Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Risikobaseret tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske felter m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 29.10.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak, formand. Langt de fleste danskere tilbringer en stor del af deres liv på arbejdsmarkedet, og de kommende generationer skal blive på arbejdsmarkedet endnu længere tid end det, vi ser i dag. For Socialdemokraterne er det derfor helt afgørende, at vi stiller krav til de forhold, som de arbejder under. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Så enkelt kan det siges. Det skal tværtimod være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Derfor er vi fra socialdemokratisk side også glade for, at der i foråret, da vi havde regeringsansvaret, blev lavet en bred aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats, som vi så kan få behandlet i Folketinget nu.

Med lovforslaget følger vi op på den del af aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats, der bl.a. omhandler, at vi øger antallet af tilsyn med virksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer. Det betyder, at 80 pct. af tilsynene målrettes de virksomheder, som har størst problemer i forhold til arbejdsulykker samt psykiske og fysiske overbelastninger. Og vi følger op på den del af aftalen, der siger, at et dårligt arbejdsmiljø under ingen omstændigheder må være et konkurrenceparameter, hvorfor vi hæver bøderne for de grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og giver mulighed for at offentliggøre navne på de virksomheder, der groft overtræder reglerne. Det skal styrke arbejdsmiljøindsatsen og sikre, at flere danskere får et godt, langt og sikkert arbejdsliv. Lovforslaget trækker derfor i den rigtige retning i forhold til at sikre et bedre arbejdsmiljø.

Det gør regeringens finanslovsudspil til gengæld ikke. Her lægger regeringen op til at skære 140 stillinger eller hele 20 pct. af Arbejdstilsynets budget. Det er meget voldsomt og vil særlig ramme den forebyggende arbejdsmiljøindsats, f.eks. i forhold til vold på arbejdspladsen og gennemførelsen af tilsyn inden for de særligt nedslidningstruede brancher. Det skaber ikke et tryggere, sikrere og sundere arbejdsmiljø – tværtimod. Vi er derfor dybt bekymrede for konsekvenserne af regeringens bebudede besparelser på området.

Vi ved, at vejen frem er at investere i et sundt og trygt arbejdsmarked, særlig hvis vi skal nå målet om at nedbringe antallet af ulykker og overbelastninger i 2020. Derfor prioriterede vi i vores regeringsperiode at forebygge fysisk og psykisk nedslidning og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget, fordi det bringer os i den rigtige retning i forhold til et bedre arbejdsmiljø, men til gengæld bekymrer vi os over konsekvenserne af de nedskæringer, som regeringen lægger op til, fordi det trækker i den modsatte retning.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af talere er fru Marlene Harpsøe.

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at en aftale om arbejdsmiljøindsatsen nu gennemføres – eller i hvert fald en del af den. Aftalen blev indgået i marts 2015 blandt et flertal af Folketingets partier. Det var Venstre, det var Socialdemokraterne, det var De Radikale, det var De Konservative, og det var Dansk Folkeparti.

Arbejdstilsynets indsats og tilsyn bliver med dette lovforslag i højere grad målrettet de virksomheder, hvor risikoen for arbejdsmiljøproblemer er allerstørst. Virksomhederne udvælges ud fra en risikovurdering, og tilsyn i virksomheder, der ofte har arbejdsmiljøproblemer, øges altså fra 55 pct. til 80 pct.

Med dette lovforslag skærper vi endvidere straffen for overtrædelse af arbejdsmiljølovene. Bødeniveauet forhøjes, hvis der foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder. For de mange mennesker, der hvert år rammes af en arbejdsulykke, kan det have store og vidtrækkende konsekvenser. I Dansk Folkeparti mener vi, at arbejdsmiljøet skal tages meget, meget alvorligt.

Med højere bøder for virksomheders manglende overholdelse af gældende lovgivning, sender vi her fra Folketinget et stærkt signal om, at vi ikke vil finde os i, at man som arbejdsgiver groft tilsidesætter medarbejdernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Som noget nyt bliver det også muligt at differentiere bøderne ud fra virksomhedens størrelse. Området for, hvornår en forseelse kan betragtes som en særligt skærpende omstændigheder, udvides, så det fremadrettet betragtes som særligt skærpende, hvis flere personer har været udsat for skade på liv eller helbred eller fare herfor, eller at den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er blevet straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Med andre ord hæver vi på dette område også straffen for gældende arbejdsbeskyttelsesregler.

Med lovforslaget bliver det også muligt, at virksomheder, der groft overtræder reglerne, kan offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside som en slags offentlig gabestok. I Dansk Folkeparti mener vi, at dette i sig selv kan være en motivationsfaktor for at få styr på arbejdsmiljøet ude på virksomhederne.

Det er og bliver arbejdsgiverens ansvar at sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og i Dansk Folkeparti ser vi det derfor som ganske godt, at man skærper straffen eller bødeniveauet, om man vil, for grove brud på arbejdsbeskyttelsesreglerne.

Med 2020-arbejdsmiljøstrategien er der opstillet ambitiøse mål på tre områder: 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker; 20 pct. færre psykisk overbelastede; 20 pct. færre med overbelastninger af muskler og skelet. Lovforslaget, som vi her behandler, indeholder de tiltag, der skal føre til, at vi kan nå de vigtige mål for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og i Dansk Folkeparti kan vi anbefale lovforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for opbakningen til lovforslaget her. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er en bred forligskreds om at sikre arbejdsmiljøet i Danmark, og det vil jeg godt kvittere for. Men når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg lyttede til ordførerens tale og kunne høre, at Dansk Folkeparti virkelig tager arbejdsmiljøet alvorligt og ønsker, at de mål, vi har sat op i 2020-planen, skal vi også nå. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge om Dansk Folkepartis holdning. Regeringen fremsætter nu med den ene hånd et lovforslag, og vi gennemfører den her plan, og samtidig går den med den anden hånd ind og beskærer Arbejdstilsynet med 140 stillinger, som netop er målrettet forebyggelse af de arbejdsulykker og nedslidninger, som der reelt sker ude på arbejdspladserne. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til, at regeringen har fremsat et sådant finanslovsforslag?

Ordføreren.

Som hr. Lennart Damsbo-Andersen siger, er vi i Dansk Folkeparti jo meget optaget af arbejdsmiljøet ude på virksomhederne, og det er også derfor, at vi er med i den brede aftale, der blev indgået her i marts måned, om arbejdsmiljøindsatsen. Det er rigtig, rigtig positivt, at der sker noget. Men når det så er sagt, har vi også i Dansk Folkeparti, som ordføreren sagde, bemærket, at man fra regeringens side har anført nogle ændringer i forhold til Arbejdstilsynet; det er der i hvert fald på regeringens forslag til den kommende finanslov. Hvordan finanslovsaftalen endeligt kommer til at se ud, er jo noget, som vi kun kan gisne om lige nu og her, men i Dansk Folkeparti er vi i hvert fald opmærksomme på den del af regeringens finanslovsforslag, som omhandler Arbejdstilsynet.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er jeg sådan set rigtig glad for at høre. For mig at se er virkeligheden den, at vi kan opstille alle de mål for 2020, som vi kan forestille os, men hvis vi har et ønske om, at vi skal nå derhen i forhold til antallet af arbejdsulykker, i forhold til nedslidning, i forhold til at modvirke dårligt psykisk arbejdsmiljø, så er det simpelt hen nødvendigt, at indsatsen bliver skærpet. Det kan vi jo se på de midtvejsmålinger, som vi har fået nu.

Så derfor vil jeg gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti holder øje med det her. Det gør vi også selv, når vi får mulighed for at sidde med ved bordet. Jeg vil blot sige, at jeg vil foreslå, at Dansk Folkeparti holder fast, for at vi kan sikre os, at de mål, vi reelt har sat os, også bliver nået.

Ordføreren.

Det er jo korrekt, at Arbejdstilsynet her er en vigtig brik i forhold til at få løst nogle arbejdsmiljøproblemer ude på virksomhederne, men vi skal også huske, at det først og fremmest – og det er jeg helt sikker på at alle herinde er enige med mig i – er arbejdsgiverne selv, der står med et kæmpe ansvar for at sikre, at man som medarbejder ikke kommer til skade på arbejdspladsen, eller at ens sundhed på anden måde bliver påvirket, når det er, man er på arbejdsmarkedet. Det er utrolig vigtigt, for vi skal jo være på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen i rigtig, rigtig lang tid. Så det er utrolig vigtigt, at der er styr på sikkerheden og sundheden.

Så er det hr. Christian Juhl.

Tak. Ordføreren roste 2020-planen, og det skal jeg ikke forhindre hende i. Men vi havde for noget tid siden et samråd med beskæftigelsesministeren, hvor han erkendte, at målene måske ikke var ambitiøse nok på alle områder, men han afviste, at der kunne blive lavet delplaner for de forskellige brancher. Baggrunden var, at vi diskuterede byggepladser, og byggebranchen er jo en af Danmarks farligste brancher – landbruget kunne være en anden – hvor 25 pct. ville være en meget, meget lille reduktion, i forhold til hvor stort et antal der er tale om i de brancher. De er ekstremt farlige, og der er ekstremt dårligt arbejdsmiljø på mange af de arbejdspladser.

Ordføreren.

Jeg opfattede det egentlig ikke som et spørgsmål, men jeg kan da give hr. Christian Juhl ret i, at indsatsen i forhold til de forskellige brancher jo sådan set skal og kan være forskellig, fordi der jo også er forskel på, hvor farlige de forskellige brancher er.

Det, jeg læser ud af det her lovforslag, som vi behandler i dag, er jo sådan set også, at Arbejdstilsynet med det her lovforslag skal målrette 80 pct. af deres tilsyn de virksomheder, hvor arbejdsmiljøproblemerne er størst. Og uden at ville spå om fremtiden, så har jeg da en idé om, at det givetvis vil være i de brancher, hvor det ifølge statistikker osv. er farligst at arbejde – for det ved vi jo bl.a. med hensyn til landbruget osv., som hr. Christian Juhl også var inde på – at Arbejdstilsynets indsats vil ske.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jamen så forstår jeg ikke – for det var egentlig det, der lå i min kommentar – hvorfor i alverden I så ikke har lavet arbejdet til bunds og gjort det færdigt i stedet for bare at komme med nogle overskrifter, altså gået i gang med det langsigtede arbejde frem mod 2020 og sagt: Nu gør vi en stor indsats og afsætter ekstra arbejdskraft til det her, nu finder vi nogle penge, også til at lave kampagner, hvor man kan oplyse arbejdsgiverne og for den sags skyld også arbejdsmiljørepræsentanterne og måske endda uddanne dem. Det her er jo bare overskrifter. Det var derfor, beskæftigelsesministeren kom til kort, for han kunne jo godt se, at det slet ikke holdt, når vi snakkede om konkret arbejde på en byggeplads.

Ordføreren.

Det er jo sådan, at hvis man skal forhindre arbejdsskader og arbejdsulykker i Danmark, er vi jo fra lovgiveres og myndigheders side nødt til at arbejde med en bred palet af forskellige tiltag. Så det vil jeg da give hr. Christian Juhl ret i at man er nødt til at se på.

Med hensyn til hvad der så skal ske i forhold til selve strategien, er vi i Dansk Folkeparti i hvert fald åbne over for at se på, om der er behov for justeringer.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti og går videre i ordførerrækken. Det er Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. L 31 udmønter det meget brede forlig fra marts 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats. Det var den tidligere regering i samarbejde med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der indgik aftalen. Målet er, at flere mennesker i Danmark får et godt og et længere arbejdsliv. Aftalen betyder bl.a., at Arbejdstilsynet fremover skal føre endnu flere tilsyn med virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer og færre tilsyn med virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet. Helt konkret bliver andelen af virksomheder, der udvælges til tilsyn, fordi de ofte har arbejdsmiljøproblemer, øget fra 55 pct. til 80 pct., og samtidig skal 20 pct. af virksomhederne fortsat udtages til eftersyn via en stikprøve, så ingen kan være sikker på at undgå kontrol.

Aftalen indeholder initiativer i stor grad. Jeg vil slå ned på et par af dem. Der skal være flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer. Flere oplysninger skal tælles med, når en virksomhed udvælges til tilsyn, og tilsyn skal gennemføres dér, hvor arbejdet bliver udført. Nystartede virksomheder skal have tilsyn tidligere, og arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med problemer kan nu også få tilsyn. Der bliver også en bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen. Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene skal koordinere deres indsats, og der skal laves forsøg med at anmelde risikobaserede tilsyn. Og sidst, men ikke mindst, er det stadig væk meget, meget vigtigt, at dårligt arbejdsmiljø aldrig må blive et konkurrenceparameter, og at ingen skal blive syge af at gå på arbejde.

Hvis man derfor overtræder, bliver man altså også straffet. Tilsyn med virksomheder, der overtræder reglerne groft, bliver skærpet, og brud på arbejdsmiljøregler bliver hurtigere fulgt op. Der er regler for samarbejde om sikkerhed og sundhed, som også bliver skærpet. Jeg hæfter mig ved, at parternes roller i det her forlig også bliver skærpet, og at vi i langt højere grad får forpligtet parterne til at tage et større ansvar for arbejdsmiljøet. Derfor er denne aftale og denne lov et godt og vigtigt skridt fremad.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak til ordføreren, men jeg vil nu sige, at jeg har ikke fået øje på, hvor reglerne for samarbejde om sikkerhed og sundhed er blevet skærpet – tværtimod er de i de sidste 15 år blevet svækket, og den gamle sikkerhedsrepræsentant er nu arbejdsmiljørepræsentant og har en meget, meget svag stilling på arbejdspladsen.

Men jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren ser på, at man med den ene hånd laver en ny strategi og med den anden hånd fyrer 20 pct. af folkene i Arbejdstilsynet. Hvordan skal det gå op? Det kan jo overhovedet ikke opveje hinanden. Vi får jo ingen folk til de uanmeldte besøg, til der, hvor man har mere brug for vejledning osv.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det meget, meget korte svar ville være, at der ikke er blevet fyret nogen folk i Arbejdstilsynet. Det ville være det meget, meget korte svar, at der ikke er blevet fyret nogen folk i Arbejdstilsynet. Så det, ordføreren må henvise til, er, at der i øjeblikket er en finanslovsproces og den kører, men der er jo ingen, der ved, hvordan sådan en finanslovsproces ender. Hvis ordføreren tænker tilbage på dengang, da ordførerens parti var støtteparti, hvor der kom yderligere ressourcer til Arbejdstilsynet, indgik det jo ikke i regeringens finanslovforslag, men alligevel lykkedes det at få forhandlet nogle flere kontrollanter ind i Arbejdstilsynet. Så jeg kan sige: Der er ikke fyret nogen i Arbejdstilsynet. Der pågår en finanslovsproces, og det vil være alt for tidligt at spå om, hvordan den kan ende. Men ordførerens parti kan jo gå med ind i finanslovsprocessen og tage ansvar.

Hr. Christian Juhl.

Det sidste forudsætter jo, at man overhovedet bliver inviteret. Det er ingen skam at blive væk, hvis man overhovedet ikke er inviteret til nogen forhandlinger. Men jeg vil gerne sige, at i finanslovsforslaget står der, at man i 2015 skal have 694 ansatte og i 2018 skal have 543 ansatte. Det er jo meget konkret beskrevet. Det er ikke bare nogle tilfældige overvejelser. Betyder det, at ordføreren er enig med mig i, at det ville være en skandale, hvis man gennemførte så drastiske nedskæringer på Arbejdstilsynets bemanding, som det er angivet i forslaget til finanslov?

Ordføreren.

Nej, det vil ikke være nogen skandale, og det vil det ikke af den simple grund, at hvis ordføreren har læst lovforslaget – og det går jeg ud fra at ordføreren har, for jeg kender også ordføreren som en meget, meget flittig og dygtig ordfører – vil han se, at vi jo målretter tilsynene her. Det vil så sige, at vi tager ud på de virksomheder og kontrollerer dem, som har udfordringerne med arbejdsmiljøet, og antallet af stikprøver bliver reduceret, så i det her tilfælde hænger mål og midler sammen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Man kan sige, at det, vi beslutter med det her lovforslag, handler om det, der sker, når skaden er sket – det, man opdager, når man kommer ud og skaden er sket. Men det, der er lagt op til i finanslovsforslaget fra regeringens side, er jo, at det, der handler om det forebyggende arbejde, bliver fjernet, altså at de initiativer, der er taget i forhold til at forebygge f.eks. vold på arbejdspladsen, og i forhold til at forebygge, at der sker nedslidning, bliver fjernet.

Mener ordføreren ikke, at det er en forkert vej at gå, hvor man kun kommer rendende med pisken der, hvor skaden er sket, i stedet for at forebygge, at skaden sker?

Ordføreren.

Nu bygger det her forlig oven på et andet forlig, og det forlig bliver der jo ikke pillet ved. Det er jo alt det, der ligger ved siden af, der sandsynligvis bliver pillet ved, hvis finanslovsforslaget går igennem, som det ser ud nu. Og der var jo også forebyggende arbejde i det. Jeg tror nok, at ordføreren kan huske de såkaldte forebyggelsespakker. Derudover indgår det med, at vi er på forkant med arbejdsmiljøet, jo både i arbejdsgiverens ansvar, i BAR'erne og i det arbejde og den undervisning, som sker ude på AMU-centre og erhvervsskoler.

Så jeg mener absolut ikke, at arbejdsmiljøet sejler, ikke på nogen måde. Men jeg synes måske lige, at det, ordføreren skal overveje lidt, inden ordføreren bider mig for hårdt i haserne, er, at det, som jeg nu bliver bebrejdet af ordføreren for vil blive fjernet, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget, jo var noget, som et andet parti fik forhandlet ind i en finanslov. Det kom jo ikke fra ordførerens eget parti.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Men det ændrer jo ikke ved, at Forebyggelsesfonden har eksisteret, siden vi fik tilbagetrækningsreformen for år tilbage, og at de midler, der er i Forebyggelsesfonden, skal anvendes til at forebygge, at der er et dårligt arbejdsmiljø derude; forebygge, at der sker nedslidninger, at der kommer arbejdsskader; forebygge, at der sker ulykker, og at der er folk, der dør på deres arbejde. Det er det, pengene skal bruges til.

Den situation, vi står i nu, med det finanslovsforslag, der er fremlagt, og som bliver forhandlet – det kan jeg forstå – er, at alle pengene forsvinder, altså at alle de penge, der er tilbage, forsvinder væk. Det vil sige, at vi snakker om i omegnen af 400 mio. kr., der forsvinder op i den blå luft, men som er afsat til at lave forebyggelse med.

Jeg vil godt høre, om ordføreren synes, at det er en fornuftig måde at lave finanslov på og lave arbejdsmiljøpolitik på i Danmark.

Ordføreren.

Altså, jeg kan sagtens stå på mål for det, vi har siddet og forhandlet om i det forlig fra marts. Jeg håber også, at ordføreren er opmærksom på, at parterne både i processen, men også efterfølgende kommer til at spille en langt større rolle.

Selvfølgelig skal der være rådgivning om arbejdsmiljø, og selvfølgelig skal der være en information, men jeg mener også, at vi får klaret mange af de her ting, ved at BAR'erne kommer til at spille en lidt anden rolle, og ved at parterne er blevet involveret yderligere.

Så jeg tror, at det her er en af trædestenene, til at vi får et bedre arbejdsmiljø i Danmark.

Så er der flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for Venstre og går videre i ordførerrækken. Det er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget handler jo, som det er nævnt her, om fire opstramninger af arbejdsmiljøloven. Det er der i høj grad brug for. 40.000 ulykker, 20.000 arbejdsbetingede lidelser hvert år er alt for store tal for et lille arbejdsmarked som det danske. Det koster samfundet mere end 64 mia. kr. i sygedagpenge, behandling, pension og produktionstab for ikke at tale om de mere umålelige størrelser, nemlig smerter og lidelser, som de ramte udsættes for, og i enkelte tilfælde tab af forsørger, når mennesker dør på danske arbejdspladser. Der er virkelig penge og lidelser at spare ved en styrkelse af den forebyggende indsats.

Det første forslag i lovforslaget er, at man skal målrette de risikobaserede tilsyn bedre. Vi har altså haft en periode med risikobaserede tilsyn, men nu vil man sige, at 80 pct. skal udtages til den her slags tilsyn. De skal dog anmeldes en måned før afholdelsen. Men vi ved ikke noget om, hvorvidt risikobaseret tilsyn fungerer. Betyder det flere eller færre påbud? Betyder det flere eller færre bøder? Ændrer det på virksomhedernes evne til selv at løse arbejdsmiljøproblemerne? Vi ved det ikke. Vi ved det især ikke, når vi skal se det i sammenhæng med regeringens alvorlige nedskæringer i antallet af ansatte i Arbejdstilsynet. Der er jeg bange for at myndighedsvaretagelsen alt andet lige vil blive svækket, og det vil dermed være en svækkelse af niveauet på arbejdspladserne.

I det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat, vil de skære 20 pct. af myndigheden Arbejdstilsynet væk – 20 pct. Hver femte person i Arbejdstilsynet bliver sparket ud eller får lov til selv at gå. Det er ret alvorligt. Så kan man have nok så ambitiøse planer om indsatsen frem til 2020, men hvis man alligevel fjerner en del af grundlaget betyder det også, at de andre indsatser, som Arbejdstilsynet laver, så bliver svækket. De uanmeldte besøg, som efter min mening er meget, meget væsentlige – det er virkelig noget, der giver noget – bliver jo næsten umulige at få gennemført. De besøg, hvor man bare vil orientere sig om, om arbejdsmiljørepræsentanten har grundlæggende viden om tingene, og om, hvordan selve organisationen fungerer, forsvinder også med den her proces, der er sat i gang af regeringen og de partier, der står bag. Jeg synes, det er kedeligt, at man polerer facaden, men tømmer huset for indhold.

Det andet handler om, at navnene på virksomheder, der er under skærpet tilsyn af Arbejdstilsynet, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside samme sted som smileyordningen. Det er i og for sig ganske udmærket. Så kan man jo da se, hvem banditterne er, hvem der hverken kan eller vil gøre noget ved arbejdsmiljøet.

For det tredje handler lovforslaget om at skærpe straffene for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det handler i praksis om bødestraffe, da der endnu ikke har været givet frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det understreges også, at gentagelser af overtrædelser er en skærpende omstændighed. Det hilser jeg velkommen. Det samme gælder størrelsen på virksomheden. Set med Enhedslistens øjne er der tale om meget forsigtige stigninger i bøderne for at risikere andres liv og helbred på arbejdspladsen. Det undrer os, at grundbøden ikke er hævet i lovforslaget, og det er påfaldende, at frihedsberøvelse endnu ikke er bragt i anvendelse ved de danske domstole, når en arbejder er slået ihjel på grund af for dårligt arbejdsmiljø. Denne del af loven bør skærpes.

Endelig bør der indføres en straf for gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvor arbejdsgiveren og eventuelt arbejdslederen kan fradømmes retten til at drive virksomhed og til at være leder. Det vil være ganske rimeligt, set i forhold til hvilke straffe vi har for at forulempe eller skade andres liv og helbred på andre områder i samfundet.

Det sidste, som lovforslaget indeholder, er, at virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetisk stråling skal kunne offentliggøres. Der er jeg enig med dem, der i bemærkningerne har skrevet, at det ikke alene drejer sig om naboers interesse for viden om elektromagnetisk stråling, men også underentreprenører, ansatte, vikarer og deres fagforeninger.

Alt i alt må jeg sige at de fire forslag er fornuftige opstramninger af arbejdsmiljøloven, men de slår ikke til, hvis vi for alvor skal gøre indhug i de årlige nye ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Derfor varsler vi en række ændringsforslag til lovforslaget og er klar til at forhandle – og nu kan jeg ikke lige se Venstres ordfører, jo, der sidder han – både om det her lovforslag og om finansloven, hvis nogen skulle have lyst til at forhandle med os i den sammenhæng. Jeg er helt sikker på, at vi kan møde med en række forslag, der for alvor forbedrer arbejdsmiljøet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Nu synes jeg, at ordføreren for Enhedslisten siger, at det i høj grad er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er det også i lovgivningens bogstav, men det kunne være lidt spændende at høre, om ordføreren for Enhedslisten har samme høje ambitionsniveau, når det kommer til arbejdstagerne, som ordføreren understregede her i ordførertalen. Hvis en arbejdstager gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven, selv om diverse personlige beskyttelsesmidler er til stede, skal sådan en arbejdstager så også kunne mærke højere bøder? Skal han så også have muligheden for at få hæfte? Skal han så også names og shames på en hjemmeside? Det kunne være spændende at høre, hvad Enhedslisten mener om, hvor arbejdsgiveransvaret er. Det er selvfølgelig det hele, men har man som arbejdstager ikke også et ansvar for at sikre sit eget arbejdsmiljø?

Ordføreren.

Jo, det har man, og derfor er det også muligt med den nuværende arbejdsmiljølov at give en bøde eller en anden straf for ansatte, som overtræder arbejdsmiljøloven.

Men jeg vil gøre opmærksom på en ting, som er meget, meget væsentlig i den her sammenhæng. Det er, at arbejdsgiverne har det objektive ansvar. I gamle dage kaldte vi loven for arbejderbeskyttelsesloven. Det var en lov, som skulle beskytte arbejderen mod dårligt arbejdsmiljø. Nu har vi så valgt det her neutrale udtryk. Der skal ordførerne huske, at retten til at lede og fordele arbejdet hører sammen med det objektive arbejdsgiveransvar. Den dag, arbejdsgiveren tilbyder, at arbejderne og arbejdsgiveren kan dele ledelsesansvaret – fint nok – så er der også et ligeværdigt ansvar. Men der er jo et asymmetrisk forhold mellem arbejdsgivere og arbejdere på arbejdspladserne, og derfor har vi fordelt ansvaret på den her måde.

Hr. Peter Juel Jensen.

Men hvis man som arbejdstager både har fået tilbudt hjelm og høreværn og konsekvent ikke tager det på og dermed er med til at gøre det således, at arbejdsgiveren får et ordentligt båt i næsen og store bøder osv., er det så ikke fair nok, at arbejdstageren også lige får et lille båt? Og når ordføreren taler om skærpede bøder og hæfte osv., skulle vi så ikke også sige til arbejdstageren, at hvis man ikke selv passer på sit arbejdsmiljø, udsætter man sig altså også selv for eskalerende bødestørrelser, sandsynligvis hæfte i grovere tilfælde og i gentagelsestilfælde? Vil det ikke også være fair nok?

Ordføreren.

Jo, hvis vi deles om ledelsesretten, fint, så skal vi også deles om ansvaret for de ting, der sker på arbejdspladsen. Det er bare ikke det, der sker. Det var det, jeg prøvede at forklare. I dag findes der mulighed for at dømme ansatte, hvis de bryder arbejdsmiljøloven. Og så er det sådan, at den her lov tager udgangspunkt i, at hvis en arbejdsgiver har ansat den forkerte arbejdskraft, så har han retten til at afskedige folk og til at finde sig en ny arbejdskraft. Det er det, der ligger i det asymmetriske forhold mellem arbejdsgiver og arbejder – at arbejdsgiveren har retten til at fyre, men arbejderen har ikke ret til at fyre arbejdsgiveren.

Så har vi ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten og går videre i ordførerrækken. Det er Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tusind tak for det. Arbejdstilsynet i Danmark er tre gange så stort som i Sverige. Det svenske arbejdstilsyn kontrollerer færre arbejdspladser, men konstaterer flere overtrædelser. Svenskerne er altså bedre til at udvælge virksomheder med størst risiko for dårligt arbejdsmiljø og lade dem være, som har styr på tingene.

Over de sidste 10 år i Danmark er Arbejdstilsynet blevet tilført stadig flere ressourcer. Det er sket, på trods af at omfanget af anerkendte arbejdsskader har ligget på et stabilt niveau. Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem den politiske prioritering og den faktiske udvikling i anerkendte arbejdsskader. De samlede udgifter til arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet udgør over 9 mia. kr. om året. Udgifterne omfatter alene de omkostninger, der umiddelbart følger af lovgivningen. Det er f.eks. arbejdsskadeforsikringspræmier, finanslovsbevillinger og arbejdsgivernes administrative omkostninger til det her område. Vi bruger ½ pct. af vores BNP på området – langt flere ressourcer end vores nabolande og vel at mærke uden at kunne dokumentere, at vi får en merværdi i form af færre arbejdsskader for de flere ressourcer, vi bruger på området i forhold til vores nabolande, alle højtudviklede velfærdssamfund. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er udtryk for et af de områder, hvor logikken synes at være, at jo flere ressourcer man tilfører, jo bedre bliver det, og at man fuldstændig er blind for, at der naturligvis er en faldende effekt på den sidste krone, man ligesom putter i et område. Sådan er det. Afkastet af investeringen er naturligvis faldende, jo flere ressourcer man bruger på området. Det gælder på dette område, og det gælder på mange andre områder.

Det lovforslag, vi behandler i dag, er en udmøntning af en aftale mellem den tidligere regering, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejdsmiljøindsats. Lovforslaget medfører bl.a., at Arbejdstilsynet i højere grad bliver risikobaseret. Arbejdstilsynet skal i fremtiden målrette deres indsats mod de virksomheder, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet. Det er et fornuftigt skridt at tage, det er et skridt i den rigtige retning, som vi finder godt. Vi finder dog godt, at man kunne have været mere ambitiøs på det her område. Når man læser lovforslaget, kan man konstatere, at det hverken forventes at medføre færre omkostninger for staten eller for erhvervslivet.

Det, som der efter vores opfattelse er behov for på det her område, er færre regler. Jeg har et helt katalog af eksempler på virksomheder, som ikke oplever Arbejdstilsynet som en positiv medspiller, men som tværtimod oplever, at Arbejdstilsynet ændrer praksis, uden at virksomhederne er klar over det, og sætter ind over for ting, som er helt uforståelige for virksomhederne og også for virksomhedernes ansatte. Det kan f.eks. være en virksomhed med få ansatte, en lille startupvirksomhed, som får at vide, at de skal købe plader, som deres stole på kontorerne kan rulle på, uden at der er noget ønske om det, eller at der pludselig bliver ændret praksis, sådan at når man arbejder ude i Bilka, skal man have sikkerhedssko på, når man går ud på lageret for at hente noget – altså ting, som ikke har ret meget med sikkerhed at gøre, men som besværliggør hverdagen ude på virksomhederne unødigt.

Vi skal jo være bevidste om, at det, der først og fremmest sikrer et godt arbejdsmiljø i Danmark, ikke er de mange, mange milliarder, vi bruger på det; det er, at vi har en kultur, en rigtig god kultur, ude på virksomhederne, hvor arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer – arbejdsgivere og ansatte i det hele taget – arbejder sammen med det fælles mål at have et sikkert og godt arbejdsmiljø. Og vi har formentlig det bedste arbejdsmiljø i verden. Der er i hvert fald ikke andre lønmodtagere i verden, der er så tilfredse med at gå på arbejde, som de er i Danmark.

Men selv om der er nogle tidsler, mener vi overordnet set, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og derfor har vi tænkt os at støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Det var ikke let at forstå, hele dette lange foredrag om et stabilt niveau og at det ikke kunne nytte noget at investere i Arbejdstilsynet, og at Arbejdstilsynet var upopulært hos visse arbejdsgivere. Det kan jeg godt forstå. Hvis jeg var en arbejdsgiver, der fiflede med sikkerheden og udsatte mine ansatte for risiko, ja, så ville jeg heller ikke have lyst til at få myndigheden på besøg. Det er klart. Det er noget, der siger sig selv.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvor mange ansatte var der i Arbejdstilsynet i 2005 og 2006? Og skal man sige, at et stabilt og ordentligt niveau er 20.000 erhvervssygdomme og 40.000 ulykker om året, og at det er okay? At det er et stabilt niveau, og at det må vi finde os i, fordi dem, der går på arbejde uden ulykker, er tilfredse?

Ordføreren.

Ingen ønsker ulykker på arbejdspladser. Hvis vi kunne lave en lovgivning, der gjorde, at ingen kom til skade på en arbejdsplads, så ville vi gøre det, men det kan vi jo ikke. Der er jo risiko forbundet med nogle former for arbejde, det slipper vi nok aldrig helt af med. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal være fornuftig i forhold til at prioritere ressourcer til et område. Og vi mener ikke, det er fornuftigt at tro på, at jo flere ressourcer, man tilfører et område, specifikt det her område, jo færre arbejdsskader kommer der. Der vil ske arbejdsskader, uheldigvis, som sagt. Vi ville nok alle sammen ønske, at man kunne undgå det, men det er ikke sådan, at hvis vi f.eks. fordoblede ressourcerne til det her område, så ville vi se en halvering af arbejdsskaderne. Sådan fungerer det ikke. Det, der først og fremmest gør, at vi får færre arbejdsskader og har relativt få arbejdsskader i Danmark, er, at vi har et rigtig godt samarbejde ude på virksomhederne mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

Hr. Christian Juhl.

Jeg prøver lige igen: Hvor mange ansatte var der i Arbejdstilsynet i 2005? Er det ikke sådan, at når byggefagenes fagforeninger tager ud og besøger virksomheder, ser de, at der på to ud af tre arbejdspladser er alvorlige overtrædelser, og det er nogle af dem, der udløser forbud eller påbud, eller hvor tilsynet totalt standser tingene med det samme? Er det et tilfredsstillende niveau? Jeg kunne også nævne de andre tal en gang til, men det behøver jeg vel ikke. På to tredjedele af alle byggepladser er der alvorlige overtrædelser, er det tilfredsstillende?

Ordføreren.

Nej, det er der ikke nogen der synes er tilfredsstillende, og derfor er det jo også klogt, at man i højere grad sørger for, at Arbejdstilsynet bliver målrettet de virksomheder, hvor man konstaterer, at der er problemer. Men jeg synes, at ordføreren lægger en linje – hvilket jeg synes ordføreren gør tit, og som jeg ikke synes afspejles i virkeligheden – som ligesom består af, at der sådan helt overordnet på arbejdsmarkedet er store konflikter mellem arbejdsgivernes ønsker og lønmodtagernes ønsker. Altså, ordføreren synes efter min opfattelse at tilslutte sig en præmis om, at vi har sådan et klassesamfund, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere ikke arbejder sammen. Det synes jeg ikke er en korrekt gengivelse af virkeligheden. De arbejder sammen om at løse de her problemer, og det synes vi er rigtig godt, og vi synes, at det er godt, at man målretter ressourcerne mod der, hvor der er problemer.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg synes jo, at det er en spændende måde, som ordføreren for Liberal Alliance fremfører det her på. Det er sådan en investering, og det koster rigtig mange penge at bruge penge på Arbejdstilsynet osv. Jeg synes bare lige, at når man kigger på det arbejdsbetingede sygefravær, skal man huske på, hvor meget det så er. Jeg ved ikke, om ordføreren er klar over, hvor meget det er, men jeg kan da sige, at vi taler om over 60 milliarder. Så tænker jeg jo også i sådan en regnskabsøkonomisk sammenhæng, at så kan det godt være, at det er en god investering at putte nogle penge i det for at få bragt det tal ned i det samfundsmæssige regnskab. Lad det nu være, for det synes jeg ikke er så vigtigt her.

Det rigtig, rigtig vigtige er, at vi får forebygget, at folk bliver syge. Jeg noterer mig, at ordføreren siger, at det er vigtigt med samarbejdet på arbejdspladsen. Det synes jeg er fuldstændig rigtigt. Det er jo derude, tingene skal foregå, og det er måske noget af det allervigtigste. Hvordan har ordføreren det så med, at de penge, der indtil nu, indtil 1. januar, er afsat i finansloven til at lave forebyggende arbejde, til at hjælpe virksomhederne med at samarbejde, arbejdsgivere og arbejdstagere, til at forebygge, at der sker nedslidning, at der sker arbejdsskader, at der sker ulykker, rent faktisk bliver fjernet med den finanslov, der ligger nu?

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg mener, at ordføreren manipulerer groft, når han siger, at arbejdsskaderelaterede sygdomme kan gøres op i 60 mia. kr. Det er en grov manipulation. Det er en grov manipulation, fordi der tager man jo alle de anmeldte arbejdsskader, og så opsummerer man det til et beløb, men jo ikke de anerkendte arbejdsskader. Det vil sige, at der er en lang række af de arbejdsskader, der bliver anmeldt, som jo ikke bliver godkendt, og derfor kan man ikke bare sige, at det er 60 mia. kr., når en stor del af det beløb ikke bliver – hvad skal man sige? – anerkendt som arbejdsskader. Det er den ene ting. Det synes jeg er manipulerende at stille det sådan op.

Det andet er, at jeg synes, at de besparelser, der er lagt op til på finansloven, er fornuftige, set i lyset af at vi netop bruger rigtig, rigtig mange ressourcer på Arbejdstilsynet i Danmark. Det er fornuftigt, at man nu laver en lovgivning, hvor man siger, at nu målretter man i højere grad de ressourcer mod de virksomheder, hvor der er problemer. Det synes jeg da er fornuftigt. Så vil jeg bare sige, at jeg simpelt hen ikke køber præmissen om, at jo flere ressourcer man bruger på et område, jo bedre bliver det nødvendigvis.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Ordføreren må jo mene, hvad ordføreren vil. Jeg vil bare sige, at det, jeg har nævnt, ikke har noget med arbejdsskadeerstatning eller noget som helst af den slags at gøre. Det er det arbejdsbetingede sygefravær, dvs. omkostningerne ved sygefraværet for de personer, der er ramt af en arbejdsskade på den ene eller anden måde, enten kortvarigt eller langvarigt. Der taler vi om over 60 mia. kr. Det er et meget, meget stort beløb, og det er både i forhold til produktionstab og i forhold til udgifter direkte til de mennesker, som har sygefraværet. Men lad nu det være.

Jeg synes jo, det er interessant, at ordføreren siger, at vi skal gå efter det, som virkelig giver resultater, for så synes jeg da, at ordføreren skal prøve at gå ind og kigge på de særlige indsatser, som Arbejdstilsynet har gjort indtil nu, hvor man f.eks. laver kampagner direkte ude på byggepladser, hvor man, så vidt jeg er orienteret, er ude at foretage 5-10 gange så mange afgørelser, som man endda ved de risikobaserede tilsyn, som man laver i dag, gør. Så det var måske det, man skulle gå efter, i stedet for at spare det væk.

Ordføreren.

Det, som ordføreren siger, er stadig væk forkert. De 60 mia. kr. er forkert. Det er ikke folk, som er ramt af en arbejdsskade; det er folk, som har anmeldt en arbejdsskade, men ikke får tilkendt noget på baggrund af en arbejdsskade. Der er meget stor forskel på det. Mange af de sager bliver jo afvist, og derfor kan man ikke gøre det op til 60 mia. kr. Det er den ene ting.

Sygefravær er et problem mange steder, specielt i den offentlige sektor. Hvis man skal måle kvaliteten af arbejdsmiljøet ud fra, hvor stort sygefraværet er, synes jeg, vi skulle komme i gang med at udlicitere rigtig mange opgaver til de private, for der er sygefraværet langt, langt lavere. Så det vil være en fornuftig vej at gå. Det private er tilsyneladende langt bedre til at skabe et godt arbejdsmiljø, som giver lavere sygefravær. Så lad os komme i gang med det.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance og går videre i ordførerrækken. Den næste er Alternativets ordfører, og det er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Nu er jeg jo en af de her stand in-ordførere, som vi har fået påtale fra formanden om, så jeg er selvfølgelig med stor interesse dykket ned i det her lovforslag for at finde ud af, hvad det egentlig går ud på, så jeg også kunne svare på eventuelle spørgsmål bagefter. Så jeg håber, jeg er blevet klog nok på det.

Som det fremgår af lovforslaget, er formålet selvfølgelig at styrke arbejdsmiljøindsatsen på en måde, hvor den målrettes de virksomheder, der har den største risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det skal så bl.a. ske, ved at 80 pct. af tilsynet fremadrettet skal være risikobaserede tilsyn ud fra en indeksbaseret risikovurdering, ved at øge bødestraffene for gengangere, og ved at give Arbejdstilsynet mulighed for at offentliggøre navne på virksomheder, som groft overtræder reglerne.

I Alternativet vil vi gerne støtte en bred politisk aftale om at forbedre arbejdsmiljøindsatsen, for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er afgørende for, at der overhovedet er en overordnet livskvalitet i samfundet, og vi finder det samtidig ubetvivleligt, at gode arbejdsforhold faktisk betaler sig for virksomhederne.

Heldigvis ved vi, at rigtig mange virksomheder lægger en stor indsats i at sikre deres medarbejdere ordentlige vilkår, og der er sket forbedringer rigtig mange steder, men der er fortsat områder, hvor der er behov for en styrket indsats. F.eks. viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en kedelig statistik for antallet af beskæftigede, der overbelastes psykisk på arbejdspladsen.

Vi finder det positivt, at tilsynet med dette forslag i højere grad målrettes en risikobaseret indsats, men fortsat har bevaret de her stikprøvekontroller. Samlet set er det vores overbevisning, at lovforslaget vil styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, og forhåbentlig kan de nye målrettede indsatser også vende udviklingen for det psykiske arbejdsmiljø.

Så Alternativet er på den baggrund positiv over for forslaget, og vi ser frem til det videre arbejde med forslaget, som det selvfølgelig bliver fru Josephine Fock der foretager.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Det Radikale Venstres ordfører, og det er fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Også i Radikale Venstre er vi glade for lovforslaget. Det er jo som bekendt en aftale, som vi indgik i marts 2015 i et bredt flertal. Vi mener, at lovforslaget er med til at sikre bedre arbejdsmiljø, og at indsatsen målrettes de virksomheder, som netop er i risiko for ikke at leve op til kravene. Det er der desværre virksomheder, som ikke gør, og her skærper vi så tilsynet og i øvrigt også bødestørrelsen. Det er vi rigtig glade for.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi bliver ved med at have et skarpt øje for, at de regler, vi opstiller på arbejdsmiljøområdet, bliver overholdt, og at der bliver slået ned i forhold til de virksomheder, som ikke overholder dem. Vi skal være med til at skubbe den her indsats i den rigtige retning. Sådan bliver vi også set på ude i verden, og det er vigtigt, at vi ikke sakker bagud med den indsats. Så det bakker vi op om i Radikale Venstre og holder selvfølgelig ved i det her lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om hun har tænkt over, hvorfor der aldrig har været benyttet den mulighed for frihedsberøvelse, som findes i arbejdsmiljøloven. Hvert år bliver der jo i gennemsnit, hvis man tager det over en årrække, dræbt eller slået 50 mennesker ihjel. Nogle gange har vi i min levetid været helt oppe på 60-70 stykker, og vi er vist heldigvis ret langt nede nu. Hvad er grunden til, at vi er så fintfølende med at frihedsberøve arbejdsgivere, når de slår mennesker ihjel?

Ordføreren.

Det er jo en vurdering, som myndighederne må foretage. Det er ret indgribende, og nu stiller spørgeren det meget hårdt op. Men jeg er enig med spørgeren i det, jeg går ud fra er udgangspunktet for spørgsmålet, nemlig at grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen virkelig er grove og også skal anses for det på linje med en række andre overtrædelser, altså egentlig kriminalitet, og at den debat måske trænger til at få lidt mere luft, sådan at det ikke bliver – og det er jo det, lovforslaget også er med til at sikre – en dæmonisering af alle arbejdsgivere, men en tydeliggørelse af, at når der er grove overtrædelser, så skal der også sættes ind. Hvordan sanktionerne så specifikt falder, mener jeg stadig vi skal lade være op til dem, der skal dømme. Men jeg er sådan set enig med spørgeren i, at straffene for grove overtrædelser skal være tydelige.

Hr. Christian Juhl.

Men det er også meget entydigt, at det er dem, der står bag de grove overtrædelser, og dem, der sløser mest, som får de hårdeste domme, hvis vi stiller det rigtigt an, og derfor er der jo ikke noget uretfærdigt i det.

Det andet er, at jeg gerne vil høre ordførerens holdning til en finanslov, hvor man indbygger en nedskæring på 20 pct. på Arbejdstilsynet. Går det an, uanset at det risikobaserede tilsyn måske er et lidt bedre værktøj end det, vi har brugt for nogle år siden? Slår det til, når vi skærer 20 pct. på Arbejdstilsynet?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål, for jeg synes, at det stiller sig i rækken af de andre ting. Nu var det her jo en aftale, vi indgik i marts måned. Og det var ikke en del af den daværende regerings finanslovsforslag, at der skulle spares 20 pct. på arbejdsmiljøindsatsen.

Den her Venstreregering skaber med den ene hånd flere arbejdspladser i yderdistrikterne og lukker med den anden uddannelsesinstitutioner og derved statslige arbejdspladser i måske endnu større tal i yderdistrikterne, og det er jo lidt sådan, at nu står vi her og behandler et lovforslag, som på den ene side sikrer en målrettet indsats, sikrer højere bøder, sikrer, at vi sætter ind over for de grove overtrædelser, som vi skal, og på den anden side skærer i indsatsen, så vi kan risikere, at det måske nærmest er til ingen verdens nytte, eller at vi skal benytte os af det her instrument i endnu højere grad. Det er jeg også ærgerlig over.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Hver dag stilles der store krav til de ansatte på arbejdspladserne. De skal være fleksible, og produktiviteten skal være i top. Der løbes hurtigt i hamsterhjulene derude på arbejdspladserne, og med ødelæggelsen af efterlønnen og med en højere pensionsalder så skal der løbes i mange år.

Et usikkert arbejdsmiljø, både det fysiske og psykiske, har store omkostninger menneskeligt og økonomisk. På den baggrund er det både uforståeligt og kynisk, at regeringen i finansloven lægger op til dramatiske nedskæringer over for Arbejdstilsynet. Det vil uden tvivl trække et blodigt spor over hele landet, hvis regeringen kommer igennem med sine besparelser på 20 pct., og også det psykiske arbejdsmiljø vil få et alvorligt knæk. Med kombinationen af besparelser og fokuseringen af indsatsen risikerer vi, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø skubbes i baggrunden. Men netop udfordringerne med et uholdbart psykisk arbejdsmiljø kræver i de her år flere ressourcer, især hvis det forebyggende arbejde skal lykkes.

Lovforslaget, som vi behandler her, lægger op til at gå mere målrettet efter de største syndere og samtidig hæve straffen, herunder også gennem en offentliggørelse af virksomhederne, som udsætter de ansatte for fare. SF synes, det er en god idé at koncentrere indsatsen og slå hårdere til med hammeren over for arbejdsgivere, der springer over, hvor gærdet er lavest, til glæde for deres egen kortsigtede profit, men til skade for de ansatte og den samlede samfundsøkonomi.

Lovforslaget er ikke noget stort skridt, men det er dog et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Konservative støtter også lovforslaget. Det er jo en del af en aftale, som vi har været en del af, og jeg har sådan set bare arvet forslaget her, men jeg synes, det er et udmærket forslag. Jeg synes, det målretter tilsynet og kontrollen lidt mere, så der ikke er en masse virksomheder, der skal udsættes for noget kontrol, som egentlig er overflødig, men så vi i stedet for bruger ressourcerne der, hvor der er mest behov for dem.

Jeg deler ikke de meget negative ord, der er blevet sagt her om arbejdsgivere generelt og forholdene på arbejdsmarkedet, men selvfølgelig er der behov for et vist tilsyn. Jeg vil nok sige, at jeg er mere enig med hr. Joachim B. Olsen, som har påpeget, at vi bruger enormt mange ressourcer på tilsyn og kontrol med virksomheder i Danmark. Og når vi vælger at bruge vores ressourcer der, er det nok ikke noget, der gør, at vi hæver vores velstand i Danmark, når man sammenligner med andre lande.

Men lovforslaget her giver god mening, og vi støtter det og ser frem til lovbehandlingen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det. Det er i øvrigt glædeligt, at også Konservative stadig væk støtter forslaget. Jeg vil såmænd bare lige spørge om en enkelt ting i forlængelse af den debat, vi har haft i salen, nemlig om ikke ordføreren er enig i, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og at den del, der hedder forebyggelse, desværre med den finanslov, der ligge fremme lige nu, ser ud til at være fjernet fuldstændig fra Arbejdstilsynet. Mener ordføreren ikke, at forebyggelse er bedre end helbredelse?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg det er. Det er jo så ikke nødvendigvis sådan, at så skal man bare bruge flest mulige penge, men som udgangspunkt er det selvfølgelig meget bedre at sætte ind tidligt og forhindre, at der opstår sygdom og arbejdsulykker.

Hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at han er enig i, at straffene skal hæves. Kan han fortælle mig, hvad han tror er årsagen til, at vi aldrig har brugt frihedsberøvelse som straf, selv om det er en mulighed i den her lov? I de 35 år, jeg har haft med arbejdsmiljø at gøre, har vi ikke én gang set, at nogen er blevet dømt, selv om vi har haft ret store dødsulykker på arbejdspladserne, ret store og alvorlige legemsbeskadigelser, blandt dem tilfælde, hvor arbejdsgiveren har haft objektivt og subjektivt ansvar.

Ordføreren.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på, om jeg hørte spørgsmålet rigtigt, men hvis jeg forstod det rigtigt, så var det, om jeg kunne svare på, hvorfor der ikke er nogen, der er blevet sendt i fængsel på grund af arbejdsulykker. Det bliver der nikket til.

Det er jo et lovgivningsansvar. Det er jo Folketinget, der selvfølgelig skal bestemme, hvordan strafniveauet skal være, og hvis vi synes, der skal være voldsomt højere straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, så må vi beslutte det her i Tinget. Det er nu ikke det, som vi ønsker fra konservativ side.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl for anden runde.

Tak for det. Jeg vil gerne høre Det Konservative Folkeparti, om de synes, det er et passende niveau at skære Arbejdstilsynet ned med 20 pct. i finansloven, så der er færre til netop at tage ud på arbejdspladserne for at se, om det er i orden, og for at sikre, at dem, der sløser med tingene, begynder at gøre tingene ordentligt.

Ordføreren.

Det er ikke et punkt i regeringens finanslovsudspil, som vi har tænkt os at angribe.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger nu tak til ordføreren, og vi er nu igennem ordførerrækken. Så giver vi ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for at kunne fremsætte dette lovforslag, som udmønter den brede politiske aftale fra foråret. Det er jo en aftale, der sikrer, at arbejdsmiljøindsatsen målrettes de virksomheder, der har den største risiko for arbejdsmiljøproblemer. Aftalen sikrer også, at dårligt arbejdsmiljø ikke bliver en konkurrenceparameter, og at virksomheder, der groft bryder arbejdsmiljøreglerne, straffes med større bøder.

Lovforslaget indeholder tre tiltag, som alle er nødvendige for udmøntningen af aftalen. Forslaget indeholder for det første muligheden for, at vi kan gennemføre en yderligere målretning af det risikobaserede tilsyn. Det betyder, at Arbejdstilsynet fremover i højere grad vil målrette det risikobaserede tilsyn mod de virksomheder, som forventes at have de største arbejdsmiljøproblemer. Det mener vi i regeringen er en rigtig vej at gå. Der er jo ingen grund til at bruge ressourcer på de virksomheder, som både kan og vil tage hånd om deres arbejdsmiljøudfordringer. For at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt, er der også lagt op til, at tilsynet kan tilrettelægges mere fleksibelt. F.eks. er det forudsat, at Arbejdstilsynet fremover varsler tilsyn digitalt, hvor det i dag sker telefonisk. Det kan være en fordel både for virksomhederne og for Arbejdstilsynet. Alt sammen er noget, som jeg mener vil bidrage til et bedre og mere effektivt tilsyn med virksomhederne. Mange virksomheder har styr på deres arbejdsmiljø, og der vil fremover være virksomheder, der som udgangspunkt ikke får besøg af tilsynet. Men der er desværre stadig en række virksomheder, hvor forholdene ikke er i orden. Blandt dem er der desværre også nogle, som overtræder arbejdsmiljølovgivningen så groft, at de får et forbud fra tilsynet.

For at tilskynde de virksomheder til at rette op på arbejdsmiljøforholdene foreslås det for det andet, at det fremover på tilsynets hjemmeside gøres muligt at fremsøge virksomheder, der er under skærpet tilsyn som følge af forbud fra tilsynet. På samme måde skal de virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, straffes hårdere. Derfor foreslås det for det tredje bl.a. at fordoble bødeforhøjelse ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder og udvide området for særligt skærpende omstændigheder.

Med disse og de øvrige initiativer, der følger af forårets aftale om styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen, er det min overbevisning, at vi er godt på vej i den rigtige retning.

Til sidst vil jeg sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det. Jeg vil godt spørge ministeren om noget. Den aftale, vi har lavet i marts måned, bygger jo på den samlede indsats i Arbejdstilsynet, som der var på daværende tidspunkt. Da kiggede vi jo på de måltal, som er sat for vores 2020-plan, og kunne se, at vi ikke var i nærheden af, at det bare pegede en lille smule opad for at nå de resultater, vi reelt har sat os for, f.eks. at nedbringe antallet af muskel- og skeletskader med 20 pct. og at nedbringe antallet af folk, der er udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø, med 25 pct. Vi er ikke i nærheden af det, men der har vi jo i den aftale, der er blevet lavet, sagt: Okay, vi prøver nogle nye ting, bl.a. med det risikobaserede tilsyn, for at pege derhen og nå det, vi gerne vil.

Så vil jeg så bare spørge: Når vi så har gjort det, vel vidende at vi samtidig har en forebyggende indsats – det er jo det, vi kigger på, for vi står jo på hele platformen – hvordan ser ministeren det så nu? Er det realistisk at nå de her mål, når regeringen nu lægger op til at fjerne den del af platformen, der hedder det forebyggende arbejde? Hvordan i alverden skulle vi så kunne nå de måltal, som vi har sat os i 2020-planen?

Ministeren.

Regeringen ønsker et godt arbejdsmiljø i Danmark. Vi ønsker, det skal være sundt og trygt at gå på arbejde, og vi ønsker, at man i Danmark skal ligge i toppen på det her område i Europa. Derfor vil vi også følge de måltal, der nævnes, meget tæt. Hvis vi ser på de ting, der foregår lige nu, så mener jeg, at det forslag, der er under behandling her i Tinget i dag, er et rigtig godt forslag, fordi det er et forslag, der giver mulighed for på en helt anderledes måde end tidligere at målrette og kvalificere anvendelsen af tilsynets ressourcer.

Som det sidste vil jeg sige, at der har været nogle særlige og tidsbegrænsede bevillinger til særlige tilsynsindsatser i de sidste år. Det er bevillinger, som under alle omstændigheder stod over for udløb. Det er fuldstændig korrekt, som det er blevet nævnt og også har været til debat i salen her, at det er bevillinger, som vi nu udfaser på en sådan måde, at de udfases, samtidig med at vi satser på at indfase omlægningerne i Arbejdstilsynet som følge af det forslag, man behandler i Tinget i dag. Det mener vi er den rigtige måde at gøre det på, og man skal være opmærksom på, at de bevillinger, vi taler om til de særlige tilsynsindsatser, under alle omstændigheder har været tidsbegrænsede bevillinger.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er vi jo sådan set ikke spor uenige om. Det er jo tidsbegrænsede bevillinger, men det er bevillinger, der kommer fra nogle midler, der netop er afsat til at lave en forebyggende indsats. Som jeg tidligere har nævnt her i dag, er det jo midler, som forsvinder, og derfor er jeg bekymret for, om vi nogensinde når de mål, vi har sat os, når ressourcerne er afsat med udgangspunkt i kun en del af den platform, der handler om et godt og sikkert arbejdsmiljø, som ministeren glimrende giver udtryk for. Ministeren og jeg er fuldstændig enige i den del, og vi er også rigtig godt tilfredse med den aftale, vi har her, for den peger rigtig godt fremad.

Men det er kun, hvad angår tilsynet. Det handler jo overhovedet ikke om den forebyggende indsats. Det, vi taler om i dag, er jo kun, hvad man gør, når skaden er sket. Det, som regeringen sparer væk, er alt det, der handler om det forebyggende, det, som skal sikre, at det aldrig nogen sinde opstår. Og det kan jeg bare ikke se optræde nogen steder, heller ikke i den aftale, vi har om 2020.

Ministeren.

Al den viden, der er akkumuleret også gennem de særlige tilsynsindsatser, vil være viden, der overdrages til den almindelige tilsynsvirksomhed, og som indgår i den nye kvalificering, der under alle omstændigheder skal foregå af tilsynets virksomhed i forbindelse med det risikobaserede og mere målrettede tilsyn. Det vil sige, at vi ingen ambition har om på nogen måde at acceptere et ringere arbejdsmiljø, men vi har en ambition om at bidrage til, at rollefordelingen imellem virksomheder, virksomheder og medarbejdere og virksomheder og tilsyn bliver de rigtige i de kommende år.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.