Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 153 Bilag 5
Offentligt
1631694_0001.png
Til høringsparterne, jf. vedlagte liste
Dato: 2. februar 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligministerie
Høring over udkast til forslag til ændring af almenboligloven (inklusionsboliger)
Som led i satspuljeaftalen for 2016 blev det aftalt, at der i årene 2017-2019 afsættes i alt
30 mio. kr. til etablering af inklusionsboliger for socialt og psykisk sårbare personer. Ud-
møntning af aftalen kræver ændringer i almenboligloven og almenlejeloven.
Vedhæftet følger udkast til lovændringer, idet eventuelle bemærkninger bedes sendt
hertil snarest muligt og
senest tirsdag den 1. marts 2016, kl. 12.00.
Bemærkninger bedes sendt til
[email protected],
cc
[email protected].
I emnefeltet bedes
angivet: Høringssvar – [Navn på høringspart] – inklusionsboliger.
Det følger af satspuljeaftalen, at inklusionsboliger etableres i almene familieboliger efter
aftale mellem kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation. Der er afsat midler
til etablering af inklusionsboliger i perioden 2017-2019, og støtte ydes i en 15-årig periode.
Der kan ydes støtte til:
1. Evt. begrænset ombygning med henblik på anvendelsen som inklusionsboliger
(denne støtte kan kun ydes en gang pr. bolig).
2. Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den anviste bolig.
3. Løbende tilskud til sociale støttefunktioner (social vicevært).
4. Refusion af kommunale udgifter ved tab som følge af garantier for fraflytningsud-
gifter.
Kommunen visiterer og anviser boligerne til boligsøgende i den berettigede personkreds
på baggrund af en aftale med den pågældende. Lejemålet vil være tidsbegrænset og kan
som udgangspunkt højst vare to år med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Kom-
munen vil være forpligtet til at anvise lejeren en anden bolig eller et relevant botilbud ved
udløbet af lejeaftalen.
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
Karin Laursen
Tel.
41 71 77 87
Mail
[email protected]
Sagsnr.
2016 - 29
Side
1/2
L 153 - 2015-16 - Bilag 5: Orientering vedr. materiale fra høring af lovforslaget, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1631694_0002.png
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Karin Laursen på
[email protected]
eller telefon 41 71 77 87
Med venlig hilsen
Karin Laursen
Fuldmægtig
Side
2/2