L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16
L 149 Bilag 1, L 149 A Bilag 1, L 149 B Bilag 1
Offentligt

30. marts 2016

J.nr. 15-3136801

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursge-

vinstloven og skattekontrolloven

(Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godt-

gørelse til visse asbestofre)

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Da forslaget falder uden for for-

eningens virkefelt, ønsker forenin-

gen ikke at afgive bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det yderst

positivt, at den tidligere 10 pct.s

regel i ligningslovens § 7 H gen-

indføres, idet medarbejderaktie-

ordningerne generelt er med til at

styrke fastholdelse af medarbej-

derne og sikre en større grad af

medarbejderaktiekultur hos an-

satte.

På den baggrund mener Dansk Er-

hverv derfor, at det bør overvejes

at genindføre de ophævede medar-

bejderaktieregler i ligningslovens

§§ 7 A og 7 H – dvs. henholdsvis

15 pct.s reglen i ligningslovens § 7

H og de generelle medarbejderak-

tieordninger i ligningslovens § 7 A.

Aftalen om finansloven for 2016

går ud på, at ansatte kan modtage

aktier, købe- og tegningsretter sva-

rende til 10 pct. af årslønnen uden

indkomstbeskatning.

Forslaget om at genindføre de

nævnte skattebegunstigede medar-

bejderaktieordninger, der er ophæ-

vet, ligger uden for finanslovsafta-

len for 2016 og ville medføre et

ikke ubetydeligt mindreprovenu,

som skulle finansieres ved at for-

høje andre skatter og afgifter eller

reducere offentlige udgifter.

Danske Advokater

Ikrafttræden

Der henvises til kommentaren til

hørningssvaret fra DVCA.

Side 2 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater foreslår, at der

skabes mulighed for, at også aktie-

lønsordninger indgået inden den 1.

juli 2016 kan omfattes af lignings-

lovens § 7 P, når ordningens betin-

gelser i øvrigt er opfyldt eller vil

blive opfyldt ved en tilpasning af

aftalen.

Betinget retserhvervelse

Danske Advokater anfører, at kri-

terierne for, hvornår retserhver-

velse af aktieløn er sket, allerede

forud for dette lovforslag var for-

bundet med betydelig usikkerhed,

og at bemærkningerne til lovforsla-

get ikke bidrager til afklaringen af

denne usikkerhed.

Danske Advokater foreslår derfor,

at der med lovforslaget skabes

nogle helt klare kriterier for, hvor-

når det skattemæssigt skal aner-

kendes, at retserhvervelsen af ak-

tielønnen er udskudt, navnlig når

flere kriterier er afgørende for, om

ligningslovens § 7 P finder anven-

delse.

10 pct.s grænsen – forslag om gen-

indførelse af 15 pct.s grænsen

Danske Advokater anfører, at især

tegningsretter ofte anvendes både i

små og nystartede iværksættervirk-

somheder og inden for særlige

brancher, hvor selskabet ikke ind-

går i en større udenlandsk kon-

cern. Det anføres, at tegningsretter

ofte er den eneste reelle mulighed

for (løn)vederlæggelse, fordi der er

en stram likviditet, hvor udbetaling

af kontant løn/bonus ikke er mu-

ligt i tilstrækkeligt omfang.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

og DVCA.

Der henvises til kommentaren til

hørningssvaret fra DVCA.

Side 3 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater foreslår på den

baggrund genindførelse af den tid-

ligere 15 pct.s regel i ligningslo-

vens § 7 H.

Fastlæggelse af årslønnen som be-

regningsgrundlag for 10 pct.s

grænsen for aktieløn

Det bør præciseres, at aktieløn

omfattet af ligningslovens §§ 16 el-

ler 28 vil kunne medregnes ved

opgørelse af den indkomstskatte-

pligtige løn.

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til det fremsatte lovforslag,

at til indkomstskattepligtig løn

medregnes også skattepligtig ind-

komst som aktier, købe- og teg-

ningsretter.

Anvendelsen af Black-Scholes på

unoterede aktier/anparter

Danske Advokater anfører, at be-

mærkningerne om værdiansættelse

ikke svarer til afsnit C.A.5.17.2.4 i

Den Juridiske Vejledning, hvor

flere forskellige værdiansættelses-

modeller godkendes, afhængigt af

situationen.

Bemærkningerne kan i følge Dan-

ske Advokater læses sådan, at der

lægges op til en væsentlig videre

anvendelse af Black-Scholes form-

len end det er tilfældet efter gæl-

dende praksis.

Danske Advokater foreslår, at det i

lovforslaget bekræftes, at den gæl-

dende praksis vedrørende værdian-

sættelse af optioner og tegningsret-

ter, herunder muligheden for at

anvende Ligningsrådets formel,

ikke ændres med lovforslaget.

Differenceafregning og kommen-

tar til § 3 (KGL)

Lovforslagets bemærkninger er ud-

dybet, således at de indholdsmæs-

sigt tydeligere afspejler indholdet

af afsnit C.A.5.17.2.4 i SKATs Ju-

ridiske Vejledning.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra DVCA.

Der henvises til kommentaren til

hørningssvaret fra KPMG Accor

Tax.

Side 4 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater anfører, at be-

mærkningerne om differenceafreg-

ning beror på en misforståelse af

differenceafregningsbegrebet.

Bemærkningerne vil efter Danske

Advokaters opfattelse give anled-

ning til problemer i praksis, fordi

den ansatte vil blive tvunget til at

udnytte sine købe- og tegningsret-

ter, henholdsvis sælge sine aktier,

hvis virksomheden sælges.

Det bør præciseres, at der ikke vil

ske beskatning med tilbagevir-

kende kraft efter lagerprincippet i

henhold til kursgevinstloven,

selvom tegningsretter ikke udnyt-

tes, men den ansatte i stedet får

udbetalt et kontantbeløb svarende

til værdien, jf. § 7 P, stk. 9.

Tegningsretter er ikke omfattet af

kursgevinstloven, men af aktie-

avancebeskatningsloven. I den si-

tuation, hvor tegningsretten ikke

udnyttes, men den ansatte får et

kontant beløb, er betingelsen for

at anvende ligningslovens § 7 P

ikke opfyldt. I stedet skal der ske

lønbeskatning – typisk efter reg-

lerne i ligningslovens § 28.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra DVCA.

Forslag til udvidelse af ligningslo-

vens § 28

Danske Advokater anfører, at der

er et uheldigt samspil mellem lig-

ningslovens § 28 og ligningsloven

§ 12 B, idet der i nogle situationer

sker en fremrykket beskatning af

købe- og/eller tegningsretter til ak-

tier. Det er tilfældet, hvis udnyt-

telse af retter sker efterfulgt af salg

af det selskab (exit), som har ydet

købe- og/eller tegningsretterne.

Danske Advokater foreslår, at

sammenspillet mellem skattereg-

lerne forsøges afbødet ved en ud-

videlse af ligningslovens § 28 og

kildeskattelovens § 73 E om hen-

stand med betaling af skatter ved

ophør af skattepligt, så det undgås,

Side 5 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at de skattepligtige skal betale skat

af løbende ydelse, som de ikke har

fået endnu og måske aldrig får.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

DI kvitterer for lovforslaget, der

indgår i DIs 2025-plan som et af

midlerne til et mere konkurrence-

dygtigt Danmark.

DI lægger vægt på, at reglerne er så

simple som muligt, fordi admini-

strationstunge regler især vil af-

skrække mindre, unoterede virk-

somheder fra at benytte reglerne.

Værdiansættelse af købe- og teg-

ningsretter

DI foreslår, at der indføres mulig-

hed for, at virksomhederne kan

fastslå, om værdien af de tildelte

købe- og tegningsretter lever op til

10 pct.s kravet ved at værdiansætte

købe- og tegningsretterne, som om

medarbejderen allerede ved tilde-

lingstidspunktet får mulighed for

at erhverve de pågældende aktier.

Forslaget skal udelukkende ses

som et supplement til de i lov-

forslaget foreslåede regler.

Værdiansættelsen af købe- og teg-

ningsretter sker efter de alminde-

lige principper, der anvendes på

skatteområdet, og som også blev

anvendt efter den tidligere bestem-

melse i ligningslovens § 7 H.

Det er ikke hensigten, at værdian-

sættelsen af købe- og tegningsret-

ter omfattet af ligningslovens § 7 P

skal kunne ske ud fra fiktive forud-

sætninger om tidspunktet for ud-

nyttelse i stedet for ud fra de for-

udsætninger om udnyttelsestids-

punkter, som den ansatte og sel-

skabet har aftalt.

I mange tilfælde er udnyttelseskur-

sen ved tildeling af købe- og teg-

ningsretter den kurs, som aktien

har på tildelingstidspunktet.

Side 6 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DIs forslag vil betyde, at hvis en

ansat modtager en køberet til en

aktie med en udnyttelseskurs, der

svarer til kursen på den pågæl-

dende aktie på tildelingstidspunk-

tet, så vil køberetten blive værdian-

sat til 0 på tildelingstidspunktet.

Det er indlysende, at det ikke er

korrekt.

Dette skyldes bl.a., at der ikke ta-

ges højde for muligheden for, at

aktiens værdi kan ændre sig frem

til udnyttelsestidspunktet (aktiens

volatilitet).

Volatiliteten har stor betydning for

rettens værdi, idet fortjenesten er

asymmetrisk; den ansatte drager

fordel af en højere værdi når den

underliggende aktie stiger, men har

ikke samme negative udfald når

den underliggende aktie falder i

værdi. Derudover er bl.a. løbetiden

og den risikofrie rente et vigtigt

element ved værdiansættelse af

købe- og tegningsretter. En læn-

gere løbetid og højere rente vil, alt

andet lige, føre til en højere værdi.

På den baggrund er forslaget ikke

imødekommet.

Vedrørende differenceafregning

DI foreslår, at der skal kunne ske

differenceafregning efter lignings-

lovens § 7 P. DI begrunder forsla-

get med, at nogle virksomheder

foretrækker af forskellige årsager at

anvende en individuel medarbej-

deraktieordning frem for en bo-

nusordning, der eksempelvis er

knyttet op på fantomaktier.

Kravet om, at der ikke må ske dif-

ferenceafregning, svarer til de tidli-

gere gældende regler i ligningslo-

vens § 7 H.

Hvis der blev indført mulighed for

differenceafregning, ville den an-

satte kunne få op til 10 pct. af løn-

nen som en art bonus uden ind-

Side 7 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener heller ikke, at der er no-

gen provenumæssig begrundelse

for, at differenceafregning ikke

skulle kunne ske.

komstbeskatning. En sådan lem-

pelse ville ikke være i tråd med de

formål, der almindeligvis fremfø-

res som begrundelse for at aflønne

ansatte med medarbejderaktier.

DVCA

DVCA byder det helt overordnet

velkomment, at regeringen har ta-

get initiativ til at forbedre skatte-

reglerne på området.

Ad ikrafttræden

DVCA foreslår, at der skabes mu-

lighed for, at også aktielønsordnin-

ger indgået inden den 1. juli 2016

kan omfattes af ligningslovens § 7

P, når ordningens betingelser i øv-

rigt er opfyldt eller vil blive opfyldt

ved en tilpasning af aftalen.

Hvis den foreslåede ordning også

tillægges virkning for eksisterende

ordninger, dvs. aftaler om tildeling

af aktier og købe- og tegningsretter

indgået inden den 1. juli 2016, er

der en betydelig risiko, at det for-

udsatte provenutab i de første år

efter indførelsen af ordningen kan

blive større end forudsat.

Endvidere er aftaler om medarbej-

deraktieordninger, der er indgået

før offentliggørelsen af aftalen om

finansloven for 2016 den 19. no-

vember 2015, indgået uden viden

om den foreslåede ordning. Ende-

lig antages det, at selskaber og an-

satte, der efter offentliggørelsen af

aftalen om finansloven for 2016

har overvejet at indgå aftaler om

aflønning med medarbejderaktier i

mange tilfælde har besluttet at af-

vente gennemførelsen af ændrede

skatteregler.

På den baggrund er forslaget ikke

imødekommet.

Ad 10 pct.s grænsen

DVCA anfører, at 10 pct.s græn-

sen medfører en uhensigtsmæssig

og urimelig skævhed mellem med-

Reglerne er ens for alle virksomhe-

der. Det er derfor svært at se, at

der skabes en skævhed mellem

Side 8 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

arbejdere i nystartede iværksætter-

virksomheder, hvor lønnen er rela-

tivt lavt, og etablerede virksomhe-

der, hvor lønnen er højere.

DVCA foreslår, at 15 pct.s reglen i

den tidligere ligningslovens § 7 H

genindføres.

iværksættervirksomheder og vel-

etablerede virksomheder, der kan

henføres til, at der gælder en gene-

rel grænse for vederlag på 10 pct.

af årslønnen.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

Ad betinget retserhvervelse

DVCA anfører, at kriterierne for,

hvornår retserhvervelse af aktieløn

er sket, allerede forud for dette

lovforslag var forbundet med bety-

delig usikkerhed. Praksis har ikke

ført til nogen fuld afklaring, om

end SKATs styresignal i SKM

2009.749.SKAT og den deraf føl-

gende praksis dog i et vist omfang

har ført til en afklaring.

Bemærkningerne til lovforslaget

bidrager efter DVCAs opfattelse

ikke til afklaringen af denne usik-

kerhed.

DVCA foreslår derfor, at der med

lovforslaget skabes nogle helt klare

kriterier for, hvornår det skatte-

mæssigt skal anerkendes, at retser-

hvervelsen af aktielønnen er ud-

skudt. Det bør som minimum præ-

ciseres, at der ikke er tilsigtet no-

gen ændring i den gældende retstil-

stand vedrørende retserhvervelses-

tidspunktet, og hvornår dette kan

anses for udskudt.

Der er ikke med lovforslagets be-

mærkninger tilsigtet ændring af

den gældende retstilstand for rets-

erhvervelse af købe- og tegnings-

retter, herunder praksis efter den

tidligere bestemmelse i ligningslo-

vens § 7 H. Dette fremgår af be-

mærkningerne til det fremsatte

lovforslag.

Som DVCA peger på, sker der

skattemæssigt en udskydelse af den

endelige retserhvervelse af købe-

eller tegningsretten, når der er fast-

sat suspensive betingelser for at

udnytte købe- eller tegningsretten.

Fastlæggelse af, hvornår der sker

retserhvervelse af købe- og teg-

ningsretter omfattet af ligningslo-

vens § 7 P, sker efter de alminde-

lige principper i skattelovgivnin-

gen.

Formålet med bemærkningerne i

lovforslaget er overordnet set at

gøre rede for faktorer, der kan føre

til, at retserhvervelsen er udskudt.

Der findes ingen generelle skatte-

regler, der fastsætter, hvornår ind-

tægter skattemæssigt skal anses for

retserhvervet. Det er heller ikke

muligt at fastsætte objektive regler

Side 9 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eller opstille særlige kriterier for,

hvornår der sker retserhvervelse af

købe- og tegningsretter omfattet af

ligningslovens § 7 P.

Det afgøres i praksis ud fra samt-

lige foreliggende omstændigheder i

de konkrete aftaler for udnyttelse

af købe- og tegningsretter, hvornår

der sker retserhvervelse af købe-

og tegningsretten. Har den skatte-

pligtige behov for klarhed om de

skattemæssige konsekvenser af en

konkret aftale, kan der søges bin-

dende svar herom.

Ad anvendelsen af Black-Scholes

på unoterede aktier/anparter

DVCA anfører, at bemærknin-

gerne om værdiansættelse ikke sva-

rer til afsnit C.A.5.17.2.4 i Den Ju-

ridiske Vejledning, hvor flere for-

skellige værdiansættelsesmodeller

godkendes, afhængigt af situatio-

nen.

Bemærkningerne kan i følge

DVCA læses sådan, at der lægges

op til en væsentlig videre anven-

delse af Black-Scholes formlen end

det er tilfældet efter gældende

praksis.

DVCA foreslår, at det i lovforsla-

get bekræftes, at den gældende

praksis vedrørende værdiansættelse

af optioner og tegningsretter, her-

under muligheden for at anvende

Ligningsrådets formel, ikke ændres

med lovforslaget.

Lovforslagets bemærkninger om

værdiansættelsen af købe- og teg-

ningsretter har alene til formål – i

korte træk – at redegøre for prak-

sis vedrørende værdiansættelsen af

købe- og tegningsretter. Formålet

er således ikke at ændre praksis.

Det bemærkes i den forbindelse, at

Black-Scholes formlen i praksis

ofte anvendes ved værdiansættelse

af købe- og tegningsretter til aktier

i unoterede selskaber.

Lovforslagets bemærkninger er ud-

dybet, således at de indholdsmæs-

sigt tydeligere afspejler indholdet

af afsnit C.A.5.17.2.4 i SKATs Ju-

ridiske Vejledning.

Det kan bekræftes, at det er hen-

sigten, at den gældende praksis for

værdiansættelse af købe- og teg-

ningsretter, også skal anvendes for

købe- og tegningsretter, der omfat-

tes af ligningslovens § 7 P.

Side 10 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bør præciseres hvad der me-

nes med ”sammenlignelige” børs-

noterede virksomheder, når den

finder anvendelse.

Med sammenlignelige børsvirk-

somheder sigtes der til virksomhe-

der inden for eksempelvis samme

branche. Brugen af virksomheder

inden for samme branche er base-

ret på opfattelsen af, at virksomhe-

der inden for samme branche til-

nærmelsesvist er underlagt samme

markedsforhold og vil derfor sand-

synligvis have de samme værdiska-

bende forudsætninger, herunder

indtjeningsevne, vækst og risiko.

Virksomheder inden for samme

branche ligger dog ikke nødven-

digvis på det samme niveau af ind-

tjeningsevne, vækst og risiko. Der

kan dermed med fordel lægges

vægt på de nævnte overordnede

kriterier ved udvælgelsen af sam-

menlignelige virksomheder. Det

fremgår af bemærkningerne til det

fremsatte lovforslag.

Ad differenceafregning

DVCA anfører, at bemærknin-

gerne om differenceafregning be-

ror på en misforståelse af differen-

ceafregningsbegrebet.

Bemærkningerne vil efter DVCAs

opfattelse give anledning til pro-

blemer i praksis, fordi den ansatte

vil blive tvunget til at udnytte sine

købe- og tegningsretter, henholds-

vis sælge sine aktier, hvis virksom-

heden sælges.

Ad justering af ligningslovens § 28

DVCA anfører, at der bør ske en

justering i tilfælde, hvor en medar-

bejder kort tid efter udnyttelsen

sælger de erhvervede aktier til en

køber, der betaler et (mindre) be-

løb i forbindelse med købet og én

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra KPMG Accor

Tax.

Reglerne i ligningslovens § 28 in-

debærer, at lønbeskatningen ud-

skydes fra tildelingstidspunktet til

det tidspunkt, hvor købe- og teg-

ningsretten udnyttes til anskaffelse

af aktier. Beskatningen sker som

Side 11 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eller flere efterfølgende betalinger,

afhængigt af om nogle forretnings-

mæssige mål eller andre betingelser

opfyldes. Medarbejderen beskattes

af hele værdien af såvel den første

betaling som den eller de efterføl-

gende betalinger som personlig

indkomst, uanset om de efterføl-

gende betalinger i sidste ende

kommer eller om de udebliver.

personlig indkomst ligesom anden

løn. Og som i andre tilfælde, hvor

aflønningen sker i naturalier og

ikke kontantløn, skal skatten beta-

les, uanset om den pågældende

vælger at beholde eller sælge akti-

erne.

Når aktier erhvervet ved udnyt-

telse af en købe- eller tegningsret

omfattet af ligningslovens § 28

sælges, sker der beskatning af

avancer og tab efter de almindelige

regler i aktieavancebeskatningslo-

ven som aktieindkomst. Hvis akti-

erne afstås kort efter erhvervelsen,

vil der alt andet lige i mange til-

fælde hverken kunne konstateres

en avance eller et tab. Hvis afståel-

sessummen for aktierne skal mod-

tages over en periode, og eksem-

pelvis er betinget af driftsresultatet

i selskabet, skal afståelsessummen

for aktierne opgøres under hen-

syntagen hertil (kapitaliseres) og

beskattes efter aktieavancebeskat-

ningsloven.

Den skattemæssige behandling

svarer til, hvad der gælder ved an-

dre afståelser af erhvervsaktiver,

hvor det er aftalt, at salgssummen

helt eller delvist skal erlægges over

en periode i form af løbende ydel-

ser. Det bemærkes, at der i lig-

ningslovens § 12 B er særlige reg-

ler, der regulerer de tilfælde, hvor

de løbende ydelser ikke svarer til

det forventede.

På denne baggrund er reglerne i

ligningslovens § 28 ikke justeret på

dette punkt.

Side 12 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsen –

Team Effektiv Regule-

ring

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt. De

bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

FA hilser forslaget velkomment og

støtter, at der igen gives virksom-

hederne mulighed for at tilbyde

medarbejderaktieordninger til gavn

for både virksomhederne og med-

arbejderne.

FA opfordrer til, at det i bemærk-

ningerne fremgår, om der gælder

et sprogkrav eller andre formkrav,

herunder om aftalen kan indgås

ved brug af elektroniske medier.

Der er ikke fastsat krav til aftalens

form. Der er heller ikke krav om,

at aftalen mellem den ansatte og

selskabet skal være affattet på

dansk. Det fremgår af bemærknin-

gerne til det fremsatte lovforslag.

Ad samspillet med den ansættel-

sesretlige regulering

FA anfører, at det er meget uhen-

sigtsmæssigt, at medarbejderaktier

og købe- og tegningsretter skatte-

mæssigt er omfattet af samme be-

stemmelser i forslaget, mens de

ansættelsesretligt (efter funktio-

nærloven eller aktieoptionsloven)

er omfattet af forskellige regler

med deraf følgende konsekvenser.

FA foreslår, at Skatteministeriet

retter henvendelse til Beskæftigel-

sesministeriet med henblik på at

tilvejebringe en samlet, fælles regu-

lering af medarbejderaktier og

købe- og tegningsretter, således at

de (kan) omfattes af de samme

regler både skattemæssigt og an-

sættelsesretligt.

Der henvises til nedenstående ud-

talelse, som Skatteministeriet har

indhentet fra Beskæftigelsesmini-

steriet:

”Beskæftigelsesministeriet vurde-

rer ikke, at det forhold, at medar-

bejderaktier og aktieoptioner er

omfattet af de samme bestemmel-

ser i Skatteministeriets lovforslag,

giver anledning til at ændre reg-

lerne på det ansættelsesretlige om-

råde. Det synspunkt ses heller ikke

fremført af andre organisationer

på arbejdsmarkedet.”

Side 13 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ad samspillet med den finansielle

regulering

FA anfører, at den finansielle lov-

givning, der er gennemført siden

2011, er en hæmsko for brugen af

aktieaflønning.

Med henvisning til, at vurderingen

af, om 10 pct.s kravet er opfyldt,

skal ske senest på retserhvervelses-

tidspunktet, spørger FA, om

denne betingelse også er opfyldt,

når aktierne, købe- og tegningsret-

terne er udstedt af virksomheder

omfattet af lov om finansiel virk-

somhed, herunder at virksomhe-

den efter omstændighederne kan

kræve dele af den variable afløn-

ning tilbage.

De foreslåede regler er generelle

og gælder for alle virksomheder

uanset branche, herunder virksom-

heder i den finansielle sektor.

Det er ikke muligt ud fra oplysnin-

gerne at vurdere, om betingelsen

er opfyldt, når der gælder særlige

vilkår om udnyttelse, udskydelse

samt efter omstændighederne krav

om tilbagebetaling af variabel af-

lønning. Det vil afhænge af det

nærmere indhold af disse vilkår.

Vejledende kan det oplyses, at når

en ansat ikke kan udnytte en købe-

eller tegningsret, hvis selskabet

ikke opfylder nærmere solvens- el-

ler kapitalkrav, vil retserhvervelsen

som udgangspunkt være udskudt.

Ved årsløn forstås efter lovforsla-

get indkomstskattepligtig løn tillagt

værdien af pensionsbidrag indbe-

talt af selskabet. Det giver den

mest fordelagtige retsstilling for

den ansatte.

FA anfører, at der er uoverens-

stemmelse mellem lovforslaget og

lov om finansiel virksomhed for så

vidt angår opgørelsen af årslønnen

i relation til pensionsbidrag.

FSR-danske revisorer

FSR hilser forslaget velkomment.

FSR spørger, om Skatteministeriet

overvejer at genindføre den tidli-

gere 15 pct.s regel i ligningslovens

7 H.

Det overvejes ikke at genindføre

15 pct.s reglen i den tidligere lig-

ningslovens § 7 H. Der henvises til

kommentaren til høringssvaret fra

Dansk Erhverv.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra KPMG Accor

Tax.

FSR anfører, at bemærkningerne

om differenceafregning – muligvis

– kan skabe tvivl om, hvorvidt den

retstilstand, der følger af

Side 14 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SKM2013.132.ØLD, også vil være

gældende for de nye regler.

FSR beder om bekræftelse af, at

dette er tilfældet, samt om at for-

anledige, at dette skrives ind i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Ingeniørforeningen

Foreningen finder det overordnet

positivt, at regeringen gør det mere

attraktivt for virksomheder og

medarbejdere at bruge medarbej-

deraktier som en mulighed for at-

traktiv aflønning.

Foreningen anfører, at det umid-

delbart kan virke noget restriktivt,

at medarbejderaktierne kun må ud-

gøre 10 pct. af årslønnen.

En højere grænse end 10 pct. af

årslønnen ligger uden for finans-

lovsaftalen for 2016 om indførel-

sen af mulighed for medarbejder-

aktier. En højere grænse vil øge

mindreprovenuet ved lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Dansk

Erhverv.

KPMG Accor Tax

Ad lovforslagets § 1

Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 1.

Ordlyden i § 7 P, stk. 2, nr. 1, giver

ikke en beskrivelse af, hvornår

denne aftale senest skal være ind-

gået, i lighed med den tidligere be-

stemmelse i ligningslovens § 7 H.

Revisionsfirmaet spørger, om det

gør nogen forskel, hvilket instru-

ment, der tildeles (købe- og teg-

ningsretter, gratisaktier, RSU osv.).

Der er ikke i loven opstillet et krav

om, hvornår aftalen senest skal

være indgået.

Indgår parterne en aftale om, at en

del af aflønningen skal være aktier,

købe- eller tegningsretter, vil par-

terne i udgangspunktet tage stilling

til den skattemæssige behandling,

når aktierne m.v. ikke skal medreg-

nes til den ansattes skattepligtige

Side 15 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indkomst, hvor modstykket samti-

digt er, at selskabet ikke har fra-

dragsret for udgiften.

Indgår parterne en aftale om, at

den ansatte skal aflønnes med ak-

tier, købe- eller tegningsretter

uden

vilkår om, at vederlaget skal om-

fattes af ligningslovens § 7 P, kan

parterne ikke på et senere tids-

punkt aftale, at vederlaget med til-

bagevirkende kraft skal være om-

fattes af ligningslovens § 7 P. Det

er først på dette tidspunkt, at der

indgås en aftale efter ligningslo-

vens § 7 P. Kravet om, at det af af-

talen skal fremgå, at ligningslovens

§ 7 P skal finde anvendelse, gælder

for alle instrumenter, der skal om-

fattes af ligningslovens § 7 P.

Når aftalen omfattet af ligningslo-

vens § 7 P er indgået, skal selska-

bet herefter opfylde forpligtelserne

vedrørende indberetning efter de

foreslåede bestemmelser i skatte-

kontrollovens § 7 A, stk. 2, og §

10, stk. 5 og 6.

Den foreslåede regel i ligningslo-

vens § 7 P, stk. 3, vedrører æn-

dring af udnyttelses- eller købskur-

sen, antallet af aktier eller købe- og

tegningsretter, eller af den aktie-

klasse, hvori der kan erhverves ak-

ter, med henblik på at opfylde be-

tingelserne i ligningslovens § 7 P,

stk. 2, uden afståelsesbeskatning.

Bestemmelserne svarer indholds-

mæssigt til de tilsvarende regler i

ligningslovens § 7 H.

SKAT er ikke bekendt med, at til-

pasning af en aftale omfattet af

Revisionsfirmaet ønsker oplyst,

om tilpasning af en allerede ind-

gået aftale med henblik på at op-

fylde formkravene i ligningslovens

§ 7 P, stk. 2, nr. 1, kan ske med ud-

gangspunkt i ligningslovens § 7 P,

stk. 3, eller om der ”kun” er ét

skud i bøssen så at sige. Det fore-

kommer ude af proportioner helt

at afskære muligheden for at

kunne bruge regelsættet pga.

manglende eller forkert ord-

lyd/formkrav.

Side 16 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den tidligere bestemmelse i lig-

ningslovens § 7 H på grund af

manglende eller forkert ord-

lyd/formkrav har ført til afskæring

af adgangen til at bruge reglerne i

ligningslovens § 7 H.

Tilsvarende vil tilpasning af en af-

tale omfattet af ligningslovens § 7

P på grund af manglende eller for-

kert ordlyd/formkrav alt andet lige

som udgangspunkt ikke føre til af-

skæring af adgangen til at bruge

reglerne.

Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 2

Det bør overvejes at genindføre

den tidligere 15 pct.s grænse i

kombination med 10 pct.s græn-

sen, særligt for at tilgodese nystar-

tede selskaber, og for at undgå at

de højtlønnede får fordel i forhold

til lavere lønnede grupper.

Revisionsfirmaet beder oplyst,

hvorfor aktier m.v. omfattet af

ordningen ikke indgår i årslønnen

ved måling af 10 pct.s grænsen.

Der henvises til kommentaren hø-

ringssvaret fra Dansk Erhverv.

Ved årsløn forstås indkomstskatte-

pligtig løn. Da værdien af vederlag

i form af aktier, købe- og tegnings-

retter omfattet af ligningslovens §

7 P ikke skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige ind-

komst, indgår værdien af det på-

gældende vederlag følgelig ikke i

årslønsbegrebet. Indkomstskatte-

pligtige aktier, købe- og tegnings-

retter indgår dermed i værdien af

vederlaget. Lovforslaget svarer til

den tidligere § 7 H i ligningsloven.

Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4

Revisionsfirmaet spørger, om der

med aftaletidspunktet refereres til

tidspunktet for indgåelse af aftale

om brug af ligningslovens § 7 P,

eller det tidspunkt aktierne m.v. til-

deles, hvilket kan være et tidligere

Med aftaletidspunktet menes tids-

punktet for indgåelse af aftalen om

tildeling af medarbejderaktier. Er

det ikke i en sådan aftale fastsat, at

Side 17 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tidspunkt, f.eks. ved udenlandsk

koncernselskabs tildeling af pro-

grammet.

Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 6/7

Revisionsfirmaet finder det meget

uheldigt, at lovforslagets bemærk-

ninger vedr. differenceafregning

ikke tager hensyn til den praksis,

der er fastlagt vedrørende lignings-

lovens § 7 H, bl.a. i

SKM2006.471SR og

SKM2013.132.ØLR. Bemærknin-

gerne efterlader stor usikkerhed

om, hvilken ”exitmetode” der ac-

cepteres af SKAT.

Revisionsfirmaet finder det kuri-

øst, at der gives adgang til en skat-

tebegunstigelse af medarbejderak-

tieløn, men der stilles så skarpt på,

hvornår medarbejderen egentlig er

”rigtig” aktionær, når der ikke er

en bindingsperiode.

Revisionsfirmaet anfører, at be-

mærkningerne giver stor usikker-

hed for en lang række unoterede

selskaber, hvor det er helt sædvan-

ligt, at den ansatte har ”pligt” til at

udnytte sine købe- og tegningsret-

ter i en kort periode forud for et

salg.

Revisionsfirmaet anfører endvi-

dere, at det forekommer uhensigts-

mæssigt og ude af trit med kendt

praksis for ligningslovens § 7 H at

stille et krav om, at salget af akti-

erne lige præcist for medarbejde-

ren først kan ske på et senere tids-

punkt, for at netop de kan anses

ligningslovens § 7 P skal finde an-

vendelse, er der ikke indgået en af-

tale, der omfattes af ligningslovens

§ 7 P. Der henvises i øvrigt til

kommentaren til høringssvaret fra

DVCA.

Lovforslagets bemærkninger har

alene til formål at redegøre for

praksis for den skattemæssige be-

handling af differenceafregning ef-

ter bl.a. den tidligere bestemmelse

i ligningslovens § 7 H. Der er med

lovforslagets bemærkninger såle-

des ikke tilsigtet nogen ændring el-

ler stramning af den skattemæssige

praksis vedrørende differenceaf-

regning. Det fremgår nu direkte af

bemærkningerne til det fremsatte

lovforslag.

Revisionsfirmaet henviser til lov-

forslagets bemærkninger, hvoraf

det fremgår, at det peger i retning

af, at der foreligger differenceaf-

regning, hvis salg af aktier tids-

mæssigt ligger i umiddelbar forlæn-

gelse af udnyttelsen af den pågæl-

dende købe- eller tegningsret, såle-

des at udnyttelsen og salget må an-

ses som en samlet transaktion, der

ikke kan afbrydes efter udnyttel-

sen, men inden salget.

Afsnittet i bemærkningerne har

alene til formål at beskrive et for-

hold, der vil indgå i en samlet vur-

dering af, hvorvidt den ansatte er

blevet reel ejer af aktierne. Herud-

over vil tidligere praksis også indgå

i vurderingen, herunder

SKM2013.132.ØLR.

Side 18 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for ”rigtige aktionærer” skattemæs-

sigt, uanset at de selskabsretlige

krav er fulgt, inklusiv evt. kapital-

forhøjelse og notering i aktieejer-

bog. Her bør bemærkningerne

også inddrage essensen af

SKM2006.471.SR.

Der stilles derfor heller ikke med

lovforslagets bemærkninger krav

om, at udnyttelse af købe- eller

tegningsretter og salget af aktierne

skal være opdelt i to transaktioner.

Det kan ligeledes bekræftes, at be-

mærkningerne til ligningslovens 7

P ikke indebærer, at der stilles krav

om, at aftalen om salget af aktierne

skal indgås

efter

udnyttelse af købe-

eller tegningsretterne, jf. bindende

svar i SKM2006.471.SR vedrø-

rende ligningslovens § 7 H.

Lovforslagets bemærkninger er

suppleret med en kortfattet rede-

gørelse for praksis, jf. ovennævnte

Østre Landsretsdom og Skatterå-

dets bindende svar.

Ad lovforslagets § 2

Vedr. aktieavancebeskatningslovens §

38, stk. 2 og 3

Ud fra opstillede eksempler anfø-

rer revisionsfirmaet, at den foreslå-

ede exitbeskatningsregel kan resul-

tere i en beskatning, der overstiger

den egentlige og reelle aktieavance.

Revisionsfirmaet anfører, at uanset

metode for exitbeskatning vil be-

skatningen medføre øget og util-

sigtede administrative konsekven-

ser, da man til enhver tid vil skulle

adskille sin aktiebeholdning i til-

fælde af en fraflytningsbeskatning.

En praktisk løsning kunne være at

anvende aktie for aktie metoden

på alle aktier omfattet af lignings-

lovens § 7 P.

Revisionsfirmaet har ret i, at det

ikke er hensigten, at der i nogle til-

fælde skal ske fraflytterbeskatning

af § 7 P aktier, men ikke af andre

aktier i samme selskab. Hvis kun

aktier erhvervet efter ligningslo-

vens § 7 P undergives fraflytterbe-

skatning, ville der være risiko for,

at fraflytterbeskatningen kunne re-

sultere i beskatning af en avance,

der er enten højere eller lavere end

den reelle avance. På den bag-

grund er der foretaget en ændring

af den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens § 38,

stk. 3.

Det er imidlertid ikke hensigts-

mæssigt at anvende aktie- for-ak-

tiemetoden, som revisionsfirmaet

Side 19 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslår som en praktisk løsning.

Som alt overvejende hovedregel

anvendes gennemsnitsmetoden i

aktieavancebeskatningsloven.

Den skattepligtige skal efter aktie-

avancebeskatningslovens § 38, stk.

2, fraflytterbeskattes af alle aktier,

som vedkommende ejer ved fra-

flytningen, uanset om kursværdien

af den samlede aktiebeholdning

ved fraflytningen eventuelt er un-

der 100.000 kr. Dette svarer til hø-

ringsudkastet.

Den foreslåede bestemmelse i ak-

tieavancebeskatningslovens § 38,

stk. 3, er justeret, så 7 års skatte-

pligtsreglen (kun beskatning ved

fraflytning, hvis personen i en eller

flere perioder på i alt mindst 7 år

inden for de seneste 10 år før skat-

tepligtsophøret har været skatte-

pligtig af aktiegevinster) ikke skal

gælde, hvis aktierne i et selskab

helt eller delvist er erhvervet efter

reglerne i ligningslovens § 7 P. Det

betyder, at en skattepligtig omfat-

tes af reglerne om beskatning ved

fraflytning af alle aktier i det på-

gældende selskab, som den skatte-

pligtige ejer ved fraflytningen, uan-

set at den pågældende eventuelt

ikke har været skattepligtig af ak-

tieavancer i en eller flere perioder

på i alt mindst 7 år inden for de se-

neste 10 år før ophøret af skatte-

pligt.

Derved undgås den ukorrekte

avanceopgørelse og de administra-

tive vanskeligheder med at opdele

aktiebeholdningen, som revisions-

firmaet peger på.

Ad lovforslagets § 4

Side 20 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis aktieløn ydes af et selskab i

udlandet, beder revisionsfirmaet

om præcisering af, at det alene er

ved tildeling af aktier (omfattet af

skattekontrollovens § 10, stk. 5, 1.

pkt.), at den danske arbejdsgiver

pålægges indberetningspligt.

Ad lovforslagets § 5

Revisionsfirmaet foreslår en over-

gangsregel for allerede etablerede

programmer, således at disse også

får en mulighed for at aftale brug

af § 7 P.

Det har ikke været hensigten med

lovforslaget, at den danske ar-

bejdsgiver alene ved tildelingen af

aktier (omfattet af skattekontrollo-

vens § 10, stk. 5, 1. pkt.) pålægges

indberetningspligt. Den danske ar-

bejdsgiver pålægges tillige indbe-

retningspligt, når der er tale om et

udenlandsk selskab, over for hvil-

ket købe- eller tegningsretter, som

er omfattet af ligningslovens § 7 P,

gøres gældende (omfattet af skatte-

kontrollovens § 10, stk. 5, 2. pkt.).

Det fremsatte lovforslag er tilrettet

i overensstemmelse hermed.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Kromann Reumert

Ad vurderingstidspunkt

Advokatfirmaet mener, at det bør

præciseres, om der med ”aftale-

tidspunktet” menes tidspunktet for

indgåelsen af aftalen om tildeling

af medarbejderaktier m.v., eller

tidspunktet for indgåelsen af afta-

len om anvendelse af reglerne i lig-

ningslovens § 7 P.

Advokatfirmaet mener, at der ikke

er behov for krav om, at vurderin-

gen af, om 10 pct.s kravet er op-

fyldt, skal ske på udnyttelsestids-

punktet, dog senest på retserhver-

velsestidspunktet. Advokatfirmaets

begrundelse er, at det afgørende

tidspunkt i lovforslaget i en række

sammenhænge er aftaletidspunk-

tet. Advokatfirmaet foreslår, at

Efter den foreslåede regel i lig-

ningslovens § 7 P, stk. 4, skal vur-

deringen af, om 10 pct.s kravet er

opfyldt, ske på det tidspunkt, hvor

den faktiske udnyttelseskurs fore-

ligger, dog senest på retserhvervel-

sestidspunktet. Efter ligningslo-

vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er ind-

komstskattefriheden betinget af, at

værdien af vederlaget i samme år

ikke overstiger 10 pct. af den an-

sattes årsløn på det tidspunkt, hvor

aftalen indgås. Dette er en lovfæ-

stelse af praksis efter den tidligere

ligningslovs § 7 H.

Ved det tidspunkt, hvor aftalen

indgås, forstås det tidspunkt, hvor

Side 21 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen skal foretages på afta-

letidspunktet, dog således, at vur-

deringen kan ske på de senere tids-

punkter, der fremgår af lovudka-

stet.

den ansatte og selskabet indgår af-

tale om, at ligningslovens § 7 P

skal finde anvendelse. Der henvi-

ses i øvrigt til kommentaren til hø-

ringssvaret fra KPMG Accor Tax.

Reglerne i ligningslovens § 7 P er –

ligesom reglerne i den tidligere lig-

ningslovs § 7 H – søgt udformet så

smidigt som muligt.

Hvis udnyttelseskursen for en

købe- eller tegningsret eller købs-

kursen for en aktie ligger fast på

aftaletidspunktet, sker vurderingen

af, om 10 pct.s kravet er opfyldt,

på dette tidspunkt.

Det er derimod ikke hensigtsmæs-

sigt at fastsætte et generelt ud-

gangspunkt, hvorefter vurderingen

af, om betingelserne i stk. 2 er op-

fyldt, skal ske på aftaletidspunktet.

Hvis udnyttelseskursen eller købs-

kursen ikke foreligger, vil en vær-

diansættelse være forbundet med

et stort omfang af skøn og derfor

med væsentlig usikkerhed.

Ad aftale om anvendelse af lig-

ningslovens § 7 P

Advokatfirmaet anfører, at der i

bemærkningerne til ligningslovens

§ 7 P, stk. 2, nr. 1, stilles krav til

indholdet af aftalen, udover hvad

der følger af ordlyden af lovtek-

sten, nemlig krav om, at parterne

er bundet til at overholde aftalen,

og at principper for fastsættelse af

udnyttelseskursen skal fremgå af

aftalen.

Det fremgår af ligningslovens § 7

P, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., at skattefri-

heden er betinget af, at den ansatte

og selskabet har aftalt, at reglerne i

denne bestemmelse skal finde an-

vendelse.

Det fremgår af ligningslovens § 7

P, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at vederlaget

skal være entydigt identificeret.

Side 22 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ad fraflytning

Advokatfirmaet anfører, at fraflyt-

terbeskatning efter reglerne i lig-

ningslovens § 28 medfører en for-

skelsbehandling, der kan være van-

skelig at retfærdiggøre og dermed

være i overensstemmelse med EU-

retten. Advokatfirmaet foreslår, at

der ved ophør af skattepligt fortsat

sker beskatning efter ligningslo-

vens § 7 P.

På denne baggrund har de be-

mærkninger, som advokatfirmaet

henviser til, dækning i lovteksten.

Reglerne i ligningslovens § 7 P om

fraflytterbeskatning, jf. ligningslo-

vens § 28, svarer til de tidligere

regler i ligningslovens § 7 H.

Det er ikke muligt at gennemføre

beskatning efter ligningslovens § 7

P efter fraflytning. Det skyldes, at

aktier, der er erhvervet direkte ef-

ter ligningslovens § 7 P eller ved

udnyttelse af en købe- eller teg-

ningsret, først beskattes ved afstå-

else. Når der er sket fraflytning

kan der ikke ske beskatning af ak-

tieavancer, idet kildeskattelovens §

2 om begrænset skattepligtige ikke

indeholder hjemmel til beskatning

af aktieavancer.

Den ansatte kan efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E få hen-

stand med betaling af skatter og

arbejdsmarkedsbidrag beregnet ef-

ter ligningslovens § 28.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer ser positivt

på udvidelsen af mulighederne for

at gøre medarbejdere til medejere,

da det kan være med til at styrke

engagementet i virksomhederne

yderligere.

Landbrug & Fødevarer finder det

ærgerligt, at denne styrkelse af

medejerskabet kun kommer sel-

skaber og deres ansatte til gode.

Aftalen om finansloven 2016 inde-

bærer en genindførelse af de regler

for individuelle medarbejderaktie-

ordninger, der blev afskaffet af

den daværende regering i forbin-

delse med finansloven for 2012.

Aftalen om finansloven for 2016

omfatter således ikke en genindfø-

relse af medarbejderobligations-

ordningen.

Side 23 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Man kunne med fordel vælge sam-

tidig at genindføre medarbejderob-

ligationsordningen, der blev ophæ-

vet med skattereformen i 2009.

Ophævelsen af den skattemæssige

begunstigelse af medarbejderobli-

gationsordningen (med virkning

fra 1. januar 2010) blev begrundet

med, at ordningen er uhensigts-

mæssig. Tildeling af medarbejder-

obligationer har ikke de samme in-

citamenter, som tilfældet er for til-

deling af købe- og tegningsretter

og aktier. Ved tildeling af en med-

arbejderobligation opnår den an-

satte ingen indflydelse på virksom-

heden i kraft af obligationen og

kan heller ikke påvirke afkastet af

obligationen ved sin arbejdsindsats

i virksomheden.

På den baggrund er forslaget ikke

imødekommet.

LO anfører, at forslaget giver et

skattesubsidie til topskatteydere,

der har aktieindkomst under

50.600 kr. Der er tale om en gen-

åbning af et skattehul, der giver

topskatteydere i private virksom-

heder mulighed for at spekulere

mod skattesystemet. Ordningen vil

formentlig blive skæv, og vil der-

med primært tilgodese de bedst

stillede. Der bør være krav om, at

tilbuddet om aktieaflønning skal

tilbydes alle ansatte på virksomhe-

den. Det bør også overvejes at re-

ducere den maksimale aktieafløn-

ning. LO må på den baggrund an-

befale, at de foreslåede lovændrin-

ger ikke gennemføres.

Efter forslaget kan den ansatte få

op til 10 pct. af sin løn i form af

aktier, købe- og tegningsretter

uden beskatning af værdien som

løn. Når den ansatte afstår akti-

erne, sker der beskatning af avan-

cen efter de almindelige regler.

Forslaget er en udmøntning af en

politisk aftale i forbindelse med fi-

nansloven for 2016.

Der er ikke på forhånd indikatio-

ner for udbredelsen af medarbej-

deraktieordninger på forskellige

indkomstgrupper. Det er op til sel-

skaberne at beslutte, hvilke ansatte

der skal have tilbud om at få med-

arbejderaktier.

Lovforslaget er dermed ikke til

hinder for, at selskabet vælger at

Side 24 af 25

L 149b - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbyde alle sine ansatte medarbej-

deraktieordninger. Det skal dog

ikke være et krav, at alle ansatte i

givet fald skal have tilbud om

medarbejderaktier. Et sådant krav

kan være uhensigtsmæssigt i sel-

skabernes løn- og personalepolitik.

SEGES

SEGES finder det generelt pris-

værdigt, at der foreslås genindfør-

sel af en skatteordning, som giver

medarbejdere mulighed for at in-

vestere i den pågældendes arbejds-

giverselskab under en skattegun-

stig ordning.

SEGES anbefaler, at der indføres

en tilsvarende mulighed for virk-

somheder, der ikke drives i sel-

skabsform, evt. i form af medar-

bejderobligationer.

For så vidt angår opgørelse af års-

lønnen, foreslår SEGES, at det

specificeres, at det er skattevær-

dien af eventuelle skattepligtige go-

der, der skal anvendes ved opgø-

relse af årslønnen. På denne måde

sikres det, at en arbejdsgiver ikke

skal foretage forskellige værdian-

sættelser af det samme personale-

gode.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer.

Indkomstskattepligtige personale-

goder indgår i årslønnen til den

værdi, der anvendes ved personale-

godebeskatningen, jf. også be-

mærkningerne til det fremsatte

lovforslag. Der skal således ikke

foretages én opgørelse af grundla-

get til brug for beskatningen af

personalegoder, og en anden op-

gørelse af samme personalegode til

brug for opgørelsen af årslønnen.

SRF Skattefaglig for-

ening

Foreningen har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Side 25 af 25