Grønlandsudvalget 2015-16
L 158
Offentligt
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 09. 05. 2016
Spørgsmål fra Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 21. april 2016.
GRU L 155 spørgsmål 2 stillet af Christian
Juhl (EL).
GRU L 155 spørgsmål 2:
Ministeren bedes uddybe – så vidt muligt med eksempler - hvor grænsen går mellem
råstofloven (og dermed grønlandsk kompetence område) og udenrigs- og sikkerhedspolitikken
(og dermed rigsmyndighedernes ansvarsområde) m.h.t udvinding, forarbejdning og eksport af
uran eller lignende råstoffer med sikkerhedspolitiske implikationer. Herunder bedes ministeren
forklare, om ikke der er dele af uranudvindings- forarbejdnings- og eksportprocessen, hvor de
grønlandske- og rigsmyndighederne har overlappende ansvarsområder.
Svar:
Aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radioaktive
stoffer i Grønland, præciserer klart ansvarsområder og opgavefordeling mellem danske og
grønlandske myndigheder.
I ovennævnte aftale fremgår det, at tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse
af råstoffer i Grønland udstedes efter råstofloven. Det fremgår også af aftalen, at udnyttelse af
uran og andre radioaktive stoffer vil ske i overensstemmelse med Kongerigets ikke-
spredningsforpligtelser i forhold til sikkerhedskontrol, eksportkontrol, fysisk sikring samt
øvrige, relevante internationale forpligtelser.
Ikke-spredningsforpligtelserne er en del af Kongeriget Danmarks udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitik, der er rigsanliggender. Selvstyreloven indeholder de grundlæggende regler om
kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland. Efter selvstyrelovens § 1 har
Grønlands Selvstyre således den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne
sagsområder, og selvstyreloven opererer ikke med delt ansvar mellem danske og grønlandske
myndigheder. Lovforslagene L 155 og L 158 omfatter kun de udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske aspekter af uranudnyttelse og eksport af produkter og teknologi, der kan
anvendes til masseødelæggelsesvåben, der er rigsanliggender.
L 155 og L 158 fastsætter de lovgivningsmæssige og administrative rammer for
sikkerhedskontrolsystem og eksportkontrol med produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse, der sikrer, at Kongeriget Danmarks efterlever de internationale forpligtelser efter
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol,
FN’s Sikkerhedsråds Resolution 1540/2004, FN-sanktioner og våbenembargoer samt de
internationale eksportkontrolregimer.
L 158 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, at bekræfte, at Danmark med lovforslaget overtager kompetencen til at give tilladelse eller afslag til eksporttilladelser, hvad angår rækken af såkaldte produkter med dobbelt anvendelse (dual-use produkter) udover blot uran, til erhvervs- og vækstministeren
Som det fremgår af L 155 og L 158 bygger den praktiske gennemførsel af lovforslagene på
koordination og tæt samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder.
Et konkret eksempel på afgrænsningen mellem råstofloven og L 155 vedrørende
sikkerhedskontrol er, at hvis landsstyret efter råstofloven giver tilladelse til at iværksætte
udnyttelsesforanstaltninger til et mine- og forarbejdningsanlæg, der omfatter uran, er der i
lovforslag L 155 klare regler for anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser og tilsyn for så vidt
angår sikkerhedskontrol. Disse regler om anmeldelses- og rapporteringsforpligtelser er fastsat
for, at Kongeriget Danmark kan sikre den fredelige udnyttelse og ikke-spredning af uran, der
udvindes i Grønland, og for at leve op til de internationale forpligtelser på
sikkerhedskontrolområdet.