L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2015-16

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov

om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for

ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 50 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr.

1-3, 7, 9, 19, 24, 30, 36, 38-40, 42-44 og 47-50.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 4-6, 8, 10-18, 20-23, 25-29, 31-35, 37, 41,

45 og 46.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2016 og var til 1.

behandling den 4. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. fe-

bruar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag

95. Den 27. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren de

indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-

vurdering til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

2 skriftlige henvendelser fra 3F.

Beskæftigelsesministeren har kommenteret den ene hen-

vendelse. Beskæftigelsesministeren vil over for udvalget

kommenteret den anden skriftlige henvendelse til udvalget

inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har 3F mundtligt over for udvalget redegjort

for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til mundtlig besvarelse, som denne vil besvare i et

åbent samråd den 1. juni 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til skriftlig besvarelse. Beskæftigelsesministeren har

besvaret 13 spørgsmål og vil besvare 1 spørgsmål inden 2.

behandling.

3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende

bemærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra del-

tidsforsikret til fuldtidsforsikret bliver tilføjet betænkningen:

I forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets behandling af

L 181 ønsker jeg overfor udvalget at fremsætte følgende be-

mærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra deltids-

forsikret til fuldtidsforsikret.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 61, med tilhørende bemærk-

ninger foreslået, at et deltidsforsikret medlem fremover skal

omforsikres (overflyttes) til fuldtidsforsikring, når arbejds-

løshedskassen på baggrund af oplysninger om løntimer i

indkomstregisteret konstaterer, at medlemmet har haft be-

skæftigelse på mere end 390/360 løntimer indberettet til ind-

komstregisteret inden for en sammenhængende periode på 3

måneder/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger el-

AX018900

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

ler uge- eller 14-dages-indberetninger. Det fremgår videre af

lovforslaget, at der med hjemmel i den gældende § 68, stk.

4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. vil blive fast-

sat administrative regler om, at arbejdsløshedskassens auto-

matiske overflytning af et deltidsforsikret medlem til fuld-

tidsforsikring får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløs-

hedskassen konstaterer, at betingelserne herfor er opfyldt.

I forbindelse med udmøntningen af de administrative reg-

ler har det i forhold til arbejdsløshedskassernes administra-

tion af den automatiske overflytning imidlertid vist sig at

være mere hensigtsmæssigt, at overflytningen får virkning

fra den 1. i måneden efter, at arbejdsløshedskassen har kon-

stateret, at betingelserne er opfyldt

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overens-

stemmelse hermed.

Dermed opnås en mere hensigtsmæssig og smidig admi-

nistration i arbejdsløshedskasserne af den automatiske over-

flytning af deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, V og RV) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de af beskæftigelsesministeren stille-

de ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag på nær de af beskæf-

tigelsesministeren stillede ændringsforslag nr. 7, 9, 19 og

24.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at lovfor-

slaget ikke løser de problemer, som blev skabt med de al-

vorlige dagpengeforringelser i 2010.

Vi har stadig en dagpengeperiode på 2 år og et genoptje-

ningskrav på 1.924 arbejdstimer. Selv om det netop er hal-

veringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptje-

ningskravet, der er årsag til, at mere end 70.000 personer har

mistet dagpengeretten siden 2013, og at 16.500 personer mi-

stede dagpengeretten sidste år, har man ikke ønsket at rulle

forringelserne fra 2010 tilbage.

Derfor vil man også i de kommende år se tusindvis af le-

dige falde ud af dagpengesystemet, hvoraf mange vil ende

på kontanthjælp, hvor de nu også vil blive ramt af kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen eller ende helt uden forsør-

gelse.

Den væsentligste forbedring i lovforslaget er, at de ar-

bejdsløse får mulighed for at forlænge dagpengeperioden

med op til 1 år, hvis de er i stand til at skaffe sig nogle ar-

bejdstimer, inden de har opbrugt deres dagpengeret, og at

medlemmer på supplerende dagpenge får en lignende mulig-

hed for at forlænge perioden med ret til supplerende dagpen-

ge med nogle uger. Disse ændringer træder dog først i kraft

efter et folketingsvalg. Disse nye muligheder hjælper dog

kun dem, der er i stand til at finde arbejde med tilstrækkelig

mange timer. De mange arbejdsløse, som ikke er i stand til

finde arbejde, må stadig nøjes med en dagpengeperiode på 2

år og 30 ugers supplerende dagpenge.

Det er positivt, at forbrug af dagpenge skal opgøres i ti-

mer i stedet for uger, og at overskydende timer ikke skal af-

spadseres, ligesom det er positivt, at ministeren selv foreslår

at afskaffe bagatelgrænsen.

Det er også positivt, at hjemsendelser på grund af vejrlig

og materialemangel skal undtages fra reglerne om supple-

rende dagpenge. Men denne forbedring træder desværre

først i kraft efter et folketingsvalg.

Det er i alt væsentligt det positive indhold i lovforslaget.

Forbedringerne i lovforslaget bliver betalt af medlem-

merne selv. Det sker ved at nedsætte dimittendsatsen fra de

nuværende 82 pct. af højeste dagpengesats til 71,5 pct., at

indføre 3 årlige karensdage og at indføre en konfiskation af

1 måneds dagpenge fra langtidsarbejdsløse. Det er alt sam-

men urimelige nedskæringer.

De øvrige ændringer i lovforslaget medfører mange for-

ringelser for medlemmerne, øget bureaukrati og øget admi-

nistration og omkostninger for a-kasserne.

Man har ensidigt fokuseret på, at det nye dagpengesy-

stem skal være månedsbaseret og digitaliseret. Et sådant sy-

stem passer på en funktionær med en fast månedsløn, der

ligger et pænt stykke over mindstelønnen. Håndværkere,

lavtlønnede arbejdere, vikarer og lønmodtagere med løsere

tilknytning til arbejdsmarkedet passer ikke ind i dette sy-

stem.

Det viser sig tydeligt både i de nye regler om beregning

af dagpengeret og i de nye regler om optjening af dagpenge-

ret.

AK-Samvirke har i et notat fra den 17. marts 2016 påvist,

at de nye beregningsregler kan medføre, at lavtlønnede, der

har haft spredte arbejdsforhold, herunder arbejde på mindre

end fuld tid, vil få beregnet en månedlig sats, der ligger flere

tusind kroner under den dagpengesats, de ville få efter de

nugældende regler. Og i sin yderste konsekvens kan bereg-

ningsreglerne medføre, at et medlem kan få beregnet en sats

på lidt over 3.000 kr. om måneden.

Optjeningsreglerne medfører forringelser for lavtlønnede

og for timelønnede. Hvis man er aflønnet med industriens

mindsteløn, skal man bruge mere end 12 måneder på at op-

tjene dagpengeret. Ansatte, der får feriegodtgørelse, når de

holder ferie, skal bruge 5 uger ekstra på at optjene dagpen-

geret i modsætning til månedslønnede, der får løn under fe-

rie og derfor kan optjene dagpengeretten på 12 måneder.

Den månedlige acontoudbetaling med efterfølgende regu-

lering af dagpenge vil give en masse bøvl både for a-kasser-

ne og medlemmerne. Det betyder ekstra arbejde for a-kas-

serne, og det bliver mere uoverskueligt for medlemmerne,

om de får, hvad de har krav på.

Der er indført en alvorlig forringelse for modtagere af

supplerende dagpenge. Når retten til supplerende dagpenge

er opbrugt, vil 1 dags arbejde medføre, at man mister dag-

penge for hele måneden. Det er en ringe trøst, at denne

stramning først træder i kraft efter et folketingsvalg.

Under betegnelsen regelforenklinger er der indført en

række indskrænkninger af medlemmernes rettigheder. An-

tallet af forhold, der kan forlænge perioden, hvor man optje-

ner ret til dagpenge, og som kan forlænge referenceperio-

den, som dagpengeperioden ligger inden for, er reduceret

betydeligt.

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Herudover er der fjernet en del gyldige grunde til at afslå

eller ophøre med arbejde eller tilbud. F.eks. er det ikke læn-

gere gyldige grunde, at man ikke vil medvirke til at produ-

cere våben og krigsmateriel, at man ikke vil udsættes for

passiv rygning, eller at et voldsramt medlem er nødt til at

flytte for at komme væk fra sin voldelig ægtefælle eller sam-

lever.

Konklusionen er, at lovforslaget overhovedet ikke retter

op på de alvorlige følger af dagpengereformen fra 2010, og

at forbedringerne i form af muligheden for at optjene op til 1

års ekstra dagpengeret og tilsvarende på ingen måde opvejer

de mange forringelser, der er indeholdt i dette lovforslag.

Enhedslisten vil stille de eventuelle nødvendige konse-

kvensændringsforslag, hvis et eller flere af Enhedslistens

ændringsforslag vedtages ved 2. behandling

Alternativets medlemmer af udvalget udtaler, at regerin-

gen og aftalepartierne havde en historisk mulighed for at la-

ve et tidsvarende og fremtidssikret dagpengesystem, der

bygger på de værdier, vi gerne vil forstærke i samfundet, og

som tager højde for udviklingen på arbejdsmarkedet. I stedet

har man indgået aftale om en model, der bygger videre på

den grundlæggende holdning, at arbejdsløshed er de arbejds-

løses egen skyld, og at de derfor skal motiveres gennem

økonomiske tab og kontrol. Det er så uholdbart et funda-

ment at genopbygge et i forvejen forfejlet dagpengesystem

på, at Alternativet ikke kan bakke op om lovforslaget.

Alternativets medlemmer af udvalget finder fraværet af

visioner og ønsker om at gøre dagpengesystemet til et op-

byggeligt system, der understøtter de arbejdssøgendes egen

motivation og drivkraft, beklageligt. Bl.a. havde Alternativet

gerne set et langt større fokus på at understøtte muligheder

for at skabe eget og andres job igennem iværksætteri, og Al-

ternativet havde gerne set muligheder for at belønne frivilli-

ge indsatser og initiativer, der både kommer den enkelte og

samfundet til gode. I stedet har regeringen og aftalepartierne

valgt en model, der i Alternativets optik nedbryder og demo-

tiverer den enkeltes eget engagement. Desuden er Alternati-

vet kritiske over for sænkelsen af dimittendsatsen, der risi-

kerer at undergrave rekrutteringsgrundlaget til den forsik-

ringsordning, som dagpengesystemet jo er.

andet mindretal

i udvalget (LA og KF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede æn-

dringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-

senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke

adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-

ser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 46, stk. 6, 1. pkt.,

udgår

ordene », og forskellen i antallet af timer overstiger en baga-

telgrænse på 12 timer pr. måned«.

[Bagatelgrænsen ophæves, og der efterreguleres kun for pe-

rioder, hvor der foreligger lønindberetninger i indkomstregi-

steret]

I den under

nr. 7

foreslåede ændring af

§ 46, stk. 5,

der bliver stk. 7, udgår »om fastsættelse af bagatelgræn-

sen,«.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 48

indsæt-

tes i

stk. 1, 2. pkt.,

efter »samt«: »tillagt«.

[Sproglig præcisering]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 48, stk. 1,

udgår

5. pkt.

[Indtægt fra tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter

servicelovens §§ 42 og 120 skal medregnes ved beregning]

Nr. 10

udgår.

[Den nugældende 3-måneders-/12-ugersberegningsperiode

bibeholdes]

Nr. 11

udgår.

[Alle dimittender skal have en dimittendsats på 82 pct. af

højeste dagpenge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF,

LA, RV og KF):

Nr. 11

affattes således:

»11.

§ 49, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge

efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82

pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer,

der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv so-

cialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og

79 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et

medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra

den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter ud-

dannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberet-

tet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et hø-

jere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når

der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpen-

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

geretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge

efter § 48.««

[Indberetning af indtægt i minimum 3 måneder ved bereg-

ning af ny sats for dimittender]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

Nr. 12

udgår.

[Medlemmer, der har opnået dagpengeret som værnepligti-

ge, skal alle have en sats på mindst 82 pct. af højeste dag-

penge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF,

LA, RV og KF):

I den under

nr. 12

foreslåede affattelse af

§ 49, stk. 6,

affattes

4. pkt.

således:

»Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller

ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måne-

der fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dag-

penge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til

dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af

dagpengeretten.«

[Præcisering af, at bestemmelsen også omfatter ansættelsen

på værnepligtslignende vilkår, og at der skal ske indberet-

ning af indtægt i minimum 3 måneder ved beregning af ny

sats for ledige tidligere værnepligtige]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

10)

Nr. 13

udgår.

[Konsekvensændring, som følge af at § 1, nr. 11 og 12, ud-

går]

11)

Nr. 14

udgår.

[Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændrings-

forslag nr. 12]

12)

Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 50

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk. 3.

Et medlem skal have dagpenge med et fast beløb,

der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller

§ 70, hvis den beregnede sats er under 82 pct. af højeste

dagpenge, eller hvis der ikke inden for de seneste 5 år er ud-

betalt dagpenge med en tidligere beregnet sats. Ved vurde-

ringen af, om betingelserne er opfyldt, kan a-kassen ikke gå

længere tilbage end til starten af den seneste medlemsperio-

de.

Stk. 4.

Et medlem, der i mere end 2 år har fået støtte til

pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om

social service, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb,

der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 el-

ler § 70.

Stk. 5.

Et medlem, som har været udsendt som ulandsfri-

villig i beregningsperioden, kan få udbetalt dagpenge med et

fast beløb, der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lo-

vens § 47 eller § 70. Det er en betingelse, at medlemmet har

været udsendt i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil

der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udvik-

lingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for

humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til lig-

ningslovens § 12, stk. 3.««

[Mindstesatsen på 82 pct. og de faste satser på 100 pct. skal

bevares]

13)

Nr. 20

udgår.

[Alle uddannede unge under 25 år skal have en sats på 82

pct., når de deltager i tilbud]

14)

Nr. 23

udgår.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

15)

De under

nr. 24

foreslåede

§ 53, stk. 3, 4

udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

16)

Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 53, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes som

nr. 4

»4) har afholdt ferie med feriegodtgørelse eller

5) har haft søgnehelligdage og overenskomstmæssige fri-

dage i et beskæftigelsesforhold, hvor der ikke er udbe-

talt løn, dagpenge eller feriedagpenge.««

[Konsekvensændring]

17)

Nr. 25

udgår.

[Perioder med værnepligt skal medregnes fuldt ud til optje-

ning af dagpengeret]

18)

Nr. 30

affattes således:

»30.

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7.

Perioderne i stk. 2 og 5, hvori indkomst- hen-

holdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges

med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende

forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere

end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller al-

vorligt sygt barn efter lov om social service eller alvor-

ligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der øn-

sker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydel-

ser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigel-

sesministeren,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption

efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om senior-

job eller

7) perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge i

den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perio-

den i § 55, stk. 1, jf. § 56.««

[De nugældende muligheder for forlængelse af optjenings-

perioden skal bevares]

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF,

LA, RV og KF):

19)

I den under

nr. 30

foreslåede affattelse af

§ 53, stk. 6,

der bliver stk. 10, ændres i

nr. 3

»og« til: »eller«.

[Teknisk korrektion]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

20)

Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 55, stk. 4, nr. 1,

der bliver stk. 5, nr. 1, indsættes

efter »jf. § 62, stk. 3,«: »eller ressourceforløbsydelse i et

jobafklaringsforløb,«.«

[Perioden med ressourceforløbsydelse skal forlænges]

21)

Nr. 46

udgår.

[De nugældende muligheder for forlængelse af referencepe-

rioden skal bevares]

22)

I den under

nr. 49

foreslåede

§ 56

indsættes efter stk.

3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med

løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperio-

den.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til for-

længelse af dagpengeperioden]

23)

Den under

nr. 49

foreslåede

§ 56 a

med tilhørende

overskrift udgår.

[De foreslåede karensdage skal udgå]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DF,

LA, RV og KF):

24)

I det under

nr. 49

foreslåede

§ 56 a, stk. 2,

ændres »i

perioden« til: »for perioden«.

[Præcisering af, at den beskæftigelse, der skal til for ikke at

blive pålagt en karens, skal forekomme i 4-månedersperio-

den, som karensen skal opgøres på baggrund af]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

25)

Den under

nr. 49

foreslåede

§ 56 b

udgår.

[Den foreslåede konfiskering af 1 måneds dagpenge udgår]

26)

I den under

nr. 50

foreslåede affattelse af

§ 56

indsæt-

tes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med

løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperio-

den.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til for-

længelse af dagpengeperioden]

27)

Efter det under

nr. 55

foreslåede

§ 60, stk. 1,

indsættes

som nyt stykke:

»Stk. 2.

En uge skal ikke medregnes til forbrug af supple-

rende dagpenge, når medlemmet i ugen

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode.«

Stk. 2 og 3 bliver herfter stk. 3 og 4.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

28)

I den under

nr. 56

foreslåede ændring af

§ 60, stk. 2,

udgår ordene », samt om at der kan udbetales supplerende

dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge

udløber«.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

29)

I den under

nr. 57

foreslåede affattelse af

§ 60

udgår

stk. 2, og efter stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes:

»Stk. 3.

Når retten til supplerende dagpenge er opbrugt,

kan der udbetales dagpenge for de uger, hvor der ikke er ar-

bejdstimer. Efter at retten til supplerende dagpenge er op-

brugt, kan der endvidere i de efterfølgende måneder udbeta-

les dagpenge for uger, hvori medlemmet

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode.«

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie

skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

30)

Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 63, stk. 1,

ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af § 1, nr. 58]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

31)

Nr. 58

udgår.

[Produktion af krigsmateriel skal være en gyldig grund til at

afslå eller ophøre med arbejde]

32)

Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 63

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 01.

Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller

afslå eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet udsættes for

eller risikerer at blive udsat for passiv rygning på en arbejds-

plads, hvor det er besluttet at tillade at ryge efter §§ 13 og

22 i lov om røgfri miljøer.««

[Udsættelse for passiv rygning skal være en gyldig grund til

at afslå eller opsige et arbejde]

33)

Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»06.

§ 63

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 02.

Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i

et tilbud, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes fy-

sisk vold eller trusler om fysisk vold fra en samboende.««

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

[Flytning fra hidtidig bopæl på grund af fysisk vold eller tru-

sler om fysisk vold fra en samboende skal være en gyldig

grund til at afslå eller ophøre med arbejde]

34)

Efter nr. 60 indsættes som nyt nummer:

»07.

§ 68

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem har ret til efter anmod-

ning at blive overflyttet til fuldtidsforsikring fra det tids-

punkt, hvor medlemmet er gået op i arbejdstid.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Deltidsforsikrede skal efter anmodning have ret til at blive

overflyttet til fuldtidsforsikring, når de går op i arbejdstid]

35)

Nr. 65

udgår.

[Arbejde af større omfang end deltidsarbejde er en gyldig

grund for et deltidsforsikret medlem til at afslå anvist arbej-

de]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

36)

Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»08.

§ 74 a, stk. 1, nr. 4,

udgår »og 14«, og

stk. 11-13

op-

hæves.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 11 og 12.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

37)

I det under

nr. 72

foreslåede

§ 74 e, stk. 3, 5. pkt.,

æn-

dres »128 timer« til: »145 timer«, og »104 timer« ændres til:

»118 timer«.

[Mindsteudbetalingen for efterløn skal være 14,8 timer]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

38)

Efter nr. 74 indsættes som nyt nummer:

»09.

§ 74 l, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

39)

Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:

»010.

§ 74 l, stk. 12, 1. pkt.,

der bliver stk. 16, 1. pkt., æn-

dres »efter stk. 13 og 14« til: »efter stk. 17 og 18«.«

[Konsekvensændring som følge af indsættelse fire nye styk-

ker i § 74 l]

40)

Nr. 77

affattes således:

»77.

§ 74 l, stk. 13,

der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,«

til: »jf. stk. 16,«, og »jf. stk. 14« ændres til: »jf. stk. 18«.«

[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye stykker

i § 74 l]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

41)

I den under

nr. 79

foreslåede affattelse af

§ 74 n, stk.

ændres »1, 5 og 6« til: »1 og 5«, og efter stk. 1 indsættes

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis der er

uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede

oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst

til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbeta-

lingen af efterløn for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

[Bagatelgrænsen for efterregulering af efterløn ophæves]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

42)

Efter nr. 86 indsættes som nyt nummer:

»011.

§ 79, stk. 1,

§ 81, stk. 1, nr. 3,

ændres »kapitel 9,

9 a og 9 b,« til: »kapitel 9 og 9 a,«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

43)

I det under

nr. 95

foreslåede

kapitel 12 b

udgår

§ 85 e,

stk. 1, 2. pkt.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

44)

I det under

nr. 95

foreslåede

kapitel 12 b

udgår i

stk.

3, 1. pkt.,

»eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund

af bagatelgrænsen på 12 timer, jf. § 46, stk. 6, og medlem-

met systematisk har indberettet færre timer, end medlemmet

har arbejdet eller forventede at arbejde,«.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæ-

ves]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT og SF):

Til § 2

45)

Nr. 3

udgår.

[Mindstelønnen på 82 pct. af højeste dagpenge ved ansættel-

se med løntilskud skal bevares]

Til § 3

46)

Paragraffen udgår.

[Der skal være ret til seniorjob efter udløbet af den alminde-

lige dagpengeret]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Ny paragraf

47)

Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, som ændret

ved § 8 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages

følgende ændring:

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

§ 5, stk. 2, 1.

2. pkt.,

affattes således:

»Godtgørelse efter stk. 1, kan pr. uge højst udgøre fem

gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med

tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og

beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og

et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf.

§ 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget

med fem.««

[Konsekvensændring, som følge af at arbejdsløshedsdagpen-

ge fra 1. juli 2017 ikke udbetales for en 5-dagesuge]

Til § 13

48)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38,

41-43, 50, 52-56, 61-64, 66-68, 08, 71-73, 09, 010, 77-80,

82, 83, 86, 011, 90, 93-98 og 104-107, og § 01 træder i kraft

den 1. juli 2017.«

[Konsekvensændring]

Til § 15

49)

stk. 1

indsættes som

2. pkt.:

»For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil

gældende regler i § 74, stk. 11-13, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. fortsat anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

50)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den

hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslået, at udbetaling af

dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om

løntimer og indkomst m.v. i måneden. Det er videre foreslå-

et, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst

m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med

indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et

indkomstregister.

Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i

indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned,

sammenholdes oplysningerne på dagpengekortet for udbeta-

lingsmåneden digitalt med oplysningerne i indkomstregiste-

ret.

Det foreslås derudover, at de udbetalte dagpenge efterre-

guleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af med-

lemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om

løntimer og indkomst til indkomstregisteret og forskellen i

antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr.

måned.

Der er ikke altid indberettet løntimer for hele udbeta-

lingsmåneden på det tidspunkt, hvor oplysningerne på dag-

pengekortet sammenholdes digitalt med oplysningerne i ind-

komstregisteret.

Det betyder, at der ikke altid er overensstemmelse mel-

lem udbetalingsperioden og lønperioden ved uge- eller 14-

dagesindberetninger og ved forskudte lønperioder fra f.eks.

den 20. til den 19. Formålet med bagatelgrænsen er således

at sikre, at den månedsvise udbetaling og regulering af dag-

penge på grundlag af løntimer og indkomst kan fungere smi-

digt.

Efterregulering vil efter lovforslaget ske i den efterføl-

gende måneds dagpengeudbetaling. Hvis ikke det er muligt

at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling, skal ar-

bejdsløshedskassen opgøre et eventuelt tilbagebetalingsbe-

løb. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterføl-

gende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet vil

ikke skulle tilbagebetales med det samme, men først hvis

medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder.

Den foreslåede regulering af udbetaling af dagpenge på

baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og ind-

komst m.v. betyder, at samkøringen med indkomstregisteret

vil skulle ske på baggrund af indberetninger om afsluttede

lønperioder i den måned, dagpengene er udbetalt for, uanset

om der ikke er fuld overensstemmelse mellem udbetalings-

perioden (kalendermåneden) og den periode, der reelt er

indberettet løntimer for.

Dette vil medføre manuel behandling for både arbejdsløs-

hedskassen og medlemmet, også i de tilfælde, hvor medlem-

met oplyser et korrekt antal løntimer på dagpengekortet.

For at gøre samkøringen med indkomstregisteret mere

præcis og samtidig skabe en mere smidig samkøring foreslås

det, at indberetninger om løntimer og indkomst til indkomst-

registeret alene sammenholdes med de af medlemmets op-

lysninger, som vedrører den periode, som indberetningerne

dækker.

Det betyder, at medlemmets oplysninger for hele udbeta-

lingsmåneden ikke altid kan sammenholdes med oplysnin-

gerne i indkomstregisteret i den efterfølgende måned. Hvis

ikke hele udbetalingsmåneden omfattes af samkøringen, vil

den resterende del af udbetalingsperioden blive samkørt i

den næstfølgende måned. Alle perioder vil herved blive

kontrolleret i forhold til de faktiske oplysninger og højst

med 1 måneds forsinkelse. Der vil stadig kun skulle være én

samkøring og efterregulering pr. måned. Efterreguleringen

skal som udgangspunkt ske i den efterfølgende måneds dag-

pengeudbetaling. Efterreguleringen skal dermed ske i udbe-

talingen, der ligger efter den samkøring, der har vist en uo-

verensstemmelse mellem medlemmets indberettede oplys-

ninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til ind-

komstregisteret.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyn-

digelsesbestemmelsen i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive

fastsat nærmere regler herom.

Det foreslås yderligere, at bagatelgrænsen ophæves. Det

betyder, at der ikke kun skal ske en efterregulering, hvis for-

skellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12

timer pr. måned.

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Forslaget skyldes, at der ikke længere er brug for en ba-

gatelgrænse, idet den månedlige samkøring alene sker for

den del af udbetalingsperioden, der på samkøringstidspunk-

tet er indberettet løntimer for. Der vil dermed være uover-

ensstemmelse mellem den periode, samkøringen sker for, og

lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger og ved

forskudte lønperioder fra f.eks. den 20. til den 19. Det be-

mærkes, at bagatelgrænsen oprindelig blev foreslået, for net-

op at disse tilfælde administrativt kunne behandles på en

hensigtsmæssig og en administrativt nem måde.

Samkøringen foretages efter den 10. i den efterfølgende

måned, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger.

Det vurderes, at ændringsforslaget ikke vil have økono-

miske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ba-

gatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efter-

regulering, ophæves, jf. den i ændringsforlagets nr. 1 fore-

slåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen betyder, at den i bestemmelsen foreslåede be-

myndigelse ikke vil omfatte nærmere regler om fastsættelse

af bagatelgrænsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at det i lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk.

1, 2. pkt., sprogligt præciseres, at beregningsgrundlaget op-

gjort som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales ar-

bejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratruk-

ket arbejdsmarkedsbidrag skal tillægges værdien af eget

ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Som lovteksten er for-

muleret i lovforslaget kunne sætningen misforstås således, at

eget ATP-bidrag skulle fratrækkes.

Til nr. 4

Der er tale om et reelt arbejde, når man passer sit handi-

cappede eller alvorligt syge barn eller en nærtstående døen-

de. Det er et arbejde, der i mange tilfælde sparer samfundet

for langt dyrere døgninstitutionspladser eller hospitalsplad-

ser. På den baggrund er det urimeligt, at indtægten ikke kan

medregnes til beregning.

Til nr. 5

Den foreslåede nye beregningsmetode kan give nogle

helt groteske resultater. AK-Samvirke har i et notat fra 17.

marts 2016 påvist, at et medlem kan risikere at få beregnet

en dagpengesats på 3.168 kr. om måneden. Det er der ingen

mennesker, der kan leve for. Notatet påviser, at mange med-

lemmer efter de nye regler vil få beregnet en dagpengesats,

der ligger et par tusind kroner under den dagpengesats, de

ville få efter de nugældende beregningsregler. Det gælder

først og fremmest lavtlønnede lønmodtagere. Forslaget

modvirker således intentionerne om, at det skal kunne betale

sig for dagpengemodtagerne at tage mange lavtlønnede små-

jobs.

De nugældende dagpengeregler bør derfor bevares, indtil

der fremkommer et bedre forslag, der ikke har de uheldige

virkninger, som AK-Samvirke har påvist.

Til nr. 6

Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesyste-

met, som er et forsikringssystem. Herudover er det uaccep-

tabelt, at dimittendsatsen skal yderligere forringes.

Til nr. 7 og 9

Det er i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslået, at dimittender

modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats

som fuldtids- eller deltidsforsikrede og med 71,5 pct., hvis

de ikke har forsørgerpligt.

Det er videre foreslået, at skift af forsørgerstatus sker fra

den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgersta-

tus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni

2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf.

forslagets § 15, stk. 9.

Endelig er det foreslået, at de gældende regler om mulig-

heden for at få foretaget en individuel beregning af satsen

efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis med-

lemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der kan danne

grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dag-

penge med et højere beløb, opretholdes.

Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningspe-

riode, som dækker 12 måneder med den højeste indkomst

inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,

ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at

hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12

måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpenge-

nes størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med

indkomst inden for perioden på 24 måneder. Som konse-

kvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med di-

mittendsats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæs-

sigt på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåel-

sen af dagpengeretten.

Tilsvarende regler er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12,

om nu ledige tidligere værnepligtiges ret til dagpenge.

De foreslåede regler om beregning af en ny sats betyder,

at beregningen i princippet kan ske på grundlag af en meget

kort periode, bare der i 1 måned inden for 6-månedersperio-

den er indberettet indtægt til indkomstregisteret én gang.

Som i dag skal en ny beregning give ret til dagpenge med et

højere beløb end den faste dimittendsats, for at den beregne-

de sats anvendes.

Der er tale om en utilsigtet ændring i forhold til gældende

regler for dimittender og værnepligtiges mulighed for bereg-

ning af en ny sats. Ændringsforslaget er således en forudsæt-

ning for, at økonomien i aftalen er som aftalt.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for dimittender og

tidligere værnepligtige kan ske beregning af en ny sats base-

ret på en meget kort periode inden for 6 måneder efter ud-

dannelsens afslutning henholdsvis værnepligtens ophør.

Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at det for an-

dre ledige først er muligt at få en ny beregning, hvis dagpen-

geretten er genoptjent, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48,

stk. 3.

Efter de hidtil gældende regler om dimittenders og vær-

nepligtiges ret til beregning af en ny sats er det en betingel-

se, at der foreligger en beregningsperiode, som omfatter de

seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetnin-

ger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til ind-

komstregisteret, og for hvilke der er indberettet mindst 320

henholdsvis 296 løntimer (deltidsforsikrede 195 henholdsvis

180 løntimer).

For at sikre hensynet bag reglerne om ny satsberegning,

herunder at der er ret til en højere sats, at 6-månedersperio-

den er udtryk for, at der foreligger et reelt beskæftigelsesfor-

hold, og det forhold, at der er tale om en undtagelse til,

hvornår der er ret til beregning af en ny sats, foreslås det, at

der stilles krav om, at der i mindst 3 måneder inden for pe-

rioden på mindst 6 måneder skal være indberettet indtægt,

der opfylder kravet om at kunne indgå i en beregning efter

forslaget til § 48, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at have betydning

for de berørte, da det allerede efter gældende regler er et

krav, at der til indkomstregisteret skal være indberettet

mindst 320 løntimer for månedsindberetninger og 296 lønti-

mer for uge- og 14-dagesindberetninger i den seneste sam-

menhængende indberetningsperiode, som dækker 3 måne-

der/12 uger. Der skal desuden være gået mindst 6 måneder

efter opnåelse af dagpengeretten, for at der kan være ret til

en ny beregning af satsen.

En gennemførelse af ændringsforslaget skønnes at være

udgiftsneutralt for det offentlige sammenlignet med gælden-

de regler, da det allerede har været en forudsætning i afta-

leøkonomien.

Af lovtekniske grunde foreslås ændringsforslaget til § 1,

nr. 11, gennemført som en affattelse af lovens § 49, stk. 5.

Derudover foreslås det, at det præciseres, at retten til en

individuel beregning af dagpengesatsen, hvis medlemmet

har haft ansættelse efter værnepligtens afslutning, også om-

fatter ledige, som har været ansat på værnepligtslignende

vilkår. Dette er en videreførelse af de gældende regler.

Til nr. 8

Lovforslagets forringelse af værnepligtssatsen ligger

uden for dagpengeaftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegre-

bet hører ikke hjemme i dagpengesystemet, som er et forsik-

ringssystem. Herudover er det uacceptabelt, at værnepligt-

satsen skal yderligere forringes.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at

§ 1, nr. 11 og 12, udgår.

Til nr. 11 og 12

Med de nye beregningsregler, hvor beregningsperioden

kan være mellem 24 og 36 måneder, kan vi risikere, at med-

lemmer, der har mange små og lavtlønnede jobs, kan få be-

regnet meget lave dagpengesatser, som de reelt ikke kan le-

ve af. Derfor er det vigtigt med en mindstesats.

For forældre, der i en årelang periode har passet et handi-

cappet eller alvorligt sygt barn i hjemmet, har det meget al-

vorlige konsekvenser, at den faste sats på 100 pct. bortfal-

der. Med dette forslag og forslagene om, at støtte til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste hverken kan medregnes til be-

regning eller til optjening af dagpengeret, bliver de reelt fra-

taget deres dagpengeret, og de skal starte helt forfra med at

optjene dagpengeret på et arbejdsmarked, som de har været

væk fra i en årrække.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at mindstesat-

sen er på 82 pct. Og de faste satser på 100 pct. bevares.

Til nr. 13

Lovforslagets forringelse af satsen for uddannede unge

under 25 år, der deltager i tilbud, ligger uden for dagpenge-

aftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegrebet hører ikke

hjemme i dagpengesystemet, som er et forsikringssystem.

Herudover er det uacceptabelt, at dagpengesatsen for uddan-

nede unge under 25 år yderligere skal forringes.

Til nr. 14-16

Den foreslåede indkomstbaserede optjeningsmodel pas-

ser kun til fastansatte månedslønnede, der har en indtægt,

der ligger over mindstelønnen. Den foreslåede ændring af

optjeningskravet fra at være baseret på løntimer til at være

baseret på indkomst vil medføre forringelser for et stort an-

tal medlemmer.

Lønmodtagere, der er aflønnede med industriens minds-

teløn, skal bruge mere end 12 måneder på at optjene dag-

pengeret, fordi det er det aktuelle regulerede indkomstkrav,

der skal gælde, og når indtægten eller en del af indtægten

stammer fra de foregående år er den lavere end det aktuelle

gældende indkomstkrav.

Timelønnede, der får 12�½ pct. i feriegodtgørelse til at

holde ferie for, diskrimineres i forhold til månedslønnede,

der får ferie med løn, fordi ferien ikke må medregnes i det

år, hvor ferien holdes. Det medfører, at timelønnede skal

bruge mindst 5 uger ekstra på at optjene dagpengeret.

Når søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage

uden løn ikke kan medregnes, medfører det, at der er op til

13 dage om året, der ikke kan tælles med.

Det vil være en administrativ lettelse for a-kasserne, at

både optjeningskravet og genoptjeningskravet opgøres i ti-

mer. Det er noget rod, at der skal anvendes to forskellige

metoder.

Til nr. 17

Det er en helt urimelig forringelse af værnepligtiges for-

hold, at der reelt kun kan medregnes langt under halvdelen

af perioden med værnepligt, når optjeningen skal opgøres i

indkomst. Derfor skal perioden opgøres i timer, og hele pe-

rioden skal medregnes.

Til nr. 18

Det er urimeligt, at sygdom og barsel i sig selv ikke er til-

strækkeligt til at forlænge optjeningsperioden, men at det

kræves, at man har modtaget sygedagpenge eller barselsdag-

penge. Det betyder, at sygdomsperioder, hvor man modtager

ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller revali-

deringsydelse under revalidering ikke kan forlænge optje-

ningsperioden. Det er ligeledes klare forringelser, når optje-

ningsperioden ikke kan forlænges med perioder med vok-

senuddannelsesstøtte eller ansættelse i seniorjob.

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Til nr. 19

Der er tale om en teknisk korrektion, idet alle de forhold,

der er nævnt i bestemmelsen, ikke skal være opfyldt, for at

optjeningsperioden kan forlænges. Optjeningsperioden kan

således forlænges, hvis ét af forholdene er opfyldt.

Til nr. 20 og 21

Det er urimeligt, at uddannelse med voksenuddannelses-

støtte og unges uddannelse ikke kan forlænge referencepe-

rioden. Perioder med jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse erstatter nu sygedagpenge, når der er gået 22

uger. Disse perioder med jobafklaringsforløb bør forlænge

referenceperioden.

Til nr. 22 og 26

Det er urimeligt, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ik-

ke kan medregnes til den fleksible genoptjeningsret. Der er

ingen saglig begrundelse for, at ferieperioden kan medreg-

nes til den almindelige genoptjening af dagpengeretten, men

ikke til den fleksible genoptjening.

Til nr. 23

Karensdage hører ikke hjemme i dagpengesystemet. De 3

årlige karensdage er en reel nedsættelse af dagpengesatsen

med 1,15 pct. eller 2.508 kr. årligt.

Til nr. 24

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen i stk. 2. I

overensstemmelse med aftale om et tryggere dagpengesy-

stem fremgår det af bemærkningerne til § 56 a, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 49, at et medlem ikke skal pålægges karens,

hvis medlemmet i 4-månedersperioden har haft mere end

148 timer beskæftigelse for fuldtidsforsikrede eller 97 timer

for deltidsforsikrede. Det er præciseret, at beskæftigelsen

skal forekomme i 4-månedersperioden.

Præciseringen skyldes, at formuleringen i det fremsatte

lovforslag kan give anledning til usikkerhed om, hvorvidt

det er beskæftigelsens placering eller tidspunktet for indbe-

retningen af beskæftigelsen til indkomstregistreret, der er af-

gørende, når der skal vurderes, om der skal pålægges en ka-

rens.

Med ændringen sikres det, at bestemmelsen i lovforslaget

er i fuld overensstemmelse med intentionen i aftalen og be-

mærkningerne til det fremsatte lovforslag.

Der er i stk. 7 givet ministeren bemyndigelse til efter for-

handling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere reg-

ler. I lovforslagets bemærkninger er det beskrevet, at mini-

steren vil fastsætte nærmere regler om, at i de tilfælde, hvor

løntimer er indberettet til indkomstregisteret for en periode,

der går henover start- eller slutdatoen for en 4-månederspe-

riode, vil løntimerne blive delt forholdsmæssigt svarende til

forholdet mellem antallet af kalenderdage i den indberettede

periode, der er placeret i hver af 4-månedersperioderne. Der

kan for en 4-månedersperiode herefter medregnes det for-

holdsvise antal løntimer i indberetningsperioden.

Det fremgår af aftale om et tryggere dagpengesystem, at

der ikke skal pålægges karens for en 4-månedersperiode,

hvis medlemmet inden for de 4 måneder har haft mere end

sammenlagt 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.

I forbindelse med arbejdet med at udmønte lovforslaget i

bekendtgørelser har det vist sig, at det er muligt at vælge en

udmøntning, der gør ordningen lettere at administrere. Den

hidtil foreslåede udmøntning vil betyde, at arbejdsløsheds-

kasserne skal lave en særlig it-understøttelse for at håndtere

de tilfælde, hvor der skal foretages forholdsmæssige delin-

ger af løntimer. I arbejdsløshedskassernes system vil ligge

oplysninger om arbejde og dets placering i henhold til med-

lemmets oplysninger på dagpengekortet – eventuelt korrige-

ret efter samkørsel med indkomstregisteret – men det vil

kræve et særskilt understøttelse at hente oplysninger i ind-

komstregisteret om antallet af løntimer i en periode for der-

efter at fordele dem forholdsmæssigt og herefter lægge dem

sammen med arbejdsløshedskassens oplysninger om lønti-

mer i perioder, der ikke går hen over start/slut på en 4-måne-

dersperiode.

I stedet for den forslåede udmøntning vil der blive taget

udgangspunkt i medlemmets oplysninger på dagpengekortet,

med hensyn til hvor timerne skal placeres. Dette har betyd-

ning både først og sidst i 4-månedersperioden. Disse timer

vil for de første måneders vedkommende være kontrolleret

via indkomstregistret og vil for perioden med tro- og love-

oplysninger via dagpengekort blive kontrolleret efterfølgen-

de. Dermed følger man også princippet fra placering af ar-

bejde i måneder og forbrug af supplerende dagpenge, hvor

arbejdstimerne placeres på det tidspunkt, medlemmet har

oplyst på dagpengekortet.

Denne udmøntning af reglerne vil gøre det muligt for ar-

bejdsløshedskasserne at bygge administrationen af karens på

de sagsgange, der er bygget op omkring administrationen af

dagpengekort med hensyn til udbetaling af dagpenge, herun-

der efterregulering og kontrol.

Denne udmøntning vil også gøre systemet nemmere at

forstå for medlemmerne, da den vil afspejle de faktisk præ-

sterede timer i 4-månedersperioden.

Det er vurderingen, at den ændrede udmøntning ikke vil

ændre på, hvor mange der får karens, og dermed ikke vil ha-

ve økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overens-

stemmelse hermed.

Til nr. 25

Det er helt uantageligt, at dagpengemodtagere skal straf-

fes og fratages 1 måneds dagpenge, alene fordi de er ar-

bejdsløse. Og det er også helt uacceptabelt, at forslaget får

tilbagevirkende kraft.

Til nr. 27-29

Når man starter på et arbejde eller ophører med et arbejde

midt i en uge, er der ikke tale om arbejde på nedsat tid. Der-

for skal en sådan uge ikke tælle med til forbrug af supple-

rende dagpenge. Det samme gælder, hvis man begynder på

eller slutter med ferie midt i en uge eller bliver syg eller rask

midt i en uge.

Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.7.3.2 og be-

mærkningerne til § 1, nr. 55 og 56, at hvis man arbejder på

nedsat tid, i måneden efter at retten til supplerende dagpenge

er opbrugt, mister man retten til dagpenge i denne måned,

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

også for de uger, hvor man er fuldt arbejdsløs. Det er en helt

urimelig bestemmelse.

Til nr. 30

Det følger af § 1, nr. 58, at § 63, stk. 3, ophæves, og at

stk. 4 herefter bliver stk. 3. Som en konsekvens heraf skal

henvisningen i § 63, stk. 1, til stk. 4 ændres til stk. 3.

Til nr. 31

Det er totalt uacceptabelt, at man ikke længere kan nægte

at medvirke til at producere våben og andet krigsmateriel.

Det enkelte medlem kan have tungtvejende etiske grunde til

ikke at ville bidrage til krig og til indirekte at slå andre men-

nesker ihjel. Retten til at nægte at producere krigsmateriel

bør respekteres på samme måde som retten til at være mili-

tærnægter.

Til nr. 32

Det er uacceptabelt og dobbeltmoralsk, at Folketinget på

den ene side har vedtaget en rygelov for at beskytte ansatte

mod passiv rygning og på den anden side vil tvinge arbejds-

løse til at udsætte sig for passiv rygning ved at afskaffe reg-

len om, at et medlem har ret til at afslå eller opsige et arbej-

de, hvor man udsættes for passiv rygning. Derfor skal den

nugældende bestemmelse om, at passiv rygning er en gyldig

grund, skrives ind i loven.

Til nr. 33

Når et medlem må flytte fra sin hidtidige bopæl på grund

af vold eller trusler om vold fra sin ægtefælle eller samlever,

er der tale om en helt nødvendig flytning, der ofte indebæ-

rer, at medlemmet må flytte rigtig langt væk for at undgå

volden. Det er helt urimeligt, at medlemmet i den situation

skal pålægges karantæne, fordi medlemmet på grund af flyt-

ningen må ophøre med sit arbejde. Derfor skal den nugæl-

dende bestemmelse om, at fysisk vold er en gyldig grund,

skrives ind i loven.

Til nr. 34

Tidspunktet for, hvornår overflytningen fra deltidsforsik-

ring til fuldtidsforsikring sker, kan have betydning for med-

lemmet f.eks. i forhold til ret til fuldtidsefterløn.

Til nr. 35

Reglen om, at deltidsforsikrede kan afslå arbejde på over

30 timer om ugen, bør bibeholdes som lovparagraf. Det er

altid bedst for retssikkerheden, at en rettighed er indskrevet i

loven og ikke kun i en bekendtgørelse.

Til nr. 36

Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. anses et medlem, som har ret til midlertidig arbejds-

markedsydelse efter kapitel 9 b, for at opfylde betingelsen i

om ret til dagpenge i tilfælde af ledighed ved udstedelse af

efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn. Efter § 74 a,

stk. 12, er det dog en betingelse, medlemmet opfylder krave-

ne om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. §

74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74. Efter

§ 74 a, stk. 13, er det en betingelse for et medlem, der har ret

til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at efterlønsalde-

ren, jf. § 74, er nået, at medlemmet opfylder kravene om

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a,

stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. §

55, stk. 1.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse

af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

foreslås det at ophæve § 74 a, stk. 11-13. Endvidere foreslås

det at konsekvensændre henvisningen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Med hensyn til retsstillingen for de medlemmer, der

modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter forslagets

ikrafttræden den 1. juli 2017, henvises til den foreslåede æn-

dring af lovforslagets § 15, stk. 1, 2. pkt.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 74 a, stk.

11-13, foreslås det at konsekvensændre henvisningen i § 74

a, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 37

Mindsteudbetalingen for efterløn skal være den samme

som for dagpenge.

Til nr. 38

Efter § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. medregnes perioder, hvor et medlem har ret til

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at betingelserne for

ret til efterløn, jf. § 74 a, er opfyldt, ikke i opgørelsen af, om

medlemmet har ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse

af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

foreslås det at ophæve § 74 l, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 15, stk. 2.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i

§ 74 l, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., som følge af

indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i

§ 74 l, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., som følge af

indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 41

Bagatelgrænsen på 12 timer er uacceptabel. Forkerte ar-

bejdsgiveroplysninger vil medføre, at medlemmerne i en

måned kan miste efterløn, som de ubetinget har ret til, på op

til 1.356 kr. Det samme gælder, hvis man i forventning om

arbejde skriver timer på efterlønskortet og det, efter at efter-

lønskortet er sendt, viser sig, at man alligevel ikke får arbej-

det. Pligtopfyldende medlemmer, der sætter en ære i ikke at

give a-kassen forkerte oplysninger, vil på den måde blive

straffet.

Til nr. 42

Der er tale om konsekvensændringer af refusionsbestem-

melsen i § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og be-

stemmelsen i lovens § 81 om arbejdsløshedskassernes pligt

til at indsende regnskabsoplysninger til Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering som følge af forslaget i § 1, nr.

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 15, stk. 1, hvor-

efter de hidtil gældende regler i forhold til midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse fortsat finder anvendelse efter den 1. ju-

li 2017. Det vil således også omfatte lovens §§ 79 og 81.

Til nr. 43 og 44

Der er tale om konsekvensændringer, der skyldes, at ba-

gatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efter-

regulering, ophæves, jf. ændringsforlaget til § 1, nr. 1, ad §

46, stk. 6.

Konsekvensen af, at bagatelgrænsen foreslås ophævet, er,

at den misbrugssituation, bagatelgrænsen kunne give anled-

ning til, ikke længere vil være til stede.

Med det foreslåede ændringsforslag til § 85 e, stk. 3, ind-

arbejdet, skal arbejdsløshedskassen fortsat vurdere, om et

medlem med forsæt til at opnå en ydelse med urette har gi-

vet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til ydelser, hvis medlemmet på

tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end

medlemmet indberettede.

Bestemmelsen tænkes anvendt, når en regulering oversti-

ger ydelser for 37 timer, men et misforhold mellem medlem-

mets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret kan

bero på undskyldelige forhold hos medlemmet eller forhold

hos arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale

om, at medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette.

Til nr. 45

Lovforslagets forringelse af vilkårene for ansatte i løntil-

skudsjob ligger uden for aftalen. Der er ingen, der bør arbej-

de for en løn, der er lavere end 82 pct. af højeste dagpenge.

Derfor er det helt urimeligt at fjerne garantien for en minds-

teløn på 82 pct. af højeste dagpenge.

Til nr. 46

Seniorjobbere skal bevare de samme rettigheder, som de

har i dag, og skal derfor have ret til seniorjob, når den al-

mindelige dagpengeret er opbrugt.

Til nr. 47

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af de fore-

slåede ændrede regler om beregning og udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge.

Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015

med senere ændringer, udgør dagpengenes beløb for 1 uge

4.180 kr. (2016). Med lovforslaget foreslås det i § 1, nr. 8,

(§ 47, stk. 1), at dagpengenes højeste beløb for 1 måned ud-

gør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Efter lovforslaget ændres

reglerne om arbejdsløshedsdagpenge således til, at udbeta-

lingen af dagpenge fra den 1. juli 2017 går fra at blive be-

regnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og udbetalt

månedsvis. Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr.

8, (§ 47, stk. 2), at dagpengenes højeste beløb for 1 dag fast-

sættes ved, at månedsbeløbet divideres med 160,33 (timer),

som herefter ganges med 7,4 (timer).

I § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(godtgørelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. au-

gust 2012 med senere ændringer, fremgår det, at beregnin-

gen af VEU-godtgørelse beregnes pr. uge under henvisning

til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For at bibeholde ugeberegningen på VEU-godtgørelses-

området foreslås § 5, stk. 2, 1 og 2. pkt., i godtgørelsesloven

ændret således, at godtgørelsen beregnes under henvisning

til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., gange fem.

Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter.

Til nr. 48

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelses-

bestemmelsen som følge af forslagene i nr. 36, 38, 39, 40 og

42, som skal træde i kraft den 1. juli 2017.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede ændring af § 5,

stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, som affattet ved § 01, nr. 1, træder i kraft den 1. juli

2017 samtidig med ændringen af § 47 i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 49

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 36, at reglerne i §

74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om

retten til at kunne overgå til efterløn fra midlertidig arbejds-

markedsydelse ophæves som konsekvens af, at kapitel 9 b i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse ophæves fra den 1. juli 2017.

Der foreslås, at der i lovforslagets § 15, stk. 1, indsættes

en overgangsregel, hvorefter de hidtil gældende regler i § 74

a, stk. 11-13, fortsat finder anvendelse. Det betyder, at det

også efter den 1. juli 2017 vil være muligt for medlemmer,

der har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at kun-

ne overgå til efterløn.

Til nr. 50

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 38, at reglen om,

at perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor

medlemmet har været fuldtidsforsikret, ikke kan medregnes

i de medlemsperioder med fuldtidsforsikring, der er en be-

tingelse for at få beregnet efterløn som fuldtidsforsikret, op-

hæves fra den 1. juli 2017.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i lovforslagets

§ 15 med en overgangsregel, hvorefter den hidtil gældende

regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., fortsat finder anvendelse. Det

betyder, at ved opgørelse af, om et medlem har været fuld-

tidsforsikret i 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52

uger umiddelbart før overgangen til efterløn, medregnes en

medlemsperiode, hvor medlemmet har ret til midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse fortsat ikke.

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Bent Bøgsted (DF)

fmd.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)

Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)

Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S)

nfmd.

Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)

Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 181

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-

sesministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 13/5-2016 fra 3F om anmodning om foretræde vedr. L

181 og herunder supplerende dagpenge, bagatelgrænse og optjening på

baggrund af lønindkomst (feriepenge)

Henvendelse af 20/5-2016 fra 3F Esbjerg om bilag til foretræde d.

25/5-2016 vedr. L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende

dagpenge

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Betænkningsbidrag, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181

Spm.nr.

Titel

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 13/5-2016 fra 3F

om L 181 og herunder supplerende dagpenge, bagatelgrænse og optje-

ning på baggrund af lønindkomst (feriepenge), til beskæftigelsesmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om det kræver enighed blandt forligspartierne, såfremt man vil

genindføre en 4-årig dagpengeperiode og halvere kravet til genoptje-

ning af dagpengeret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om de dele af lovforslaget, der først træder i kraft efter et folke-

tingsvalg, er forligsbundet mellem de tre forligspartier, til beskæftigel-

sesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den foreslåede ordning om supplerende dagpenge medfører,

at 1 dags arbejde i 1 måned kan medføre tab af dagpenge for hele må-

neden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om konsekvenserne for personer på supplerende dagpenge som

følge af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om konsekvenserne for en deltidsansat, når de 30 ugers ret til

supplerende dagpenge er opbrugt, til beskæftigelsesministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om de nye regler om månedlig opgørelse medfører, at en del-

tidsansat, der modtager supplerende understøttelse, skal have modreg-

net overtimer i den efterfølgende måneds understøttelse, til beskæfti-

gelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om elevers overenskomstaftalte løn i en anerkendt kompetence-

givende erhvervsuddannelse kan medregnes ift. optjening af dagpen-

L 181 - 2015-16 - Bilag 11: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

geret på grundlag af indtægt, til beskæftigelsesministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, på hvilket grundlag der skal foretages en ny dagpengesats-

beregning for dimittender efter 6 mdr., til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor timelønnede ikke kan medregne afholdt ferie med

hensatte feriepenge ift. optjening/genoptjening af dagpengeretten, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til AK-Samvirkes notat om risikoen

for, at lavtlønnede får forringet deres dagpengesats, til beskæftigelses-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange ledige der vil få beregnet en lavere dagpenge-

sats end efter de gældende regler, til beskæftigelsesministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt konsekvenserne af den foreslåede bagatelgrænse er

rimelig over for de ledige, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/5-2016 fra 3F

Esbjerg om L 181 og herunder månedsvis betaling og supplerende

dagpenge, til beskæftigelsesministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 181

Samråds-

Titel

spm.nr.

Samrådsspm., om konsekvenserne af lovforslaget er i overensstem-

melse med intentionerne om, at det skulle blive mere attraktivt at tage

småjobs, til beskæftigelsesministeren