Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 31
Offentligt
1575215_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
2. december 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 31), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
J.nr. 20150034102
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren, i forbindelse med at han ønsker at opprioritere risikobaseret tilsyn
evaluere den hidtidige indsats med risikobaseret tilsyn, og svare på følgende
spørgsmål:
a) Betyder det flere eller færre påbud og forbud?
b) Betyder det flere eller færre bøder?
c) Ændrer det på virksomhedernes evner til selv at løse arbejdsmiljøproblemer?
d) Hvordan vil regeringens planer om nedskæringer af personalet i Arbejdstilsynet
de næste 3 år med 20 pct. influere på indsatsen?
e) Hvor stor en andel af de risikobaserede tilsyn skal være uanmeldte?”
Endeligt svar:
Med hensyn til spørgsmål a) har Arbejdstilsynet oplyst, at når den midlertidige be-
villing til særlige tilsynsindsatser ophører, må det alt andet lige forudses, at antallet
af reaktioner fra Arbejdstilsynet vil falde med det antal reaktioner, der hidtil er gi-
vet i forbindelse med de særlige indsatser.
Hensigten er, at de gode erfaringer fra indsatserne skal indbygges i det risikobase-
rede tilsyn. Derfor arbejder Arbejdstilsynet med at udvide det risikobaserede tilsyn
til også at omfatte elementer fra de særlige tilsynsindsatser. Jeg forventer, at det vil
betyde, at Arbejdstilsynet fremover vil give flere tilsynsreaktioner om fx psykisk
arbejdsmiljø i det risikobaserede tilsyn.
Analyser peger på, at der fremadrettet kan opnås effektiviseringer, der kan frigøre
midler til at styrke arbejdet med de prioriterede områder – dvs. psykisk arbejdsmil-
jø, muskelskeletbesvær og arbejdsulykker.
Det vil dog ikke være overraskende, hvis det samlede antal tilsynsreaktioner bliver
lavere i 2016 end i 2014, bl.a. fordi det kan tage tid at finde frem til den optimale
metode til at indbygge de gode erfaringer fra indsatserne i det risikobaserede tilsyn.
Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet et
givent år afhænger af en række andre forhold, som fx størrelsen og branchetilhørs-
forholdet af de virksomheder, der besøges. Fx er afgørelsesprocenten alt andet lige
højere i store end i små virksomheder. Man kan derfor ikke uden videre sammen-
L 31 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om en evaluering af den hidtidige indsats med risikobaseret tilsyn, til beskæftigelsesministeren
ligne forskellige år på baggrund af en simpel sammenligning imellem antallet af
reaktioner, fx fordi størrelsen på de virksomheder der udtages, varierer fra år til år.
Med hensyn til spørgsmål b) kan jeg oplyse, at lovforslaget indebærer en ændring
af måden, en bøde udregnes på. Men der bliver ikke ændret på, hvad der vil medfø-
re en bøde. Så de områder, der i dag er straffebelagt ved overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen, vil fortsat være det fremover. Antallet af bøder vil ikke blive
påvirket med dette lovforslag, men bødeforhøjelsen vil medvirke til, at dårligt ar-
bejdsmiljø ikke bliver et konkurrenceparameter. Arbejdstilsynet har ca. 1.000 straf-
fesager om året for arbejdsmiljølovsovertrædelser.
Med hensyn til spørgsmål c) vil jeg gerne fremhæve, at Arbejdstilsynet som følge
af de særlige tilsynsindsatser har fået stor indsigt i arbejdsmiljøproblemer i de ned-
slidningstruede brancher. Det er vigtigt, at de erfaringer og den viden integreres i
det risikobaserede tilsyn. Derfor arbejder Arbejdstilsynet med at udvide det risiko-
baserede tilsyn til også at omfatte elementer fra de særlige tilsynsindsatser. Det be-
tyder, at når Arbejdstilsynet fremover tager på risikobaseret tilsyn, så vil de anven-
de nogle af værktøjerne fra de særlige tilsyn i udvalgte brancher.
Med hensyn til spørgsmål d) vil jeg gerne slå fast, at arbejdsmiljømålene, som er
opstillet i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, sætter retning for det
samlede arbejde med arbejdsmiljø i Danmark. Det ændrer bevillingsbortfaldet ikke
ved. Vi har desuden lagt op til, at den midlertidige bevilling udfases gradvist, så
den netop ikke bortfalder fra den ene dag til den anden. Samtidig er der igangsat et
arbejde, hvor Arbejdstilsynet både ser på, hvordan effektiviseringer af fx processer
og opgaver i Arbejdstilsynet kan frigøre ressourcer, der kan tilføres tilsynsindsat-
sen. Regeringen vil følge udviklingen i opfyldelsen af arbejdsmiljømålene via de
målinger, der foretages hvert andet år af, hvordan det går med målopfyldelsen.
Med hensyn til spørgsmål e) kan jeg oplyse, at det risikobaserede tilsyn altid er
uanmeldt. Virksomhederne får ikke at vide præcist, hvornår Arbejdstilsynet kom-
mer på tilsyn. Virksomhederne bliver dog fortsat som hovedregel varslet minimum
en måned før tilsynet, så virksomheden ligesom i dag vil have mulighed for selv at
løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynsbesøget.
Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet som følge af den politiske aftale om styrket ar-
bejdsmiljøindsats skal gennemføre et forsøg i 2016 og 2017 med at anmelde risi-
kobaseret tilsyn på 2-3.000 virksomheder inden for udvalgte brancher. Formålet
med forsøget er bl.a. at få mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmeldelse
af det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og udbytte af til-
synet. Formålet er endvidere, at få mere detaljeret viden om Arbejdstilsynets mu-
ligheder for at afdække arbejdsmiljøproblemer og for at gennemføre selve tilsynet
mm.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2