Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 1
Offentligt
1625239_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Att. Chefkonsulent Trine Hougaard
Sendt pr. e-mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
8. marts 2016
DOK. NR.:
FAID-6-38880
SAG. NR:
Høring om udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Ud-
stationerede og udkast til forslag til lov om ændring af Udstatione-
ringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven
FA takker for høringen om ovennævnte lovforslag, som FA har følgende be-
mærkninger til:
FA anerkender, at der er udfordringer i relation til at sikre udstationerede
lønmodtageres krav på retmæssig løn inden for bygge- og anlægsbranchen.
Det er imidlertid FA’s opfattelse, at det foreliggende forslag lægger op til en
uhensigtsmæssig håndtering, som hverken er nødvendig eller rimelig.
FA mener for det første, at forslaget på flere punkter er udtryk for overimple-
mentering - i direkte strid med regeringens generelle strategi for implemente-
ring.
Forslaget lægger således op til,
at der skal etableres en fond,
at alle arbejdsgivere i alle brancher skal betale til fonden, og
at danske hvervgivere kan hæfte for udenlandske arbejdsgivere
Efter FA’s opfattelse bør der tages udgangspunkt i den regulering, som direk-
tivet lægger op til i art. 12, nemlig kædeansvar inden for bygge-
/anlægsbranchen.
Det foreliggende forslag er generelt udtryk for unødvendigt bureaukrati, ad-
ministration og konkret pålægger man brancher og arbejdsgivere, der intet
har med udstationerede lønmodtagere at gøre, en unødig udgift.
Det danske løsningsforslag til implementering af håndhævelsesdirektivet er da
også ganske atypisk – både i dansk sammenhæng, men også i sammenligning
med andre lande. Så vidt det er FA bekendt, er der ingen andre medlemslan-
de, som planlægger at implementere håndhævelsesdirektivet via fondskon-
struktioner. Tværtimod løses implementeringen andre steder i overensstem-
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
melse med direktivets udgangspunkt om et underkontrahentansvar i forskelli-
ge varianter inden for bygge-/anlægsbranchen.
En alternativ og mere rimelig og troværdig måde at implementere direktivet
på, er en egentlig forsikringsordning eller lignende ordning, hvor den enkelte
virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler virksomhedens/branchens
risiko, således som det kendes fra fx Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring (AES).
Endelig bør sammensætningen af en eventuel fondsbestyrelse afspejle de
brancher og organisationer, hvis medlemmer skal finansiere den foreslåede
fond. FA gør i den forbindelse opmærksom på, at FA eksempelvis ikke er re-
præsenteret i ATP’s bestyrelse.
Afsluttende skal FA henlede ministeriets opmærksomhed på, at ikke-
overenskomstdækkede lønmodtageres rettigheder tilsyneladende ikke er sik-
ret - i og med, at Fonden kun forudsættes at dække krav i forhold til arbejds-
givere omfattet af en kollektiv overenskomst.
FA har ikke bemærkninger til de øvrige elementer i forslaget, herunder de
foreslåede ændringer vedrørende RUT-registeret.
Med venlig hilsen
Merete Preisler
Side 2
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0003.png
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Beskeftige1sesministeriet
Ved Stranden $
1061 København K
Dato. 4. marts 2016
Sendt pr mail til caaubm.dk [email protected] og [email protected]
Beskeftigelsesministeriet har ved mail af 24. februar 2016 (sagsnr. 2016-621) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemrkninger til horing over udkast til forslag til by om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til by om endring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
I den anledning, skal jeg meddele, at forsiaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
ftemkomme med bemrkninger.
Med ye hg hilsen
MikJel SjobergL
Mikael Sjoberg formand, Ostre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tif. 99 68 65 01/ mob.21661$49 mikae1sjobergoestre1andsret.dk
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0004.png
Beskæftigelsesministeriet
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar om udkast til forslag til lov om Arbejdsmarke-
dets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om
ændring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven og ATP-
loven
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 15. februar 2016 modtaget høring
over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven
og ATP-loven. DA har følgende bemærkninger.
Muligheden for, at virksomheder kan udstationere lønmodtagere til at levere
tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre marked
og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU. Det er derfor af afgørende betydning
for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer ikke
bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske.
DA finder, at implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske
aftalemodel over for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den
danske aftalemodel bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via
overenskomster eller direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har
ikke, som en lang række europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller
en lov, der udstrækker kollektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt
almengøring).
Landsorganisationen i Danmark (LO) og DA er, som det fremgår af den fælles
erklæring om den danske aftalemodel på det private arbejdsmarked af 2. sep-
tember 2015, enige om, at det ikke er foreneligt med den danske aftalemodel
at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive overenskomster eller lovgive
om kædeansvar.
En gennemførelse af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ville i en dansk
sammenhæng for at have virkning forudsætte lovfastsat mindsteløn eller al-
mengøring. Det vil derfor ikke være foreneligt med grundprincipperne i den
danske aftalemodel.
For DA er det af helt afgørende betydning, at direktivet kan implementeres i
respekt af den danske aftalemodel og samtidig på en måde, som effektivt sik-
rer mod svig og misbrug af udstationerede lønmodtagere.
DA støtter samtidig et bedre og mere effektivt samarbejde mellem EU-landenes
myndigheder. Det er efter DA’s opfattelse den eneste måde, hvorpå EU’s med-
lemslande effektivt kan forhindre omgåelse, svig og misbrug ved udstationerin-
ger. DA lægger vægt på, at udbygning af det danske register for udenlandske
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
4. marts 2016
FLD/SEM
Dok ID: 76256
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0005.png
Side 2
tjenesteydere (RUT-registret) sker uden, at der samtidig bliver etableret unø-
digt bureaukrati for udenlandske tjenesteydere.
Endelig finder DA, at det er af central betydning, at der bliver sikret en effektiv
inddrivelse af krav, der er fastslået ved fagretlige afgørelser i Danmark. Lov-
forslaget understøtter det danske fagretlige system, navnlig når virksomheder
har forladt Danmark.
Lovforslagene kan blive opdelt i tre lovkomplekser: Styrket håndhævelse ved
ændringer af udstationeringsloven, ændring af arbejdsretsloven og ATP-loven
samt etablering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Styrket håndhævelse
Regeringens lovforslag ligger i tråd med, at DA længe har efterspurgt et tætte-
re myndighedssamarbejde på tværs af landgrænserne – både generelt og i
kraft af de bilaterale samarbejdsaftaler, som Danmark har indgået eller drøfter
med en række stater.
Lovforslagene supplerer den lange række af tiltag, som arbejdsmarkedets par-
ter de seneste mange år har aftalt i de kollektive overenskomster, og som skal
håndtere særlige problemstillinger om udstationeret arbejdskraft inden for den
danske model.
DA bemærker, at der pågår overvejelser i EU om at revidere udstationeringsdi-
rektivet. Der er efter DA’s vurdering ikke grundlag for en revision af udstatio-
neringsreglerne, ligesom en ny EU-retlig ramme kan medføre pres på den dan-
ske arbejdsmarkedsmodel om lovgivning om lønforhold eller almengøring af
kollektive overenskomster. Hertil kommer, at håndhævelsesdirektivet stadig er
under implementering.
De foreslåede ændringer af udstationeringsloven sikrer, at danske myndigheder
får bedre redskaber til at kontrollere, om en udenlandsk virksomhed, der har
sendt lønmodtagere til Danmark, opfylder kravene for at kunne udstationere
lønmodtagere til Danmark.
Dette sker bl.a. ved, at Arbejdstilsynet som central myndighed får adgang til at
indhente oplysninger om udenlandske tjenesteyderes reelle aktiviteter og etab-
leringsforhold i hjemlandet. DA finder, at det er vigtigt, at opgavefordelingen
mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter er i overensstemmelse med
den danske model.
Lovforslaget giver tillige danske faglige organisationer mulighed for at indhente
oplysninger til brug for en fagretlig sag, herunder via RUT-registret. Forslaget
herom er efter DA’s opfattelse i overensstemmelse med opgavefordelingen i
den danske aftalemodel, hvor håndhævelsen af indgåede kollektive overens-
komster bliver varetaget af de faglige organisationer. Det er i den forbindelse
vigtigt, at myndighederne i forvaltningen af bestemmelsen sikrer, at de ikke
bliver part i de fagretlige sager, da det vil indebære et brud med principperne
for aftalemodellen og parternes selvforvaltning.
DA finder, at lovforslagets § 1, nr. 18), om den såkaldte ”viktimiseringsbe-
stemmelse” ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet § 9 a.
Bestemmelsen skal gennemføre direktivets artikel 11, stk. 5. Denne artikel skal
alene sikre mod viktimisering i relation til direktivets artikel 11, stk. 1. Det vil
sige krav, der baserer sig på udstationeringslovens §§ 5 og 6, der indeholder
den ”hårde kerne” af krav, som en medlemsstat kan kræve, at udstationerende
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0006.png
Side 3
virksomheder overholder. Den foreslåede bestemmelse i § 9 a henviser der-
imod både til ugunstig behandling, der bunder i krav efter den danske udstati-
oneringslovs §§ 5 og 6 og relevant lovgivning eller kollektive overenskomster.
Efter DA’s opfattelse er det alene krav, der kan henføres til udstationeringslo-
vens §§ 5 eller 6, som skal være omfattet af viktimiseringsbestemmelsen.
Henvisningen til ”relevant” lovgivning og kollektive bestemmelser er desuden
upræcis og egnet til at give anledning til unødige tvister, hvilket er til skade for
retssikkerheden.
DA skal bemærke, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget kan forstås
således, at også den foreslåede § 4 a i udstationeringsloven først træder i kraft
senere.
DA finder dog, at den forslåede § 4 a om Arbejdstilsynets indhentelse af oplys-
ninger om en udstationerende virksomhed og dennes aktiviteter i udlandet bør
træde i kraft den 18. juni 2016 sammen med ikrafttræden af den øvrige del af
lovforslaget.
Ændringer i arbejdsretsloven og ATP-loven
DA kan støtte forslaget om, at der i arbejdsretsloven bliver indsat en ny § 34 a,
der giver hjemmel til, at Arbejdsretten kan påtegne afgørelse og forlig således,
at de kan inddrives i udlandet. DA kan tillige støtte forslaget om en tilsvarende
hjemmel for ATP-ankenævnet.
Det er nødvendigt for den foreslåede AFU-ordning og det danske fagretlige sy-
stem, at afgørelser og forlig, som kan inddrives i Danmark, også kan inddrives i
udlandet.
DA finder, at det er afgørende, at procedurerne for Arbejdsrettens påtegninger
sker på en ubureaukratisk måde.
Forslag til lov om Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede
Forslaget til Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede bygger på en fælles hen-
vendelse fra DA og LO til beskæftigelsesministeren om etablering af en fonds-
konstruktion. DA og LO har heri henvist til ovennævnte fælleserklæring og
fremhævet, at der med fonden sker en dækkende implementering i Danmark af
håndhævelsesdirektivets artikel 12.
I stedet for det såkaldte ”underkontrahentansvar”, som er indeholdt i direkti-
vets artikel 12, stk. 2, foreslår regeringen, at Danmark udnytter optionen i di-
rektivets artikel 12, stk. 6.
Lovforslagets udnyttelse af artikel 12, stk. 6, er mindre indgribende over for
den danske arbejdsmarkedsmodel end en reel gennemførelse af det underkon-
trahentansvar, som ville følge af direktivets artikel 12, stk. 2.
Alternativet til den foreslåede fond ville ved implementeringen af håndhævel-
sesdirektivet kunnet være grundlæggende ændringer ved lovgivning af den
danske arbejdsmarkedsmodel, herunder fastlæggelse af mindsteløn, almengø-
ring af overenskomstvilkår og et underkontrahentansvar. Med etablering af
fonden undgår Danmark disse ændringer, som ville have skadet og forandret
den danske model og rollefordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lov-
givningsmagten.
Fonden sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav og udgør således et sik-
kerhedsnet for dem, ligesom den sikrer retsforfølgning af eventuelle bodskrav
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0007.png
Side 4
og kan forebygge udenlandske virksomheders omgåelse af indgåede overens-
komstaftaler. Fonden vil således være et væsentligt instrument til at sikre, at
udenlandske virksomheder ligesom danske virksomheder efterlever den danske
model.
Lovforslaget, der som nævnt bygger på fælles henvendelse fra arbejdsmarke-
dets parter, er et balanceret lovforslag. DA lægger bl.a. vægt på, at fonden
først træder til, når den faglige organisation selv har søgt betaling fra den
udenlandske virksomhed. Derudover er det også afgørende, at lønkravet skal
være identificeret til den enkelte lønmodtager, ligesom fonden kun kan dække
lønkrav og i forhold til skyldige bodsbeløb alene kan være behjælpelig med ind-
drivelse.
DA finder i den forbindelse, at i de særlige bemærkninger til lovforslagets § 3,
stk. 3, skal sidste sætning i tredje afsnit formuleres således, at det bliver sik-
ret, at det er en forudsætning for udbetaling fra fonden til en faglig organisati-
on, at lønmodtageren er medlem eller har afgivet fuldmagt.
DA lægger også vægt på, at det foreslåede register over virksomheder, som
ikke har overholdt sine forpligtelser, sikrer, at danske hvervgivere har mulighed
for at gardere sig mod tvivlsomme, udenlandske tjenesteydere, ligesom det må
forventes at have en præventiv virkning over for udstationerende virksomhe-
der.
Fonden bliver finansieret via bidrag, der bliver betalt af udstationerende uden-
landske virksomheder og alle ATP-pligtige danske arbejdsgivere. Det er af stor
betydning, at bidragene til fonden bliver opkrævet på en måde, der ikke øger
de administrative byrder for virksomhederne.
DA lægger vægt på, at det ekstraordinære bidrag, som kan pålignes i henhold
til lovforslagets § 5, sker på en måde, der både kan sikre, at skyldige beløb
bliver betalt, og at den danske hvervgiver får adgang til gøre indsigelse mod et
muligt ekstraordinært bidrag. Det er derfor nødvendigt, at det i lovforslaget
klarere bliver præciseret, hvornår en gentagelsesvirkning kan blive udmøntet
over for en dansk hvervgiver.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Flemming Dreesen
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0008.png
Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 320
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Fax 3524 6300
Mail [email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Sagsnr.
14-1331
Vores ref. AGV/cgf
Deres ref.
Den
4. marts 2016
Sendes pr. mail til [email protected], [email protected] og [email protected]
Høringssvar vedrørende implementering af håndhævelsesdirektivet
LO har den 15. februar 2016 modtaget høring over udkast til forslag til lov om æn-
dring af udstationeringsloven samt udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede.
Ad udkast til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
LO kan støtte den foreslåede lovgivning om oprettelse af fonden for udstationerede.
Etableringen af fonden har baggrund i et forslag fra DI og CO-industri samt i et for-
handlet notat mellem LO og DA om en udmøntning heraf. Det er LO's opfattelse, at
etableringen af en fond i den foreslåede form er en egnet og hensigtsmæssig måde at
implementere håndhævelsesdirektivets art. 12. LO er tilfreds med, at ordningen rum-
mer en solidarisk løsning, samt at regelsættet har stærke præventive elementer i rela-
tion til virksomheder, som entrerer med udenlandske virksomheder som udstationerer
lønmodtagere til Danmark. Ligeledes er LO tilfreds med, at fonden kan varetage op-
gaver med at inddrive tilgodehavender i udlandet på baggrund af fagretlige forlig og
afgørelser i Danmark. Det er i dag et stort problem, at udenlandske virksomheder, der
udstationerer lønmodtagere til Danmark, efterlader ubetalte regninger til faglige or-
ganisationer og til beskæftigede lønmodtagere.
Ad udkast til lov om ændring af udstationeringsloven
Det fremsendte forslag til ændring af udstationeringsloven indeholder mange gode
elementer inden for rammerne af håndhævelsesdirektivet. Forslaget løser dermed ikke
alle udfordringer ved udstationeret arbejdskraft i Danmark, men bidrager — i sam-
menhæng med etableringen af fonden — til bedre muligheder for at håndhæve og sikre
eksisterende rettigheder for udstationeret arbejdskraft i Danmark.
Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0009.png
I tilknytning til de fremsatte forslag er det positivt, at der indføres en kontrol fra
myndighedernes side med, om de udenlandske virksomheder, der leverer tjeneste-
ydelser i Danmark, reelt opfylder betingelserne for udstationering. Det er LO's opfat-
telse, at kontrollen heraf er vigtig og herunder at det kontrolleres, om virksomhederne
reelt er etableret i deres hjemlande, hvilket er en betingelse for udstationering. Det er
imidlertid vigtigt, at myndighedskontrollen får et væsentligt omfang, og at kontrollen
beror på grundige undersøgelser bl.a. i samarbejde med udenlandske myndigheder.
LO er også tilfreds med, at faglige organisationer kan anmode myndigheden om at
indhente oplysninger om en udenlandsk virksomhed, men LO er ikke tilfreds med, at
denne anmodning først kan efterkommes, når dette er til brug for en indledt fagretlig
sag. Adgangen til oplysninger er særdeles relevante for de faglige organisationer alle-
rede fra det tidspunkt, hvor det skal vurderes, hvilket regelsæt der gælder for virk-
somhedens aktiviteter i Danmark, herunder grundlaget for etablering af konflikt med
henblik på opnåelse af overenskomst. De faglige organisationer bør derfor allerede
ved virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og ved fornøden retlig interesse kunne
anmode myndigheden om at indhente oplysninger.
Tilsvarende forholder det sig med de faglige organisationers adgang til de oplysnin-
ger, som den udenlandske virksomhed skal indmelde til RUT registeret. Det er fx
relevant for de faglige organisationer tidligt at kunne få oplysning om, hvorvidt der
betales socialsikringsbidrag for de ansatte i hjemlandet, samt oplysning om hvem der
er modtager af den pågældende tjenesteydelse.
Det fremgår af direktivet, at spørgsmålet om, hvorvidt der betales socialsikringsbi-
drag i hjemlandet, er en indikation på, om udstationeringen er reel, ligesom oplysnin-
gen om modtageren af tjenesteydelsen kan have væsentlig betydning i forhold til de
overenskomstmæssige forpligtelser, der i dag består for danske virksomheder, som
entrerer med udenlandske virksomheder i Danmark. Lovforslaget bør derfor ikke be-
grænses til situationer, hvor der er etableret overenskomst og rejst faglig sag.
LO har i øvrigt under arbejdet fremsat ønske om, at lovgiver anvender mulighederne i
art. 9, stk. 1, nr. b) for at kræve af tjenesteyderen, at denne kan fremvise ansættelses-
kontrakter, lønsedler, arbejdssedler mv. med henblik på kontrol af de faktiske forhold
på arbejdspladsen. Disse muligheder er desværre ikke udnyttet i det fremsendte lov-
forslag.
I relation til begge lovforslag forventer LO, at det løbende vurderes, om den gennem-
førte lovgivning i tilstrækkelig grad sikrer effektiv efterlevelse og håndhævelse af
2
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0010.png
udstationeringsreglerne, og det foreslås, at der indsættes en ny revisionsbestemmelse i
udstationeringsloven.
På vegne af Daglig Ledelse
3
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0011.png
HøRINGSSVAR
16-0210
-
HEHr
- 04.03.2016
KONTAKT: Helle
Hjorth
BenÞ
-
[email protected]
-
TLF:
33 36 833
36 88
39
Ny
fondsdannelse
til
gavn
for
udstationerede
lønmodtagere.
Det
såkaldte håndhævelsesdirektiv
(20f4l67lEU)
implementeres
i
henholdsvis
udstationeringsloven
og ved
etablering
af en
ny
fond,
som
skal
sikre udstationere-
de
lønmodtageres løntilgodehavender.
FTF
har
den
12.
februar 2016
modtaget Beskæftigelsesministeriets
to høringer
over
henholdsvis forslag
til
lov om
ændring af
udstationeringsloven
og
forslag
til
lov
om
Arbejdsmarkedets Fond
for
Udstatione-
rede
og
har
i
den
forbindelse
følgende bemærkninger:
FTF
kan
støtte
begge
de
foreslåede
lovgivningstiltag.
Det
er
FTF's
opfattelse, at det fremsendte
forslag
til
ændring af
udstationeringsloven
opfflder
de
plig-
ter,
som
håndhævelsesdirektivet lægger op
til
med
henblik
på
at
bekæmpe
social dumping,, ligesom
det
indeholder flere positive
elementer,
der
kan bidrage
til
at
sikre
en
bedre og mere ensartet anvendelse og
håndhævelse af
de
regler,
som allerede
følger
af
udstationeringsdirektivet.
Det
er
således
meget
tilfredsstillende,
at
der indføres
en
udvidet myndighedskontrol,
som skal bidrage
til
at
hindre misbrug
af udstationeringsreglerne,
ligesom
der
lægges
op
til,
at de
faglige organisationer
kan
involveres
i
langt videre udshækning
end
hidtil,
når det
drejer
sig
om overvågning
og håndhævelse
af
løn-
og ansættelsesvilkår, og
at de
faglige organisationer
fÌir
adgang
til
at
gøre
sig med bekendt
med
relevante
oplysninger
i
RUT-registret.
FTF
kan desuden støtte
forslaget om
etablering
afen
fond,
der skal dække
løntilgodehavender
for
udsta-
tionerede lønmodtagere, der arbejder
i
Danmark,
og som er
omfaffet af
en
dansk
kollektiv
overens-
komst. Det
er
positivt,
at fonden
også
für
til
opgave at
inddrive tilgodehavender
i
form af løn
og
bod
i
udlandet, som er fastslået
i
det danske
fagretlige
system.
4.
marts2016
Formand
@
Side
1
af
1
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0012.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
MB-CU2802-POSTKASSE-CAL ([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), Trine Hougaard ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Inge Fløe Buhl ([email protected])
Erik Hove ([email protected])
SV: Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven,
Arbejdsretsloven og ATP-loven
Sendt:
29-02-2016 14:19:36
Kære Trine,
Hermed KL’s høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven:
KL har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv., lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
KL tilslutter sig, at kommunerne deltager i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som fremgår af det fremsendte lovforslag. KL finder det imidlertid
betænkeligt, at der ved den foreslåede fondskonstruktion foretages en overimplementering af håndhævelsesdirektivet.
KL kan oplyse, at vi vil udarbejde en vejledning til kommunerne om håndtering af fondens hæftelseskonstruktion, herunder mulighederne for at afbøde de
negative virkninger heraf for kommunerne.
Med venlig hilsen
Erik Hove
Specialkonsulent
Center for Vækst og Beskæftigelse
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3526
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Fra:
"Kristian Bak" <[email protected]>
Til:
"Alice Nilsson, sekretær Dansk Metal" <[email protected]>, "Anne Elkjær" <[email protected]>, "Anne Sofie
Fogtmann" <[email protected]>, "Annelise Korreborg" <[email protected]>, "Antje Valore" <[email protected]>, "Bent Nielsen" <[email protected]>,
"Bente Sorgenfrey" <[email protected]>, "Berit Toft Fihl" <[email protected]>, "Carsten Koch" <[email protected]>, "Carsten
Rasmussen" <[email protected]>, "Carsten Riis" <[email protected]>, "David Hedegaard Andersen" <[email protected]>, "Ejner K. Holst,
LO" <[email protected]>, "Esben Birkesholm" <[email protected]>, "Eva Obdrup" <[email protected]>, "Gitte Bengtsson"
<[email protected]>, "Helene Glavind Nørgaard" <[email protected]>, "Helle Rasmussen (Vicedirektør)" <[email protected]>, "Henrik
Bach Mortensen" <[email protected]>, "Jakob Heltoft" <[email protected]>, "Jay Christian Magpantay" <[email protected]>, "Jens Erik Zebis"
<[email protected]>, "Jens Frank" <[email protected]>, "Joan Erichsen" <[email protected]>, "Jua Cordtz" <[email protected]>,
"Julie Overby Christensen" <[email protected]>, "Jørgen Bang-Petersen" <[email protected]>, "Kaj Skov Frederiksen" <[email protected]>, "Karin
Christiansen" <[email protected]>, "Karl Schmidt" <[email protected]>, "Kim Møller Laursen" <[email protected]>, "Kirsten Brix Pedersen"
<[email protected]>, "Kirsten Kvist" <[email protected]>, "Kristina Bendixen" <[email protected]>, "Lars Lindholm" <[email protected]>, "Lars
Qvistgaard" <[email protected]>, "Lene Gyllensteen" <[email protected]>, "lise thaarup" <[email protected]>, "Lone Engberg Thomsen" <[email protected]>,
"Lone Jørgensen" <[email protected]>, "Louise Lauensgaard" <[email protected]>, "Louise Pihl" <[email protected]>, "Malene
Eskildsen, DH" <[email protected]>, "Maria Bille Høgh" <[email protected]>, "Maria Schack Vindum" <[email protected]>, "Marianne
Sumborg" <[email protected]>, "Marie Louise Lindeløv" <[email protected]>, "Marie-Louise Outzen" <[email protected]>, "Mette Kindberg"
<[email protected]>, "Mona Striib" <[email protected]>, "Morten Binder" <[email protected]>, "Niels Arendt Nielsen"
<[email protected]>, "Nina Van Deurs, LO (sekretær)" <[email protected]>, "Nini Jeppesen" <[email protected]>, "Ninna Hedeager
Olsen" <[email protected]>, "Ole Steen Olsen" <[email protected]>, "Peer Lundby" <[email protected]>, "Peter
Graversen" <[email protected]>, "Pia Dupont, sekretrær Socialpædagogerne" <[email protected]>, "Steen Nielsen" <[email protected]>, "Steen
Vindum" <[email protected]>, "Stine Nissen Jensen" <[email protected]>, "Stine Pilegaard Jespersen"
<[email protected]>, "Susanne Greve" <[email protected]>, "Søren Heisel" <[email protected]>, "Thomas Q.
Christensen" <[email protected]>, "Thorkild Olsen" <[email protected]>, "Tina Voldby" <[email protected]>, "Torben D. Jensen"
<[email protected]>, "Ulla Astmann" <[email protected]>, "Ulrik Petersen" <[email protected]>
Cc:
"Lone Thomasen" <[email protected]>, "Lars Lindholm" <[email protected]>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om
ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven
Til BER
Hermed sendes høring over forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven (Forenkling af retsgrundlaget for ikke overenskomstdækkede deltidsansatte), jf.
vedhæftede høringsbrev samt høringsliste.
Bemærkningerne bedes sendt til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
og være Beskæftigelsesministeriet i hænde senest
fredag den 4.
marts 2016 kl. 12.
Med venlig hilsen
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0013.png
Kristian Bak
Specialkonsulent
Ledelsessekretariatet
Direkte telefon: 72 21 76 28
E-mail:
[email protected]
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0014.png
Beskæftigelsesministeriet
[email protected]
02-03-2016
Sag nr. 16/564
Dokumentnr. 11478/16
Ulla Fehrenkamp
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Udstationeringslo-
ven, Arbejdsretsloven og ATP-loven og udkast til forslag til lov om Ar-
bejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer af Ud-
stationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
I forhold til forslaget til lov om Arbejdsmarkeds Fond for Udstationerede,
kan Danske Regioner tilslutte sig forslaget, idet Danske Regioner dog fin-
der anledning til at bemærke, at lovforslaget indebærer en overimplemente-
ring i forhold til håndhævelsesdirektivet.
Der tages endvidere forbehold for de udgifter, der påføres regionerne ved
indførelsen af en Fond for Udstationerede, og Danske Regioner forbeholder
sig ret til kompensation i henhold til DUT.
Tel. 35298164
E-mail: [email protected]
Venlig hilsen
Bent Hansen
Jens Stenbæk
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0015.png
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0016.png
Advokatrådet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 17. februar 2016
SAGSNR.: 2016 - 665
ID NR.: 389999
[email protected]
+
[email protected]
+
[email protected]
Høring - over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven,
Arbejdsretsloven og ATP-loven
Ved e-mail af 12. februar 2016 har Beskæftigelsesministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet skal indledningsvis bemærke, at sagen er sendt i høring med en frist på
3 uger. Der er ikke i lovudkastene angivet nogen begrundelse overhovedet for
hvorfor man har valgt at fravige udgangspunktet om en høringsfrist på minimum fire
uger. Tværtimod anføres det noget kryptisk, at ”et lovforslag vil blive sendt i
høring”. Advokatrådet skal derfor opfordre til, at det i de lovforslag, der fremsættes
for Folketinget, redegøres udførligt for den korte høringsfrist, jf. i øvrigt de
instrukser, som på dette område er udsendt fra Justitsministeriet til samtlige
ministerier om høringsfrister.
Advokatrådet skal dernæst bemærke, at der i § 1, nr. 16, i lovudkastet om ændring af
udstationeringsloven anvendes udtrykket ”viktimisering”. Uanset, at udtrykket måske
har fundet vej ind i anden lovgivning, skal Advokatrådet opfordre til, at det nærmere
overvejes, om ikke der kunne anvendes et bedre og mere præcist dansk udtryk.
Endelig skal Advokatrådet bemærke, at straffebestemmelsen i § 1, nr. 19, i
lovudkastet om ændring af udstationeringsloven er meget upræcist affattet. I stk. 1
anføres indledningsvis ”overtræder lovens bestemmelser” hvorefter der i nr. 1-3
opregnes forskellige specifikke handlinger, som skal være strafbelagte. Spørgsmålet
er derfor, hvad udtrykker ”overtræder lovens bestemmelser” bibringer i denne
sammenhæng. Hvis det alene er de i nr. 1-3 angivne situationer, som ønskes
strafbelagt, kunne man med fordel blot angive dette og så slette ”overtræder lovens
bestemmelser” indledningsvis. Da der må gælde helt særlige krav til præcisionen i
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0017.png
Advokatrådet
affattelsen af straffebestemmelser skal Advokatrådet derfor opfordre til, at
straffebestemmelsens formulering revurderes.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0018.png
Beskftigelsesministeriet
Att: Trine Hougaard
[email protected]
[email protected]
[email protected]
4. marts 2016
Keere Trine Hougaard
SVAR
pa horing over Udkast til forslag om mndring af udstationeringsloven, arbejdsretsloven
og ATP-loven
Vi har bemrket os det udkast til haring over udkast til forskellige love, som skal implementere direk-
tiv 2014/67/EU (i det efterfalgende benwvnt handheevelsesdirektivet eller direktivet).
PwC radgiver til daglig et stort antal danske og udenlandske virksomheder om udstationering af med-
arbejdere til Danmark. Pa baggrund af vores erfaring har vi overvejet en raekke forhold omkring det
prsenterede udkast til lovforslag, som vi ansker at fremhaeve.
Til brug for det kommende lovgivningsarbejde tillader vi os at fremfare falgende
bemwrkninger:
Beskrivelse afmedarbejderens socialforsikringsforhold
Udkastet til lovforslag uddyber pa side 42-43 og side 46-49, at den indstationerende tjenesteyder har
pligt til at beskrive den udstationerede medarbejders socialforsikringsforhold ved registrering i RUT,
og at det herved er muligt at inkludere en (ansogning am en) blanket Al i RUT-registreringen.
Udkastet beskriver imidlertid ikke nzermere, hvorledes beskrivelsen kan ske, hvis der ikke kan udste-
des en blanket Al.
En situation, hvor en blanket Al ikke kan udstedes, kan eksempelvis teenkes at foreligge pa grund af
udstationeringens varighed, som efter direktiv 1996/71/EU og direktiv 2014/67/EU kan overstige 24
maneder, som er den periode, Ai-blanketter maksimalt kan udstedes for i udstationeringssituationer
efter forordning 883/2004, artikel
12.
Andre EU-lande kan dog acceptere udstationeringssituationer
pa typisk op til 6o maneders varighed efter forordning 883/2004, artikel 16, stk. 1.
Lovforslaget bar saledes prwcisere, hvordan medarbejderens socialforsikringsforhold kan beskrives pa
andre mader end ved at inkludere Ai-blanketten i registreringen.
Derudover vil der kunne opsta sxrlige vanskeligheder ved udstationering til Danmark af tredjelands-
statsborgere, som ikke er omfattet af forordning 883/2004, nar de udstationeres til Danmark. Sadan-
ne medarbejdere vil efter omstwndighederne kunne fâ attesteret, at de er omfattet af hjemlandets soci-
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31
Strandvejen 44,
2900
Hellerup
T: 3945 3945, F: 3945 3987, www.pwc.dk
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0019.png
ale sikringsforhold efter en bilateral socialforsikringsaftale mellem Danmark og det pagwldende EU-
land.
Det er dog ikke givet, at socialforsikringsaftalen dkker det samme materielle anvendelsesomrade som
forordning 883/2004, og vil derfor efterlade en reekke ydelser ukoordinerede. Hvordan medarbejde-
ren er socialforsikret uden for konventionens materielle anvendelsesomrade kan vxre bade uklart og
sxrdeles vanskeligt at beskrive.
Dertil er det ikke givet, at anvendelsen af en bilateral socialforsikringsaftale kan ses som udtryk for, at
der er tale om en egentlig udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand, pa samme made som Al-
blanketten understotter dette.
Proportionalitet
Det er uklart, hvordan kravet om beskrivelsen af medarbejderens socialforsikringsforhold er i overens-
stemmelse med det EU-retlige proportionalitetsprincip.
Det krav — og dermed den ekstra administrative byrde - som udkastet vii palwgge den udenlandske
tjenesteyder ved at krxve en beskrivelse af medarbejderens socialforsikringsforhold, bor saledes ses i
relation til den omstamdighed, at Danmark ikke bar fundet det nodvendigt at modtage kopi af de Ai-
blanketter, som udstedes af udenlandske myndigheder i udstationeringssituationer til Danmark.
Det forekommer saledes bemwrkelsesvwrdigt, at udkastet til lovforslaget anser det for nodvendigt, at
den udenlandske tjenesteyder beskriver medarbejderens socialforsikringsforhold i udstationeringssi-
tuationen (hvilket typisk kan ske ved at inkludere en Ai-blanket), nar Danmark ikke bar anset det for
nodvendigt at modtage meddelelse om alle udstationeringer fra andre EU-lande, som finder sted i
Danmark.
Vi henleder opmwrksomheden pa, at Danmark ikke fremgar af Europa-Kommissionens liste over lan-
de, som onsker at modtage meddelelse om alle udstationeringer, som finder sted pa deres territorium.
Listen findes her:
http://ec.europa.eu/social/BlobSerylet?docId=4985&langId=en
Det bor med andre ord ywre mindre byrdefuldt for den udenlandske tjenesteyder, hvis Danmark an-
moder om at fa meddelelse om udstationeringer til Danmark fra socialforsikringsmyndigheder i de
andre EU-lande end at eftersporge Al-blanketten hos den udenlandske tjenesteyder.
Aflosning af en anden ucisendt person
Det folger af bemxrkningerne til lovforslaget side 42-43, at At-blanketten kan indikere, at der er tale
om en reel udstationering efter handhwvelsesdirektivets artikel 4. Dette folger tillige af pratampelbe-
tragtning
12.
Srligt fremhxver bemwrkningerne, at Ai-blanketten kan vxre udtryk for, at aktiviteten i den udstati-
onerende virksomheds etableringsland er reel, og at virksomheden ikke er et postkasseselskab.
Udkastet til lovforslag beskriver tillige, at udstationeringssituationen efter forordning 883/2004, arti-
kel
12,
og handhwvelsesdirektivets artikel 4 dog ikke er sammenfaldende.
Vi bemmrker, at de betingelser for udstationering efter forordningen 883/2004, artikel
12,
som frem-
gar af udkastets side 43, ikke inlduderer betingelsen om, at medarbejderen ikke ma aflose en anden
udsendt person.
2
af 5
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0020.png
pwc
Betingelsen i forordning 883/2004 er senest blevet eendret med forordning 465/2012 og er udtryk for
en egentlig kumulativ betingelse.
Vi mener, at det er relevant at fremhve netop denne betingelse ved beskrivelsen af forholdet mellem
udstationeringsbegreberne i henholdsvis forordning 883/2004 og handheevelsesdirektivet, da begge
udstationeringsbegreber indeholder et forbud mod aflosning.
Vi bemmrker, at det folger af den fzelleserldeering fra Europa-Parlamentet, Radet og Kommissionen om
artikel 4, stk. 3, litra g), som afslutter handheevelsesdirektivet, at der i forhold til direktivet (i modsFet-
ning til forordningen) kun er tale om et afvejningsmoment, og ikke en egentlig kumulativ betingelse.
Vi forstar, at i forhold til forordning 883/2004 er der tale om en egentlig betingelse. Ai-blanketten kan
saledes kun indikere, at der er tale om en reel udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand.
Vi mener, at det bor beskrives tydeligere i bemwrkningerne til lovforslaget, hvordan Al-blanketten ud-
stedt efter forordning 883/2004, artikel
12,
kan indikere, at der er tale om en reel udstationering efter
direktivet. Det vii sige, at Ai-blanketter, som er udstedt efter forordning 883/2004, artikel
12,
kan in-
dikere, at den udenlandske tjenesteyder reelt er etableret i sit hjemland, og at der ikke sker aflosning af
en anden udsendt person.
Forholdet mellem udstationering og andre undtagelsesbestemmelser iforordning
883/2004
Vi bemxrker, at udkastet til lovforslaget — lige savel som direktivet — forudswtter, at blanket Al er ud-
stedt pa baggrund af udstationeringsreglen i forordning 883/2004, artikel
12,
og dermed kan under-
stone, at der er tale om en reel udstationeringssituation efter direktivet.
Vi bemmrker dog, at Al-blanketten kan vwre udstedt som folge af en anden (undtagelses)bestemmelse
i forordning 883/2004. Der kan fx vxre tale om luftfartspersonale, sofolk, offentlig ansatte eller per-
soner, som udforer arbejde i to eller flere medlemsstater. Vi henviser til situationerne 3.2 — 3.10, som
fremgar af Al-blanketten.
Vi mener, at det bor beskrives tydeligere i bemwrkningerne til lovforslaget, at tilstedevxrelsen af en
blanket Al ikke i alle tilfx1de kan indikere, at der er tale om en reel udstationeringssituation i direkti-
vets forstand. Det er kun Al-blanketter, der er udstedt efter forordning 883/2004, artikel
12,
som kan
indikere, at der er tale om en reel udstationering efter direktivet. Ai-blanketter, som er udstedt pa et
andet grundlag i forordning 883/2004 end artikel
12,
kan intet indikere om, hvorvidt der er tale om en
reel udstationering efter direktivet eller ej.
Swrligt vedrorendeforholdet mellem udstationering og normalt arbejde i to ellerflere
medlemsstater
I forlm-igelse af ovenstaende bematrkning fremhaever vi swrligt, at forholdet mellem udstationeringssi-
tuationen (forordning 883/2004, artikel 12) og den situation, hvor en person normalt arbejder i to el-
ler flere medlemsstater (forordning 883/2004, artikel 13), er uklar.
Efter implementeringsforordning 987/2009, artikel 14, stk. 7, skal arbejde, som udfores midlertidigt
eller ad hoc i en anden medlemsstat, handteres efter udstationeringsreglerne. Derfor bor situationer,
som omfattes af Lissabon-traktatens artikel 56 (levering af tjenesteydelser), primwrt vxre udstatione-
ringssituationer efter forordningen, idet anvendelsen af artikel 56 pakrxver, at leveringen af tjeneste-
ydelsen netop sker midlertidigt.
Vi ser dog i myndighedspraksis, at sondringen mellem udstationering og normalt arbejde i flere lande
efter forordning 883/2004 sker pa baggrund af en meget konkret vurdering, nar medarbejderen ud-
3af5
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0021.png
pwc
stationeres delvist til et andet land. Det geelder b5de i dansk myndighedspraksis samt praksis fra myn-
digheder i andre EU-lande.
Som illustration beskriver vi to virkelige eksempler fra dansk myndighedspraksis. Selv om der er tale
om danske sager om udstationering fra Danmark, bor sagernes udfald vxre identiske, nar udstatione-
ringerne finder sted fra et andet EU-land til Danmark.
Eksempel 1
Medarbejderen udforte arbejde i Danmark for en dansk bygge- og anlzegsvirksomhed. I perioden 1.
maj 2013 til 31. maj 2013 udforte medarbejderen en del af sit arbejde pa en byggeplads i Norge. Det
fremgik af ansogningen om blanket Al, at medarbejderen i perioden arbejdede 11 dage i Norge. Resten
af arbejdet blev udfort i Danmark. Medarbejderen flk attestation for dansk social sikring efter forord-
ningens artikel
12,
dvs. udstationering.
Eksempel
2
Medarbejderen udforte arbejde i Danmark for en dansk bygge- og anlxgsvirksomhed. I perioden 18.
marts 2013 til 31. august 2013 udforte medarbejderen en del af sit arbejde pa en byggeplads i Norge.
Det fremgik af ansogningen om blanket Al, at medarbejderen i perioden foretog ad hoc rejser til Norge
og havde
72
arbejdsdage i Norge. Resten af arbejdet blev udfort i Danmark. Medarbejderen fik attesta-
tion for dansk social sikring efter forordningens artikel 13, dvs. normalt arbejde i flere lande.
Et yderligere eksempel findes i EU-domstolssag C-189/14,
Chain.
Eksemplerne illustrerer, at den Ai-blanket, som udstedes for medarbejderen i
Eksempel 1,
kan under-
stotte, at der er tale om en reel udstationering i handhxvelsesdirektivets forstand, idet der med afgo-
relsen er taget stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren har en vwsentlig aktivitet i hjemlandet, og hvorvidt
den udsendte medarbejder afloser en anden udsendt person. Den Ai-blanket, som er udstedt i
Eksem-
pel
2,
er udstedt efter en anden bestemmelse end forordning 883/2004, artikel
12
(nemlig artikel 13)
og indikerer derfor intet om, hvorvidt der er tale om en reel udstationering i direktivets forstand eller
ej.
Det betyder, at udenlandsk myndighedspraksis efter forordning 883/2004 far indflydelse pa den
udenlandske tjenesteyders retsstilling i Danmark efter direktivet. Da sporgsmalet om, hvorvidt der er
tale om en reel udstationering efter direktivet eller ej, direkte p5virker danske virksomheders retsstil-
ling (eksempelvis efter direktivets artikel 12), mener vi, at det bor przeciseres i bemaerluiingerne, at
direktivet medforer en oget nodvendighed for danske myndigheder til at sorge for, at arbejde, der ud-
fores i Danmark, reguleres af en Ai-blanket, der er udstedt pa et korrekt grundlag af udenlandske
myndigheder.
Proceduren for udstedelse af Ai-blanketter efter forordning 883/2004, artikel. 13 (arbejde i flere lan-
de), er saledes, at bopwlslandet trffer en midlertidig afgorelse og sender afgorelsen i horing hos ar-
bejdslandet. Det betyder, at danske myndigheder bor fâ midlertidige afgorelser efter artikel 13 i horing,
jf. forordning 987/2009, artikel 16.
Vi mener, det er afgorende for administrationen af handhzevelsesdirektivet, at danske myndigheder er
opmwrksomme pa, hvorvidt den midlertidige afgorelse af social sikring ved arbejde i flere lande, som
er sendt i horing hos danske myndigheder, i stedet bor efterproves som en udstationeringssituation
efter forordning 883/2004, artikel
12.
Det er vores erfaring, at en sadan efterprovelse efter nuvxrende
praksis sker meget sjwldent og slet ikke i de situationer, hvor anvendelsen af de to bestemmelser forer
til samme resultat.
***
4 af 5
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0022.png
pwc
PA baggrund af ovenstAende bemwrkninger imodeser vi med interesse fremsxttelsen af lovforslaget.
ed venlig hilsen
ewucha
5 af 5
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0023.png
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0024.png
INDGÅET
—
Dansk
1
‘
Håndværk
wMw.dhv.dk. [email protected]
Håndværkets Hus
•
Islands Brygge 26
Postboks 1987
•
2300 København S
Tlf. 32 63 04 70
•
Fax 32 63 0472
i MAR. 2016
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 KøbenhavnK
19. februar 2016
Vedr.: Bemærkninger til lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Dansk Håndværk har gennemlæst forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Det har givet anledning til følgende bemærkninger;
Indledningsvis skal det bemærkes, at Dansk Håndværk siden offentliggørelse af lovforslaget har
modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er fortørnede over forslaget om at
oprette en fond, som alle virksomheder skal indbetale til.
Virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor virksomheder, der opfører sig ordentligt og betaler
overenskomstmæssig løn og skat mv., skal betale for de udenlandske virksomheder, som ikke gør
det. Det er jo selvsamme virksomheder, som danske virksomheder taber opgaver til, fordi
konkurrencen foregår på unfair vilkår, og netop af den årsag, har virksomhederne svært ved at
acceptere den foreslåede model.
at oprette en fartbødefond. Alle betaler,
og dem, der får en bøde for at køre for stærkt, fr refunderet udgiften af fartbødefonden.
Det er nok at sætte tingene lidt på spidsen, men det fortæller lidt om den følelse, som mange
virksomheder sidder tilbage med. Det krænker med andre ord deres retsbevidsthed.
Godt nok er beløbet til fonden beskedent, men det er en glidebane. Er løsningen virkelig at oprette
en fond og at pålægge lovlydige virksomheder udgiften hertil?
Èn
af vore medlemsvirksomheder sammenligner det med,
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0025.png
Dansk Håndværk anerkender, at problemstillingen vedrørende social dumping er kompleks, og at
der ikke er nogen nemme løsninger. Den danske arbejdsmarkedsmodel er på mange måder
udfordret i disse år. Der er derfor behov for at finde nye løsninger og gå nye veje.
Oprettelsen af en fond løser ikke problemet med unfair konkurrence (social dumping), som især
rammer de små og mellemstore virksomheder.
Dansk Håndværk frygter endvidere, at oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politikerne.
Nu har man jo gjort noget, og så er problemet fremover knapt så påtrængende. Men hvad med de
såkaldte kamuflerede udenlandske virksomheder, som opretter sig som danske virksomheder, for at
gå under radaren (læs: RUT), og hvad med alle de udenlandske virksomheder, som ikke er
overenskomstdækkede, og alle de private kunder, som lukrerer herpå?
Dansk Håndværk opfordrer til, at man ikke tager nogle hurtige og nemme løsninger, men at alle
sten bliver vendt og alle aspekter bliver inddraget. Argumentet om, at det er en bunden opgave fra
EU og at forslaget er det mindst indgribende, køber vi og vore medlemmer ikke.
Måske er det på tide, at Danmark kommer i gang med at udnytte de muligheder, der er i EU i
øjeblikket. EUs igangværende forhandlinger med England viser i hvert fald en bevægelse i
samarbejdet, som åbner op for nogle nye muligheder.
For så vidt angår selve lovforslaget, er det uklart, hvordan gentagelsestilfælde i forbindelse med
påligning af ekstraordinære bidrag skal vurderes. Opgøres det efter antal personer, eller antal
kontrakter/arbejdsopgaver? Har man, af hensyn til den præventive effekt, overvejet, om hvervgiver,
der pålægges et ekstraordinært bidrag, også skal registreres på den offentlige liste,
jf. §
6?
Med venlig hilsen
Dansk Håndværk
Morten
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0026.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Trine Hougaard ([email protected])
Marianne Bjørnshauge Dimpker ([email protected])
Vedr.: Høring over udkast til forslag
03-03-2016 13:38:00
Høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven.
Arbejdsrettens formand, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, har bedt mig meddele at hun ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Marianne Bjørnshauge
afdelingsleder
Arbejdsretten / Forligsinstitutionen
Tel 33 95 67 35 – mobil 22 28 72 24
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0027.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
MB-CU2802-POSTKASSE-CAL ([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), Trine Hougaard ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Ole Andersen - ATP ([email protected])
Høringssvar fra ATP om høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af
udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven - Lovforslag til ekstern høring
Sendt:
03-03-2016 16:26:20
Bilag:
Høringsbrev.docx; Udkast til forslag om ændring af udstationeringsloven=2c arbejdsretsloven og ATP-loven.docx; Udkast til lovforslag om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.docx; Håndhævelsesdirektivet (2014 67).pdf; Høringsliste.docx;
Til Beskæftigelsesministeriet
Att.: Chefkonsulent Trine Hougaard
Beskæftigelsesministeriet har den 12. februar 2016 fremsendt høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og
udkast til forslag til lov om ændring af udstationeringsloven, Arbejdsretsloven og ATP-loven og anmodet om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
bemærkninger.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har ingen bemærkninger til lovudkastene.
Venlig hilsen
Ole S. Andersen
Chefkonsulent · Koncernjura
Direkte nummer +45 48 20 44 81 · Mobil +45 23 71 55 89
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter
omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra:
Elin Yttesen [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. februar 2016 18:20
Til:
Datatilsynet; POTE; Lederne;
[email protected];
KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte; GLS-A Gartneri-; Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere; Frie Funktionærer; Kristelig Fagforening høringer; Det faglige hus; Kristian Bak; Danske Advokater høringer; Finansforbundet; Foreningen
Danske Revisorer; Den Danske Dommerforening; aretten@; Landsorganisationen i Danmark LO; Kommunernes Landsforening KL; Akademikernes
Centralorganisation; Finanssektorens Arbejdsgiverforening; ATP's Ankenævn; Kristelig Arbejdsgiverforening KAF; Centralorganisationernes Fællesudvalg;
Dansk Arbejdsgiverforening; Danske Regioner; Advokatrådet; kooperationen; Business Danmark
Emne:
Lovforslag til ekstern høring (BM ID: 1025529)
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 - 1061 København K
Tlf.: +45 7220 5000
Fax: +45 3314 3108
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.bm.dk
| The Ministry of Employment
| Ved Stranden 8 - 1061 København K
| Tlf.: +45 7220 5000
| Fax: +45 3314 3108
| Secure e-mail:
[email protected]
| Website:
www.bm.dk
Denne mail er blevet scannet af
http://www.comendo.com
og indeholder ikke virus!
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0028.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Trine Hougaard ([email protected]), CAL ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])
Anne Cathrine Tjellesen ATP ([email protected])
Ankenævnets svar på høring over Lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (BM ID: 1025529) (Id nr.: 14670)
02-03-2016 07:17:09
Svar på høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Ankenævnet for ATP m.m. har modtaget Beskæftigelsesministeriets høring over ovennævnte lovforslag.
Ankenævnet skal i den anledning bemærke, at lovforslagets § 13 (ankebestemmelsen) bør omformuleres, da ankenævnet ikke er nedsat af ATP, men af
ministeren efter ATP-lovens bestemmelser herom.
Ankenævnet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Cathrine Tjellesen
Ankenævnet for ATP m.m.
Sekretariatet
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Høringsliste udstationeringslov (Distributionsliste)
Elin Yttesen ([email protected])
Lovforslag til ekstern høring (BM ID: 1025529)
12-02-2016 18:20:09
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Sagsstyringsenheden
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8 - 1061 København K
Tlf.: +45 7220 5000
Fax: +45 3314 3108
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.bm.dk
| The Ministry of Employment
| Ved Stranden 8 - 1061 København K
| Tlf.: +45 7220 5000
| Fax: +45 3314 3108
| Secure e-mail:
[email protected]
| Website:
www.bm.dk
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0029.png
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Sendt til [email protected], [email protected] og
[email protected]
3. marts 2016
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr.
2016-112-0541
2016-112-
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede og udkast til forslag til lov om ændring af lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implemen-
tering af håndhævelsesdirektivet)
Ved e-mail af 12. februar 2016 har Beskæftigelsesministeriet anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Udkastene giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærknin-
ger:
1. Udkast til forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-
de
1.1.
Af lovforslagets § 6 følger om offentliggørelse af påligning af ekstraordi-
nært bidrag:
”Fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de arbejdsgivere, der
har givet anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 3.”
0543
Sagsbehandler
Kasper Frederiksen
Direkte 3319 3235
Af pkt. 5.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger endvidere
om offentliggørelse af personoplysninger:
”Sådanne oplysninger kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, bl.a. behandles, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den data-
ansvarlige (nr. 3), når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave
i samfundets interesse (nr. 5), eller når behandlingen er nødvendig for, at den dataan-
svarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en be-
rettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse (nr.
7).
Med lovforslaget forpligtes fonden til at offentliggøre oplysninger om de virksomhe-
der, der giver anledning til udbetaling fra fonden. Den videregivelse af personoplys-
ninger, som kan ske i forbindelse hermed, forudsættes at kunne ske inden for person-
datalovens rammer. I den forbindelse vil eksempelvis lovens regler om registreredes
rettigheder og behandlingssikkerhed også skulle iagttages.”
Datatilsynet skal i den forbindelse understrege, at iagttagelse af persondatalo-
ven forudsætter, at der i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af,
om der kan ske offentliggørelse af personoplysninger på internettet. Tilsynet
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2
skal derfor opfordre til, at ”kunne” i det sidste af de citerede afsnit fra pkt. 5.7.
i de almindelige bemærkninger erstattes med ”skulle”.
Herudover skal Datatilsynet påpege, at en offentliggørelse af personoplysnin-
ger om overtrædelse af lovgivning mv. på internettet i almindelighed må be-
tragtes som indgribende for de berørte personer. Tilsynet skal i det hele henvi-
se til betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser mv. Af betænkningen (side 13f.) følger bl.a.:
”[…] Der skal forenklet udtrykt mere tungtvejende hensyn til, for at der kan ske of-
fentliggørelse af oplysninger om fysiske personer. Denne betragtning bygger på, at ju-
ridiske personer ikke omfattes af de privatlivs- og personlighedshensyn, der er centrale
i persondataretten, og at beskyttelsesinteressen i forhold til juridiske personer således i
al væsentlighed alene er de økonomiske interesser, der kan lide skade ved, at oplys-
ninger om den pågældende juridiske person offentliggøres og eventuelt anvendes
uretmæssigt. […]”
Det må efter Datatilsynets opfattelse bero på en politisk vurdering, om de
samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan
karakter, at de kan begrunde den påtænkte ordning med offentliggørelse af
personoplysninger.
1.2.
Af lovforslagets §§ 7 og 8 om administration af fonden følger:
Ӥ
7.
Fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 7 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Der udarbejdes en administrationsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 8.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndig-
heder og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgive-
re, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkræv-
ningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bidrag, renter og ekspeditions-
gebyr. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag er der i nødvendigt
omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 2.
Arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer skal efter
anmodning give fonden alle oplysninger, der har betydning for betaling til og udbeta-
linger fra fonden.”
Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 1, følger bl.a.:
”I relation til en fælles opkrævning vedrører bestemmelsen primært oplysninger, der
tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefon-
nummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan an-
vendes til modregning i udbetalinger, oplysninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v.
Persondataloven indeholder regler, der muliggør videregivelse af oplysninger til ATP,
når det er nødvendigt for ATP’s udførelse af sine opgaver. Samtidig sætter loven
grænser, idet kun de nødvendige oplysninger må videregives. Det præciseres, at der
med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i vi-
dere omfang, end hvad der følger af persondataloven. Videregivelsen kan ske i elek-
tronisk form. I henhold til persondataloven skal de oplysninger, som behandles, være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af
de formål, hvortil oplysningerne indsamles. Offentlige myndigheder m.v. må således
ikke behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindel-
se med deres konkrete myndighedsudøvelse. Den løsning, der vil blive benyttet til vi-
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3
deregivelsen, vil derfor teknisk være indrettet således, at ATP kun får adgang til de
personoplysninger, der er nødvendige for ATP’s sagsbehandling.
Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af persondatalovens bestemmelser,
jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere æn-
dringer. Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af loven vil ske i overensstemmelse
med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige for-
valtning, sikkerhedsbekendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i forbindelse med da-
tabehandling.”
Samtidig følger det af lovforslagets § 1 om formål, at:
”Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes som en selvstændig, selvejende
institution til sikring af udstationerede lønmodtageres krav på løn i forbindelse med
levering af en tjenesteydelse i Danmark.”
Af pkt. 5.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger det desuden,
at:
”Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra ATP. ATP får
således til opgave at stå for den daglige drift af fonden. I relation til persondatareglerne
betragtes fonden som dataansvarlig og ATP som databehandler, jf. persondatalovens §
3, nr. 4 og 5.
[…]”
1.2.1.
Ved en sammenholdelse af ovennævnte citater finder Datatilsynet an-
ledning til at bemærke, at der ved den påtænkte anvendelse af oplysninger i
ATP’s registre, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., efter tilsynets umiddelbare
opfattelse er tale om en videregivelse fra ATP
som dataansvarlig
til Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede
som dataansvarlig.
Beskæftigelsesministeriet ses ikke umiddelbart i lovforslaget at have forholdt
sig nærmere til denne videregivelse.
Datatilsynet skal derfor henstille, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslaget
tydeliggør, at der i disse situationer er tale om en videregivelse fra ATP til
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Samtidig skal tilsynet henstille, at Beskæftigelsesministeriet i lovforslagets
bemærkninger redegør for ministeriets overvejelser vedrørende disse videre-
givelser, herunder bl.a. i forhold til persondatalovens krav om behandlingers
formålsbestemthed, proportionalitet og nødvendighed, jf. lovens kapitel 4.
1.2.2.
For så vidt angår forholdet mellem Arbejdsmarkedets Fond for Udstati-
onerede
som dataansvarlig
og ATP
som databehandler
forudsætter Datatilsy-
net, at persondatalovens krav om databehandleraftale mv., jf. lovens § 42,
iagttages.
For at tydeliggøre, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er dataan-
svarlig for behandlingerne af personoplysninger, skal Datatilsynet opfordre
til, at det såvel i lovforslagets bestemmelser som i bemærkningerne til lov-
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
4
forslaget præciseres, at ATP indhenter og behandler personoplysninger
på
vegne af
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
1.2.3.
I forhold til lovforslagets § 8, stk. 2, skal Datatilsynet bemærke, at be-
handlingsreglerne i persondatalovens kapitel 4 bygger på et krav om behand-
lingers nødvendighed.
Datatilsynet skal på denne baggrund anbefale, at formuleringen ”har betyd-
ning” i lovforslagets § 8, stk. 2 – i hvert fald for så vidt angår behandling af
personoplysninger – ændres til ”er nødvendige”.
2. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udstationering af løn-
modtagere m.v., lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension (Implementering af håndhævelsesdi-
rektivet)
2.1.
I forhold til de påtænkte ændringer i lov om udstationering af lønmodta-
gere skal Datatilsynet bemærke, at der for så vidt angår behandling af oplys-
ninger om lønmodtagere vil være tale om behandling af personoplysninger.
Herudover bemærkes, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder er
omfattet af begrebet personoplysninger, ligesom det må antages, at også op-
lysninger om interessentskaber falder ind under lovens område under forud-
sætning af, at interessenterne er fysiske personer.
Datatilsynet må derfor lægge til grund, at der som følge af flere af de foreslå-
ede bestemmelser i lovforslaget vil blive behandlet personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriet ses imidlertid i vidt omfang ikke at have forholdt
sig disse behandlingers forhold til persondataloven.
Datatilsynet skal således henstille, at Beskæftigelsesministeriet overvejer for-
holdet til persondataloven, herunder lovens behandlingsregler og regler om
registreredes rettigheder, og lader disse overvejelser følge af lovforslagets
bemærkninger.
2.2.
Af pkt. 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følger bl.a.:
”
[…]
Personoplysninger, der udveksles via IMI bør kun indsamles, behandles og an-
vendes til formål i overensstemmelse med de formål, som oplysningerne oprindeligt
blev indsamlet til.”
Af hensyn til iagttagelse af persondatalovens § 5, stk. 2, skal Datatilsynet an-
befale, at ”bør” erstattes af ”må” i det citerede.
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
5
3.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Husmer Vang
Specialkonsulent
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0034.png
Torsdag den 10. marts 2016
Vi fremsender hermed uopfordret høringssvar til:
Udkast til lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Generelt om lovforslaget:
Vi ser ethvert initiativ, som kan hjælpe udenlandske lønmodtagere, der bliver snydt, som et
fremskridt.
Vi mener imidlertid, at dette lovforslag er mangelfuldt i forhold til de reelle problemer, vi står over
for på det danske arbejdsmarked i forhold til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.
Mangelfuld dækning:
Fonden vil kunne dække udstationerede udenlandske arbejdere i udstationerede virksomheder i
Danmark, som er overenskomstdækket.
Fonden vil ikke kunne dække udstationerede udenlandske arbejdere i udstationerede
virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket.
Fonden vil ikke kunne dække udenlandske arbejdere i danske virksomheder i Danmark, der er ikke
overenskomstdækket, som er ansat illegalt eller som på anden måde unddrager sig den danske
model.
De forkerte skal betale:
Det er vores opfattelse, at en fondsløsning, hvor alle arbejdsgivere skal indbetale et beløb pr.
medarbejder vil svare til en slags LG-ordning. LG-ordningen er en solidarisk løsning, hvor
samfundet og parterne er enige om at sikre medarbejderne, hvis en virksomhed skulle gå konkurs.
En tilsvarende fondsløsning for de udstationerede arbejdere, som bliver snydt, må nærmest
betragtes som det modsatte. Arbejdsgivere og lønmodtagere på det etablerede arbejdsmarked
skal ud af lønsummen dække en fond, som skal betale for udenlandske arbejdsgivere, som bevidst
eller ubevidst snyder de udstationerede arbejdere. Ikke nogen solidarisk løsning i vores øjne. -
Løsning:
Byggefagenes Samvirke København:
Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0035.png
Torsdag den 10. marts 2016
Et reelt kædeansvar vil sikre, at alle virksomheder er
overenskomstdækket. En overenskomst, som er aftalt og reguleret af
parterne på det danske arbejdsmarked. Hvis alle virksomheder er
overenskomstdækket ved hjælp af et kædeansvar, så vil det også være muligt for parterne på det
danske arbejdsmarked fagretslig at behandle sagen, når de udstationerede arbejdere bliver snydt.
Kommentarer til de almindelige bemærkninger;
2.2 DA og LO’s forslag (side 8)
DA og LO har med fremsendelsen af forslaget henvist til deres fælles hensigtserklæring af 2.
september 2015 om den danske model på det private arbejdsmarked. Af den fremgår det bl.a., at:
”Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn, almengøre kollektive
overenskomster eller lovgive om kædeansvar”.
Vores kommentar:
Vi er enige i, at ”Det er ikke foreneligt med den danske model at lovgive om mindsteløn og
almengøre kollektive overenskomster”
Til gengæld må vi stille os uforstående over for, at lovgivning om kædeansvar ikke skulle være
foreneligt med den danske model. En lov om kædeansvar for udstationerede virksomheder vil jo
netop sikre, at uregelmæssigheder kan blive fagretslig behandlet.
4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser (side 9)
BM anfører helt korrekt, at: ”Danmark har ikke som de fleste andre EU-lande lovbestemt
mindsteløn eller almengjorte overenskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets
parter via kollektive overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder,
hvor der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.”
Vores kommentar:
Men når det anføres, at ”Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via
lovgivningen indføres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforeneligt med den danske
arbejdsmarkedsmodel,” så er det ikke korrekt. Det vil være mere korrekt at anføre, at
arbejdsmarkedets parter ikke hidtil har kunnet blive enige om at indføre kædeansvar.
I spørgsmålet om udstationerede virksomheder og beskyttelse af deres ansatte sker det ofte, at
virksomhederne bevæger sig ”under radaren” og ikke når at blive overenskomstdækket. Dermed
har deres ansatte ikke nogen rettigheder, og ikke en mulighed for at sikre deres rettigheder. Et
kædeansvar ville rette op på dette.
Byggefagenes Samvirke København:
Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0036.png
Torsdag den 10. marts 2016
4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser fortsat (side 10)
BM anfører at: ”Fondsløsningen, der dækker alle brancher, vurderes
umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet samlet set end en løsning, som beror på
lovgivning om kædeansvar, som ville medføre byrder for erhvervslivet.”
Vores kommentar:
Efter vores mening vil et lovforslag om kædeansvar ikke medføre øgede byrder for erhvervslivet.
Tværtimod vil det betyde, at erhvervslivet i kontrakter og underkontrakter kan kræve, at de
udstationerede virksomheder er overenskomstdækket og dermed ikke have yderligere byrder i
forhold til dette.
Som en yderligere gevinst for erhvervslivet vil behandlingen af eventuelle overtrædelser af
overenskomsten blive varetaget af arbejdsmarkedets parter. Dermed vil den danske hvervgiver
ikke risikere at skulle betale 25% i ekstrabidrag, hvis den udstationerede virksomhed unddrager sig
overenskomsten.
BM anfører tillige at, ”Lovgivning om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud mellem
arbejdsfordelingen mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til
at overveje lønniveauet.”
Vores kommentar:
Vi stiller os uforstående over for påstanden om, at et kædeansvar skulle betyde, at lovgiver skal
overveje lønniveauet. Et kædeansvar kræver, at underentreprenører efterlever overenskomsten.
Overenskomsten definerer løn og arbejdsvilkår og andre arbejdstagerrettigheder, som løbende
reguleres af parterne ved forhandling og netop ikke ved lov.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1 (Side 26)
I lovforslaget foreslås det, at alle arbejdsgivere betaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af
dens udgifter, herunder administrationsudgifter. Fonden er således en solidarisk finansieret
sikringsordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere
og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig levering af en
tjenesteydelse i Danmark.
Vores kommentar:
Som bemærket i vores kommentarer til selve lovforslaget, så ser vi det ikke som specielt solidarisk,
at de etablerede og seriøse arbejdsgivere skal betale for udstationerede arbejdsgivere, som
unddrager sig den danske model.
Byggefagenes Samvirke København:
Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0037.png
Torsdag den 10. marts 2016
Til § 1, stk. 1 fortsat (Side 26)
I bemærkninger hedder det også: ”Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke beskæftiger ansatte,
skal ikke betale ordinært bidrag til fonden.”
Vores kommentar:
Vi oplever ofte, at udstationerede udenlandske arbejdere camoufleres som selvstændige,
populært kaldet ”falske selvstændige”. Det betyder, at de ikke skal betale til fonden, men deres
arbejdsgiver vil heller ikke skulle betale i og med, at de er angivet som selvstændige. I en række
overenskomster er der taget højde for dette ved hjælp af begrebet ”lønmodtagerlignende
forhold”, og et kædeansvar vil derfor yderligere kunne sikre de udenlandske lønmodtagere.
Til § 3, stk. 1 (side 28)
I lovforslaget foreslås det med § 3, stk. 1, at fonden kan dække en udstationeret lønmodtagers
løntilgodehavende hos dennes arbejdsgiver, når visse betingelser er opfyldt. Der skal være tale om
en udenlandsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overenskomstmæssige forpligtelser i
henhold til en indgået eller tiltrådt dansk kollektiv overenskomst.
Vores kommentar:
Som nævnt tidligere, så bliver de fleste udenlandske lønmodtagere snydt i udstationerede
virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket eller udenlandske arbejdere ansat i
danske virksomheder i Danmark, som er ikke overenskomstdækket, som er ansat illegalt eller
virksomheder som på anden måde unddrager sig den danske model. De vil ikke blive sikret med
ordlyden fra lovforslaget.
Med venlig hilsen
John Ekebjærg-Jakobsen
Formand
Byggefagenes Samvirke København:
Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0038.png
Torsdag den 10. marts 2016
Byggefagenes Samvirke København:
Dansk El- Forbund Kbh.
3 F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening i Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
 L 177 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1625239_0039.png