Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 30 Bilag 3
Offentligt
1566155_0001.png
HØRINGSNOTAT
11. november 2015
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (nedsættelse af støtte for husstandsvindmøller)
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (nedsættelse af støtte for
husstandsvindmøller) har været sendt i høring samtidig med fremsættelse af lovforslaget i pe-
rioden den 21. oktober 2015 til den 4. november 2015.
Energistyrelsen har modtaget 26 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Advokatrådet finder ikke grundlag for at udtale sig i sagen. Dansk Arbejdsgiverforening har
oplyst, at sagen falder uden for deres virkefelt, og at Dansk Arbejdsgiverforening under hen-
visning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger. CO-Industri, DI, Danske Revisorer, For-
sikring & Pension, HMN Naturgas og Aalborg Universitet har ingen bemærkninger til forsla-
get.
Arbejdsgiverne, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, B2Wind energy, B2Wind Hol-
ding ApS, Cirkel Energi, Danmarks Vindmølleforening, Danske Advokater, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd, HSWind, Noah Friends of the Earth Denmark, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Solenergi Danmark, THYmøllen ApS, Vedvarende Ener-
gi, Vestjyllands Energi- og Miljøforening og DTU Wind Energy har sendt bemærkninger til
lovforslaget.
Nedenfor gengives først de generelle bemærkninger. Herefter redegøres der for de væsentlig-
ste punkter i høringssvarene samt Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv). Det bemærkes, at
høringsnotatet er emneopdelt. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Høringssvarene indeholder ikke bemærkninger, som giver anledning til indstilling om, at der
fremsættes ændringsforslag.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Tlf.
33 92 67 00
Fax
33 11 47 43
E-mail: [email protected]
www.ens.dk
Ekspeditionstid:
Mandag-torsdag 8.30-16
Fredag 8.30-15.30
CVR-nr. 59 77 87 14
EAN-nr. 5798000020009
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0002.png
1. Generelt
Dansk Energi skriver, at der er sket en markant teknologiudvikling inden for vedvarende
energi over de sidste tre årtier, og at alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Dansk Energi
mener derfor, at støttesatserne bør tilpasses i takt med, at de grønne teknologier industrialise-
res og i relation til udviklingen af el- og CO2-prisen.
Dansk Erhverv støtter forslaget, da ordningen for husstandsvindmøller dermed bringes i bedre
balance med støtten til andre former for vedvarende energianlæg. Dansk Erhverv skriver end-
videre, at initiativet er i god overensstemmelse med regeringens tilkendegivelse om energipo-
litik med grøn realisme og tilhørende omkostningsbevidsthed.
Det Økologiske Råd støtter forslaget og dets hensigt med at bringe støtten til husstandsvind-
møller ned på samme niveau som støtten til elproduktion på solceller. Det Økologiske Råd
bemærker, at husstandsvindmøller producerer generelt i betydeligt færre timer end de store
vindmøller, og anfører videre, at der altid vil være sammenfald mellem rigelig produktion af
el fra store vindmøller og produktionen af el fra husstandsvindmøller. Det Økologiske Råd
finder, at der ikke er nogen "sammenfaldsfordele" mellem husstandsvindmøller og store
vindmøller, som mellem solceller og store vindmøller. Det Økologiske Råd anfører, at hvis
teknologier skal have særlig støtte – betalt af alle el-forbrugerne – skal det være, fordi den på-
gældende teknologi enten bidrager med et særligt element i den danske energiprofil, eller for-
di der er særlig gode udviklingsmuligheder med henblik på at blive kommerciel konkurrence-
dygtig uden støtte på sigt. Det Økologiske Råd mener, at ingen af disse forhold vil være gæl-
dende for husstandsvindmøller nu eller fremover. Det Økologiske Råd skriver derfor, at de
støtter forslaget i sin helhed og dets enkelte elementer.
HSWind og B2Wind energy fremfører, at lovforslaget i sin helhed reelt er et stop for hus-
standsvindmøllernes bidrag til den grønne omstilling. Det er ødelæggende for den spirende
industri og beskæftigelse, der i Danmark er i gangsat med produktion af store husstandsvind-
møller, som nu er ved at være modne til eksport. En eksport, der kun lige er kommet i gang
med ganske få vindmøller, og som kræver et stabilt hjemmemarked for at kunne skaffe midler
til fortsat produktmodning, udvikling og afprøvning. De store husstandsvindmøller på over 10
kW til og med 25 kW er blevet særligt hårdt ramt både af tidligere afregningsregler (150 øre
pr. kWh) og også af det nuværende forslag, og det er netop disse, der suverænt produceres i
Danmark. Mens det paradoksalt nok er de mindre husstandsvindmøller under 10 kW, der
overvejende er produceret i billige lande som Ungarn, Kina, Skotland og Østeuropa, som har
nydt godt af et forhøjet pristillæg på 250 øre pr. kWh. Det ses positivt, at der sigtes på en ens
afregningspris for overskuds-el til nettet produceret af husstandsvindmøller, men dette pristil-
læg bør ligge omkring de nuværende 150 øre pr. kWh, hvilket er under privatforbrugernes el-
pris på 180-220 øre pr. kWh og over erhvervsvirksomhedernes elpris på ca. 90 øre pr. kWh.
NOAH Friends of the Earth Denmark skriver, at hvis lovforslaget vedtages vil det være ska-
deligt for miljøet, og det vil medføre stadig brug af fossile brændsler i form af kul på kraft-
værker og olie til opvarmning i landområder, som vil gøre det vanskeligere at nå de mål for
reduktion i udledningen af CO2, som et flertal i Folketinget har besluttet. NOAH Friends of
the Earth Denmark bemærker desuden, at forslaget vil begrænse befolkningens muligheder
for aktivt at bidrage til omstillingen til vedvarende energi, og at det vil være skadeligt for den
økonomiske udvikling i landdistrikter – især i såkaldte udkantskommuner og beskæftigelsen i
branchen. NOAH Friends of Earth Denmark anfører videre, at puljebegrænsninger på samme
Side 2
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0003.png
måde som tidsbegrænsede ansøgningsrunder er skadelige for omstillingen til vedvarende
energi og den medfølgende beskæftigelse og erhvervsudvikling.
SOLENERGI Danmark skriver, at decentral vedvarende energi produceret ved forbrugsste-
derne er det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige.
THYmøllen ApS mener, at husstandsvindmøller er med til at spare samfundet for mange pen-
ge i nettab, da de producerer lokalt, der hvor strømmen skal bruges.
Energistyrelsen bemærker, at lovforslaget udmønter energiforligskredsens beslutning af 18.
december 2014, som præciseret den 15. september 2015, om at nedsætte støtten til elektricitet
fra husstandsvindmøller ved at indføre en aftrapningsordning for perioden 2016-2020. Bag-
grunden for beslutningen fremgår af den politiske aftale af 22. januar 2013. Det fremgår af
aftalen, at forligskredsen skal drøfte eventuelle justeringer af afregningsreglerne, når den
samlede udbygning med nye husstandsvindmøller overstiger 2,5 MW eller senest i 2015.
Energiforligskredsen havde en drøftelse af støtteordningen, da udbygningen i slutningen af
2014 nærmede sig 2,5 MW. Det er på denne baggrund, at modellen med aftrapningsordning
blev udformet og lovforslaget blev fremsat.
2. Indførelse af en pulje på 1 MW
Arbejdsgiverne bemærker, at det stort set er umuligt, at drive forretning inden for husstands-
vindmøllebranchen, når der laves en pulje på 1 MW (svarende til ca. 40 stk. 25 kW møller).
Arbejdsgiverne skriver videre, at den teknologiske udvikling inden for de seneste år og mar-
kedsvæksten, som er bygget op over de sidste 8 måneder, vil forsvinde.
B2Wind Holding ApS og B2Wind energy opfordrer til at droppe puljebegrænsningen, og fo-
reslår sammen med HSWind, at der laves en særlig pulje for de store husstandsvindmøller.
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Cirkel Energi, Solenergi Danmark og THYmøl-
len ApS mener, enten at puljen på 1 MW i 2016 er for lille eller at den bør fjernes, og foreslår
en forøgelse af puljen til 5 MW, 10 MW, 20 MW eller 50 MW.
Danmarks Vindmølleforening skriver, at puljerne bør fjernes, da ingen industri kan overleve
under sådanne vilkår, og at styringen af husstandsmølleudbygningen alene bør ske ved lov-
givning om de økonomiske markedsrammer og kommunernes tilladelser.
HSWind mener, at puljeordningen er overflødig, fordi de eksisterende høje pristillæg forslås
nedsat. HSWind opfatter puljeordningen som et forbud mod husstandsvindmøller, som vil
kvæle den danske industri.
NOAH Friends of the Earth Denmark og Vestjyllands Energi- og Miljøforening skriver, at
begrænsningen af støtte til 1 MW bør fjernes, da den modarbejder omstillingen til vedvarende
energi og den reduktion af CO2 udledningerne, som et flertal i Folketinget ønsker.
Vestjyllands Energi- og Miljøforening, HSWind, B2Wind Holding ApS, B2Wind energy og
THYmøllen ApS anfører videre, at hvis lovforslaget vedtages vil det påvirke beskæftigelsen
indenfor branchen.
Side 3
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0004.png
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi skriver, at branchen har behov for statslige ram-
mebetingelser, der sikrer produktion og et passende indtjeningsniveau så konsolidering bliver
mulig, og at produktion og konkurrence vil medføre en regulering af afregningsprisen for el
fra husstandsvindmøller over en årrække, hvilket forudsætter et marked med opstilling af mi-
nimum 1.000 til 2.000 husstandsvindmøller om året. Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi mener endvidere, at der mangler saglig økonomisk begrundelse for at indføre et loft
over den årlige installerede kapacitet.
VedvarendeEnergi skriver, at
puljebegrænsningen i praksis lukker markedet, som i disse år har
givet en lovende udvikling af danskproducerede husstandsmøller.
DTU Wind Energy skriver, at puljebegrænsningen gør det umuligt for branchen at få et
hjemmemarked op at stå og etablere det nødvendige flow i afsætningen. DTU Wind Energy
gør opmærksom på, at der i branchen er påbegyndt et stort arbejde med at få udviklet møller-
ne med tilhørende fabrikationsmetoder og processer med henblik på seriefremstilling og indu-
strialisering, for derved at få reduceret fremstillingsprisen for vindmøllen, hvilket er en lang-
sigtet investering, som tager tid, og som gennemføres i tillid til gældende lovgivning.
Energistyrelsen bemærker, at de høje pristillæg på 250 øre pr. kWh og 150 pr. kWh blev ved-
taget med lovforslag nr. 641 af 12. juni 2013, og det fremgår af forarbejderne til dette lov-
forslag, at den samlede merudbygning frem til 2020 skønnes at blive 2 MW. Det fremgår af
den politiske aftale fra januar 2013, at energiforligskredsen drøfter en eventuel justering af
afregningsreglerne, når udbygningen overstiger 2,5 MW. Den nuværende udbygning er på
knap 8 MW (pr. 21. oktober 2015), hvilket er en langt større merudbygning end forudsat. Pul-
jebegrænsningen på 1MW pr. år i perioden 2016-2019 skal ses i lyset heraf.
3. Nedsættelse af afregningsprisen og støtteperioden fra 20 til 12 år
Danmarks Vindmølleforening bemærker, at der med aftrapningsforslagene vedrørende støtte
er skabt sikkerhed for, at der ikke kan opstå en pludselig voldsom vækst, der kommer til at
ligne en ny "solcellesag".
DTU Wind Energy skriver, at det er acceptabelt, at der skal ske en nedsættelse af størrelsen på
pristillægget, det kan branchen leve op til inden for rimelige vilkår.
Cirkel Energi skriver derimod, at aftrapningen på 38 og 18 øre pr. kWh pr. år er for stejl, og at
den skal være væsentligt mindre, f.eks. det halve. Cirkel Energi bemærker videre, at hvis de
12 år fastholdes, samtidig med at der ingen vished er om afregningen fra det 13. år, har kun-
derne intet incitament til at købe kvalitetsprodukter som holder mere end 12 år. Cirkel Energi
mener derfor, at støtteperioden skal være 20 år, da man alternativt kun vil få billige produkter
med tilpasset kort levetid opsat.
Arbejdsgiverne skriver, at det stort set er umuligt at drive forretning inden for husstandsvind-
møllebranchen, når støtteperioden reduceres fra 20 til 12 år.
HSWind skriver, at reduktion af tilskudsperioden samtidig med nedtrapning af tilskuddet vil
stoppe ethvert incitament for at investere i en husstandsvindmølle. Tilskuddet bør være gæl-
dende i 20 år, som i dag, og ikke reduceres til 12 år, hvis man vil opretholde et incitament til
Side 4
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0005.png
at investere i grøn energi lokalt og samtidig opretholde et marked i Danmark til at understøtte
eksporten.
NOAH Friends of the Earth Denmark og Vestjyllands Energi- og Miljøforening skriver, at en
nedsættelse af betalingen pr. kWh kan være rimelig og var forventet, men sammen med for-
kortelsen af støtteperioden til 12 år får det store konsekvenser for beboere på fritliggende
ejendomme i såkaldte udkantskommuner og den lokale beskæftigelse i branchen.
SOLENERGI Danmark skriver, at støtteperioden på 12 år ikke er hensigtsmæssig, når mange
kunder ligger på omkring 12 års eller længere tilbagebetalingstid, hvorfor de 20 år bør bibe-
holdes. SOLENERGI Danmark bemærker endvidere, at det er samfundsøkonomisk mere hen-
sigtsmæssig at reducere tariffen til 212 øre pr. kWh i 20 år, og at der skal laves en nedtrapning
af tariffen over tid i forhold til modning af markedet og produktionen af møller fra de forskel-
lige fabrikker, men at den stejle nedtrapning af tariffen vil ødelægge markedet.
Energistyrelsen bemærker, at nedsættelse af støtteperiode og afregningspris er begge med til
at tilskynde til, at støttemodtagere dimensionerer deres husstandsvindmøller efter deres eget
forbrug, hvilket bør være tilstrækkeligt incitamentet til at opstille en husstandsvindmølle.
4. Markedet for salg af husstandsvindmøller
Arbejdsgiverne skriver blandt andet, at nedsættelsen af støtten betyder, at der ikke længere vil
være et marked for husstandsvindmøller, som kan udvikle sig og vækste og vil føre til luknin-
ger af virksomheder og tab af arbejdspladser.
Danmarks Vindmølleforening skriver, at formålet med lovforslaget er at nedsætte støtten til
husstandsvindmøller via en aftrapningsordning frem mod 2020, hvilket de tager til efterret-
ning. Foreningen skriver også, at formålet med den relativt høje afregning i en periode har
været at skabe basis for udvikling af danske husstandsmøllevirksomheder, hvilket nu er nået
via den forøgede interesse, der er skabt for husstandsvindmøller i Danmark. Foreningen be-
mærker i denne forbindelse, at danskproducerede kvalitetsmaskiner, danske arbejdspladser og
nu også en begyndende eksport med et stort potentiale er en realitet nu. Foreningen mener vi-
dere, det er vigtigt for al lovgivning på energiområdet, at der er stabile markedsmæssige
rammer, hvorfor stop-go effekten giver umulige vilkår for opbygning af en industri og stor
usikkerhed hos potentielle investorer. Foreningen bemærker slutteligt, at når der alligevel
sker lovændringer, er tilstrækkeligt rummelige overgangsordninger meget vigtige, for ellers
vil investorer, der i god tro har taget initiativer, blive fanget af en tidsramme, der i praksis
kommer til at betyde, at de nye regler kommer til at virke som lovgivning med tilbagevirken-
de kraft.
Energistyrelsen bemærker, at der fra politisk side har været et ønske om at booste markedet
for husstandsvindmøller med op til 2,5 MW, hvilket er sket på kortere tid end forventet, og at
nedsættelsen af støtten til elektricitet fra husstandsvindmøller sker på baggrund af den politi-
ske aftale fra januar 2013, og i overensstemmelse med energiforligskredsens beslutning fra
december 2014 og september 2015.
5. Overgangsregel om nedregulering af afregningsprisen
Arbejdsgiverne skriver, at en overgangsordning indtil udgangen af år 2015 foretrækkes, så-
fremt lovforslaget vedtages.
Side 5
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0006.png
Cirkel Energi skriver, at der bør ske en forlængelse af fristen for ansøgning hos Energinet.dk,
og at en kommunal ansøgningsdato bør sidestilles med ansøgningsdatoen til Energinet.dk, og
at overgangsordningen skal løbe frem til 31/12 2015 med frist for idriftsættelse inden udgan-
gen af 2017.
NOAH Friends of the Earth Denmark skriver, at overgangsreglen om, at reduktioner i støtte
også omfatter ansøgninger indsendt resten af året, bør fjernes, fordi de mener, at det er urime-
ligt, at igangsatte projekter bremses.
SOLENERGI Danmark skriver, at den seneste lovændring for husstandssmøller, trådte ikke i
kraft d. 21. oktober kl. 13.45, hvor lovændringen blev offentliggjort, men at politikerne og
Energistyrelsen har ændret lovgivningen ca. 14 timer bagud, dvs. fra midnat den 20. oktober
med tilbagevirkende kraft, som rammer nogle borgere meget hårdt økonomisk. SOLENERGI
Danmark skriver videre, at de har kunder, for hvem SOLENERGI Danmark har indsendte
tilmeldinger til Energinet.dk onsdag morgen d. 21. oktober, og at SOLENERGI Danmark og
disse kunder både er frustrerede over, at Energistyrelsen og Folketinget ændrer en kun 8 må-
neder gammel lov og tilmed laver den om med 14 timers tilbagevirkende kraft, helt uden at
tænke over konsekvenserne for borgerne, som har skrevet kontrakt iht. Lovgivningen, og først
fik tilmeldt d. 21/10, eller endnu ikke er blevet tilmeldt. SOLENERGI Danmark bemærker
endvidere, at kunder, som SOLENERGI Danmark sendte ind om morgenen d. 21. oktober, er
nu bundet af en kontrakt, hvor de vil få en langt lavere tarif og næsten halveret støtteårene,
hvilket de ikke havde lavet kontrakt iht. og ikke havde regnet med.
THYmøllen ApS skriver, at overgangsperioden bør forlænges, da det er helt urimeligt at vi
igen skal til at presse produktionen i vejret med en stor nedgang i vores avance til følge.
Energistyrelsen bemærker, lovforslaget berører ikke ansøgning om tilsagn om det høje pristil-
læg, som Energinet.dk modtager før den 21. oktober 2015. Hvis denne regel ændres, således
at lovforslaget ikke berører ansøgning om tilsagn om det høje pristillæg, som Energinet.dk
modtager inden udgangen af 2015, vil det med stor sandsynlighed føre til hamstring af tilsagn
om det høje pristillæg. Det vil ikke være hensigtsmæssigt. Styrelsen bemærker, at Energi-
net.dk har oplyst, at de har modtaget 6 ansøgninger før kl. 13 den 21. oktober 2015. Styrelsen
bemærker videre, at en ansøgning til kommunen ikke kan sidestilles med en ansøgning til
Energinet.dk, fordi der skal ansøges om tilsagn om pristillæg hos Energinet.dk og ikke kom-
munen. Styrelsen bemærker endvidere, at der skal ansøges om tilsagn om det høje pristillæg
efter de eksisterende regler inden projektets påbegyndelse. Det betyder, at der ikke kan opnås
tilsagn om pristillæg, hvis der er indgået en ubetinget og bindende kontrakt, da projektet i et
sådan tilfælde vil være påbegyndt.
6. Andet
Arbejdsgiverne bemærker, at det fremgår af Europa-Kommissionens godkendelse (statsstøtte-
sag SA.37122), at de danske myndigheder har anmodet om godkendelse af ordningen indtil
udgangen af 2016. Arbejdsgiverne ser derfor ikke nogen grund til, at støtteordningen ikke kan
fortsætte frem til udgangen af år 2016.
Energistyrelsen bemærker, det er korrekt, at den eksisterende støtteordning for husstands-
vindmøller er godkendt til og med 2016. Støtteordningen ændres alligevel, fordi det fremgår
Side 6
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0007.png
af den politiske aftale fra januar 2013, at afregningsreglerne skal justeres, når den samlede
udbygning med nye husstandsvindmøller overstiger 2,5 MW eller senest i 2015. Energifor-
ligskredsen havde derfor en drøftelse af støtteordningen, da udbygningen i slutningen af 2014
nærmede sig 2,5 MW, hvilket er baggrunden for aftrapningsordningen blev udformet og lov-
forslaget blev fremsat.
Cirkel Energi, B2Wind Holding ApS, B2Wind energy og HSWind skriver, at projekter, der er
ansøgt inden den 1. juli 2015, bør kunne færdiggøres inden eksempelvis den 31. december
2016 i stedet for 31. december 2015.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at projekter, der er påbegyndt før
den 1. juli 2015, hvor det ikke kan tilregnes ejeren af husstandsvindmøllen, at nettilslutning
sker den 1. januar 2016 eller senere, ikke berøres af lovforslaget, jf. § 2, stk. 4 i forslaget.
Styrelsen bemærker i denne forbindelse, at Energinet.dk skal træffe afgørelse om, hvorvidt et
projekt er omfattet af § 7, stk. 5 eller ej. Energistyrelsen bemærker for ordens skyld, at skæ-
ringsdatoen den 31. december 2015 gælder for ansøgninger om tilsagn om pristillæg, som
Energinet.dk har modtaget den 21. oktober 2015 eller senere.
B2Wind Holding ApS, B2Wind energy og HSWind foreslår, at der ydes støtte til elektricitet
fra forsøgs- og prototypemøller i form af et pristillæg på 150 øre pr. kWh inden for en årlig
pulje på eksempelvis 1 MW.
Energistyrelsen bemærker, lovforslaget alene udmønter energiforligskredsens beslutning af
december 2014 og september 2015 om at ændre den eksisterende støtteordning for husstands-
vindmøller ved at indføre en aftrapningsordning.
VedvarendeEnergi skriver, at
det er problematisk at lave ændringer, der kræver EU-godkendelse,
og foreslår, at der kun sker en begrænset reduktion af afregningen for 2016, som ikke nødvendig-
vis kræver en EU-godkendelse.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af EU’s regler om anmeldelse af statsstøtteordnin-
ger, at ændring af støtteintensiteten i allerede godkendte støtteordninger, skal anmeldes til
Europa-Kommissionen med henblik på godkendelse uanset omfanget af ændringen.
Danmarks Vindmølleforening skriver, at flere forhold, som opstilleren og den kommende
vindmølleejer ikke selv har indflydelse på, kan betyde, at det i nogle tilfælde vil være umuligt
at opnå nettilslutning inden den foreslåede dato den 31. december 2015, som er skæringsdato-
en for opnåelse af pristillæg efter de hidtil gældende regler. Foreningen skriver videre, at
selvom der allerede måtte være indsendt ansøgning til Energinet.dk inden den 21. oktober
2015 med anmodning om tilsagn om pristillæg, vil fx en træg kommunal sagsbehandling i
forhold til byggetilladelse mv. umuliggøre nettilslutning inden årsskiftet. Foreningen foreslår
derfor, at der gives mulighed for at gennemføre de projekter, der har indsendt ansøgning in-
den den 21. oktober 2015, ved at ændre overgangsordningen med et halvt års længere frist for
nettilslutning.
Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at forslaget ikke finder anvendelse
på ansøgninger om tilsagn om pristillæg for elektricitet fra husstandsvindmøller, som Energi-
net.dk har modtaget før den 21. oktober 2015, jf. § 2, stk. 3 i lovforslaget. Hvis Energinet.dk
Side 7
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0008.png
yder et tilsagn om pristillæg på baggrund af en ansøgning, som Energinet.dk har modtaget
før den 21. oktober 2015, vil et sådan tilsagn indeholde vilkår om tilslutning senest to år efter
afgivelse af tilsagn fra Energinet.dk. Der er derfor efter styrelsens opfattelse ikke behov for at
ændre lovforslaget. Energistyrelsen bemærker for ordens skyld, at skæringsdatoen den 31.
december 2015 gælder for ansøgninger om tilsagn om pristillæg, som Energinet.dk har mod-
taget den 21. oktober 2015 eller senere.
Danske Advokater skriver, at puljens støttemidler bør tildeles efter en konkret vurdering og
ikke efter lodtrækning, fordi de finder det uhensigtsmæssigt, at afgørelserne i en sådan situa-
tion beror på tilfældigheder. Danske Advokater anfører i denne forbindelse, at Energinet.dk i
tillæg til vurderingen af, om projektet kan gennemføres på markedsvilkår og uden støtte i
form af pristillæg (tilskyndelsesvirkning), også foretager en vurdering af, hvilke projekter der
har det største og mest berettigede behov for støtte, samtidig med at det også vurderes, om
projektet i det hele taget er støtteberettiget. Danske Advokater skriver videre, at ansøgere, der
får afslag på tilsagn om støtte, ikke kan påklage afgørelsen til Energiklagenævnet. Danske
Advokater anfører i denne forbindelse, at Energinet.dk’s vurderinger meget sjældent vil blive
genstand for efterprøvelse, og at sikkerheden for, at loven fortolkes korrekt, dermed forringes.
Danske Advokater opfordrer derfor til, at lovforslaget ændres således, at enten klageadgangen
fastholdes for afslag uanset begrundelse, eller at det kun er afgørelser specifikt truffet ved lod-
trækning, der undtages fra klagemuligheden.
Energistyrelsen bemærker, at det vil være svært at fastsætte kriterier for en individuel vurde-
ring af hvilke projekter, der har det største og meste berettigede behov for støtte. Styrelsen
vurderer derfor, at lodtrækning er den bedste måde at tildele støtte på i medfør af puljen,
uanset at det vil bero på tilfældigheder. Styrelsen bemærker endvidere, at en sådan individuel
vurdering som foreslået af Danske Advokater, efter styrelsens opfattelse, ikke er omfattet af
Europa-Kommissionens godkendelse af den eksisterende støtteordning, og heller ikke er om-
fattet af den igangværende anmeldelse af aftrapningsordningen til Europa-Kommissionen.
Energistyrelsen bemærker slutteligt, at der ikke skal være klageadgang for afslag uanset be-
grundelse, fordi Energinet.dk i modsat fald skal reservere en plads i puljen, og vente på at
Energiklagenævnet har færdigbehandlet klagen. Styrelsen mener, at det vil være uhensigts-
mæssigt.
THYmøllen ApS skriver, at det anføres i lovforslaget, at forslaget vil give en besparelse på 1
mio. kr. i 2016, hvilket de ikke er enig i. THYmøllen ApS foreslår, at man tilgodeser de folk,
der bor udenfor de områder, hvor de kan tilsluttes fjernvarme eller naturgas, med muligheden
for at kunne opstille husstandsvindmøller sammen med en varmepumpe for at få en fornuftig
energipris. THYmøllen ApS anfører videre, at det bedste vil være at genindføre den årsbase-
rede nettomålerordning – både for vindmøller og solceller, men kun på landet, hvor der ikke
er mulighed for anden offentlig forsyning. THYmøllen ApS mener desuden, at overskuds-
strømmen kunne afregnes til markedspris eller 60 øre pr. kWh. THYmøllen ApS mener, at det
vil medføre, at der altid vælges den møllestørrelse, som passer til ejendommens forbrug, at
produktionsmøller undgås, da en stor del af møllens produktion (50-75 %) skal egen udnyttes
for at få økonomi i projektet, og at det er en langt mindre del af møllens produktion, der skal
have støtte. THYmøllen ApS bemærker desuden, at forslaget kan finansieres ved at fjerne el-
rabatten, som trådte i kraft 1. januar 2013, på pt. 62,25 øre/kWh til el-opvarmede helårshuse.
THYmøllen ApS skriver slutteligt, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke er miljømæssige
Side 8
L 30 - 2015-16 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1566155_0009.png
konsekvenser. THYmøllen ApS anfører i denne forbindelse, at det er meget svært at tro på, da
lovforslaget helt klart vil reducerer produktionen af forureningsfri energi.
Energistyrelsen bemærker, at den skønnede besparelsen på 1 mio. kr. i 2016 forventes at ske
via sparede udgifter til PSO til husstandsvindmøller samt via merprovenu fra energiafgifter
og moms fra salg af el. Styrelsen bemærker endvidere, at lovforslaget udmønter energiforligs-
kredsens beslutning om at ændre den eksisterende støtteordning ved indførelse af en aftrap-
ningsordning. Styrelsen bemærker slutteligt, at lovforslaget efter styrelsens opfattelse ikke har
nogen miljømæssige konsekvenser, fordi lovforslaget ikke ændrer markant i forventningerne
til udbygningen af husstandsvindmøller i forhold til de forventninger til merudbygningen, der
fremgik af lovforslag nr. 641 af 12. juni 2013, hvor de høje pristillæg blev vedtaget.
Side 9