 1: høringssvar samt høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1571452_0005.png
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Nikolaj Ludvigsen
Chefkonsulent
Vand & Natur
D +45 3339 4458
M +45 5118 3318
E [email protected]