Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 141 Bilag 1
Offentligt
1604060_0001.png
NOTAT
22. februar 2016
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
forslag til lov om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om
arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og
forskellige andre love
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og
forskellige andre love (overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring).
Regeringens beslutning om at overflytte Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlings-
opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forudsætter endvidere et tredje
lovforslag om ændring af arbejdsskadesikringsloven i Grønland. Dette lovforslag er
selvstændigt sendt i ekstern høring til relevante høringsparter i relation til
Grønland, og høringssvar i den forbindelse vil indgå i et særskilt høringsnotat.
Lovforslagene blev sendt i ekstern høring den 17. december 2015 med frist til den
15. januar 2016.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen AVS, Arbejdstilsynet,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, DI, Dansk Metal,
Datatilsynet, Den danske Aktuarforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og
Interesseorganisation i Danmark, Det færøske Ulykkesforsikringsråd, Fagligt
Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-
tilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frederiksberg
kommune, Frie Funktionærer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, HK/Danmark,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns kommune, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen af Arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværende
og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsorganisationen i Danmark (LO),
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0002.png
Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes
Organisationer, Producentforeningen, Rederiforeningen af 2010, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Sundhedskartellet, Tandlægeforeningen, Team
Effektiv Regulering, Team Effektiv Regulering (EU), Energi- Forsynings- og
Klimaministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,
Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,
Transport- og Bygningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet.
Følgende har afgivet høringssvar:
Ankestyrelsen, Arbejdsskadeforeningen AVS, DA, Dansk Metal, Datatilsynet, 3F,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, FTF, HK, KL, LO, Finanstilsynet og Rigsrevisionen.
Følgende har afgivet høringssvar men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Akademikerne, ATP, Erhvervs- og Vækstministeriet, Forbrugerombudsmanden,
Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder, Kulturministeriet,
Københavns Kommune samt Social- og Indenrigsministeriet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert
emneområde angives de enkelte myndigheders og organisationers
hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentarer hertil.
2. Generelle bemærkninger
Akademikerne forholder sig positivt til, at sagsbehandlingen af arbejdsskadesager
fremover vil ske i regi af ATP og forventer, at det vil medføre en forbedring af
sagsbehandlingens kvalitet og varighed.
FTF mener overordnet, at overførslen af sagsbehandlingen til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring er en god løsning på de problemer, der i en længere årrække har
udfoldet sig omkring sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. FTF har tiltro til,
at ATP, som leverandør af administrationen af sagsbehandlingen, på længere sigt
kan levere et produkt, som effektivt tilgodeser de skadelidtes interesse i en hurtig
og korrekt sagsbehandling i forhold til den til enhver tid eksisterende
arbejdsskadelovgivning. FTF fremhæver i den forbindelse vigtigheden af, at
sagsbehandlingstiden ikke forlænges yderligere og herunder, at der er tilstrækkeligt
med ressourcer til, at sagsbehandlingen af sager med positivt erhvervsevnetab kan
prioriteres.
KL tager regeringens beslutning om overdragelse af Arbejdsskadestyrelsens
opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til efterretning. KL finder, at det er
afgørende både i etableringsfasen og på langt sigt, at der er en sikker
myndighedsudøvelse på området – både i forhold til kvalitet og sagsbehandlingstid.
KL tillægger det afgørende betydning, at der på sigt bliver en mere
omkostningseffektiv administration af arbejdsskadeområdet.
2
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0003.png
DA finder det afgørende med et arbejdsskadesystem, der fungerer, og DA er
betænkelig ved, at der nu sker en udflytning af en statslig opgave, som formentlig
vil være forbundet med et betydeligt videns- og kompetencetab, der risikerer både
at forlænge og fordyre sagsbehandlingen. DA tager således til efterretning, at
regeringen ønsker armslængde til behandling af alle arbejdsskadesager ved at
lægge dét, der hidtil har været en myndighedsopgave i Arbejdsskadestyrelsen, ud
til en ny privat offentligretlig enhed. DA understreger i den sammenhæng, at det
politiske ansvar for arbejdsskadeområdet fortsat i fuldt omfang skal ligge hos
beskæftigelsesministeren.
LO er skeptisk overfor overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til ATP
og den planlagte udflytning til Haderslev og Vordingborg i forhold til behovet for
at forbedre sagsbehandlingen af arbejdsskadesager både i forhold til
sagsbehandlingstid og kvalitet. LO mener, at det bør fremgår klart af lovforslaget,
såfremt der i forbindelse med regeringens plan om udflytning af statslige
arbejdspladser er truffet beslutning om at udflytte sagsbehandlingen til ATP’s
decentrale centre. LO forudsætter, at alle udgifter hertil bliver finansieret statsligt.
LO bemærker, at det vil være uacceptabelt, såfremt udflytningen påvirker
kvaliteten og/eller sagsbehandlingstiden negativt.
Dansk Metal er imod en overflytning af myndighedsudøvelsen fra
Arbejdsskadestyrelsen til ATP, idet man er bekymret for en betydelig risiko for, at
kvalitet og sagsbehandlingstider forværres. Dansk Metal er særligt bekymret over
konsekvenserne af en påtænkt senere opsplitning på flere geografiske enheder, idet
man frygter tab af viden og ressourcer.
Fagligt Fælles Forbund (3F) er generelt imod, at der på nuværende tidspunkt sker
en overflytning af myndighedsudøvelsen fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP. 3F
mener, at overflytningen af opgaver vil betyde en unødigt længere
sagsbehandlingstid og en udvanding af kvaliteten.
Forsikring & Pension mener, at overførslen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til
ATP i væsentlig grad adskiller sig fra andre opgaver, som ATP administrerer, og
hæfter sig ved, at det ikke fremgår, hvorvidt man forventer, at ATP vil kunne
håndtere arbejdsskadebehandlingen billigere end i dag. Forsikring & Pension
finder, at der på kort sigt kan være risiko for, at overflytning af
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil
betyde yderligere forlængelse af den i forvejen lange sagsbehandlingstid, ligesom
det vil kunne medføre tab af viden og dermed gå ud over kvaliteten af afgørelserne.
Forsikringsmæglerforeningen mener, at Arbejdsskadestyrelsens
sagsbehandlingstider er urimeligt lange, og frygter, at overdragelsen af
Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på sigt vil
medføre længere sagsbehandlingstider.
HK er stærkt betænkelige ved, at en for borgerne så vigtig og følsom offentlig
myndighedsudøvelse som arbejdsskadeområdet overdrages til den nye enhed og i
praksis ATP’s Administrationsforretning, og at en administrationsforretning som
ATP i praksis nu skal foretage offentlig myndighedsudøvelse i form af at træffe
afgørelser i arbejdsskadesager, der afgøres ud fra en skønsmæssig, konkret og
3
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0004.png
individuel vurdering. Myndighedsudøvelse bør af retssikkerhedsmæssige og
forvaltningsmæssige årsager ikke foretages af en sådan aktør. HK mener derfor
grundlæggende, at lovforslaget skal trækkes tilbage. HK er i den forbindelse også
stærkt bekymrede for, om de påtænkte organisationsforandringer, mulige
udflytninger m.v. forværrer sagsbehandlingstiderne for de skadelidte. HK er
derudover betænkelige ved, at driften, målsætninger for sagsbehandlingstider,
serviceniveau og de økonomiske rammer for den nye enhed i praksis afskæres fra
politisk/ demokratisk styring.
Arbejdsskadeforeningen AVS beklager, at regeringen har iværksat overflytningen
af opgaver, idet det alt andet lige må skabe utryghed og skade sagsbehandlingen.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Varetagelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver sker indledningsvist fra
Arbejdsskadestyrelsens nuværende lokaler på Østerbro. ATP har stor erfaring med
sagsbehandling og har vist, at ATP formår at håndtere sagsbehandling og it sikkert
og effektivt. Der vil i udgangspunktet være tale om at sikre driften inden for de
nuværende rammer. Overførsel af de nuværende medarbejdere i
Arbejdsskadestyrelsen vil ske efter reglerne om virksomhedsoverdragelse, og
lovforslagene indeholder ikke ændringer af tilskadekomnes eller
forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.
Forsikring & Pension finder det vigtigt, at der er sammenhæng mellem den
konkrete sagsbehandling og den administrative regelfastsættelse, og efterlyser en
præcis beskrivelse af den fremtidige opgavefordeling mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og ministeriet, blandt andet med hensyn til, hvem der kan udstede
vejledninger.
Forsikring & Pension frygter, at overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens
sagsbehandling til ATP vil indebære et videnstab og vanskeliggøre den nuværende
dialog mellem Arbejdsskadestyrelsen og interessenterne på arbejdsskadeområdet.
Man opfordrer til, at den eksisterende samarbejdspraksis på området videreføres.
Forsikring & Pension vurderer, at det er vigtigt at fastholde fokus på sammenhæng
mellem skadebehandling og forebyggelse af arbejdsulykker, hvorfor det skal
sikres, at viden fra arbejdsskadeområdet anvendes til forebyggelse.
Forsikring & Pension foreslår, at sagsbehandlingen af arbejdsulykkessager flyttes
til forsikringsselskaberne, som har en indgående og langvarig erfaring med at
behandle personskadesager m.v., fx personskader i privatlivet.
Forsikringsselskaberne er også allerede i dag den første til skadelidte og tager
stilling til en række forhold inden sagen eventuelt oversendes til
Arbejdsskadestyrelsen – eller helt uden, at Arbejdsskadestyrelsen bliver involveret
i sagsbehandlingen.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Ministeriet skal bemærke, at det fortsat vil være beskæftigelsesministeren, der
udsteder administrative forskrifter m.v., således som det også fremgår af
lovforslaget. Overflytningen af området til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver
4
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0005.png
ikke anledning til at ændre på opgavefordelingen mellem den sagsbehandlende
myndighed og forsikringsselskaberne.
3. Udflytning af arbejdspladser
FTF mener, at bestyrelsen skal gives mulighed for at agere således, at det ikke
bliver de skadelidte, som kommer til at bøde for en eventuel uventet problematisk
overflytning af kompetencen til Arbejdsmarkedet Erhvervssikring. FTF pointerer,
at udgifterne forbundet med udflytning ikke skal medføre forbrug af
arbejdsmæssige eller økonomiske ressourcer, som ellers er tiltænkt
sagsbehandlingen af arbejdsskadesagerne. Udgiften til udflytning bør fremgå som
en øget udgift for det offentlige i forbindelse med lovforslaget.
DA tager til efterretning, at regeringen vurderer, at oprettelsen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ikke vil medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet i årene 2016-2019. DA tager regeringens ønske om at undersøge
muligheden for at udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til ATP's decentrale
centre til efterretning, herunder at der i den forbindelse vil skulle ske afklaring af
finansiering af omkostningerne hermed. DA bemærker, at regeringen i den
sammenhæng anerkender, at en udflytning til ATP's decentrale centre ikke vil være
omkostningsneutral. DA finder det helt afgørende, at arbejdsgiverne bliver holdt
økonomisk skadesløse i forhold til både overdragelse såvel som en eventuel senere
udflytning. DA finder, at finansiering af udgifter, der er knyttet til udflytning af
arbejdsopgaver til ATP’s decentrale centre, må tilvejebringes gennem en statslig
bevilling, og opfordrer til en omkostningsestimering og reservation af et beløb til
dækning af udgiften.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Varetagelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver sker indledningsvist fra
Arbejdsskadestyrelsens nuværende lokaler på Østerbro. Der skal foretages en
analyse af fordele og omkostninger ved udflytning af Arbejdsskadestyrelsen med
den hensigt at udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til driftscentre i
Hillerød, Vordingborg og Haderslev. Regeringen og ATP prioriterer også
fremover en sikker drift af området. Beskæftigelsesministeriet bemærker videre, at
lovforslagene alene tilvejebringer et hjemmelsgrundlag for overførslen af
opgaverne til den nye selvejende institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
mens udgifter i forbindelse med udflytning m.v. ikke håndteres i nærværende
lovforslag.
FTF mener, at der hurtigst muligt bør ske en afklaring af udflytningen, således at
man kan fastholde den højt kvalificerede arbejdskraft.
Akademikerne noterer sig, at overførslen af medarbejdere vil være omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, at medarbejdere ikke har en pligt til at blive
overført, og at ansættelsesmyndigheden eventuelt vil være forpligtet til at opsige
medarbejdere, der ikke ønsker at blive overført. Akademikerne bemærker i forhold
til tjenestemandsansatte, at man forudsætter fortsatte avancementsmuligheder i
udlånsaftalen mellem Beskæftigelsesministeriet og ATP, at tjenestemænd ikke er
forpligtet til at påtage sig en ikke-passende stilling, samt at eventuel forflyttelse til
5
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0006.png
eksempelvis Vordingborg eller Haderslev ikke efter Akademikernes opfattelse er
foreneligt med kravene til en passende stilling.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
For så vidt angår Akademikernes bemærkninger om de overenskomstansattes
retsstilling ved arbejdsskadeområdets overgang til ATP, skal det bemærkes, at der
ved overførslen af området alene sker en ændring af arbejdsgiver. De ansattes løn
og ansættelsesvilkår ændres ikke ved overførslen. Overførslen medfører derfor i sig
selv ikke sådanne væsentlige ændringer, der kan sidestilles med en opsigelse. De
medarbejdere, der ikke måtte ønske at fortsætte i deres stilling efter overgangen til
ATP må derfor selv opsige deres stilling.
For så vidt angår Akademikernes bemærkninger om de tjenestemandsansatte skal
det bemærkes, at tjenestemændenes rettigheder, herunder adgang til forfremmelse
m.v. ikke ændres som følge af udlånet til ATP.
4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings navn
FTF, LO og Arbejdsskadeforeningen AVS finder, at navnet er misvisende og
uheldigt og foreslår andre navne, hvor ordet arbejdsskade indgår.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Spørgsmålet om navnet på den nye selvejende institution har været drøftet i ATP´s
bestyrelse. Beskæftigelsesministeriet har efterkommet bestyrelsens ønske om, at
den nye selvejende institution skal hedde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings konstruktion
LO og HK foreslår, at lovforslagets beskrivelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring tydeliggøres, så konstruktionen bliver klar.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter. For
så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings konstruktion, skal ministeriet
henvise til lovforslaget om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, hvor der bl.a. i kapitlerne 2, 3, 4 og 7 er fastsat regler om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver, ledelse og regnskab m.v.
DA tilslutter sig, at opgaven med at vurdere, om afgørelser truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal påklages, fremover varetages af en enhed
nedsat af bestyrelsen for ATP, idet de enkelte virksomheder ikke besidder de
nødvendige oplysninger til at kunne varetage opgaven.
FTF finder, at konstruktionen med afgørelsesmyndighed og ankeenhed under
”samme tag” umiddelbart giver visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og
finder, at det skal være tydeligt for den skadelidte, at den organisatoriske opdeling
de facto er til stede, og at retssikkerheden dermed er tilgodeset på betryggende vis.
LO bemærker, at det må sikres, at enheden alene anker sager, hvor det er sagligt
begrundet, og at der ikke ankes i et videre omfang end hidtil.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
6
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0007.png
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at der ved placeringen af ankekompetencen skal
etableres en klar adskillelse fra de øvrige opgaver, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring overtager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er
ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning tilgodeser dette hensyn. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 32, i forslag til lov om ændring af
lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og
forskellige andre love.
6. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse
1. Bestyrelsens sammensætning
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder det både ubegrundet og stærkt
betænkeligt, at en så stor del af det private arbejdsmarked ikke er repræsenteret i
bestyrelsen og holdes uden for indflydelse på erhvervssygdomsområdet. Der vil
således ikke være nogen repræsentation for hovedbranchegruppen Finansiering og
forretningsservice/finans, forsikring og IT. FA anmoder derfor om, at lovudkastet
ændres, således at FA repræsenteres i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. FA bemærker, at lovforslaget ikke indeholder nogen begrundelse
for, at størrelsen og sammensætningen af bestyrelsen ændres i forhold til den
nuværende bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der består af
formand og 20 øvrige medlemmer, og at der ikke er forbindelse mellem målet om
udflytning af statslige arbejdspladser og den foreslåede reduktion af bestyrelsen.
Forsikring & Pension foreslår, at man bliver repræsenteret i bestyrelsen med
henblik på, dels at sikre den løbende koordinering mellem forsikringsselskaberne
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dels at kunne bidrage med erfaringer fra
skadebehandlingen.
HK mener, at den påtænkte bestyrelse også bør omfatte medarbejdervalgte
repræsentanter i lighed med bestyrelser i en række andre selskaber.
DA foreslår, at Beskæftigelsesministeriet får en observatør i bestyrelsen for at sikre
koordinering mellem drift og politik. DA foreslår endvidere i forhold til den
forventede arbejdsindsats og væsentlige økonomiske spørgsmål, at
arbejdsmarkedets parter hver kan udpege en suppleant.
DA påpeger, at alle bestyrelsesmedlemmer bør modtage honorar henset til, at DA
forventer, at bestyrelsens opgaver vil kræve en betragtelig investering i tid og
indsats af medlemmerne.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ville bryde med ATP´s generelle
principper for bestyrelser at organisere bestyrelsen således, at der også udpeges
suppleanter.
2. Bestyrelsens grundlag
FTF har noteret sig, at det ikke af lovbemærkningerne fremgår, hvad formålet med
overflytningen af kompetence og oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
er. Manglen på nærmere defineret formål kommer efter FTF’s vurdering til at
betyde, at bestyrelsen kan risikere at mangle et klart grundlag for sit arbejde som
7
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0008.png
ansvarlig for lovens administration. FTF har i den forbindelse bemærkninger til
præcisering af de foreslåede bestemmelser for bestyrelsens ansvar og opgaver.
DA har noteret sig som en klar forudsætning, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
alene skal håndtere driftsmæssige spørgsmål, mens det politiske ansvar, herunder
kompetencen til at fastsætte regler for anerkendelseskriterier og erstatningsniveauer
m.v., fortsat hører under beskæftigelsesministeren.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Ministeriet kan bekræfte, at regelfastsættelse fortsat vil høre under
beskæftigelsesministeren.
3. Bestyrelsens ramme
DA har taget til efterretning, at udgangspunktet er at sikre driften inden for de
nuværende rammer. DA finder det på den baggrund helt nødvendigt, at der bliver
tilvejebragt en økonomisk baseline, der gør det muligt at skelne præcist mellem
eventuelle øgede udgifter i sagsbehandlingen, der måtte være foranlediget af
overdragelsen, og hvilke der måtte være foranlediget af øvrige forhold.
Forsikring & Pension finder, at det skal sikres, at forsikringsselskaberne og
arbejdsgiverne ikke kommer til at betale for andre ATP-aktiviteter end
sagsbehandling af arbejdsulykkessager.
FTF og Arbejdsskadeforeningen AVS foreslår, at det klart af bemærkningerne
kommer til at fremgå, at bestyrelsen kan hæve gebyrerne, hvis det findes
nødvendigt for at sikre en drift, der lever op til lovens krav.
LO, 3F og HK finder, at bestyrelsens muligheder for at sikre og udvikle
sagsbehandlingens kvalitet bliver betydeligt indskrænket, når opgaverne skal løses
inden for de gældende økonomiske rammer. LO mener, at der skal tilføres
betydelige ressourcer til sagsbehandlingen.
LO peger således på, at det af lovforslagets omtale af de økonomiske og
administrative rammer for det offentlige bl.a. fremgår, at ”den gebyrfinansierede
del af Arbejdsskadestyrelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det
medfører, at fastlæggelsen af gebyrernes størrelse ikke længere sker på de årlige
finanslove, men fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Gebyrernes størrelse skal fortsat
afspejle omkostningerne ved administrationen og forventes ikke at blive påvirket af
overflytningen.”
LO finder, at der herved er sket en meget betydelig indskrænkning af de
muligheder, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for at sikre
og udvikle sagsbehandlingens kvalitet.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring sker alene med den økonomiske ramme, der er fastsat i finansloven
for 2016. Det vil fremover være op til bestyrelsen at fastsætte taksterne efter
8
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0009.png
godkendelse af beskæftigelsesministeren. Det vil således være bestyrelsen, der i
forbindelse med indstillingen vurderer spørgsmålet om, hvilket niveau, taksterne
bør have for at sikre en hensigtsmæssig afvikling af sagerne, sagsbehandlingens
kvalitet m.v., og således, om taksterne bør justeres i op- eller nedadgående retning.
7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand
DA finder, at der bør indgås administrationsaftale mellem beskæftigelsesministeren
og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor det fastsættes, hvilket serviceniveau
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal leve op til, især i forhold til det
økonomiske grundlag.
LO finder, at det er af meget væsentlig betydning, at ATP’s pris for bistand ikke
ligger på et højere niveau end omkostningerne i dag, idet der i modsat fald vil ske
en udhuling af ressourcerne. LO mener, at der i modsat tilfælde bør ske en
tilsvarende forhøjelse af sagsbehandlingsgebyrerne.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Det er bestyrelsen, der som ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
indgår administrationsaftale med ATP. Der er indsat særskilt bestemmelse om
indgåelse af administrationsaftale mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
Arbejdsmarkedets Tillægspension i § 9, stk. 1, 2. pkt., i forslag til lov om etablering
af den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
DA finder bestemmelsen i § 9, stk. 3, uklar i forhold til, i hvilket omfang
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bærer det økonomiske ansvar for fejl og
ændringer i afgørelser ved EU-Domstolen m.v. DA foreslår en præcisering af, at
bestemmelsen alene omfatter situationer, hvor ATP i forhold til det gældende
lovgrundlag begår fejl under udførelsen af administrationen.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bestemmelsen alene regulerer ATP’s
eventuelle fejl under udførelsen af administrationen, hvilket fremgår af
bestemmelsen samt bemærkningerne til bestemmelsen.
DA finder, at det bør fremgå klart, at der ikke i forhold til integration med øvrige
it-systemer i Beskæftigelsesministeriet må påføres ATP nogen omkostninger, der
ikke skyldes Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings konkrete opgaver.
DA finder, at bestemmelsen i § 10, stk. 2, bør præciseres, så bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrages ved ethvert valg af it-løsninger,
der berører løsningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
8. Whistleblower-ordningen
FTF foreslår, at der indføres delt bevisbyrde i whistleblower-ordningen for at opnå
en mere effektiv beskyttelse af medarbejderens rettigheder.
9
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0010.png
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Ministeriet bemærker, at whistleblower-ordningen, således som den findes i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i dag, og foreslås videreført i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, implementerer EU-ret, jf. pkt. 2.1.3.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget om den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Datatilsynet har vedlagt tilsynets høringssvar af 17. september 2013 til
Finanstilsynet over forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og
en række øvrige love, og henviser hertil for så vidt angår de nærmere krav til
indretning m.v. af whistleblower-ordninger i forhold til tilsynets ressort.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
9. Årsregnskab og revision
Finanstilsynet peger på, at uanset det forhold, at lovforslagene indebærer etablering
af én juridisk enhed - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - skal denne nye enhed
efter forslaget aflægge separate regnskaber for to forskellige opgavevaretagelser
inden for enheden.
Finanstilsynet finder, at denne konstruktion er usædvanlig og kan være vanskelig at
håndtere, fordi der kan opstå afgrænsningsproblemer med hensyn til indtægter,
omkostninger, aktiver og forpligtelser imellem de to områder. Dette gælder så
meget desto mere, fordi de to regnskaber tilsyneladende skal udarbejdes efter
forskellige regelsæt og principper. Finanstilsynet vurderer, at dette yderligere vil
kunne give anledning til udfordringer med hensyn til afgrænsningen og
fastlæggelsen af indholdet af det tilsyn, som Finanstilsynet vil skulle varetage.
På den baggrund anbefaler Finanstilsynet - hvis det ønskes, at Finanstilsynet fortsat
skal have en tilsynspligt svarende til den hidtidige i forhold til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring - at disse opgaver fortsat varetages af en juridisk enhed,
der ikke har opgaver ud over de opgaver, der hidtil har været i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Alternativt anbefales, at Finanstilsynets tilsynspligter og
opgaver i hvert fald i relation til udfærdigelse af regnskabsregler i forhold til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, præciseres nærmere, end tilfældet er med de
gældende regler i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Det fremgår af bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og
forskellige andre love, at der fortsat vil være tale om to særskilte regnskaber, der
vil være væsensforskellige. Dette skyldes, at økonomien i de to enheder ikke må
sammenblandes, og at der er forskellige krav til regnskab og revision for de
opgaver, der overføres fra henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
og Arbejdsskadestyrelsen
Rigsrevisionen anfører, at lovforslaget medfører, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring bliver en selvejende institution, som er oprettet ved lov, og som
finansieres ved indtægter opkrævet i henhold til lov, hvorfor institutionen som
10
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0011.png
udgangspunkt skal revideres af Rigsrevisionen i medfør af rigsrevisorlovens § 2,
stk. 1, nr. 2 og 3, og ikke – som det fremgår af lovforslagets § 14 – af en
statsautoriseret revisor. Rigsrevisionen er indstillet på at drøfte muligheden for, at
revisionen kan udføres i samarbejde med andre revisorer (medrevisorordning) i
henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 2.
I forlængelse af dette høringssvar har revisionsordningen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring været drøftet på et møde med deltagelse af Rigsrevisionen,
Beskæftigelsesministeriet og ATP.
Rigsrevisionen har efterfølgende fremsendt supplerende høringssvar.
Rigsrevisionen henviser bl.a. til, at der på mødet bl.a. blev redegjort for, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke vil have selvstændigt personale og
administration, men vil købe ydelser fra ATP. Hermed vil systemer og processer
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede i vid udstrækning være dækket af
den nuværende revisorordning relateret til ATP.
Rigsrevisionen anfører, at Rigsrevisionen på trods af en principiel holdning om, at
revisionen hører ind under rigsrevisorlovens § 2, på denne baggrund er indstillet
på, at revisionen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udføres i henhold til
rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6. Rigsrevisionen finder, at det bør fremgå af lovteksten,
at revisionen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udføres i
overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. I den forbindelse henvises til
lovbemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark
og forskellige andre love. Der bør være en lignende beskrivelse i bemærkningerne
til lovforslaget om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Rigsrevisionen finder videre, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at
revisionsadgang efter rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6, indebærer, at Rigsrevisionen
kan kræve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regnskaber forelagt til gennemgang,
ligesom det bør tydeliggøres, at Rigsrevisionen enten direkte fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller gennem vedkommende minister kan få alle materialer og
oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes
hverv.
LO finder Rigsrevisionens kompetence uklar, mens HK er betænkelig ved, at den
nye enhed ikke vil være underlagt Rigsrevisionens muligheder for kontrol.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager Rigsrevisionens bemærkninger til
efterretning. Lovtekst og lovbemærkninger er tilpasset i overensstemmelse hermed.
10. Tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
LO finder, at Beskæftigelsesministeriet bør overveje en alternativ ordning for
behandling af klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling m.v.
HK finder det uklart, og dermed bekymrende, om borgernes muligheder for at rejse
overordnede klager og utilfredshed vedrørende enheden indskrænkes og dermed
også muligheden for at rejse emner politisk omkring enhedens virke.
11
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0012.png
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke ændres på skadelidtes muligheder
for at klage over afgørelser. Klager herudover – fx vedrørende
sagsbehandlingstider, personalets optræden m.v. – kan rettes til Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
DA finder, at det i bestemmelsen i § 15, stk. 5, bør præciseres, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal sikres en passende økonomisk dækning for udførelse af
materiale i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til at
tilvejebringe og udarbejde materiale på beskæftigelsesministerens forlangende.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Beskæftigelsesministeriet vil kunne bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at
levere materiale uden særskilt økonomisk kompensation, da udgiften hertil –
ligesom i dag – indgår i grundlaget for fastsættelsen af taksterne.
Ankestyrelsens redegørelse
LO tilslutter sig, at der sikres en uafhængig vurdering og afrapportering vedrørende
praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer. I
relation til forslaget om Ankestyrelsens årlige redegørelse og ad hoc undersøgelser
finder LO m.h.p. at sikre den fornødne ekspertise, at andre eksperter/institutioner
end Ankestyrelsen bør forestå en del af de undersøgelser.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
Ankestyrelsen bemærker, at man ikke har analyseret de persondataretlige
konsekvenser af § 16 i forhold til at kunne indhente, modtage eller gøre brug af
persondata fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ankestyrelsen bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke tager stilling til de
økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen ved at udarbejde redegørelsen.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har indledt en dialog med Ankestyrelsen om
Ankestyrelsens bemærkninger.
Datatilsynet bemærker, at Beskæftigelsesministeriet i bemærkningerne til § 15 i
forslag til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
benyttet udtrykket ”personfølsomme oplysninger”. Udtrykket anvendes ikke i
persondataloven, hvor udtrykkene almindelige ikke-følsomme eller følsomme
personoplysninger i stedet anvendes. Datatilsynet opfordrer til, de i
persondataloven definerede begreber anvendes.
Kommentar: Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser – konkret
vedrørende § 15 - er justeret således, at der i stedet anvendes begreberne ikke-
følsomme og følsomme personoplysninger.
11. Overgangsbestemmelserne
DA finder det uklart, hvordan finansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
sagsbehandling af de igangværende sager, institutionen får overdraget, sikres.
12
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0013.png
Kommentar: Behandlingen af de igangværende sager skal finansieres af de
administrationsbidrag, der vedrører sagerne efter gældende regler. Dette følger
indirekte af lovforslaget, der ikke ændrer på dette princip i § 59 i
arbejdsskadesikringsloven og i § 24, stk. 2, i udkastet til følgelovforslag.
Beskæftigelsesministeriet har præciseret ovenstående i bemærkningerne til § 24,
stk. 2, i følgelovforslaget.
DA finder, at bestemmelsen i § 20 indebærer en uklar afgrænsning i forhold til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings leje af aktiver, og foreslår, at leje af aktiver
alene bør basere sig på et aftalegrundlag mellem beskæftigelsesministeren og ATP.
Kommentar: Det er hensigten, at det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der lejer
aktiverne. Som det fremgår af § 20, 4. pkt., i forslag til lov om den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan beskæftigelsesministeren og
ATP aftale, at der sker overdragelse af endeligt afskrevne aktiver til ATP.
Forsikring & Pension har foreslået, at det bliver præciseret, hvem der står for
administrationen i forhold til arbejdsulykker, der er sket før 1. april 1978.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af § 2, stk. 2, i
forslag til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
samt bemærkningerne hertil, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager
administrationen af sager, der efter tidligere lovgivning er henlagt til
Arbejdsskadestyrelsen på de i lovforslagets § 2, stk. 1, nævnte lovområder eller i
øvrigt varetages af Arbejdsskadestyrelsen.
12. Særligt i forhold til lovforslaget om ændring af arbejdsskadesikringsloven
m.v. (følgelovforslaget)
1. Erhvervssygdomsudvalget
DA finder, at det bør afklares, om det er hensigtsmæssigt, at opgaver, som
Arbejdsskadestyrelsen varetager i forhold til at forhandle med
Erhvervssygdomsudvalget, bortfalder, ligesom at det er uklart, hvor
sekretariatsbetjeningen af Erhvervssygdomsudvalget fremover skal varetages.
LO foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at der ikke foretages ændringer i
erhvervssygdomsudvalgets kompetence og rolle på erhvervssygdomsområdet.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Erhvervssygdomsudvalget er
sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og sagkyndige samt en
formand. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ligeledes
sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Der er en ligelig
fordeling mellem arbejdsmarkedets parter i både Erhvervssygdomsudvalget og i
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beskæftigelsesministeriet
vurderer derfor, at det ikke giver mening, at Erhvervssygdomsudvalget og
bestyrelsen, der i det væsentlige består af repræsentanter for de samme interesser,
skal forhandle med hinanden.
13
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0014.png
Beskæftigelsesministeriet henleder i øvrigt opmærksomheden på, at
sekretariatsfunktionen for udvalget, herunder forberedelse af både principielle
møder og sagsmøder samt opfølgningen af møderne kan varetages af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket fremgår af afsnit 3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
2. Oversendelse af sager fra forsikringsselskaberne til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Forsikring & Pension foreslår, at lovforslaget præciseres, så det klart fremgår,
hvem der skal fastsætte, hvilke arbejdsulykkessager der skal oversendes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter. Det
bemærkes, at der lægges op til uændrede regler herom.
3. Økonomiske konsekvenser
DA bemærker, at visse gebyrfinansierede opgaver vil blive tilbage i
Beskæftigelsesministeriet, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale
herfor.
DA bemærker, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvorledes
sagsbehandlingsopgaver, der ikke er takstfinansieret, fx opgaver vedrørende
besættelsestidens ofre, skal finansieres. DA bemærker, at det ikke af
følgelovforslaget fremgår, hvorledes den økonomiske godtgørelse til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sikres i forhold til de opgaver, der er i forhold
til henholdsvis opgørelse af afgiftsgrundlaget for beregning af
arbejdsskadeafgiften, og samarbejde med kommunerne vedrørende lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. DA bemærker i den
sammenhæng, at det er oplagt helt at afskaffe arbejdsskadeafgiften.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
De opgaver, der forbliver i Beskæftigelsesministeriet er bevillingsfinansieret. Alle
gebyrindtægter tilfalder således Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget til
lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring,
arbejdsmiljøloven og forskellige andre love er tilrettet således, at dette nu fremgår.
For så vidt angår de sagsbehandlingsområder, der ikke er takstfinansierede og
som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, vil bevillingen til disse
områder som hidtil blive opført på finansloven, og herefter blive tilført ATP til
løsning af opgaverne. Lovforslaget medfører ikke ændringer i bevillingernes
størrelse.
4. Takstfastsættelse for Ankestyrelsens sagsbehandling
DA bemærker, at det ikke fremgår, at beskæftigelsesministerens forhandling om
taksterne med social- og indenrigsministeren alene vedrører takster for
Ankestyrelsens sagsbehandling.
14
 L 141 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1604060_0015.png
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er enig med DA for så vidt angår
bemærkningerne om takstfastsættelse, og har foretaget præcisering af
bestemmelserne i § 1, nr. 54, i følgelovforslaget.
DA bemærker, at det af de specielle bemærkninger fremgår, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring udarbejder bekendtgørelsen om betaling for administration af
arbejdsskadeområdet m.v.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet præciserer, at beskæftigelsesministeren
fastsætter taksterne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeriet har præciseret bemærkningerne til § 1, nr. 54, i
følgelovforslaget.
Forsikring & Pension foreslår, at bekendtgørelsen om taksternes størrelse skal
udstedes senest 1. september af hensyn til forsikringsselskabernes
budgetplanlægning.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.
15