Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 6
Offentligt
1636508_0001.png
NOTAT
Høringsnotat til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede
Sagsnr. 2016 -621
Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivet hørings-
svar:
Advokatrådet, Arbejdsretten, ATP’s ankenævn, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Dommerforeningen, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, FTF, KL og
LO.
Derudover har Dansk Håndværk og Byggefagenes Samvirke afgivet høringssvar.
Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-
givet høringssvar:
AC, CFU, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, , Det Faglige Hus, Fi-
nansforbundet, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Kooperationen, Kriste-
lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne og Sundheds-
kartellet.
Bemærkninger til lovforslaget om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-
de:
Generelt
DA
bemærker, at muligheden for at virksomheder kan udstationere lønmodtagere
til at levere tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre
marked og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU, og at det derfor er af afgørende
betydning for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer
ikke bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske. DA finder, at
implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske aftalemodel over
for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den danske aftalemodel
bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via overenskomster eller
direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har ikke, som en lang række
europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller en lov, der udstrækker kol-
lektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt almengøring).
DA
henviser til, at LO og DA i en fælles erklæring om den danske aftalemodel på
det private arbejdsmarked af 2. september 2015 har tilkendegivet, at det ikke er
foreneligt med den danske aftalemodel at lovgive om mindsteløn, almengøre kol-
lektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar. En gennemførelse af hånd-
hævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ville i en dansk sammenhæng for at have
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
virkning forudsætte lovfastsat mindsteløn eller almengøring, hvilket ikke er forene-
ligt med grundprincipperne i den danske aftalemodel.
DA
tilkendegiver i forlængelse heraf, at det er af helt afgørende betydning, at
håndhævelsesdirektivet kan implementeres i respekt af den danske aftalemodel og
samtidig på en måde, som effektivt sikrer mod svig og misbrug af udstationerede
lønmodtagere. Det er desuden af central betydning, at der bliver sikret en effektiv
inddrivelse af krav, der er fastslået ved fagretlige afgørelser i Danmark. Det be-
mærkes endvidere, at lovforslaget understøtter det danske fagretlige system, navn-
lig når virksomheder har forladt Danmark.
DA
finder, at lovforslagets udnyttelse af direktivets artikel 12, stk. 6, er mindre
indgribende over for den danske arbejdsmarkedsmodel end en reel gennemførelse
af det underkontrahentansvar, som ville følge af direktivets artikel 12, stk. 2. Alter-
nativet til den foreslåede fond kunne være grundlæggende ændringer af den danske
arbejdsmarkedsmodel i form af lovgivning, herunder fastlæggelse af mindsteløn,
almengøring af overenskomstvilkår og et underkontrahentansvar. Med etablering af
fonden undgår Danmark disse ændringer, som ville have skadet og forandret den
danske model og rollefordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgiv-
ningsmagten.
DA
fremhæver, at fonden sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav og således
udgør et sikkerhedsnet for dem, ligesom den sikrer retsforfølgning af eventuelle
bodskrav og kan forebygge udenlandske virksomheders omgåelse af indgåede
overenskomster. Fonden vil således være et væsentligt instrument til at sikre, at
udenlandske virksomheder ligesom danske virksomheder efterlever den danske
model. Det er desuden DA’s opfattelse, at lovforslaget er balanceret.
KL
tilslutter sig, at kommunerne deltager i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede. KL finder det imidlertid betænkeligt, at der ved den foreslåede fondskon-
struktion foretages en overimplementering af håndhævelsesdirektivet. KL oplyser
desuden, at man vil udarbejde en vejledning til kommunerne om håndtering af fon-
dens hæftelseskonstruktion, herunder mulighederne for at afbøde de negative virk-
ninger heraf for kommunerne.
FA
anerkender, at der er udfordringer i relation til at sikre udstationerede lønmod-
tageres krav på retmæssig løn inden for bygge- og anlægsbranchen, men det er
FA’s opfattelse, at det foreliggende forslag lægger op til en uhensigtsmæssig hånd-
tering heraf, der hverken er nødvendig eller rimelig.
FA
finder, at forslaget på flere punkter er udtryk for overimplementering, hvilket er
i direkte strid med regeringens generelle strategi for implementering. Efter FA’s
opfattelse bør der tages udgangspunkt i den regulering, som direktivet lægger op til
i artikel 12, nemlig kædeansvar inden for bygge- og anlægsbranchen. Det forelig-
gende forslag er efter FA’s opfattelse udtryk for unødvendigt bureaukrati og admi-
nistration, og brancher og arbejdsgivere, der intet har med udstationerede lønmod-
tagere at gøre, en unødig udgift.
2
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
FA
peger på, at den danske implementeringsmodel er atypisk, og at der, så vidt FA
er bekendt, ikke er andre medlemsstater, som planlægger at implementere håndhæ-
velsesdirektivet via fondskonstruktioner. FA finder, at det havde været mere rime-
ligt og troværdigt at implementere direktivet ved en forsikringsordning eller lig-
nende, hvor den enkelte virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler virk-
somhedens/branchens risiko, sådan som det kendes fra fx Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES).
Danske Regioner
kan tilslutte sig forslaget, idet Danske Regioner dog finder an-
ledning til at bemærke, at lovforslaget indebærer en overimplementering i forhold
til håndhævelsesdirektivet. Danske Regioner tager endvidere forbehold for de ud-
gifter, der påføres regionerne ved indførelsen af en Fond for Udstationerede, og
Danske Regioner forbeholder sig ret til kompensation i henhold til DUT.
Dansk Håndværk
bemærker, at organisationen siden offentliggørelsen af lov-
forslaget har modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er for-
tørnede over forslaget om at oprette en fond, som alle virksomheder skal indbetale
til. Virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor virksomheder, der opfører sig
ordentligt og betaler overenskomstmæssig løn og skat mv., skal betale for de uden-
landske virksomheder, som ikke gør det. Det er sidstnævnte virksomheder, som
danske virksomheder taber opgaver til, fordi konkurrencen foregår på unfair vilkår,
og derfor har organisationens medlemsvirksomheder svært ved at acceptere den fo-
reslåede model.
Dansk Håndværk
anerkender, at problemstillingen vedrørende social dumping er
kompleks, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er udfordret, hvilket kræver nye
løsninger. Oprettelsen af fonden løser imidlertid ikke problemet med unfair kon-
kurrence, som især ramme de små og mellemstore virksomheder. Dansk Hånd-
værk frygter desuden, at oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politiker-
ne og opfordrer til, at man ikke tager hurtige og nemme løsninger, men at alle sten
bliver vendt, og alle aspekter inddraget. Dansk Håndværk opfordrer endelig til, at
de forhandlingsmuligheder, der er i EU, udnyttes.
LO
kan støtte den foreslåede lovgivning om oprettelse af fonden for udstationere-
de. Det er således LO’s opfattelse, at etableringen af en fond i den foreslåede form
er en egnet og hensigtsmæssig måde at implementere håndhævelsesdirektivets arti-
kel 12.
LO
er tilfreds med, at ordningen rummer en solidarisk løsning, og at regelsættet
har stærke præventive elementer i relation til virksomheder, som entrerer med
udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere til Danmark. LO er li-
geledes tilfreds med, at fonden kan varetage opgaver med at inddrive tilgodeha-
vender i udlandet på baggrund af fagretlige forlig og afgørelser i Danmark. Det er i
dag et stort problem, at udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere
til Danmark, efterlader ubetalte regninger til faglige organisationer og til beskæfti-
gede lønmodtagere.
3
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
FTF
kan støtte forslaget om etablering af en fond, der skal dække løntilgodeha-
vender for udstationerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark, og som er omfat-
tet af en dansk kollektiv overenskomst. FTF finder det positivt, at fonden får til op-
gave at inddrive tilgodehavender i form af løn og bod i udlandet, som er fastslået i
det danske fagretlige system.
Byggefagenes Samvirke
ser ethvert initiativ, som kan hjælpe udenlandske løn-
modtagere, der bliver snydt, som et fremskridt, men mener, at lovforslaget er man-
gelfuldt i forhold til de reelle problemer, der er i forhold til udnyttelse af uden-
landsk arbejdskraft. Byggefagenes Samvirke finder, at et reelt kædeansvar ville sik-
re, at alle virksomheder er overenskomstdækket, og at det i den situation vil være
muligt at behandle sagen fagretligt, hvis udstationerede lønmodtagere bliver snydt.
Forhandlingsfællesskabet
henviser til høringssvar fra LO og FTF.
Danske Advokater
bemærker, at som Danske Advokater ser det, vil udkast til lov-
forslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede overimplementere håndhæ-
velsesdirektivet. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en solidarisk finan-
sieret ordning, hvor bidrag påhviler alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenland-
ske arbejdsgivere. Bidraget er således ikke begrænset til arbejdsgivere med aktivi-
teter i byggeriet, som er minimumskravet i direktivet.
ATP, Arbejdsretten og Dommerforeningen
oplyser, at forslaget ikke giver an-
ledning til bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
I forhold til det rejste spørgsmål om overimplementering skal Beskæftigelsesmini-
steriet bemærke, at konsekvenserne for den danske aftalemodel er indgået i overve-
jelserne om, hvordan implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 12 bør
ske i Danmark.
Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark
ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-
enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder, hvor
der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.
Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via lovgivningen ind-
føres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforenligt med den danske ar-
bejdsmarkedsmodel. Forslaget om oprettelse af en fond til sikring af, at Danmark
lever op til sine EU-retlige forpligtelser efter håndhævelsesdirektivets artikel 12,
skal således ses i denne sammenhæng.
Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget om oprettelse af en fond
til sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav er den mindst indgribende im-
plementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.
4
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Fondsløsningen vurderes umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet
samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar. Lovgivning
om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud på rollefordelingen mellem
Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til at overveje
lønniveaet.
Beskæftigelsesministeriet har fundet anledning til at præcisere lovforslagets almin-
delige bemærkninger således, at det nu fremgår, at fonden – udover at være den
mindst indgribende implementeringsmulighed – tillige vurderes at stemme bedst
overens med den danske aftalemodel.
Derudover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget.
Baggrund for lovforslaget
Byggefagenes Samvirke
bemærker i forhold til DA og LO’s fælles erklæring af 2.
september 2015 om den danske model, som der henvises til i DA og LO’s forslag
til fond, at Byggefagenes Samvirke er enig i, at det ikke er foreneligt med den dan-
ske model at lovgive om mindsteløn og almengøre kollektive overenskomster.
Byggefagenes Samvirke er imidlertid ikke enig i, at lovgivning om kædeansvar
skulle være uforeneligt med den danske model, idet en lov om kædeansvar netop
vil sikre, at uregelmæssigheder vil blive fagretligt behandlet.
Byggefagenes Samvirke
er heller ikke enig i lovforslagets bemærkning om, at ar-
bejdsmarkedets parter løbende har afvist kædeansvar, men finder, at det havde væ-
ret mere korrekt at anføre, at arbejdsmarkedets parter ikke hidtil har kunnet bliver
enige om at indføre kædeansvar. Desuden anfører Byggefagenes Samvirke, at et
kædeansvar ikke ville medfør øgede byrder for erhvervslivet, og er i øvrigt uforstå-
ende over for påstanden om, at lovgiver skal overveje lønniveauet.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovgivning om kædeansvar forud-
sætter, at lovgiver overvejer hæftelsesgrundlaget for et kædeansvar – det vil sige,
hvilken løn der hæftes for.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Finansiering af fonden
Byggefagenes Samvirke
finder, at de forkerte skal betale, idet det etablerede ar-
bejdsmarked skal dække omkostningerne til en fond, som betaler for de udenland-
ske arbejdsgivere, der snyder de udstationerede lønmodtagere.
Byggefagenes Samvirke
anser det ikke som solidarisk, at etablerede og seriøse ar-
bejdsgivere skal betale for udstationerende arbejdsgivere, der unddrager sig den
danske model.
Byggefagenes Samvirke
anfører desuden, at udenlandske lønmodtagere ofte ca-
moufleres som selvstændige, og at dette betyder, at hverken de eller deres arbejds-
giver skal betale til fonden.
5
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at formålet med den foreslåede fondsløsning er at sikre udstatione-
redes lønmodtageres løntilgodehavender i overensstemmelse med udstationerings-
direktivet og håndhævelsesdirektivet. Fondsløsningen indebærer ikke, at lønmod-
tagerens arbejdsgiver slipper for at betale. Derimod indtræder fonden efter udbeta-
ling i lønmodtagerens krav og overtager inddrivelsen hos arbejdsgiveren. Dette kan
ske ved tvangsinddrivelse i arbejdsgiverens hjemland.
Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af udstationeringsdirektivet og
håndhævelsesdirektivet, og på den baggrund er selvstændigt erhvervsdrivende fri-
taget fra at bidrage til fonden.
Der kan i øvrigt henvises til, at der er fokus på korrekt registrering af selvstændigt
erhvervsdrivende i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Dette betyder
bl.a. at funktionaliteten i RUT for så vidt angår selvstændige forbedres som følge
af udmøntningen af finansloven for 2016.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Udbetaling fra fonden
DA
ønsker, at lovforslagets bemærkninger til § 3, stk. 3, formuleres således, at det
sikres, at det er en forudsætning for udbetaling fra fonden til en faglig organisation,
at lønmodtageren er medlem eller har afgivet fuldmagt.
Byggefagenes Samvirke
finder, at fondens dækning er mangelfuld, idet kun udsta-
tionerede lønmodtagere ansat i overenskomstdækkede virksomheder er dækket af
fonden.
Byggefagenes Samvirke
henviser også til, at fonden alene dækker løntilgodeha-
vender i henhold til en kollektiv overenskomst, og anfører i den forbindelse, at de
fleste lønmodtagere, der bliver snydt, er ansat i virksomheder, der ikke er overens-
komstdækket – både danske og udenlandske virksomheder.
FA
henleder også opmærksomheden på, at ikke overenskomstdækkede lønmodta-
geres rettigheder ikke er sikret, i og med at fonden alene dækker krav i forhold til
arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 4 (§ 3, stk. 3, i version
som sendt i høring) er ændret, således at det nu fremgår, at fonden udbetaler en en-
gangssum til den enkelte lønmodtager, medmindre kravet er overdraget til den fag-
lige organisation.
Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark
ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-
enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive
overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. Dette afspejles li-
geledes i den danske implementering af udstationeringsdirektivet.
6
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører muligheden for, at lønkrav, der baserer
sig på individuel aftale efter omstændighederne kan søges inddrevet enten ved de
civile domstole i Danmark eller i det land, som den udstationerede lønmodtager er
udsendt fra.
Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Ekstraordinært bidrag:
DA
lægger vægt på, at påligning af det ekstraordinære bidrag sker på en måde, der
både kan sikre, at det skyldige beløb bliver betalt, og at den danske hvervgiver får
adgang til at gøre indsigelse mod et muligt ekstraordinært bidrag. DA finder derfor,
at det er nødvendigt, at det bliver præciseret, hvornår en gentagelsesvirkning kan
blive udmøntet over for en dansk hvervgiver.
Dansk Håndværk
finder, at det er uklart, hvordan gentagelsestilfælde i forbindelse
med påligning af ekstraordinært bidrag skal vurderes, og om dette sker efter antal
personer eller antal kontrakter/arbejdsopgaver.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), er blevet præcise-
ret på baggrund af DA’s bemærkning om, hvornår en gentagelsesvirkning kan blive
udmøntet over for en dansk hvervgiver.
I forhold til Dansk Håndværks bemærkning om gentagelsesvirkning, kan det oply-
ses, at det ekstraordinære bidrag beregnes hver gang ud fra det samlede løntilgode-
havende i den aktuelle fagretlige sag, som ligger til grund for anmeldelsen til fon-
den. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), hvoraf
det fremgår, at ekstraordinært bidrag som udgangspunkt udgør 25 pct. af det sam-
lede løntilgodehavende som fastslået ved den fagretlige sag. Det ekstraordinære bi-
drag kan stige til 40 pct. anden gang fonden bringes til udbetaling inden for 36 må-
neder, og 50 pct. de følgende gange, tilsvarende inden for 36 måneder. Der er ikke
fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Offentliggørelse af de virksomheder, der har givet anledning til udbetaling
DA
lægger vægt på, at det foreslåede register over virksomheder, som ikke har
overholdt sine forpligtelser, sikrer, at danske hvervgivere har mulighed for at gar-
dere sig mod tvivlsomme, udenlandske tjenesteydere, ligesom registeret må forven-
tes at have en præventiv effekt over for udstationerende virksomheder.
Dansk Håndværk
spørger, om man har overvejet af hensyn til den præventive ef-
fekt at offentliggøre en liste over de hvervgivere, der pålægges en ekstraordinært
bidrag.
Datatilsynet
understreger, at iagttagelse af persondataloven forudsætter, at der i
det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der kan ske offentliggø-
relse af personoplysninger på internettet. Datatilsynet opfordrer derfor til, at det
præciseres, at den videregivelse af personoplysninger, der sker ved offentliggørel-
sen, forudsættes at
skulle
ske inden for persondatalovens rammer.
7
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Derudover påpeger
Datatilsynet,
at en offentliggørelse af personoplysninger om
overtrædelse af lovgivning mv. i almindelighed må betragtes som indgribende over
for de berørte personer, og henviser i den forbindelse til betænkning nr. 1516 om
offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. Data-
tilsynet finder, at det må bero på en politisk vurdering, om de samfundsmæssige
hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan karakter, at de kan be-
grunde den påtænkte ordning med offentliggørelse af personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Som det fremgår af afsnit 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formå-
let med den foreslåede offentliggørelse bl.a. at tilvejebringe oplysninger til danske
hvervgivere om de udenlandske tjenesteydere, der ikke overholder deres overens-
komstmæssige forpligtelser. Hvervgiveren har dermed mulighed for at indgå aftale
om levering af en tjenesteydelse på et oplyst grundlag. Derudover forventes offent-
liggørelsen også at have en adfærdsregulerende effekt over for udenlandske virk-
somheder, idet offentliggørelse af virksomhedens navn m.v. i regi af fonden, kan
have betydning for, om danske hvervgivere ønsker at entrere med den pågældende
virksomhed.
Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-
udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
Administration
FA
finder, at sammensætningen af en eventuel fondsbestyrelse skal afspejle de
brancher og organisationer, hvis medlemmer skal finansiere den foreslåede fond og
gør i den forbindelse opmærksom på, at FA ikke er repræsenteret i ATP’s bestyrel-
se.
DA
bemærker, at det er af stor betydning, at bidragene til fonden bliver opkrævet
på en måde, der ikke øger de administrative byrder for virksomhederne.
Datatilsynet
finder anledning til at bemærke, at der ved den påtænkte anvendelse
af oplysninger i ATP’s registre, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., er tale om vide-
regivelse fra ATP som dataansvarlig til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
som dataansvarlig. Datatilsynet henstiller til, at Beskæftigelsesministeriet i lov-
forslaget tydeliggør dette og i øvrigt redegør for ministeriets overvejelser vedrø-
rende disse videregivelser.
Datatilsynet
opfordrer desuden til, at det i lovforslaget præciseres, at ATP indhen-
ter og behandler personoplysninger på vegne af Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-
tionerede.
Endelig bemærker
Datatilsynet,
at behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel
4 bygger på et krav om nødvendighed, og Datatilsynet anbefaler på den baggrund,
at dette præciseres i forhold til lovforslagets § 8, stk. 2.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-
udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.
8
L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ankebestemmelsen
Ankenævnet for ATP m.m.
bemærker, at lovforslagets § 13 bør omformuleres,
idet ankenævnet ikke er nedsat af ATP, men af beskæftigelsesministeren efter
ATP-lovens bestemmelser herom.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets § 13 er tilpasset således, at det nu fremgår, at afgørelse kan påklages
til det af beskæftigelsesministeren nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Høringsfrist
Advokatrådet
bemærker, at høringsfristen på 3 uger fraviger udgangspunktet om
en høringsfrist på minimum 4 uger og opfordrer til at der udførligt redegøres herfor
i lovforslagene, der fremsættes for Folketinget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at lovforslaget har været drøftet i Beskæftigelsesministeriets im-
plementeringsudvalg forud for ekstern høring. Det har ikke tidsmæssigt været mu-
ligt med en 4 ugers høringsfrist.
9