Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 Bilag 27
Offentligt
Til Sundheds- og Ældreudvalget.
I Patientdataforeningen har vi med interesse læst ministersvar på en række
spørgsmål omkring L184. Med svarene kan vi se at ministeren har et ønske om at
der med L184 ikke behandles flere oplysninger, end det der kan begrundes med
formålet.
L184 sondrer kun mellem CPR og IKKE-CPR oplysninger, men ministeren
fastslår nu i et svar at man i stedet mener patienthenførbare og ikke-
patienthenførbare oplysninger.
L184 giver en region adgang til alle oplysninger i alle regioner, men
ministeren fastslår nu, at det kun gælder for ansatte i en pågældende
region.
Det er vigtige præciseringer.
Vi ønsker dog at gøre udvalget opmærksom på to områder hvor L184, efter vores
bedste vurdering, stadigvæk er for vidtgående.
1. Man bør stille krav til at Regioner kun får adgang til oplysninger i det nye
Lægemiddeladministrationsregister på anmodning, idet væsentligheden
ved adgang til så følsomme oplysning bør sikres i hver enkelt sag.
2. Med L184 samkøres oplysninger 10 år tilbage i tid og slettefristen for
oplysninger er ligeledes 10 år, selvom klagefrister i patientklage- og
erstatningssager udløber efter 5 år. Samkøringsperiode og slettefrist bør
naturligvis ændres til 5 år.
MVH
Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen