L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 153 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger og lov om

leje af almene boliger (Inklusionsboliger)

Lovforslaget blev sendt i høring den 2. februar 2016 med høringsfrist den 1. marts

2016.

Der er modtaget 11 høringssvar.

Følgende myndigheder og organisationer m.v. har haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Ankestyrelsen, BL, Danske Handicaporganisationer, Foreningen af kommunale

social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frivilligrådet, KL, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND og Socialpædagogerne.

Følgende organisationer m.v. har svaret, at de ikke har bemærkninger til lov-

forslaget:

Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

Datatilsynet har ikke bemærkninger til lovforslagets indhold, men ønsker at blive

hørt over bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven.

Høringsparterne har en række kommentarer og forslag til ændringer af lovforsla-

get, der vil blive gennemgået og kommenteret nedenfor.

10.

Generelle bemærkninger

Målgruppe

Anvisning

Støttemulighederne

Sociale støttefunktioner

Lejeperiodens varighed

Førtidig opsigelse

Lejevilkår i øvrigt

Kommunens anvisningspligt ved lejemålets ophør

Evaluering

30. marts 2016

Almene boliger

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sags nr.

Akt-id

2016 - 29

45576

Side

1/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

11. Andre forhold

Ad 1. Generelle bemærkninger

BL, Danske Handicaporganisationer, Foreningen af kommunale social- sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frivilligrådet, KL, Rådet for Socialt Udsatte

SAND

er positive over for lovforslaget.

Ad 2. Målgruppe

Socialpædagogerne

finder, at målgruppen bør beskrives nærmere, således at der

klart kan sondres mellem beboere til inklusionsboliger og borgere med behov for

bostøttetilbud efter serviceloven.

Kommentar:

Målgruppen for inklusionsboliger er psykisk og socialt sårbare personer, der i en

periode har behov for en bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner. Borgere

med tungere sociale eller psykiske problemer, som i stedet har behov for botilbud

efter serviceloven er ikke en del af målgruppen. Det vurderes ikke muligt eller

hensigtsmæssigt med en nærmere beskrivelse af målgruppen, da det altid bør

bero på en konkret vurdering, om en borger har behov for en inklusionsbolig. For

så vidt angår borgere med behov for bostøtte efter serviceloven er disse ikke ude-

lukkede fra at komme i betragtning til en inklusionsbolig, men kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at der sker en koordinering af de forskellige indsatser, hvilket også

fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 3. Anvisning

Socialpædagogerne

bemærker, at der i bemærkningerne står, at ”anvisning til et

bofællesskab bør ske efter en omhyggelig vurdering af, om borgerens behov op-

fyldes bedst i en individuel bolig eller i et bofællesskab, og om den pågældende

må forventes at kunne fungere i netop dette bofællesskab med den aktuelle be-

boersammensætning.” Det anføres, at dette også bør gælde, når der anvises til en

individuel bolig.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne, at der ved anvisning til inklusionsboligerne skal

tages hensyn ikke blot til borgerens behov for den pågældende bolig, men også til

et velfungerende bomiljø. Når bofællesskaber har fået en særlig omtale skyldes

det det forhold, at beboerne i et sådant bor tættere på hinanden end beboere i

individuelle boliger og dermed er mere afhængige af et godt match end beboere i

individuelle boliger.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 4. Støttemulighederne

finder det problematisk, at der kun kan ydes huslejetilskud i en 2-årig periode.

Side

2/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Kommentar:

Det følger af lovforslaget, at der kan ydes huslejetilskud i en periode på maks. 15

år. Den periode, som KL nævner, vedrører lejeaftalens maksimale varighed, idet

der dog er mulighed for at forlænge lejeperioden i særlige tilfælde. Når dette sker,

ydes huslejetilskuddet uændret i den fortsatte lejeperiode. Der henvises i øvrigt til

afsnit 6 om lejeperiodens varighed.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

finder det problematisk, at ansøgninger med lav husleje vil blive foretrukket,

idet dette udelukker de store byer, hvor huslejeniveauet er højt og behovet størst.

Kommentar:

Huslejeniveauet vil være et blandt flere tildelingskriterier. Formålet med at ind-

drage dette kriterium er, at der kan etableres flest mulige inklusionsboliger inden

for den fastsatte ramme, jo mindre huslejetilskuddet er.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

anfører, at der er behov for en afklaring af den kommunale forpligtelse ved en

eventuel restance.

Kommentar:

Det følger af lovforslaget, at kommunen garanterer for istandsættelsesudgifter,

som en fraflyttet lejer ikke selv kan betale. Derimod er der ikke fastsat nogen hæf-

telse for tab som følge af lejerestancer. Sådanne tab er således kommunen uved-

kommende.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

anfører, at personer i målgruppen til et botilbud har samme behov for inklusions-

boliger, og at langt de fleste botilbud i dag består af ældre- og plejeboliger. Desu-

den anføres, at den målgruppe, der har behov for et botilbud, ikke har samme

mulighed for midlertidig udlejning og nedsættelse af huslejen. Foreningen ønsker

derfor, at der også skal gives mulighed for etablering af inklusionsboliger i ældre-

og plejeboliger.

Kommentar:

Målgruppen for inklusionsboliger er psykisk og socialt sårbare personer, der i en

periode har behov for en bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner. Borgere

med tungere sociale eller psykiske problemer, som i dag bor i almene ældre- og

plejeboliger er ikke en del af målgruppen for inklusionsboliger. Høringssvaret sy-

nes at bero på en forudsætning om, at der kan etableres midlertidige botilbud

efter serviceloven i almene plejeboliger. Dette er ikke tilfældet. Almene plejeboli-

ger er permanente lejeboliger.

Side

3/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

ønsker i lyset af det voksende antal unge psykisk sårbare, at ordningen udvides

til også at omfatte ungdomsboliger.

Kommentar: Familieboliger kan også udlejes til unge. Inklusionsboliger vil således

også kunne udlejes til disse. Desuden bemærkes, at der for ungdomsboligernes

vedkommende eksisterer et næsten tilsvarende tilbud i kraft af startboligordnin-

gen.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 5. Sociale støttefunktioner

Danske Handicaporganisationer

finder det væsentligt, at borgeren bliver gjort

opmærksom på, at den sociale vicevært får adgang til fortrolige oplysninger, og at

disse er omfattet af tavshedspligt.

Kommentar:

Det følger af persondataloven, at en myndighed som alt overvejende hovedregel

kun må videregive oplysninger om bl.a. væsentlige sociale problemer og andre

rent private forhold med borgerens udtrykkelige samtykke. Desuden følger det af

straffeloven, at den sociale vicevært er omfattet af tavshedspligt med hensyn til

de oplysninger, som denne kommer i besiddelse af som led i sit arbejde.

Høringssvaret har givet anledning til en tydeliggørelse af disse forhold i bemærk-

ningerne.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det bør tydeliggøres, at kommunalbe-

styrelsen har ansvaret for koordinering af den samlede indsats, der ydes i forhold

til den enkelte beboer af en inklusionsbolig, og at dette også bør omfatte eventu-

elle uddannelses- eller beskæftigelsesrettede indsatser og eventuelle indsatser i

psykiatrien.

Socialpædagogerne

anfører, at det er væsentligt, at der sker en koordinering af

indsatser, og at det bør fremgå, hvem der har ansvaret for dette.

Kommentar:

Høringssvarene har givet anledning til en tydeliggørelse i bemærkningerne af, at

kommunen har ansvaret for, at der sker den nødvendige koordinering.

Frivilligrådet

finder det prisværdigt, at det af bemærkningerne fremgår at private

parter ofte hensigtsmæssigt kan inddrages i arbejdet. Frivilligrådet anbefaler, at

det ved implementering af forslaget drøftes, hvorledes samarbejdet med de frivil-

lige organisationer bedst tilrettelægges, og at det tydeliggøres, hvorledes der af

de afsatte midler kan disponeres i forhold til at dække de frivillige organisationers

omkostninger i forbindelse med sociale støttefunktioner eller projektdeltagelse.

Side

4/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Kommentar:

Det vil af vejledningen om inklusionsboliger komme til at fremgå, at der som led i

støtten til sociale støttefunktioner vil kunne søges dækning for frivillige organisa-

tioners faktiske omkostninger ved deltagelse i arbejdet.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

SAND

anfører, at det er nødvendigt at indtænke al den støtte, der fremgår af

hjemløsestrategien.

Kommentar:

Inklusionsboliger er ikke specifikt målrettet hjemløse. Uanset om borgeren før

anvisningen af en inklusionsbolig er hjemløs eller ikke, skal der udarbejdes en

konkret plan for den sociale støtte overfor den pågældende, og kommunalbesty-

relsen har ansvar for at sikre, at den støtte, der ydes af den sociale vicevært, ko-

ordineres med alle andre relevante indsatser, som borgeren har behov for efter

serviceloven og evt. anden lovgivning.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Socialpædagogerne

anfører, at den sociale vicevært skal have en socialpædago-

gisk uddannelsesbaggrund, og at der bør fastsættes et loft over, hvor mange be-

boere en enkelt social vicevært kan håndtere.

Kommentar:

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte krav om en bestemt uddannel-

sesmæssig baggrund for den sociale vicevært, men det vil blive krævet, at denne

har de fornødne socialpædagogiske kompetencer. Der vil ved implementeringen

af loven blive fastsat rammer for gennemsnitstimeforbruget pr. lejer for den so-

ciale støtte.

Ad 6. Lejeperiodens varighed

SAND

finder, at en lejeperiode på 2 år må anses for at være et absolut minimum i

forhold til at lære at bo i egen bolig. SAND finder, at målgruppens behov ikke blot

drejer sig om tag over hovedet men også om løbende at lære at knytte sig til den-

ne og til et nyetableret netværk i lokalområdet. Det er derfor også et problem, at

der er tale om tidsbegrænsede lejemål. SAND foreslår i forlængelse heraf en løs-

ningsmodel, hvor boligerne overgår til at være almindelige lejeboliger efter de 2

år, hvis den sociale støtte har haft den forudsatte effekt.

Kommentar:

Målgruppen for inklusionsboliger er ikke borgere med tunge sociale eller psykiske

problemer, men borgere hvis vanskeligheder med at bo i en bolig uden bostøtte

må forventes at kunne afhjælpes i løbet af en 2-årig periode. Den løsning, som

SAND foreslår, svarer til reglerne om udslusningsboliger. Det findes ikke hen-

sigtsmæssigt at give mulighed for lejemål, der overgår til at være permanente.

Herunder er der et hensyn at tage til, at inklusionsboliger kan etableres med om-

Side

5/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

bygningsstøtte. Denne støtte må anses for at gå tabt, hvis boligen ikke længere

kan anvendes til inklusionsbolig.

finder, at det ikke bør være en undtagelse, at lejeperioden kan forlænges ud-

over det fastsatte tidsrum på 2 år. Muligheden for forlængelse skal afspejle dels

kommunens mulighed for at udsluse til anden bolig, dels det forløb som borgeren

er i.

Kommentar:

Som det fremgår af lovforslaget, er det en betingelse for forlængelse, at borgeren

fortsat har behov for inklusionsboligen. Målgruppen for inklusionsboliger er bor-

gere, hvis vanskeligheder med at bo i en bolig uden bostøtte må forventes at kun-

ne afhjælpes i løbet af en 2-årig periode. Det bør derfor være en undtagelse, at

lejeperioden forlænges derudover. En forlængelse kan f.eks. ske, hvis lejeren er

inde i en god udvikling, men skønnes at have behov for endnu en kortere periode i

inklusionsboligen for at opnå målet om en selvstændig tilværelse i egen bolig. Hvis

målet ikke skønnes at kunne nås inden for en overskuelig tidshorisont, må kom-

munen i stedet visitere borgeren til et relevant botilbud eller anden særlig støtte

efter serviceloven.

Forlængelse kan og bør ikke kunne ske med den begrundelse, at kommunen ikke

kan stille anden bolig til rådighed. Efter almenboligloven kan kommunalbestyrel-

sen forlange, at op til en fjerdedel af de ledige familieboliger stilles til rådighed for

boligsocial anvisning. I den forbindelse bemærkes, at kommunen i god tid ved, at

der vil blive behov for anvisning af en anden bolig.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 7. Førtidig opsigelse

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det ikke fremgår af lovens bemærk-

ninger om, eller hvordan, borgeren inddrages i kommunalbestyrelsens vurdering.

Kommentar:

Det følger af forvaltningsloven, at kommunalbestyrelsen skal gøre borgeren, som

er part i en afgørelsessag, bekendt med oplysninger eller eksterne faglige vurde-

ringer, som parten ikke kan antages at være bekendt med, og som kan være til

ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørel-

se. Parten skal gives mulighed for at udtale sig om de pågældende oplysninger og

kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse ud-

sættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte

en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Der vurderes ikke at være behov

for fastsættelse af formelle regler om partsinddragelse ud over de regler, der fin-

des i forvaltningsloven.

Høringssvaret har givet anledning til en præcisering i bemærkningerne.

Side

6/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ad 8. Lejevilkår i øvrigt

Ankestyrelsen

finder det betænkeligt, at beboerne ikke har lejeretlig beskyttelse,

idet de kan opsiges efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, før den tidsbe-

grænsede lejeaftale udløber.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det er vigtigt, at der ikke er usikkerhed

om boligsituationen for lejere i inklusionsboliger ved pludseligt ophør uden forud-

gående inddragelse af borgeren.

Kommentar:

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af inklusionsboligerne er det nødvendigt,

at disse ikke bebos af personer, der ikke har behov for eller gavn af tilbuddet. Det

fastsættes derfor, at kommunalbestyrelsen kan forlange lejemålet opsagt i utide,

hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at lejeren ikke længere har behov for en

inklusionsbolig, eller at den pågældende ikke længere har tilstrækkelig gavn af

tilbuddet. Det kan f.eks. være, fordi lejerens problemer viser sig større end anta-

get eller har udviklet sig negativt, eller fordi lejeren ikke samarbejder om den so-

ciale støtte.

Opsigelsesmuligheden er forbundet med en pligt for kommunalbestyrelsen til at

anvise en anden bolig eller en plads i et botilbud efter serviceloven, og opsigelsen

får først virkning, når kommunalbestyrelsen opfylder denne forpligtelse. Samlet

set vurderes opsigelsesretten derfor at være forsvarlig og hensigtsmæssig.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 9. Kommunens anvisningspligt ved lejemålets ophør

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

finder ikke, at kommunen bør være forpligtet til at anvise en anden bolig ved le-

jemålets udløb.

Kommentar:

Det vurderes at være nødvendigt for opnåelse af de mål, der tilsigtes nået gen-

nem borgerens ophold i en inklusionsbolig, at denne har sikkerhed for også frem-

over at have en bolig.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

SAND

anfører, at det er utrygt for borgeren ikke at vide, hvor denne skal bo efter

udløbet af lejeaftalen.

Kommentar:

Netop for i videst muligt omfang at imødegå denne utryghed er borgeren sikret en

anden bolig ved lejeaftalens udløb. Hvis et botilbud efter serviceloven er mere

relevant, skal kommunalbestyrelsen i stedet anvise et sådant. Af bemærkningerne

fremgår, at den anviste bolig så vidt muligt bør være beliggende i samme område

som inklusionsboligen, hvis borgeren ønsker dette.

Side

7/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 10. Evaluering

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at spørgsmålet om, hvorvidt tidsperio-

den, der som udgangspunkt højst er på 2 år, er tilstrækkelig til at opnå formålet,

inddrages ved evalueringen.

Socialpædagogerne

anser det for væsentligt, at der kommer til at indgå et bru-

gerperspektiv i evalueringen.

Kommentar:

Beskrivelsen af evalueringstemaet i bemærkningerne rummer de rejste spørgs-

mål. Der er sket en tydeliggørelse heraf i bemærkningerne.

Socialpædagogerne

opfordrer til, at der følges op på, at inklusionsboligerne ikke

kommer til at ændre på det kommunale myndigheds- og forsyningsansvar efter

serviceloven.

Kommentar:

Spørgsmålet vil i det omfang, det er muligt, blive inkluderet i evalueringen.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 11. Andre forhold

ønsker mulighed for at etablere inklusionsboliger uden tilskud fra staten, hvis

der bliver givet afslag på tildeling af midler efter den foreslåede nye § 98 c i al-

menboligloven. Ønsket begrundes med, at det vil give mulighed for at placere

borgeren i en inklusionsbolig med et huslejetilskud samt opsøgende bostøtte frem

for at placere borgeren i et væsentligt dyrere botilbud.

Kommentar:

Det forudsættes, at KL foreslår, at kommunen skal kunne yde den samme støtte til

boligafdelingen og boligorganisationen, som staten yder efter forslaget, således

der er tale om et tilbud identisk med de statsstøttede inklusionsboliger.

Inklusionsboliger er et nyt tiltag, som indebærer en række muligheder i forhold til

at hjælpe psykisk og socialt sårbare personer til en stabil boligsituation, som kan

medvirke til, at de pågældende opnår en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet og

uddannelse. Samtidig indebærer forslaget, at personkredsen skal bo på det almin-

delige boligmarked men på midlertidige lejekontrakter. Der er behov for i en peri-

ode at få afprøvet, hvordan ordningen fungerer i praksis.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil der blive iværksat en evalue-

ring af ordningen med henblik på at kunne tage stilling til en eventuel forlængelse

af bevillingen. Ved den lejlighed vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om

Side

8/9

L 153 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

der skal åbnes for, at kommunerne kan yde støtte til etablering af inklusionsboli-

ger på lige fod med staten.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Side

9/9