Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159
Offentligt
1634800_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om indholdet af og erfaringerne med den
honorarmodel, som man har i England, Holland, Sverige, USA og Austra-
lien, og hvad er begrundelserne for, at regeringen ikke foreslår en lignen-
de model i Danmark?
Svar:
Der er to sammenlignelige lande, som har gennemført et totalforbud mod
formidlingsprovision. Arbejdsgruppen om honorarmodeller, der afgav sin
rapport i december 2015, skulle som led i sit analysearbejde se på erfarin-
gerne fra de indførte totalforbud i England (indført ved årsskiftet
2012/2013) og Holland (indført den 1. januar 2014). De foreløbige erfa-
ringer herfra er ikke entydige positive og har rejst delvist behov for yder-
ligere undersøgelser.
Givet, at forbuddene kun har været gældende i relativt kort tid, er erfarin-
gerne ikke entydige, og der er ligeledes ikke enighed mellem tilsynsmyn-
dighedernes vurdering i de to lande og brancherepræsentanter fra såvel de
to lande som repræsentanter fra internationale brancheorganisationer om
de indførte forbuds konsekvenser. Meningsforskellene vedrører særligt
om der som følge af forbuddet er opstået et såkaldt ”advice gap”. Hermed
menes, at der er investorer, som ikke kan eller vil betale for at få person-
lig rådgivning med risiko for, at de foretager investeringer, der ikke er til
deres eget bedste. I Holland er der således fx en tendens til, at de holland-
ske banker stiller krav om relativt store formuer (over 200.000 euro) for at
en investor kan komme i betragtning til rådgivning. Under disse formue-
grænser vil der i stedet blive tilbudt onlineløsninger, hvor kunden kom-
mer igennem et automatiseret vejledningssystem.
I Storbritannien iværksatte myndighederne i sommeren 2015 et arbejde,
som havde til formål at afdække, hvordan det kan sikres, at der er adgang
til finansiel rådgivning for forbrugere, som ikke har store midler til rådig-
hed.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 L 159 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Da Sverige overvejede de samme spørgsmål i forbindelse med implemen-
tering af MiFID II-direktivet som Danmark, valgte arbejdsgruppen endvi-
dere at inddrage Sverige i sit arbejde. Der er udarbejdet en rapport fra en
udredningskommission (SOU 2015:2) nedsat af den tidligere svenske
regering, som ikke anbefaler et totalforbud, men et forbud mod provisi-
onsbetalinger, der kan påvirke kundens interesser negativt. Forbuddet
minder derfor om den løsning, som er indeholdt i lovforslaget. Den sven-
ske regering har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt den vil følge
udredningskommissionens anbefalinger.
Arbejdsgruppen har ikke inddraget erfaringerne fra Australien og USA i
sit arbejde. Baggrunden herfor er, at der er tale om markeder, som er væ-
sentlige forskellige fra det danske marked.
Nærværende lovforslag L 159 er udtryk for en balanceret løsning, hvor
alle investorer på den ene side sikres adgang til personlig rådgivning, når
de selv vil investere, og på den anden side ikke betaler for rådgivning de
ikke får.
Et totalforbud vil indebære en risiko for, at særligt kunder med begrænse-
de midler fravælger rådgivningen og foretager investeringer, der ikke er
til deres eget bedste. Som nævnt viser erfaringerne fra Holland blandt
andet, at den investeringsrådgivning, som tilbydes detailinvestorer med
begrænsede formuer, primært er rådgivning tilbudt via onlineplatforme,
hvor der er tale om en automatiseret vejledningsfunktion på grundlag af
detailinvestorens risikoprofil med produkter, der passer til denne.
Indføres et totalforbud, vil der desuden kunne være en risiko for, at ban-
kerne alene vil tilbyde investeringsforeningsbeviser fra investeringsfor-
eninger, som banken har tætte forbindelser til og ikke tilbyde beviser fra
andre foreninger. Det begrænser investorernes valgmuligheder.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen