Grønlandsudvalget 2015-16
L 35 Bilag 1
Offentligt
1561118_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Kontor for Familieret
2015-6196 / lth
29. september 2015
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 24, stk. 3,
1
i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), § 6, stk. 2,
2
i lov nr. 387 af
28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.), § 16,
stk. 2,
3
i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og § 8, stk. 2,
4
i lov
nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse)
bestemmes, at lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved § 1 i lov nr.
387 af 28. maj 2003, § 13 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 500 af 6. juni 2007, skal
gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Anordningens område
§ 1.
Anordningen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, jf. kapitel 3. Endvidere vedrører
anordningen tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der,
jf. kapitel 4. Herudover vedrører anordningen retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden
over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, jf. kapitel
6 a.
Stk. 2.
Anordningen gælder for børn under 16 år.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1-22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven eller dele heraf kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1-8, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Stk. 3.
Anerkendelse og fuldbyrdelse efter kapitel 3 kan ske på grundlag af domme, kendelser og
beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af aftaler,
der er godkendt af en offentlig myndighed.
§ 2.
§§ 3-9, 12-13, 15, stk. 1, 16-18 og 20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt
Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser.
Stk. 2.
§§ 3, 10-12 og 14-20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt Haagerkonventionen af
1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser.
Stk. 3.
§§ 20 a-20 d anvendes i sager, hvor et barn ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller
ulovligt tilbageholdes dér, uanset om landet har tiltrådt de i stk. 1 og 2 nævnte konventioner.
Stk. 4.
Anordningen anvendes ikke i forhold til Finland, Island, Norge eller Sverige i det omfang,
der gælder andre regler.
Stk. 5.
Social- og indenrigsministeren kan på grundlag af en overenskomst, der kan indeholde
fravigelser fra Europaråds- eller Haagerkonventionen, med en stat, som ikke har tiltrådt Europaråds-
eller Haagerkonventionen, fastsætte, at anordningen med de nødvendige ændringer også skal
anvendes i forholdet mellem Grønland og denne stat.
Kapitel 2
Centralmyndigheden
§ 3.
Centralmyndigheden skal:
1) modtage og formidle henvendelser i henhold til konventionerne,
2) samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, som har tiltrådt konventionerne, og
3) udføre de opgaver, som ifølge konventionerne i øvrigt påhviler centralmyndigheden.
Stk. 2.
Social- og indenrigsministeren bestemmer, hvem der er centralmyndighed for Grønland, og
kan fastsætte nærmere bestemmelser om dens virksomhed.
Kapitel 3
Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen
§ 4.
En afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, eller om samvær, der er truffet
i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen, anerkendes i Grønland.
Stk. 2.
En afgørelse som nævnt i stk. 1 kan efter anmodning fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan
danne grundlag for fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten), jf. dog §§
5-8.
Stk. 3.
Hvis der på det tidspunkt, da et barn førtes til et andet land, ikke forelå nogen afgørelse fra
en konventionsstat, som kan fuldbyrdes, skal enhver senere afgørelse, der er truffet i en
konventionsstat, sidestilles med en afgørelse efter stk. 1, hvis den indeholder oplysning om, at
bortførelsen var ulovlig.
§ 5.
En afgørelse efter § 4, der er truffet, selv om sagsøgte er udeblevet, kan kun anerkendes eller
fuldbyrdes i Grønland, hvis:
1) den sagsøgte har fået forkyndt en stævning eller har modtaget et tilsvarende dokument så
tidligt, at parten har kunnet varetage sine interesser, eller stævning eller tilsvarende dokument
L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
ikke har kunnet forkyndes for eller modtages af parten, fordi denne har holdt sit opholdssted
skjult for modparten, og
2) den myndighed, som har truffet afgørelsen efter § 4, var kompetent på grundlag af sagsøgtes
bopæl, forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig har sin bopæl der, eller barnets
bopæl.
§ 6.
En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis:
1) afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende grønlandske og
danske principper for familiers og børns retsforhold,
2) afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er forenelig med, hvad der er
bedst for barnet,
3) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk statsborger eller
havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
4) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var statsborger både i
oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget, eller
5) barnet ifølge loven i den stat, hvor det er statsborger eller har bopæl, har ret til selv at
bestemme, hvor det vil bo.
§ 7.
En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes i Grønland, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 2.
En afgørelse, som er truffet i et andet land end oprindelsesstaten, og som kan fuldbyrdes i
Grønland, sidestilles med en afgørelse der er truffet her i riget efter stk. 1.
§ 8.
Sag om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter § 4 kan udsættes ved begrundet beslutning, hvis:
1) afgørelsen efter almindelige appel- eller klageregler er indbragt for en overordnet instans i
oprindelsesstaten,
2) forældremyndigheds- eller samværsspørgsmålet er under behandling her i riget under en sag,
som er indledt, før sagen blev indledt i oprindelsesstaten, eller
3) en anden forældremyndighedsafgørelse er under fuldbyrdelse, eller der er anmodet om
anerkendelse af den.
Stk. 2.
Beslutning efter stk. 1 kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 9.
Kredsretten kan i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om samvær efter § 4 træffe
bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet.
Kapitel 4
Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen
§ 10.
Børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, skal efter anmodning
tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Stk. 2.
En bortførelse eller tilbageholdelse er ulovlig, hvis:
1) handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer
personer, en institution eller en anden myndighed i fællesskab eller alene ifølge loven i den stat,
hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2) rettighederne udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller
de fortsat ville være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget.
§ 11.
Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan nægtes, hvis:
1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til Retten i Grønland er gået 1
år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser,
2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller
legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle,
3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at
der bør tages hensyn til dets mening, eller
4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper i Grønland eller
Danmark til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
Kapitel 5
Sagsbehandling
§ 12.
Anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed, om,
hvor barnet skal bo, eller om samvær efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1,
indgives til Retten i Grønland, der ved beslutning, der skal begrundes, træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen, hvis betingelserne herfor i §§ 4-7 er opfyldt, eller om tilbagegivelse af
barnet, hvis betingelserne herfor i § 10 og § 11, nr. 1 og 4, er opfyldt. Er betingelserne for
anerkendelse eller tilbagegivelse efter disse bestemmelser opfyldt, videresender retten sagen til
fogeden, jf. § 597 i retsplejelov for Grønland, med henblik på fuldbyrdelse. Beslutning efter 1. pkt.
kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2.
Anmodninger til Retten i Grønland eller til fogeden skal affattes på dansk eller grønlandsk
eller skal ledsages af dansk eller grønlandsk oversættelse. Dokumenter på fremmede sprog, som
vedlægges, skal være oversat til dansk eller grønlandsk, medmindre retten finder det unødvendigt.
§ 13.
Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 skal indeholde oplysninger om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland, og forslag til, hvordan barnet kan tilbagegives
forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2.
Anmodningen skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen, dokumentation for, at
betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse efter § 5 er opfyldt, og dokumentation for, at
afgørelsen kan danne grundlag for fuldbyrdelse i oprindelsesstaten.
§ 14.
Anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, skal indeholde oplysninger om
ansøgeren, om barnet og om den, som påstås at have fjernet eller tilbageholdt barnet, samt barnets
fødselsdato. Den skal indeholde en begrundelse for kravet om tilbagegivelse og oplysning om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland.
Stk. 2.
Anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, som påberåbes.
Stk. 3.
Retten i Grønland kan under behandlingen af en sag om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1,
bestemme, at der skal fremlægges en afgørelse fra en myndighed i det land, hvor barnet boede
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, om, at bortførelsen eller tilbageholdelsen er
ulovlig. Det gælder dog kun, hvis en sådan afgørelse kan opnås i den pågældende stat.
§ 15.
Sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 og om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, skal
fremmes hurtigst muligt.
L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Stk. 2.
Er en sag efter § 10, stk. 1, ikke afgjort inden 6 uger efter, at anmodning om tilbagegivelse
er indgivet til Retten i Grønland, skal retten eller fogeden efter anmodning redegøre for årsagen
hertil.
§ 16.
Fogeden skal i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et
barn efter § 10, stk. 1, afholde en samtale med barnet efter reglerne i § 631, stk. 4, i retsplejelov for
Grønland.
§ 17.
Under en sag om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn
efter § 10, stk. 1, kan kredsretten efter anmodning bestemme, at barnet under sagen skal anbringes
hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette
findes påkrævet.
Stk. 2.
Afgørelsen, der træffes ved beslutning, der skal begrundes, gælder, indtil sagen er endeligt
afgjort. Beslutningen kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 18.
Sagerne behandles i øvrigt efter reglerne i kapitel 46-47 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2.
Retten i Grønland beskikker en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet
anmodningen. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede rettergangsfuldmægtige
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for
Grønland.
§ 18 a.
Social- og indenrigsministeren udpeger efter ansøgning et antal rettergangsfuldmægtige,
som må anses som særligt egnede til beskikkelse i sager efter § 18, stk. 2.
Kapitel 6
Forældremyndighedsafgørelser
§ 19.
Er der fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, kan der ikke træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl i Grønland, før anmodningen er
behandlet.
Stk. 2.
Bliver det under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl her i landet af
centralmyndigheden oplyst, at barnet ulovligt opholder sig her, jf. § 10, stk. 2, uden at der er
indgivet anmodning om tilbagegivelse af barnet efter § 10, stk. 1, kan retten ikke træffe afgørelse
om forældremyndighed og barnets bopæl, medmindre der har været rimelig tid til at fremsætte en
sådan anmodning.
§ 20.
Er et barn, som bor i Grønland, bortført til udlandet eller tilbageholdt der, kan social- og
indenrigsministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter anmodning fra indehaveren af
forældremyndigheden træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig.
Stk. 2.
Under en sag om ophør af fælles forældremyndighed kan retten efter påstand træffe
afgørelse om, at barnet ulovligt har forladt Grønland, jf. § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven for
Grønland.
Stk. 3.
Er opholdsstedet for den, som sagen rettes imod, ukendt, og kan oplysning herom ikke
tilvejebringes, kan afgørelse efter stk. 1 og 2 træffes, uanset at denne ikke har fået forkyndt
stævning eller andet tilsvarende dokument i sagen.
L 35 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Kapitel 6 a
Retshjælp
§ 20 a.
Social- og indenrigsministeren kan efter ansøgning yde retshjælp til indehaveren af
forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes dér, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der
foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet.
Stk. 2.
Der kan kun ydes retshjælp, hvis barnet ved den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse
havde bopæl i Grønland.
Stk. 3.
Social- og indenrigsministeren kan i særlige tilfælde yde retshjælp til dækning af
omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik på
tilbagegivelse af et barn, selv om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af
ordningen, herunder om indholdet af ansøgninger om retshjælp.
§ 20 b.
Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af
1) rimelige udgifter til advokat,
2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
herunder rejseudgifter samt udgifter til oversættelse og legalisering af dokumenter, samt
3) sagsomkostninger, som den pågældende af en domstol pålægges at betale til modparten.
Stk. 2.
Retshjælpen kan begrænses til bestemte udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes en
beløbsgrænse for godtgørelsen, eventuelt fordelt på bestemte udgiftsposter.
Stk. 3.
Retshjælpen omfatter kun omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort efter regler
om fri proces eller lignende i det land, som barnet er bortført til, og som ikke dækkes af ansøgerens
retshjælpsforsikring.
Stk. 4.
Staten indtræder i retshjælpsmodtagerens krav på erstatning fra bortføreren eller andre for
udgifter, som er dækket af retshjælpen.
§ 20 c.
Tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet,
viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet.
§ 20 d.
Social- og indenrigsministeren udpeger efter ansøgning et antal rettergangsfuldmægtige,
som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i sager om
børnebortførelse.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 21.
Anordningen træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2.
§ 10 gælder kun i tilfælde, hvor den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse har fundet
sted efter, at anordningen er trådt i kraft i forhold til den stat, hvor barnet havde bopæl eller ophold
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
§ 22.
Forskrifter udstedt i medfør af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) gælder ikke for Grønland.