L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 66 Bilag 3
Offentligt

NOTAT

30. november 2015

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats og lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner (Ændret minimums-

krav til mentor, sammenlægning af rammer for men-

tor og aktiv indsats m.v.)

1. Indledning

J.nr. 15/11989

Arbejdsmarkedsfastholdel-

se/AMI/TBI

Arbejdsmarkedspolitik/MPL

Økonomi og Ressourcer/TWE

Høringsnotatet angår lovforslag nr. L 66, som blev fremsat 20. november 2015:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ændret minimumskrav til

mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v.)

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen som følge af et ønske

om en hurtig behandling af lovforslaget i forlængelse af aftalen om finansloven for

2016 med henblik på vedtagelse inden jul og ikrafttrædelse januar 2016. Hørings-

fristen var den 25. november 2015.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer, m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsskadeforeningen AVS, ATP, Beskæftigelsesrå-

det BER, Centralorganisationernes Fællesudvalg - CFU, Dansk Erhverv, Danske

Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskoler-

nes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejds-

markedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring &

Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrå-

dgivernes Brancheforening, KA Pleje, KL, Kooperationen, Landsforeningen af

Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psyki-

atribrugere (LAP), Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Landsforeningen

for førtidspensionister, Lederforum, Lægeforeningen, Produktionsskoleforening,

Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet

for de grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND - De hjemløses organisation, SIND, Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet

VEU-rådet.

Af de hørte myndigheder og organisationer har følgende afgivet høringssvar:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, ATP, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Danmarks Vejlederforening, Dansk Handicaporganisationer (DH),

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Datatilsynet, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Frivilligrådet, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

cheforening, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Rigsrevisionen, SAND –

De hjemløses organisation.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Advokatsamfundet, ATP,

Datatilsynet, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisionen.

Af ikke-hørte myndigheder og organisationer har følgende indsendt høringssvar:

AOF Danmark, Daghøjskoleforeningen, Danske Døves Landsforbund, Diabetes-

foreningen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-

velse af afgivne hovedsynspunkter og Beskæftigelsesministeriets kommentarer her-

til.

Anvendte forkortelser

I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-

vendte forkortelser er:

DHF

DVF

FFD

FSD

FTF

SAND

Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske Handicaporganisationer

Daghøjskoleforeningen

Dansk Socialrådgiverforening

Danmarks Vejlederforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Jobrådgivernes Brancheforening

Landsorganisationen i Danmark

De Hjemløses Landsorganisation

2. Generelle bemærkninger

JB, DH, DS, FA, FSD og KL udtrykker kritik af den korte høringsfrist, idet det

nævnes, at høringsfristen ikke giver mulighed for en nærmere vurdering af lov-

forslaget eller for et kvalificeret høringssvar.

AOF, DS, FFD, FTF og LO giver generelt udtryk for, at lovforslaget forringer mu-

lighederne for de mest udsatte og for unge på kanten af arbejde og uddannelse.

Ankestyrelsen forventer, at lovforslaget vil medføre en stigning i antallet af klage-

sager angående afslag på tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering og på til-

bud om virksomhedsrettet indsats, herunder især nytteindsats. Ankestyrelsen for-

venter en årlig merudgift på op til 1,4 mio. kr. til klagesagsbehandling som følge af

lovforslaget.

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA er positiv overfor lovforslaget og bemærker, at sammen med de ændrede refu-

sionsregler for forsørgerydelser, som også træder i kraft januar 2016, vil forslaget

øge såvel ansvar som de økonomiske incitamenter for kommunerne til at føre en

effektiv beskæftigelsesindsats.

DS bemærker, at når der samtidig skæres kraftigt på ydelserne til de mest udsatte

ledige, så vil den foreslåede reduktion af indsatsen ramme særligt hårdt, og der er

brug for det modsatte, for at få mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet, i job

og selvforsørgelse.

DS bemærker til lovforslagets intentioner om at øge brugen af virksomhedsrettede

indsatser, at der i mange kommuner er mangel på virksomheder, der vil oprette

pladser. DS tilføjer, at kommunernes virksomhedskonsulenter bør have den for-

nødne tid til både at servicere virksomhederne og være opsøgende og finde nye

virksomhedspladser samt til at matche borgernes forudsætninger og kompetencer.

FSD anfører, at mentorstøtte er overordentlig vigtig for den store gruppe af kon-

tanthjælpsmodtagere, der er langt fra såvel uddannelse som arbejdsmarked.

KL finder det stærkt uheldigt med et indgreb i kommunernes økonomiske vilkår for

beskæftigelsesindsatsen på et tidspunkt, hvor kommunerne for længst med budget-

terne for 2016 har besluttet de økonomiske rammer og tilrettelæggelsen af indsat-

sen for det kommende år.

LO bemærker, at forslaget ikke understøtter tankegangen om investeringer i fore-

byggende indsatser og kommer parallelt med det besluttede omprioriteringsbidrag

for kommunerne, hvilket i sig selv vil medføre betydelige besparelser på det kom-

munale område.

SAND synes principielt ikke, der skal spares på området, som i forvejen får util-

strækkeligt med penge eller opmærksomhed. Det er dog ikke SAND's indtryk, at

mentorordningen har hjulpet de hjemløse, men at det blot er blevet endnu en per-

son, som de hjemløse skal forhold sig til, og som de måske føler sig kontrolleret af,

uden at de kan få hjælp af mentoren.

Kommentarer:

For så vidt angår den korte høringsfrist kan det bemærkes, at lovforslaget udmøn-

ter den del af den samlede aftale om finansloven for 2016, der omhandler budget-

regulering vedrørende en målretning af indsatsen på kontanthjælpsområdet. Som

følge heraf er det nødvendigt, at udmøntningen af aftalen vedtages ved lov i inde-

værende folketingssamling og træder i kraft i forbindelse med det ny finansår 1.

januar 2016.

For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkninger om en forventet årlig merudgift på

1,4 mio. kr. er der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke præcedens for at

yde kompensation til Ankestyrelsen for mindre regelændringer, som muligvis kan

generere flere - eller færre – klagesager på et område. Derudover er det efter be-

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

skæftigelsesministeriets opfattelse ikke godtgjort af Ankestyrelsen, at de foreslåede

regelændringer skulle have betydning for antallet af klagesager.

For så vidt angår lovforslaget generelt kan det bemærkes, at det er målet, at de fo-

reslåede budgetreguleringer skal sikre en målretning af beskæftigelsesindsatsen,

der understøtter et mere virksomhedsrettet fokus i indsatsen.

For så vidt angår DS' bemærkning om, at der mange steder er mangel på virksom-

hedspladser, kan der henvises til Carsten Koch-udvalgets rapport om borgere i ud-

kanten af arbejdsmarkedet "Nye veje mod job." Det fremgår heraf, at der er stor

variation i kommunernes anvendelse af den virksomhedsrettede indsats, men at

virksomhederne generelt er samarbejdsvillige og ønsker at medvirke, og at det ikke

er indtrykket, at manglen på samarbejdsvillige virksomheder udgør en barriere af

nævneværdigt omfang.

3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte områder

3.1. Ændret minimumskrav til mentorindsats

JB anfører, at det foreslåede reducerede minimumskrav til mentorindsatsen risike-

rer at gøre indsatsen mindre effektfuld, hvorved perioden med mentorstøtte nød-

vendigvis må forlænges.

DS anfører, at for mange udsatte ledige yder mentorerne en nødvendig indsats for

at få borgeren ud af en fastlåst situation, og for en del borgere er mentoren tilmed

den eneste indsats, der er mulighed for at iværksætte.

SAND anfører, at tankerne bag mentorordningen grundlæggende er rigtige, men at

man ikke bør udpege en mentor til en hjemløs, som i forvejen har en støttekontakt-

person eller en anden form for kontantperson. I stedet bør man sikre, at alle har én

kontaktperson.

DA finder det positivt at retten til kontakt med mentor ændres til mindst hver anden

uge, men så dog helst, at retten til kontakt til en mentor helt blev afskaffet.

DVF finder det fornuftigt at gøre mentorordningen mere fleksibel, men anfører be-

kymring for, om borgeren vil miste noget af den stabilitet og kontinuitet, der hidtil

har ligget i mentorstøtten, således at målet om at stabilisere borgerens livssituation

med henblik på kunne indgå på arbejdsmarkedet bliver sværere at opnå. DVF op-

fordrer ministeriet til at følge op på ændringens konsekvenser.

Kommentarer:

Med lovforslaget lempes det nuværende minimumskrav til mentorindsatsen fra hver

uge til hver anden uge, men det vil fortsat være muligt for kommunerne at tilbyde

en mentorindsats, der ligger udover minimumskravet.

For så vidt angår DS's bemærkning om, at mentorstøtten for de allersvageste bor-

gere ofte er den eneste mulige indsats, kan det bemærkes, at kommunen har en for-

pligtelse til at give alle borgere den indsats, der bedst muligt hjælper dem til at

komme tættere på job eller uddannelse.

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Selvom mindstekravet om kontakt mellem mentoren og den ledige ændres fra

ugentlig kontakt til kontakt hver anden uge, vil jobcenteret på samme måde som i

dag skulle foretage en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og træffe beslutning

om den mentorstøtte, som bedst muligt hjælper den enkelte ledige. Fleksibiliteten i

brugen af mentorordningen understøttes også af, at den økonomiske ramme for

kommunernes refusion af deres udgifter til mentorer lægges sammen med rammen

for refusion af udgifterne til vejledning og opkvalificering, idet kommunerne der-

ved får bedre muligheder for at prioritere på tværs af de to udgiftsområder.

Til SAND's bemærkning om, at alle hjemløse bør have én kontaktperson kan det

anføres, at lovforslaget ikke ændrer ved, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en helhedsorien-

teret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvalt-

ninger og andre myndigheder.

3.2. Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til

jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

AC, Danske Erhvervsskoler – Lederne, JB og LO anfører, at faglig opkvalificering

via relevante vejlednings- og opkvalificeringsforløb er vigtig, hvis borgerne skal

hjælpes ind og fasholdes på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a. stigende kompeten-

cekrav på arbejdsmarkedet og den strukturelle ændring med færre beskæftigelses-

muligheder for lavt uddannede.

AC og DS anfører, at resultatet af at ramme kommunerne økonomisk er, at de ge-

nerelt får dårligere mulighed for at yde en kvalificeret indsats, da kommunerne vil

være mere tilbageholdende med at anvende vejledning og opkvalificering.

AOF Danmark, DHF, DS, DVF, FFD, JB og LO anfører, at lovforslaget vil medfø-

re en forringelse af lediges muligheder, da kommunernes økonomiske incitament

til at tilbyde pågældende målgrupper vejledning og opkvalificering forringes.

DHF tilføjer, at uden en intensiveret indsats for at oparbejde nødvendige kompe-

tencer vil de foreslåede stramninger ikke bringe flere i arbejde, men blot medføre

øget fattigdom.

DS tilføjer, at der i lovforslagets bemærkninger peges på effekten af nytteindsatsen,

og vil i den forbindelse pege på, at der er grund til at stille spørgsmål ved, om den

nævnte ”afgangsrate” er et udtryk for, at borgerne kommer i ordinær beskæftigelse

og selvforsørgelse, eller om de blot ikke modtager offentlige ydelser længere, fordi

de overgår til forsørgelse i deres familie eller falder helt igennem det sociale sik-

kerhedsnet. Der er en risiko for, at vi taber sådanne borgere, hvis vi ikke udnytter

de muligheder, lovgivningen indeholder for at hjælpe dem til kontinuerlig selvfor-

sørgelse.

DA finder, at forslaget om at afskaffe den statslige refusion af udgifter til øvrig vej-

ledning og opkvalificering for en række ydelsesgrupper er fornuftigt, idet der ikke

er nogen dokumenterede positive jobeffekter af øvrig vejledning og opkvalifice-

ring. DA noterer sig endvidere, at kommunerne fortsat fuldt ud kan anvende øvrig

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen, hvis kommunen skønner,

at det er det mest effektive redskab. Det bør derfor følges nøje, om en konsekvens

af refusionsændringen bliver, at kommunerne helt afskærer sig fra at bruge andre

aktører i beskæftigelsesindsatsen, hvilket kan svække effektiviteten.

DHF bemærker, at for dem, der står længst ude på kanten, er vejlednings- og op-

kvalificeringsforløb ofte afgørende for, at virksomhedstilbud og formel uddannelse

overhovedet kan blive en mulighed på længere sigt. Derfor er det positivt, at refu-

sionen opretholdes for de mest udsatte ledige.

DHF påpeger, at det på længere sigt er kostbart ikke at gøre noget for at give men-

nesker på kanten mulighed for og effektiv hjælp til at forbedre deres situation og

opfordrer til at der tages initiativer til en mere systematisk analyse af, hvad der vir-

ker i aktiveringsindsatsen. Gennemsnitseffekt baseret på registerdata giver ikke no-

gen relevant vejledning om, hvilke indsatser der hjælper mennesker videre.

DVF finder det bekymrende, at ministeriet antager, at denne gruppe nødvendigvis

vil få gavn af at modtage andre tilbudstyper end øvrig vejledning og opkvalifice-

ring.

AC og FFD påpeger, at har været typer af vejledning og opkvalificering, som har

haft god effekt.

FFD tilføjer, at højskolerne har gode dokumenterede erfaringer med at få unge på

kanten af uddannelses og jobmarkedet gjort uddannelses‐ og jobparate. Bl.a. viser

en analyse, at der er markante effekter af højskoleophold for unge, der har afbrudt

en ungdomsuddannelse. På trods af de gode effekter er det sjældent, at kommuner-

ne har råd til et højskolekursus i vejledningsøjemed. Den mulighed bliver med lov-

forslaget reduceret yderligere.

Kommentar:

Ændringerne er en del af finanslovsaftalen for 2016, hvor der er aftalt budgetfor-

bedringer på 400 mio. kr.

Forslaget omhandler alene refusion af en kommunes udgifter til øvrig vejledning

og opkvalificering til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannel-

sesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt de jobparate og åbenlyst uddannel-

sesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats.

Efter gældende regler ydes der allerede i dag ikke refusion af en kommunes udgif-

ter til øvrig vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere. Der er således

ikke foreslået ændringer på dette punkt, hvilket nogle af høringssvarene kunne give

indtryk af.

Sigtet med lovforslaget er, at de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate i højere

grad skal have virksomhedsrettede tilbud. Målretningen skal ses i lyset af, at der

generelt er positive effekter af en virksomhedsrettet indsats, mens der ikke er do-

kumentation for generelle positive effekter af øvrig vejledning og opkvalificering.

Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er de grupper under kontanthjælpssy-

stemet, der forventes hurtigst muligt at komme enten i job eller uddannelse. Under-

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

søgelser peger på, at virksomhedsrettede indsatser, som f.eks. virksomhedspraktik

efter lovens kapitel 11, i gennemsnit har bedst effekt i forhold til at få ledige i be-

skæftigelse. Samtidig har en effektanalyse af nytteindsatsen udarbejdet af Beskæfti-

gelsesministeriet vist, at afgangsraten fra uddannelseshjælp til uddannelse og or-

dinær beskæftigelse mere end fordobles, når åbenlyst uddannelsesparate deltager i

nytteindsats.

Med lovforslaget vil kommunernes incitament til at anvende andre tilbudstyper end

øvrig vejledning og opkvalificering, herunder virksomhedsrettede tilbud, blive øget

relativt set.

Det bemærkes, at jobcentrene fortsat vil have mulighed for at give øvrig vejledning

og opkvalificering i de situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, selv om det

sker uden refusion, ligesom der ikke ændres på, at kommunerne fortsat vil kunne

hjemtage refusion efter de gældende regler af udgifterne til ordinær uddannelse.

For så vidt angår DS´s kommentarer til lovforslagets henvisning til den positive

afgangseffekt af nytteindsats skal bemærkes, at beskæftigelsesministeriets effekt-

analyse af nytteindsats undersøger, om unge uddannelseshjælpsmodtagere, som

deltager i nytteindsatsforløb, hurtigere påbegynder uddannelse eller ordinær be-

skæftigelse, end de ellers ville have gjort. Analysens afgangsrate er således et ud-

tryk for, at de unge kommer i uddannelse eller ordinær beskæftigelse.

Analysen viser, at deltagelse i nytteindsats får de unge signifikant hurtigere i ud-

dannelse eller beskæftigelse. Konkret sker der mere end en fordobling af afgangs-

raten til uddannelse og beskæftigelse under såvel som efter deltagelse i nytteind-

sats. Det betyder, at deltagelse i nytteindsats ikke fastholder de unge i ledighed,

men i stedet tilskynder dem til at finde uddannelse og job.

3.3. Sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats samt reduktion af den

nye ramme

DS bemærker, at lovforslaget også indebærer, at den særlige mentorramme i § 121a

lægges sammen med rammen for refusion til aktivering m.m., og at denne samlede

ramme beskæres med 166 millioner i 2016 og 146 millioner årligt derefter. DS kan

kun se dette som en generel nedskæring af kommunernes økonomi til indsatsen

over for kontanthjælpsmodtagere og andre ledige, der står langt fra arbejdsmarke-

det. DS advarer stærkt mod en sådan nedskæring, da den sammen med de øvrige

nedskæringer i lovforslaget vil forringe den samlede indsats markant.

DH bemærker, at sammenlægningen af rammen for aktiv indsats og mentor er pro-

blematisk, da det indebærer en stor risiko for, at ledige med handicap ikke vil få

den hjælp, de har brug for, fordi de "drukner" i jobcentrenes prioriteringer. DH an-

fører, at de fx ved, at kommunerne ikke anvender mentorordningen for nyuddanne-

de med handicap (isbryder-ordningen) i det nødvendige omfang, selvom der er et

stort behov. En sammenlægning af indsatser og målgrupper vil ikke fremme syn-

ligheden omkring denne målgruppe, tværtimod.

DVF finder det bekymrende, at der sker en rammereduktion inden for kommuner-

nes refusionsmuligheder, da dette kan få nogle kommuner til at spare uhensigts-

mæssigt meget på mentorstøtten. DVF er i den forbindelse bekymret for, om en del

L 66 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

af samfundets borgere derved tabes på gulvet uden at få en mulighed for at blive

ledt tilbage på arbejdsmarkedet.

FTF finder det paradoksalt, når regeringen med lovforslagene ønsker besparelser

på de værktøjer i beskæftigelsesindsatsen, som skal få målgruppen i arbejde, sam-

tidig med indførelse af de meget hårde besparelser på kontanthjælpsområdet, her-

under især kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. De aktuelle besparelser på

mentorstøtte og refusion på vejledning/opkvalificering vil betyde, at de mest udsat-

te vil få endnu større vanskeligheder ved at finde et job. FTF mener ikke, at det er

klogt at spare på indsatsen for de mest udsatte ledige personer, da lovforslagene i

værste fald vil modvirke chancen for at opnå beskæftigelse.

LO mener, at reduktionen af driftsloftet med 146 mio. kr. årligt vil føre til mindre

kvalitet i kommunens tilbud til ledige, eller et mindre aktiveringsomfang, hvilket

ikke hjælper til at bringe de arbejdsledige i beskæftigelse. Såfremt mentorrammen

afskaffes og kommunen i stedet skal hjemtage refusion ud fra et (justerbart) drifts-

loft, vil kommunens udgift til mentorstøtte øges, hvilket kan føre til et fald i for-

bruget af mentorstøtte, jf. LO’s bemærkninger ovenfor til forslaget om ændret mi-

nimumskrav til mentorindsatsen.

JB har ikke nogen holdning til, at rammerne sammenlægges, dog beklager JB den

yderligere reduktion, som dette samtidig medfører.

Kommentar:

Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte sam-

menlægges med de to rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering.

Dette kan understøtte at kommunerne i endnu højere grad end i dag, får mulighed

for at prioritere aktiveringsindsatser, der er tilpasset den enkeltes (særlige) behov,

eller som planlægges ud fra hensynstagen til lokale forhold. Ydermere bliver kom-

munernes udgifter til mentorstøtte budgetgaranteret og kommunerne vil således i

modsætning til de gældende regler blive kompenseret for det eventuelle forbrug,

der ligger ud over det refusionsberettigende forbrug.

Rammereduktionen svarende til et provenu på 166 mio. kr. i 2016 og 146 mio. kr.

årligt herefter vurderes at ville målrette den aktive indsats i beskæftigelsessyste-

met, så fokus i højere grad er på virksomhedsrettede tilbud.