L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil forholde sig til Datatilsynets høringssvar, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21. maj 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPSAH

Sagsnr.: 1605382

Dok. nr.: 92987

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. maj 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 17 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 17:

”Vil ministeren forholde sig til Datatilsynets høringssvar, herunder især betænke-

lighederne ved videregivelse af oplysninger om medicinforbrug?”

Svar:

Datatilsynet påpeger i høringssvaret, at lovforslaget giver anledning til betænkelighe-

der og rejser spørgsmål i forhold til grundlæggende principper om nødvendighed og

proportionalitet, jf. persondatalovens § 5, idet der med forslaget tilsigtes en registre-

ring af oplysninger om samtlige danskeres medicinforbrug med henblik på at kunne

videregive oplysninger til andre myndigheder, som af forskellige årsager kan få behov

for enkelte af oplysningerne i forskellige administrative sammenhænge. Det er Data-

tilsynets opfattelse, at det nøje må overvejes, om det er nødvendigt og proportionalt

at opbevare oplysningerne i Lægemiddeladministrationsregisteret i personhenførbar

form i de foreslåede 10 år, når der kun i meget begrænset omfang må formodes at

opstå behov for at kunne anvende oplysningerne. Datatilsynet er i tvivl om, hvorvidt

man vil berige Lægemiddeladministrationsregisteret med allerede indsamlede oplys-

ninger fra Lægemiddelstatistikregisteret, således at der kan videregives oplysninger

om ordinationer flere år tilbage til forskellige administrative formål.

Ifølge lovforslaget har registreringen af oplysninger om danskeres medicinforbrug ek-

sisteret siden 1993, da det med lov nr. 280 af 6. maj 1993 blev besluttet at etablere

et offentligt drevet Lægemiddelstatistikregister ved at sikre hjemmel i både læge-

middel- og apotekerloven til at indhente alle nødvendige statistiske oplysninger fra

apoteker, sygehusapoteker og lægemiddelvirksomheder. Med efterfølgende lovæn-

dringer er registrets formål blevet udvidet således, at der også er indført hjemmel til

at videregive lægehenførbare ordinationer af lægemidler og ordinationsoplysninger

med borgerens CPR-nummer til brug for administrative formål.

Det foreliggende lovforslag, hvormed det i visse situationer foreslås at udvide mulig-

heden for at videregive oplysninger om lægehenførbare ordinationer af lægemidler

og ordinationsoplysninger med borgerens CPR-nummer fra Lægemiddeladministrati-

onsregistret, er fastsat efter en nøje afvejning af beskyttelseshensynet til patienterne,

dvs. både patientsikkerheden og hensynet til patienternes ret til fortrolighed og pri-

vatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæssige betydning. Det er desuden un-

derstreget i lovforslaget, at det i samtlige situationer forudsættes, at der kun videre-

L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil forholde sig til Datatilsynets høringssvar, til sundheds- og ældreministeren

gives nødvendige og tilstrækkelige oplysninger i overensstemmelse med proportiona-

litetsprincippet i persondatalovens § 5, stk. 3, om, at oplysningerne skal være rele-

vante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

formålet.

For så vidt angår den foreslåede slettefrist på 10 år for både lægehenførbare ordina-

tionsoplysninger og ordinationsoplysninger med borgernes CPR-nummer, fremgår

det af lovforslaget, at der tidligere ofte har været behov for at videregive oplysninger

for perioder på �½-5 år, mens enkelte forespørgsler har været på op til 10 år. Der kan

anmodes om ad hoc udtræk, hvis eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed har be-

hov for at undersøge en specifik læges udskrivning af konkrete lægemidler i forbin-

delse med en potentiel tilsynssag, hvor der kan gå lang tid, fra lægen har udskrevet

lægemidlerne til, at vedkommende er kommet i styrelsens søgelys, eller hvor udtræk

over en længere periode kan være nødvendig for at påvise, at lægen har ændret ad-

færd over tid. Der kan også være opstået tvivl om hensigtsmæssigheden af en læges

ordinationer flere år tidligere, hvor både oplysninger om lægehenførbare ordinatio-

ner af lægemidler og ordinationsoplysninger om borgerens CPR-nummer samtidig er

nødvendige for fx at påvise, at lægen har ændret adfærd over tid. Styrelsen for Pati-

entsikkerhed kan desuden have brug for at kende identitet på patienten, for eksem-

pelvis for at kunne sammenholde de konkrete udskrivninger med øvrige kendte op-

lysninger om patienten. Det kan også nævnes, at det ikke kan afvises, at politiet til

brug for efterforskning af en straffesag kan have brug for oplysninger om lægehen-

førbare ordinationer og ordinationsoplysninger med borgerens CPR-numre fra Læ-

gemiddeladministrationsregisteret nogle eller flere år tilbage i tiden.

Det er derfor min vurdering, at slettefristen på 10 år er proportionel, og at formålet

med bestemmelsen, herunder hensynet til patientsikkerheden, tilsiger, at ordinati-

onsoplysningerne først bør slettes efter 10 år. En slettefrist på 10 år for sådanne op-

lysninger i Lægemiddeladministrationsregisteret, dvs. grænsen på de maksimalt 10

års dataudtræk tilbage i tiden, svarer i øvrigt til journalopbevaringspligten, som er

som er minimum 10 år.

Det er også min opfattelse, at den foreslåede slettefrist på de 10 år i Lægemiddelad-

ministrationsregisteret for både lægehenførbare ordinationer og ordinationsoplys-

ninger med borgernes CPR-numre bør gælde både for oplysninger, der indberettes

efter dette lovforslags ikrafttræden samt oplysninger, som er indberettet til registe-

ret før dette lovforslags ikrafttræden. Det betyder, at det nye Lægemiddeladministra-

tionsregister ”tankes op” med op til 10 år gamle lægehenførbare ordinationer og pa-

tienthenførbare ordinationsoplysninger med borgernes CPR-nummer. Dette er efter

min opfattelse nødvendigt af hensyn til at få fyldestgørende oplysninger i både til-

synssager og klagesager hos Styrelsen for Patientsikkerhed samt i forbindelse med en

række konkrete sager, hvor patienter har anmeldt skader som følge af en behandling

til Patienterstatningen, hvor patienternes oplysninger ikke stemmer overens med

det, der er noteret i patientens journal. For så vidt angår ordinationsoplysninger med

borgernes CPR-numre gør jeg dog opmærksom på, at disse oplysninger pseudonymi-

seres efter 2 måneder, men at der vil være mulighed for at afpseudonymisere 10 år

tilbage.

Side 2

L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil forholde sig til Datatilsynets høringssvar, til sundheds- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Sanne Have

Side 3