Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 49 Bilag 1
Offentligt
1566236_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Høringsnotat om
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre
love
(Tilskud til fjernundervisning m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 20. oktober 2015 til 26. oktober 2015 været sendt i høring hos 56
myndigheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 26. oktober 2015 kl. 12.00 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 23
høringssvar, hvoraf 13 indeholder bemærkninger til lovforslaget.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af,
hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
FSR – Danske Revisorer og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at høringsfristen er
ualmindelig kort. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Dansk Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at høringsfristen på under en uge er utilstrækkelig.
Den korte høringsfrist beklages. Da lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2016, har der imidlertid
kun været tid til en kort høring forud for fremsættelsen for Folketinget, som forventes at ske den 11.
november 2015. Ministeriet vil i et supplerende høringsnotat forholde sig til de høringssvar, der måtte
indgå efter høringsfristens udløb den 26. oktober 2015. Sådanne høringssvar såvel som et supplerende
høringsnotat vil blive sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg forud for
førstebehandlingen af lovforslaget, sådan så alle modtagne høringssvar vil indgå i førstebehandlingen og
den efterfølgende udvalgsbehandling.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til
det udkast, der har været i høring. Lovforslaget etablerer alene hjemmel til at yde særskilt tilskud for så
vidt angår fjernundervisning. Alle centrale parametre (takster og tilskudsbetingelser) fastlægges på
finansloven.
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Danske Erhvervsskoler – Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne anerkender, at der har
været et behov for at regulere fjernundervisningstaksterne, så de i højere grad end i dag afspejler de
tilknyttede omkostninger. Danske Erhvervsskoler er overordnet positiv over for lovforslaget og
kvitterer for, at erhvervsuddannelserne gives bedre mulighed for at tilrettelægge (dele) af uddannelserne
som fjernundervisning.
1
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0002.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) tilslutter sig lovforslaget.
Dansk Erhverv er positivt indstillet over for lovforslaget, da ændringerne kan medvirke til at sikre et
effektivt og ensrettet taxametersystem i fremtidens uddannelser, der tager udgangspunkt i et
uddannelsessystem, der anvender digitaliseringens muligheder for optimering af uddannelserne på
mange niveauer.
Uddannelsesforbundet finder generelt, at det er en uskik at finansiere indgåede aftaler, i dette tilfælde
eud-reformen, med midler fra andre uddannelsesområder. I dette tilfælde særligt VUC, da de har en
stor fjernundervisningsaktivitet, der vil blive hårdt ramt med indførelsen af et særskilt taxameter for
fjernundervisning. Uddannelsessektoren er i forvejen hårdt ramt omprioriteringsbidraget på 2 pct.
Ministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget etableres hjemmel til at fastsætte særskilte takster for tilskud til fjernundervisning. Der
tages med lovforslaget ikke stilling til takstniveauet. Takstfastsættelse sker som med øvrige takster til
selvejende uddannelsesinstitutioner på de årlige finanslove efter bloktilskudsprincippet og i
overensstemmelse med øvrige bestemmelser på området.
Hjemlen til særskilte takster for tilskud til fjernundervisning vil blive anvendt i overensstemmelse med
den politiske aftale af 2. oktober 2015 mellem regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om ”udmøntning af negativ budgetregulering ifm. Aftale om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser”. Som det fremgår i afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
baggrunden for aftalen, at en analyse har påvist et provenu på baggrund af bl.a. en ubalance mellem
institutionernes afholdte udgifter til og indtægter vedr. fjernundervisning. Dertil kommer, at analysen på
baggrund af allerede konstaterbar adfærd påviser muligheden for fremadrettede effektiviseringer af
driften af fjernundervisning.
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
4.1. Takststruktur og bagatelgrænsen på 10 pct.
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder det nødvendigt at
advare mod en gennemsnitsbaseret regulering alene baseret på en procentsats af eksisterende taxametre.
En sådan tilgang vil ikke frigøre de efter foreningernes opfattelse tvivlsomme effektiviseringspotentialer
og slet ikke virke som et incitament til yderligere effektivisering. Fjernundervisning antager mange
former fra ren online undervisning til forskellige former for blended learning. Omkostningsstrukturen
på disse former er vidt forskellige. Dette angår både træk på de fysiske rammer (bygningstaxameter) og
de administrative ressourcer (fællesudgift).
Derfor finder foreningerne, at der som minimum bør sikres en differentiering imellem de asynkrone
online tilbud med en relativt høj volumen og de synkrone virtuelle undervisningsmiljøer med en høj
grad af individuel tilpasning og feedback. Denne differentiering bør yderligere tilføjes en niveau-
dimension, der kan sikre adækvate rammer for de respektive undervisningstilbud. Satserne i dette
taxametersystem bør fastsættes særskilt og reguleres uafhængigt af de øvrige taxametre.
2
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0003.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Endvidere finder de to foreninger generelt, at de planlagte reduktioner i allokeringer til taxametre til
fjernundervisning går imod intentionerne i digitaliseringsstrategien. Hvis der som planlagt skal ske en
øget anvendelse af it-baseret undervisning, er det væsentligt, at skolerne understøttes i at skabe den
fornødne fleksibilitet for voksne – ledige som beskæftigede. Især i udkantsområder, der i forvejen har
relativt begrænsede uddannelsesmuligheder, er denne fleksibilitet afgørende, idet afstande og
transportforhold i sig selv kan skabe utilsigtede barrierer for prioriterede målgrupper.
Foreningerne forudser, at den foreslåede regulering vil få negative konsekvenser for de planlagte løft af
ufaglærte til faglært status. For denne målgruppe er fleksibilitet afgørende – både på grund af familie og
forsørgelsesforpligtelser og afstande og transportomkostninger.
Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) giver det ikke mening, at bygningstaxameteret
for fjernundervisning er det samme som til fysisk undervisning, hvor man blandt andet skal stille et
undervisningslokale til 28 elever til rådighed. Dog mener DGS, at det er uhensigtsmæssigt helt at fjerne
bygningstaxameteret til fjernundervisning, da der stadig er udgifter til uddannelsen, som ikke ligger
under fællesudgiftstaxameteret eller undervisningstaxameteret. Dette gælder fx arbejdsplads til
underviseren, lokaler til afholdelse af eksaminer og den fysiske undervisning, som der eventuelt vil
være. DGS ønsker ikke, at disse faciliteter skal finansieres af det tilskud, der gives til den almindelige
fysiske undervisning og dermed være med til at sænke kvaliteten af rammerne på disse uddannelser.
DGS anfører endvidere, at fjernundervisning bidrager til, at ikke-uddannelsesvante personer har
mulighed for at tage en uddannelse på vilkår, som i måske højere grad passer til deres hverdag end
fysisk undervisning. Med fjernelse af hele bygningstaxameteret til fjernundervisning frygter DGS, at
opretholdelsen af fjernundervisning er i fare, hvilket vil ramme en udsat elevgruppe. Modsat analysen,
som omtales i ”Bemærkninger til lovforslaget”, mener DGS ikke, at pengene til at finansiere de
nødvendige rammer til fjernundervisning kan findes på effektiviseringer.
DGS ser dog også klare mangler på den nuværende fjernundervisning, hvor sammenslutningens
bekymring går på, at uddannelsens kvalitet kan have tendens til at være lavere, da man blandt andet ikke
har mulighed for at have lærer-elev tid på samme måde, som man vil have ved fysisk tilstedeværelse.
DGS ser derfor fjernundervisning som en glimrende introduktion til uddannelse til personer, der ikke
er uddannelsesvante, men denne introduktion skal ske med henblik på senere fysisk undervisning. En
sådan overgang vil lige som fjernundervisningen i sig selv kræve et bygningstaxameter.
Lederforeningen for VUC mener, at der skal gives bygningstaxameter til visse dele af
fjernundervisningen. VUC har professionaliseret opgaven ved at samle lærerkræfter, seminarer for
deltagerne og intern kompetenceudvikling på en lokalitet. Krav om fuld lærertilstedeværelse også for
lærere med fjernundervisning stiller krav til VUC’ernes bygningsmæssige rammer, som også gælder
fjernundervisningen. Opgaven kræver administrativ betjening og bygningstaxameteret bidrager til, at
VUC’ernes administration foregår i ordentlige og professionelle rammer. Endelig gælder det ved
eksamensafholdelse med fysisk tilstedeværelse.
3
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0004.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Desuden kan det i lovforslaget se ud til, at den tidsmæssige forskydning i bygningstaxameteret får den
konsekvens, at VUC-sektoren vil mangle den i analysen påviste 15 pct. aktivitetsstigning på
fjernundervisningen i forbindelse med udbetaling af bygningstaxameteret for 2015.
I forløb med en kombination af fremmøde og fjernundervisning indføres en 10 pct. grænse for,
hvornår fjernundervisningstaksten tages i anvendelse. Lederforeningen finder, at en så snæver grænse
ikke tager hensyn til den mangfoldighed af tilrettelæggelsesformer, som der nævnes i bemærkningerne
til lovforslaget. Fastholdes grænsen, vil man tabe en række gode tilbud med nye tilrettelæggelsesformer,
der i stigende grad efterspørges af borgerne, og som bidrager til, at et alment kompetencegivende
uddannelsestilbud også er til rådighed for borgere med bopæl uden for de større byer. Det er også
unødvendigt, at den foreslåede definition bliver så bureaukratisk at administrere.
Dansk Industri (DI) noterer sig, at der er et behov for at finde midler for at kunne prioritere en indsats
på erhvervsuddannelsesområdet, samt at fjernundervisningsområdet er identificeret som
overskudsgivende. DI finder dog, at der samtidig bør være en opmærksomhed omkring, hvordan den
ændrede taxameterstruktur kan påvirke udviklingen af udbuddet af fjernundervisning, idet
fjernundervisning er et middel til at nå elevgrupper, som af forskellige årsager har vanskeligt ved at
deltage i undervisning tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning. Denne måde at tilrettelægge
undervisningen på kan dermed være et væsentligt tiltag i at nå ud til en bredere grupper af elever.
Ligesom fjernundervisning kan medvirke til at udvikle nye digitale læringsformer, som kan understøtte
kvaliteten i undervisningen og øge læringseffekten.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) foreslår, at der indføres en mulighed for at
fravige 10 procentsgrænsen for fjernundervisning, når der er tale om benyttelse af fjernundervisning
med et pædagogisk og didaktisk formål, fx ”flipped classroom”.
Danske Erhvervsskoler er positiv over for en bagatelgrænse på 10 pct., som sikrer en vis fleksibilitet til,
at den enkelte elev kan gennemføre enkelte dele af uddannelsen som fjernundervisning, uden at det
påvirker det ordinære taxameter.
Danske Erhvervsskoler vil anbefale, at det sikres, at opgørelsen foretages således, at skolens
administration og omkostninger til revision begrænses. Danske Erhvervsskoler foreslår, at skolernes
omkostninger til administration og i særdeleshed til revision i relation til
fjernundervisningsopgørelserne og -indberetninger evalueres inden for en periode på to år med henblik
på evt. kompensation. Danske Erhvervsskoler foreslår desuden, at formuleringen gøres mere præcis,
således at det tydeligt fremgår, at der måles på den enkelte elev. Altså at så længe den enkelte elevs
fjernundervisningsandel er mindre end 10 pct., modtager skoler ordinært taxameter for hele aktiviteten,
samt at det tydeliggøres, at skolen modtager fuldt taxameter for den del af undervisningen, som ikke
foregår som fjernundervisning, også selv om fjernundervisningsandelen overstiger 10 pct.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder det hensigtsmæssigt, at der ikke udløses
bygningstaxameter for undervisningsperioder, der finder sted som fjernundervisning. Derimod finder
FA, at det er uhensigtsmæssigt med en ”spærregrænse” på 10 pct. i forhold til taxametertilskud i skellet
mellem tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. FA undrer sig over, at passeres de 10 pct., så
4
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
er de første 10 pct. også til lavere takst – det er svært at se logikken. Eleverne har jo haft adgang til
skole og faciliteter i samme omfang som elever, der skal være på den pågældende skole fuld tid.
På de mindre uddannelser, hvor volumen på meget fag-faglige fag kan være meget lille, kan det
teoretisk betyde, at der kan opstå situationer, hvor der vælges tilstedeværelsesundervisning frem for
fjernundervisning, selv om det for alle parter vil være mere smidigt og fremtidsorienteret med
netbaseret undervisning. Desuden vil tilstedeværelsesundervisning på meget små hold, hvor eleverne
geografisk er spredt over hele landet, kunne udløse transport og skolehjem, hvilket meget vel kan fjerne
den forventede besparelse på 20 pct., som er hensigten med forslaget. FA mener, at på meget små hold
vil det med en større fordelingsnøgle end 10 pct. være det faglige, der får første prioritet.
FA mener, at det rent administrativt kan blive en større opgave for skolerne at holde regnskab med pct.
af fjernundervisning, ligesom fleksibiliteten i undervisningsformer og -metoder ikke vil være optimale.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har alene til formål at etablere hjemmel til at yde særskilte takster til tilskud for så vidt
angår fjernundervisning i forhold til ordinært afholdt uddannelsesaktivitet. Med lovforslaget
fremtidssikres fjernundervisningsområdet, idet der tilvejebringes eksplicit hjemmel til at fastsætte
særskilte takster for tilskud til fjernundervisning også på uddannelsesområder, hvor der i dag ikke er
særskilte lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for fjernundervisning, herunder på
erhvervsuddannelsesområdet inklusive SOSU-uddannelserne.
Det vil være på de årlige finanslove, at de særskilte takster for tilskud til fjernundervisning vil skulle
fastsættes – efter samme principper som på øvrige uddannelsesområder. Det er et bærende princip i
taxameterstyringen, at det er de politisk fastsatte takster på finanslovene, der er styrende for
ressourceforbruget på institutionerne og ikke omvendt. Tilskud til undervisning, herunder
fjernundervisning, gives allerede i dag inden for rammerne af det statslige selveje,
taxameterprincipperne og bloktilskudsprincippet, hvorefter den enkelte institution, under hensyntagen
til de lovgivningsmæssige rammer, disponerer sine midler frit inden for sit formål. Det er således op til
den enkelte institution at tilrettelægge uddannelsesaktivitet under de givne økonomiske rammer.
Fjernundervisning forventes at kunne gennemføres med den ønskede standard inden for rammerne af
de givne tilskudsvilkår.
Samlet set er det ministeriets vurdering, at særskilte takster for tilskud til fjernundervisning er et
nødvendigt led i understøttelsen af en hensigtsmæssig indtægts- og omkostningsstruktur i
ungdomsuddannelserne og i de almene voksenuddannelser. Det skal understøtte, at det fremadrettet er
pædagogiske og fagdidaktiske hensyn, der dikterer, hvornår en given uddannelsesaktivitet afholdes som
fjernundervisning, blended learning eller som undervisning med almindelig tilstedeværelse.
Efter ministeriets opfattelse vil forslaget om differentierede takster for forskellige former for
fjernundervisning betyde, at der skal udstedes flere komplekse regler og retningslinjer for registrering af
fjernundervisningsaktivitet. Det må dermed forventes, at forslaget vil medføre en uhensigtsmæssig
forøgelse af ressourceforbruget til tilskudsadministrationen, såvel i forbindelse med registrering af
aktiviteter og kursister, som i forbindelse med tilskudskontrol.
5
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0006.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
For så vidt angår den tidsmæssige forskydning i bygningstaxameteret skal ministeriet bemærke, at
tilskud til bygningsudgifter i finansåret ydes på grundlag af aktiviteten i grundlagsåret. Fastsættes det
således på finansloven for 2016, at der i 2016 ikke ydes bygningstilskud til fjernundervisning, vil der
ikke være hjemmel til udbetaling af bygningstilskud i finansåret for så vidt angår aktivitet, som i
grundlagsåret er gennemført ved fjernundervisning. Idet grundlagsåret omfatter aktivitet i 2015, og da
der ikke findes et datagrundlag vedrørende fjernundervisning i 2015, er der derfor foreslået en
overgangsordning, som betyder, at tilskud til bygningsudgifter for den enkelte uddannelse beregnes på
grundlag af aktiviteten i grundlagsåret med regulering i forhold til den i 2016 indberettede
fjernundervisningsaktivitet.
Med hensyn til den foreslåede 10 pct. grænse for, hvornår særskilte takster for tilskud til
fjernundervisning tages i anvendelse, skal ministeriet bemærke, at der er tale om en bagatelgrænse for
den blandede anvendelse af tilrettelæggelsesformer, der anvendes på de enkelte uddannelser. Formålet
med en bagatelgrænse er at sikre, at fx digital aflevering af opgaver mv. i et ellers almindeligt afviklet
undervisningsforløb ikke betragtes som blended learning og derved ikke er omfattet af særskilte takster
for tilskud til fjernundervisning.
Det er forventningen, at der på grundlag af den foreslåede bagatelgrænse, udmeldes klare og enkle
regler for opgørelse af fjernundervisningsandelen, således at det rent administrativt ikke vil være
vanskeligt for institutionerne at foretage særskilt registrering af den samlede fjernundervisningsandel i
de tilfælde, hvor bagatelgrænsen overskrides.
Hensigten er således, at aktivitet vedrørende elever/kursister på uddannelsesforløb, hvor
fjernundervisningsaktiviteten ikke overstiger bagatelgrænsen, udløser tilskud på grundlag af de
almindelige vilkår og takster for uddannelsen som hidtil. I tilfælde, hvor andelen af fjernundervisning
overstiger 10 pct. af den samlede varighed i finansåret, skal der foretages en særskilt registrering og en
særskilt opgørelse og indberetning af fjernundervisningsandelen.
Institutionernes opgørelse og indberetning af fjernundervisningsaktivitet forventes at ske som et led i
de almindelige kvartalsvise indberetninger af tilskudsudløsende aktivitet, hvilket ikke forventes at
medføre særlige yderligere udgifter til administration og revision.
Samlet set giver høringssvarene ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Indfasning af takstændringer
FTF og Uddannelsesforbundet foreslår, at indfasningen af takstændringerne udskydes fra den 1. januar
2016 til den 1. januar 2017. Det vil give institutionerne bedre mulighed for at tilpasse tilrettelæggelsen af
undervisningen til den nye økonomiske virkelighed. Lederforeningen for VUC og VUC
Bestyrelsesforeningen mener, at implementeringsperioden er for kort, og at den mange steder vil
resultere i straks-opbremsning af uddannelsesudbuddet på fjernundervisning.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget skal give mulighed for at følge op på aftalen af 2. oktober 2015 om udmøntning af negativ
budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, hvorefter
6
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0007.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
partierne er enige om, at den negative budgetregulering bl.a. skal udmøntes ved indførelse af særskilte
takster for tilskud for fjernundervisning, og at taksterne indføres med virkning fra den 1. januar 2016.
Analysen, der er beskrevet i afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, viser, at institutionerne
med deres nuværende indtægter og nuværende praksis og omkostningsniveau havde et samlet overskud
på 36-41 mio. kr. i 2013. Der er i analysen dertil bl.a. identificeret 23 konkrete initiativer, og det
vurderes, at det samlede effektiviseringspotentiale udgør 55-80 mio. kr. i 2013-niveau. Alle initiativer
vedrører udbredelse af eksisterende praksis på én eller flere institutioner.
Udbredelsen af initiativerne kræver varierende grader af ændringer i praksis på institutionerne, og
indfasningerne er i analysen derfor opdelt i tre faser: kort, mellemlangt og langt sigt svarende til 1, 2 og
3 års sigt. Initiativer, der kan implementeres på kort sigt, er initiativer, som kræver ledelsesmæssige
beslutninger på institutionerne, og som primært indebærer at ændre på den eksisterende praksis, fx i
hvilken grad undervisningsmaterialer deles på tværs af lærerne på den enkelte institution. Så godt som
alle initiativerne kan ifølge den gennemførte analyse realiseres fuldt ud på kort sigt.
Det følger af det statslige selveje, taxametertilskudsmodellen og bloktilskudsprincippet, at
institutionerne frit kan disponere statstilskud inden for uddannelsesinstitutionernes formål, og at det
enkelte taxametertilskud ikke kan kobles til den enkelte elev, herunder den enkelte elevs
undervisningsforløb. Det er op til den enkelte institution inden for gældende lov- og regelgrundlag at
tilrettelægge fjernundervisningsforløb. Dette princip gælder både før og efter indførelse af en ny
tilskudsstruktur for så vidt angår fjernundervisning.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Fjernundervisningstaksten
Danske Erhvervsskoler vil foretrække, at fjernundervisningstaksten i lovforslaget fastsættes til
minimum 80 pct. af de tilsvarende undervisningstakster.
Ministeriets bemærkninger:
Det vil være på de årlige finanslove, at de særskilte takster for tilskud til fjernundervisning vil skulle
fastsættes efter samme principper som på øvrige uddannelsesområder.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4. Fjernundervisning under åben uddannelse
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder også anledning til
at påpege, at udbud af fjernundervisning under åben uddannelse rammes ekstra hårdt, idet der i
forvejen ikke ydes fællestaxameter til disse aktiviteter. Derved vil deltagerbetalingen blive
diskriminerende høj og formentligt reelt forhindre udbud af fjernundervisning under åben uddannelse.
Ministeriets bemærkninger:
Det er allerede gældende, at fjernundervisning under åben uddannelse ikke udløser tilskud til
bygningsudgifter.
7
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0008.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5. Fjernundervisning på erhvervsuddannelsesområdet
REU tilslutter sig lovforslaget, idet rådet samtidig ønsker at vende tilbage i forbindelse med den
konkrete udmøntning på erhvervsuddannelsesområdet af de i lovforslaget indeholdte hjemler.
Dansk Erhverv ser særdeles positivt på tilvejebringelse af en bestemmelse i lov om
erhvervsuddannelser til at fastsætte regler om gennemførelse af fjernundervisning på
erhvervsuddannelsesområdet.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet vil inddrage REU i det videre arbejde med udmøntning af bemyndigelsen i lovforslaget,
hvorefter ministeren på erhvervsuddannelseslovens område kan fastsætte nærmere regler om
fjernundervisning.
5. Øvrige ændringer
Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet
hensigtsmæssige på bagrund af høringen.
8
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0009.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 040.80Q.351
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar pr. 26. oktober
2015 kl. 12.00 til Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og forskellige andre love
(Tilskud til fjernundervisning m.v.)
Nr. Myndighed, organisation m.v.
Høringssvar
modtaget
ved fristens
udløb
x
x
Indholdsmæssige
bemærkninger
Ja
Nej
x
x
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
Akademikerne
AOF Danmark
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler
Børnerådet
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Lærerforening
Danmarks Vejlederforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne
Danske Erhvervsskoler – Lederne
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasier
Danske Handicaporganisationer
Danske Landbrugsskoler
Danske Regioner
Danske SOSU-skoler
Det Centrale Handicapråd
Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning
Erhvervsskolelederne i Danmark
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-
centrene
Foreningen af tekniske og administrative
tjenestemænd (TAT)
Foreningsfællesskabet Ligeværd
FSR – danske revisorer
Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF)
Gymnasiernes Bestyrelsesforening
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
9
 L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566236_0010.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
Gymnasieskolernes Lærerforening
Handelsskolernes Lærerforening
Institut for Menneskerettigheder
KL
Landboungdom
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet
Landsorganisationen i Danmark
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Landssamråd for PPR-chefer
Lederforeningen for VUC
Lederne
Private Gymnasier og Studenterkurser
Pædagogiske Ledere for STX og HF
2
Rigsrevisionen
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU)
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Ungdomsuddannelser
Sammenslutningen af Unge Med Handicap
SOSU-lederforeningen
Uddannelsesforbundet
UU Danmark
VUC Bestyrelsesforeningen
Sagsnr.: 040.80Q.351
x
1
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
1
2
Høringssvar er modtaget umiddelbart efter høringsfristens udløb.
Er i foråret 2014 nedlagt og er indtrådt i Danske Gymnasier.
10