Retsudvalget 2015-16
L 24 Bilag 1
Offentligt
1553268_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. oktober 2015
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2015-731-0049
1649250
KOMMENTERET OVERSIGT
over
Høringssvar vedrørende Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål
vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlan-
det, som den danske stat er part i (betænkning nr. 1556/2015)
I.
Høringen
Straffelovrådets udtalelse har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-
rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk
PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Medier, Danske Regioner,
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-
tion, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Læger uden Grænser,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors i Danmark, SOS
mod Racisme og Trykkefrihedsselskabet.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.
II.
Høringssvarene
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Det
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Kriminalpræventive Råd, KL
og
Retspolitisk Forening
har ikke be-
mærkninger til Straffelovrådets udtalelse.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at Straffelovrådets anven-
delse af grundlæggende regler og principper i den humanitære folkeret på
visse områder er uklar. Det vil kunne skabe usikkerhed om rækkevidden
og anvendelsen af den foreslåede § 101 a samt om forståelsen af den hu-
manitære folkeret. Instituttet anbefaler på den baggrund, at Udenrigsmini-
steriet inddrages i udformningen af et muligt lovforslag.
Som det fremgår af Straffelovrådets udtalelse, har Udenrigsministeriet væ-
ret inddraget i Straffelovrådets arbejde og herunder deltaget i rådets mø-
der. Udenrigsministeriet har endvidere været inddraget i udformningen af
den del af lovforslagets bemærkninger, som omtaler den humanitære fol-
keret.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at den af Straffelovrådet fo-
reslåede § 101 a indeholder en række begreber, som kendes fra den huma-
nitære folkeret, herunder ”væbnet konflikt”, ”part” (i en væbnet konflikt)
og ”væbnet styrke”, men at Straffelovrådet ikke henviser direkte til eller
citerer fra bestemmelser i den humanitære folkeret. For ikke at skabe usik-
kerhed om forståelsen af begreber i den foreslåede § 101 a og om forståel-
sen af den humanitære folkeret, er det afgørende, at centrale og grundfæ-
stede begreber i den humanitære folkeret ikke tillægges en anden betyd-
ning end den, der kendes og anvendes i den humanitære folkeret. I det om-
fang der ønskes en anden forståelse af begreber end i den humanitære fol-
keret, bør det udtrykkeligt anføres, at begrebet i forhold til den foreslåede
§ 101 a tillægges en anden betydning. Institut for Menneskerettigheder an-
befaler, at det præciseres, at begreber i lovudkastet, der anvendes i den
humanitære folkeret, skal fortolkes i overensstemmelse med forståelsen af
begreberne i den humanitære folkeret.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at henvis-
ningen til væbnet konflikt og part i en væbnet konflikt i den foreslåede
§ 101 a skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret.
Væbnet styrke skal forstås som en bevæbnet gruppe med en vis organise-
ring, som tilhører en part i en væbnet konflikt, og det er præciseret, at for-
ståelsen af begrebet væbnet styrke tager udgangspunkt i den humanitære
folkeret, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
2
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det ikke fremgår af Straf-
felovrådets beskrivelse af ikke-international væbnet konflikt, om rådet an-
vender definitionen i Genève-konventionerners fælles artikel 3 eller den
snævrere definition i Tillægsprotokol II til Genève-koventionerne. Det kan
skabe usikkerhed ved anvendelse af den foreslåede bestemmelse. Institut
for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, hvilken definition af
ikke-international væbnet konflikt den foreslåede § 101 a anvender.
Røde Kors i Danmark
har anført, at der ved omtalen af væbnede konflik-
ter i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 101 a ikke henvises til konkrete bestemmelser i den humanitære folkeret.
Røde Kors anbefaler, at der henvises til relevante bestemmelser i den hu-
manitære folkeret og nævner i den forbindelse artikel 1 i Tillægsprotokol I
til Genève-konventionerne, fælles artikel 3 i Genève-konventionerne og
artikel 1 i Tillægsprotokol II til Genève-konventionerne.
Som nævnt skal henvisningen til væbnet konflikt i den foreslåede § 101 a
forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, herunder folke-
retlig sædvaneret. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder i
den forbindelse en nærmere beskrivelse af såvel internationale som ikke-
internationale væbnede konflikter, idet det i lyset af høringssvarene er
præciseret, at der for så vidt angår ikke-internationale konflikter tages ud-
gangspunkt i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det efter den foreslåede
§ 101 a har afgørende konsekvenser, om Danmark er involveret i væbnet
konflikt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres en
formaliseret procedure for konstatering og udmelding af, om Danmark er
involveret i en væbnet konflikt.
Røde Kors i Danmark
har anbefalet, at drøftelserne om Straffelovrådets
udtalelse også omfatter indførelsen af en formaliseret procedure for kon-
statering af, hvorvidt Danmark er i en væbnet konflikt.
Lovforslaget angår kriminalisering af danske statsborgeres og herboende
udlændinges tilslutning til en fremmed væbnet styrke, som kæmper mod
Danmark under en væbnet konflikt. Som anført i bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil der i praksis skulle være et sikkert grundlag for at
antage, at Danmark deltager i en væbnet konflikt, før straf for overtrædel-
se den foreslåede bestemmelse kan komme på tale. Endvidere omfatter den
foreslåede bestemmelse alene forsætlige forhold, og som anført i bemærk-
3
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, må det antages, at en offentlig tilken-
degivelse fra regeringens side af, at Danmark er indtrådt som part i en gi-
ven væbnet konflikt, i praksis vil kunne gøre det lettere at bevise en per-
sons forsæt med hensyn til denne del af gerningsindholdet. Det skal i øv-
rigt bemærkes, at de relevante myndigheder løbende overvejer, hvorledes
der mest hensigtsmæssigt sikres størst mulig klarhed om dansk status i re-
lation til væbnede konflikter.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at Straffelovrådet ikke om-
taler de mulige situationer, hvor Danmark er besættelsesmagt. Det er såle-
des uvist, om den foreslåede § 101 a også kan finde anvendelse, hvis
Danmark er besættelsesmagt. Det bemærkes herved, at det fremgår af den
fælles artikel 2 i Genève-konventionerne, at konventionerne både finder
anvendelse under væbnet konflikt og under besættelse. Institut for Menne-
skerettigheder anbefaler, at det afklares, om den foreslåede § 101 a også
kan anvendes i situationer, hvor Danmark er besættelsesmagt.
Den foreslåede § 101 a finder anvendelse under væbnet konflikt. Hvis den
væbnede konflikt er ophørt, finder den foreslåede bestemmelse ikke længe-
re anvendelse. En eventuel besættelsessituation er dermed uden selvstæn-
dig betydning for, om den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er afgørende at have
en klar definition af væbnet styrke. Det gør sig særligt gældende under ik-
ke-international væbnet konflikt, hvor der i den humanitære folkeret er be-
tydelig tvivl om, hvorvidt en ikke-statslig væbnet oprørsgruppe kan beteg-
nes som en væbnet styrke. Under international væbnet konflikt defineres
begrebet væbnet styrke (”armed force”) i artikel 43 i Tillægsprotokol I til
Genève-konventionerne. Under ikke-international væbnet konflikt mellem
en stat og en ikke-statslig aktør er der imidlertid betydelig usikkerhed om
forståelsen af begrebet væbnet styrke. Efter den fælles artikel 3 i Genève-
konventionerne kan begrebet væbnet styrke både omfatte statslige og ikke-
statslige væbnede styrker. Modsat er begrebet væbnet styrke efter Tillægs-
protokol II til Genève-konventionerne begrænset til kun at omfatte statsli-
ge væbnede styrker. Ikke-statslige væbnede styrker betegnes som væbnede
grupper (”other organized armed groups”) eller som ”dissident armed for-
ces”. Ud over den skitserede folkeretlige usikkerhed er det i praksis ofte
svært at identificere en ikke-statslig væbnet styrke. Sådanne styrker vil of-
te ikke – modsat statslige væbnede styrker – bære uniform eller særskilt
kendetegn eller identifikationskort. Institut for Menneskerettigheder anbe-
4
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
faler, at begrebet ”væbnet styrke” nærmere defineres og præciseres særligt
i forhold til ikke-international væbnet konflikt.
Som nævnt ovenfor tager forståelsen af begrebet væbnet styrke i den fore-
slåede § 101 a udgangspunkt i den humanitære folkeret, og i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er der medtaget en nærmere beskrivelse
heraf.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det normalt ikke vil være
vanskeligt at afgøre, om en person har tilsluttet sig en statslig væbnet styr-
ke. Det afgøres efter de nationale regler om optagelse i statens regulære
hær og sker efter en formel procedure og udlevering af uniform, våben,
udstyr og identifikationskort. Modsat vil det ofte være særdeles vanskeligt
at afgøre, om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke. Det
kan ikke afgøres efter nationale regler, og tilslutning sker normalt ikke ef-
ter en formel indrulleringsprocedure, hvor der udleveres fælles uniform,
udstyr mv. Afgørelsen af om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig
væbnet styrke kan således ikke afgøres ud fra formelle kriterier, men må
vurderes ud fra, hvilken funktion den pågældende udfører. Efter den hu-
manitære folkeret er det afgørende ved vurderingen af, om en person har
tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke således, om den pågældende ud-
fører en vedvarende kampfunktion (”continuous combat function”). Straf-
felovrådet lægger imidlertid ikke op til en funktionel forståelse af tilslut-
ning til/medlemskab af en ikke-statslig væbnet styrke, men anfører, at den
foreslåede § 101 a, stk. 1, ”omfatter tilslutning til en væbnet styrke, uanset
hvilken funktion den pågældende har i den væbnede styrke.” Det rejser
spørgsmålet om, hvordan det i praksis vil skulle vurderes, om og hvornår
en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke. Institut for Men-
neskerettigheder anbefaler, at det nærmere præciseres, hvordan det konkret
skal afgøres, om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke.
Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det ikke fremgår
af Straffelovrådets udtalelse, om en dansk statsborger eller en person med
bopæl i Danmark vil kunne tilslutte sig en væbnet styrke, mens de ophol-
der sig i Danmark, således at de vil kunne blive omfattet af § 101 a, selv
om de ikke har forladt Danmark og befundet sig i konfliktområdet. Institut
for Menneskerettigheder anbefaler, at der udtrykkeligt tages stilling til, om
den foreslåede § 101 a kan anvendes over for danske statsborgere/personer
med bopæl i Danmark, som ikke har været i konfliktområdet, men som
under ophold i Danmark træffer aftale om indtræden i en væbnet styrke.
5
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Som anført i bemærkningerne til den foreslåede § 101 a vil en tilslutning
til en væbnet styrke i den foreslåede bestemmelses forstand kunne ske ved
faktisk at indtræde eller ved at aftale med nogen, der repræsenterer den
pågældende væbnede styrke, at ville indtræde heri. Det er selve tilslutnin-
gen til den væbnede styrke, der foreslås kriminaliseret, ikke deltagelsen i
kamphandlinger. Det er dermed heller ikke en betingelse for strafansvar,
at gerningsmanden har deltaget i kamphandlinger eller i det hele taget har
befundet sig i et konfliktområde. Den foreslåede § 101 a omfatter også den
situation, at en person, der befinder sig i f.eks. Danmark, indgår aftale om
at indtræde i en væbnet styrke, og den situation, at en person faktisk ind-
træder i en enhed af en væbnet styrke, som på det tidspunkt befinder sig
uden for konfliktområdet.
Ved vurderingen af, om en person har tilsluttet sig en væbnet styrke, vil det
således i praksis bl.a. kunne tillægges betydning, at den pågældende fak-
tisk har varetaget en funktion i den væbnede styrke. Det vil i disse tilfælde
ikke være afgørende, hvilken funktion den pågældende i givet fald har va-
retaget i den væbnede styrke (eksempelvis kampfunktion eller en anden
funktion).
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det fremgår af artikel 16 i
Tillægsprotokol I og artikel 10 i Tillægsprotokol II til Genève-konvention-
erne, at sanitetspersonale ikke må straffes for at have plejet syge og sårede.
Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er det udtryk for en ind-
skrænkende fortolkning af dette forbud, som ikke har støtte i bestemmel-
sernes ordlyd og forarbejder, når det i Straffelovrådets udtalelse anføres, at
forbuddet formentlig ikke indebærer en begrænsning i adgangen til straf-
forfølgning for sådanne personers tilslutning og øvrige bistand til væbnede
styrker, der bekæmper Danmark. Institut for Menneskerettigheder anbefa-
ler, at sanitetspersonel undtages fra strafforfølgning efter den nye § 101 a.
Røde Kors i Danmark
har anført, at en udstrækning af den foreslåede be-
stemmelse i straffelovens § 101 a til også at omfatte sanitetspersonale vil
kunne være i konflikt med de intentioner, som ligger bag den straffrihed
for at have udført sanitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik,
der er garanteret i artikel 16 i Tillægsprotokol I og artikel 10 i Tillægspro-
tokol II til Genève-konventionerne. Røde Kors anbefaler, at udtalelsen om,
at sanitetspersonel uden undtagelse omfattes af den foreslåede § 101 a,
genovervejes.
6
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Som anført i pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør det ikke
være en betingelse for straf, at tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke sker
med henblik på at deltage i kamphandlinger, og også tilslutning med hen-
blik på at fungere som f.eks. sanitetspersonale eller feltpræst bør være om-
fattet, når disse organisatorisk er en del af den væbnede styrke. Med hen-
syn til forholdet til den humanitære folkeret henvises til pkt. 4 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. er anført, at forbuddet i den
humanitære folkeret mod at straffe personer for det at have plejet syge el-
ler sårede formentlig ikke indebærer en begrænsning i adgangen til straf-
forfølgning for sådanne personers tilslutning og øvrige bistand til væbnede
styrker, der bekæmper Danmark. Det bemærkes herved, at den pågælden-
de i givet fald straffes for at tilslutte sig den fjendtlige væbnede styrke og
ikke for at pleje syge eller sårede, og at det ikke vil være strafbart i hen-
hold til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 101 a at pleje syge el-
ler sårede, der er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, i tilfælde, hvor den
pågældende ikke selv er tilsluttet den væbnede styrke. Det er vurderingen,
at denne ordning lever op til Danmarks forpligtelser efter den humanitære
folkeret.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at der i den humanitære fol-
keret opereres der med begrebet direkte deltagelse i fjendtlighederne (”di-
rect participation in hostilities”), og at direkte deltagelse i fjendtlighederne
i den humanitære folkeret defineres på samme måde, som Straffelovrådet
definerer ”kamphandlinger”. Denne forskel på brug af begreber i forhold
til den humanitære folkeret kan skabe uklarhed i forhold til anvendelsen af
den foreslåede § 101 a. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det
sidste pkt. i § 101 a, stk. 1, ændres til: ”Som særligt skærpende omstæn-
digheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har taget direkte del
i fjendtlighederne.”
Forståelsen af udtrykket ”deltaget i kamphandlinger” i den foreslåede
§ 101 a er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Dette begreb indgår i afgrænsningen af den foreslåede skærpede straffe-
ramme. Udtrykket ”direct participation in hostilities” i den humanitære
folkeret anvendes så vidt ses som et kriterium for at fastslå en persons til-
hørsforhold til en ikke-statslig væbnet styrke. Selv om der er et vis overlap
mellem de to begreber, ses det ikke at være hensigtsmæssigt at ændre
”deltaget i kamphandlinger” til ”taget direkte del i fjendtlighederne” i
den foreslåede § 101 a.
7
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at der umiddelbart fore-
kommer at kunne være et vist overlap mellem den foreslåede § 101 a om
tilslutning til en væbnet styrke og den eksisterende § 114 f om deltagelse i
korps, gruppe eller sammenslutning, men at Straffelovrådet ikke nærmere
har beskrevet afgrænsningen af og samspillet mellem de to bestemmelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at anvendelsesområdet og det
mulige samspil mellem den foreslåede § 101 a og den eksisterende § 114 f
nærmere beskrives.
Efter straffelovens § 114 f straffes den, som, uden at forholdet omfattes af
§§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden væ-
sentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt
ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller
fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 6 år. Det
fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den kan anvendes over for
angreb på danske offentlige anliggender og den danske samfundsorden og
ikke over for angreb på offentlige anliggender og samfundsordenen i an-
dre lande. Som det fremgår, er bestemmelsen desuden subsidiær i forhold
til bestemmelserne om terrorisme mv. i straffelovens §§ 114-114 e. Det vil
på denne baggrund formentlig være sjældent, at der opstår spørgsmål om
at anvende straffelovens § 114 f og den foreslåede § 101 a over for samme
handling. Der vil imidlertid i givet fald kunne straffes for overtrædelse af
§ 101 a i sammenstød med straffelovens § 114 f, hvis gerningsindholdet i
begge bestemmelser er opfyldt.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at kriminalisering af med-
lemskab af en forening efter omstændighederne vil kunne rejse spørgsmål i
forhold til retten til foreningsfrihed i grundlovens § 78.
Efter grundlovens § 78, stk. 1, har borgerne ret til uden forudgående tilla-
delse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Foreningsfriheden efter grundlovens § 78 omfatter efter Justitsministeriets
opfattelse – ud over retten til at danne foreninger – også borgernes ret til
at deltage i en forening, idet retten til at danne foreninger ellers vil kunne
gøres illusorisk. En ret til at deltage i en forening gælder imidlertid ikke i
forhold til foreninger med et ulovligt øjemed.
Med lovforslaget forslås det at kriminalisere tilslutning, tilskyndelse til til-
slutning og hvervning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod
den danske stat. Grundlovens § 78 kan efter Justitsministeriets opfattelse
8
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
ikke antages at være til hinder for, at der fastsættes sådanne regler. Det
skyldes, at der – i det omfang en sådan væbnet styrke efter en konkret vur-
dering måtte anses for at være en forening i grundlovens forstand – i givet
fald vil være tale om en forening, der har et ulovligt øjemed.
Røde Kors i Danmark
har anført, at Røde Kors/Røde Halvmåne ifølge
den humnitære folkeret også udstrækkes til at omfatte Røde Løve og Sol
og Røde Krystal, jf. artikel 17 i Tillægsprotokol I, artikel 18 i Tillægspro-
tokol II og Tillægsprotokol III til Genève-konventionerne.
I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 101 a
anføres, at tilslutning til en uafhængig gruppe eller organisation, der ikke
er part i den væbnede konflikt, ikke vil være omfattet af den foreslåede be-
stemmelse. Som eksempel herpå nævnes, at tilslutning til en organisation
som Røde Kors/Røde Halvmåne aldrig kan være omfattet af den foreslåede
bestemmelse. Det nævnes også, at tilslutning til andre organisationer, der
er upartiske og neutrale i væbnede konflikter, ikke vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse. Dette vil også gælde organisationer, der anven-
der Røde Løve og Sol eller Røde Krystal som emblem. Det bemærkes her-
ved, at Røde Løve og Sol efter det oplyste ikke aktuelt anvendes som em-
blem af noget nationalt Røde Kors/Røde Halvmåne-selskab. Endvidere
bemærkes, at anvendelsen af Røde Krystal som emblem anerkendes af Til-
lægsprotokol III til Genève-konventionerne, som er tiltrådt af 72 stater,
herunder Danmark.
Røde Kors i Danmark
har endvidere haft bemærkninger til den danske
oversættelse af artikel 10 og 18 i Tillægsprotokol II til Genève-
konventionerne og anbefalet at justere den danske oversættelse.
En dansk oversættelse af Tillægsprotokol II til Genève-konventionerne
blev i 1983 offentliggjort i Lovtidende C i forbindelse med kundgørelsen af
Danmarks tiltrædelse af bl.a. denne tillægsprotokol. Det fremgår af til-
lægsprotokollens artikel 28, at tillægsprotokollens autentiske tekster er de
arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster. Rege-
ringen er indstillet på mere generelt at drøfte spørgsmålet om oversættel-
sen til dansk af Genève-konventionerne og dens tillægsprotokoller i Rege-
ringens Røde Kors udvalg.
9
L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
III.
Lovforslaget
I forhold til Straffelovrådets lovudkast er der i det fremsatte lovforslag
navnlig foretaget følgende ændringer:
1.
Der er foretaget redaktionelle ændringer af forslaget til straffelovens
§ 101 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
2.
Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 2.
3.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at hen-
visningen til væbnet konflikt og part i en væbnet konflikt i den foreslåede
§ 101 a skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret,
mens forståelsen af begrebet væbnet styrke tager udgangspunkt i den hu-
manitære folkeret.
10