L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 4
Offentligt

Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade

UDDRAG

af Sagsnr. 2015-‐6190 -‐ Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov

om social service (revision af hjemmetræningsordningen)

Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-‐18 år

Ad 3:

Hjernebarnet vil først og fremmest gerne minde om, at intentionen med bestemmelserne om

hjemmetræning var, at hvis en forælder blev godkendt til at hjemmetræne sit barn med

særlige behov på fuld tid, så skulle den pågældende forælder kompenseres med 37 timers tabt

arbejdsfortjeneste, så forælderen og dermed familien stadig havde et forsørgelsesgrundlag.

Det har aldrig været meningen med hjemmetræningslovgivningen at det kun skulle være

familier med børn i alderen 0-‐5 år, som skulle kunne hjemmetræne deres barn på fuld med

fuld kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste. Meningen var, at dette skulle gælde

familier med børn i alderen 0 -‐18 år uden at der skulle være forskel på forsørgelsesgrundlaget

for disse familier. Dette har kommunerne i flere år forsøgt at sætte en kæp i hjulet for, hvilket

har medført en glidebane ved fortolkningen af reglerne, senest ved Højesterets dom af 19.

august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse 69-‐14. Denne glidebane blåstemples nu af

lovgiver med lovforslagets formulering af § 32 a, stk. 5.

Det er Hjernebarnets opfattelse at det er uskønt, når politikerne siger, at de vil klargøre

reglerne og hjælpe de hjemmetrænende familier og så laver et udkast til lov, hvor man

understreger noget, som der ikke er dækning for i Undervisningsministeriets fortolkning af

reglerne om hjemmeundervisning. Reglerne om hjemmeundervisning er trods alt

Undervisningsministeriets kompetenceområde. Det er præcis dét, kommunerne har gjort

igennem flere år ved ikke at overholde lovgivningen. Det er svært at forestille sig andet, end at

det bagvedliggende formål er at spare penge. Det må man ændre i formålsbestemmelsen i

serviceloven -‐ ellers går det ikke hånd i hånd.

Med den foreslåede formulering af § 32 a, stk. 5, river man tæppet væk under

hjemmetræningsordningen for børn i den undervisningspligtige alder. Retten til at

hjemmeundervise er en fundamental grundlovssikret ret. Undervisningsministeriet mener, at

der lægges forudsætninger ind i lovforslaget, som ikke har hold i Undervisningsministeriets

regler, da hjemmeundervisning sorterer under friskoleloven, hvor der ikke kan tidsfastsættes

undervisningstid. Det giver Hjernebarnet anledning til bekymring, at Socialministeriet ikke

selv har indhentet disse oplysninger ved udarbejdelsen af lovforslaget.

Hjernebarnets advokat mener, at Højesteret i 2014-‐dommen slet ikke tager stilling til

hjemmeundervisning efter grundloven og friskoleloven, da Højesteret ikke var blevet bedt om

det. Dommen misbruges nu til at legalisere en ulovlig praksis i kommunerne.

Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V

CVR:

32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: [email protected]

L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet

Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade

Det er vigtigt at understrege, at Hjernebarnets familier hjemmetræner deres børn, fordi det

fremmer barnets tarv, trivsel og behov, og at træningen ofte er en forudsætning for, at barnet

overhovedet kan undervises. Mange af børnene ville uden deres træning være så dårlige, at

det ville være umuligt for dem at magte at blive undervist. Dertil kommer, at en del af

træningen faktisk modsvarer en del af den undervisning, der gives i folkeskolen.

Hjernebarnet har gentagne gange understreget, at hvis ikke forælderen, som hjemmetræner,

får mulighed for at få kompenseret sin tabte arbejdsfortjeneste, gøres hjemmetræningen

illusorisk. Problemet er gentagne gange beskrevet i forbindelse med en sag i Skive, hvor

moren trækkes 30 timer i tabt arbejdsfortjeneste, selvom hun hjemmetræner på fuldtid, mens

faren står for hjemmeundervisningen.

Det er også vigtigt at understrege, at hjemmetræningen træder i stedet for et heldagstilbud

efter servicelovens § 32, stk. 1, Det virker derfor besynderligt, at tilbuddet pludselig reduceres

til et deltidstilbud, fordi barnet også skal modtage undervisning. Hjernebarnet forudser, at

formuleringen af stk. 5 vil medføre mange år med fortolkningstvister og reelt forhindre

familier med børn i den undervisningspligtige alder i at hjemmetræne -‐ bortsat fra de

økonomisk velstillede familier, som selv kan finansiere tabet af tabt arbejdsfortjeneste.

Hjernebarnet er overbevist om, at det ikke er den politiske intention at skabe så social skæv

en lov.

Hvis man fastholder, at der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til en hjemmetrænende

forælder til et hjemmetrænende og hjemmeundervist barn, hvis en anden person end den

hjemmetrænende forælder underviser, diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele

hjemmetræning og hjemmeundervisning med en anden person.

Hjernebarnet foreslår derfor, at § 32, stk. 5 ændres, så det bliver tydeligt, at når en

hjemmetræningsordning fortsætter uændret, som supplement til (hjemme)undervisning af

barnet, betyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter

uændret.

3. Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-‐18 år

Retten til at hjemmeundervise sit barn er en grundlovssikret ret og fremgår af grundlovens §

76. Hjemmeundervisning reguleres i friskoleloven, og ikke i folkeskoleloven, som der

fejlagtigt har været skævet til i mange kommuner, ved fastsættelsen af de timer, som

fratrækkes i den tabte arbejdsfortjeneste, når et barn, der hjemmetrænes, bliver

undervisningspligtigt og derfor også hjemmeundervises.

Friskoleloven indeholder intet om timetal. Af denne lov fremgår, at den hjemmeundervisende

forælder selv vælger form og omfang. Dvs. at ingen, som fører tilsyn med et barn som

hjemmeundervises, kan kræve, hvor mange timer barnet skal undervises. Kravet er et mål-‐

krav, dvs. et krav til, hvad barnet skal kunne. Kravet skal svare til det et barn kan efter

undervisning i folkeskolen, hvilket altid vil være kraftigt influeret af barnets evner.

Dvs. at forældre, som hjemmeunderviser deres børn, men ikke samtidig har et barn, som de

hjemmetræner, fuldstændigt frit vælger om de vil undervise barnet i 1 eller 7 timer om dagen,

Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V

CVR:

32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: [email protected]

L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet

Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade

og de er altså på ingen måde underlagt et bestemt timetal. Det er dybt diskriminerende og

viser, at kommunerne har indført en ulovlig praksis, som alene omfatter hjemmetrænende

forældre. Alt tyder på, at kommunernes formål med denne praksis, er at spare penge på

hjemmetræningsområdet. Tvinger man forældrene til at stoppe hjemmetræning grundet

fradrag i tabt arbejdsfortjeneste, har Hjernebarnet dokumenteret at det ikke er en besparelse

for kommunerne, da børnene skal bevilges et undervisningstilbud i stedet, og det er dyrere.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne skal inddrage Undervisningsministeriets

almindelige regler for undervisning. Samtidig vil man skrive ind i servicelovens bestemmelse

om hjemmetræning, at det ikke kan lade sig gøre at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis der

hjemmeundervises. Det betyder, at man giver kommunerne en tydelig instruks, som i alle

henseender er i strid med gældende lov.

Man skriver i bemærkningerne, at kommunerne ikke automatisk kan reducere timerne for

tabt arbejdsfortjeneste fordi der hjemmeundervises, og samtidig skriver man højt og tydeligt i

selve lovteksten i stk. 5, at der ikke kan gives tabt arbejdsfortjeneste for timer, som der

hjemmeundervises i.

Eftersom alle børn skal undervises, vil det automatisk medføre en reduktion, hvis man bruger

denne ulovlige praksis. Dvs. at i stedet for at hjælpe familierne, som man har sagt, at man vil,

gør man det nu legalt og blåstempler den ulovlige praksis, som har givet anledning til så store

problemer med at få hjemmetræningen til at fungere.

Hjernebarnets advokat har taget kontakt til Undervisningsministeriet i forbindelse med dette

høringssvar, hvor ovenstående er blevet mundtligt bekræftet. Hjernebarnet har fået lovning

på et skriftligt svar. Det har ikke været muligt inden for høringsfristen, men vil blive

eftersendt.

Det giver Hjernebarnet anledning til bekymring, at Socialministeriet ikke har inddraget

Undervisningsministeriets input ved udarbejdelsen af lovforslaget. Hjernebarnet er bekendt

med, at Undervisningsministeriet har deltaget i arbejdet med den politiske aftale, og havde

desuden en repræsentant med til eksperthøringen d. 29. september 2015.

Hjernebarnets advokat har gjort foreningen opmærksom på, at Højesterets dom af 19. august

2014 er resultatet af en civil sag, hvor Højesteret kun har kunnet tage stilling til, hvad der var

gjort gældende under sagen, og hvor det forhold at hjemmeundervisning finder sted i henhold

til friskoleloven, slet ikke var en del af sagen. Højesteretsdommen (mis)bruges derfor i den

grad som led i kommunernes -‐ og åbenbart også Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-‐14 –

grundlovsstridige praksis til at indskrænke hjemmetrænende forældres ret til tabt

arbejdsfortjeneste.

Det helt centrale problem indtil nu har været, at kommunerne fratrækker den

hjemmetrænende forælder i tabt arbejdsfortjeneste, svarende til det timetal kommunen

mener barnet skal undervises i. Det mest ekstreme tilfælde af denne praksis ses i Skive

kommune, hvor en fuldtidshjemmetrænende mor trækkes 30 timer om ugen i tabt

arbejdsfortjeneste, selvom hun hjemmetræner sit barn på fuldtid. Far, som ikke er på tabt

arbejdsfortjeneste, hjemmeunderviser barnet.

Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V

CVR:

32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: [email protected]

L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet

Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade

Desuden trækker de tabt arbejdsfortjeneste for alle årets 52 uger, trods det at børn kun går i

skole i 40 uger. Kommunerne trækker også tabt arbejdsfortjeneste time for time. I skoleregi

tæller man i klokketimer, som er à 45 minutters varighed. Det betyder i de fleste tilfælde, at

kommunerne kræver flere timer til hjemmeundervisning af forældrene end de selv bevilger,

når et barn undervises i hjemmet af kommunen. Her bevilges sjældent mere end 9 timer jf.

Undervisningsministeriets vejledning om specialundervisning.

Nogen få kommuner har valgt en lovlig praksis, hvor de ikke trækker den hjemmetrænende

forælder i tabt arbejdsfortjeneste, når en anden person hjemmeunderviser barnet.

Hjernebarnet er bekymret for følgende formulering i 2.3.3 Den foreslåede ordning:

”Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et barn når skolealderen, vil det ofte

også medføre et behov for at genoverveje om hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser

barnets behov, uanset om barnet undervises i skolen eller i hjemmet”. Ovenstående er

bekymrende fordi:

•

En gruppe af de hjemmetrænende børn har ikke opnået deres fulde potentiale med

hjemmetræningsprogrammet, når de bliver undervisningspligtige og har derfor stadig

brug for træning

•

En anden gruppe af de hjemmetrænende børn vil hele livet været dybt afhængige af

træning for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer

•

En tredje gruppe af de hjemmetrænende børn er så sårbare, at der ikke findes et

undervisningstilbud til dem i det kommunale system. Presses de ud i skolesystemet, vil

de i værste færd dø.

Det er ødelæggende for børn med særlige behov, når de sammenlignes med børn uden særlige

behov og skal følge det system, der er tilrettelagt til dem. Et barn med særlige behov er ikke

nødvendigvis undervisningsparat, blot fordi det når den undervisningspligtige alder. Selvom

barnet er undervisningsparat, er det ikke nødvendigvis parat til undervisning i en skoleklasse,

men har optimale forhold i en 1-‐1 undervisningssituation. Derfor er det ikke usædvanligt:

•

At børn med særlige behov bliver undervisningsudsat i 1 – 2 år

•

At forældre vælger hjemmeundervisning.

Det er ikke en ny praksis, at genvurdere hjemmetræningsordningen, når barnet bliver

undervisningspligtigt. Det gør alle kommuner. Desværre oplever mange forældre i den

forbindelse, at kommunerne træffer afgørelser, som forhindrer muligheden for at

hjemmetræne et undervisningspligtigt barn. Eksempler herpå er:

•

Hvis barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager, vurderer

kommunen, at det heller ikke kan holde til hjemmetræning

•

Barnet må højst hjemmetrænes og hjemmeundervises i 7,4 timer pr. dag, trods det, at

forældrene kan dokumentere at barnet er vågent i min. 12 – 14 timer i døgnet. Et barn

med særlige behov profiterer sjældent af at bliver overladt til sig selv og har brug for

meningsfulde aktiviteter faciliteret af en voksen i alle dets vågne timer

•

Det hjemmetrænende barn må ikke hjemmetrænes eller hjemmeundervises i

weekender og/eller efter kl. 16.00 på hverdage. Selvom flere forældre har fået

medhold i Ankestyrelsen, når dette er anket, så tager det som bekendt mange måneder

og nogen gange år at få afgjort sin sag i Ankestyrelsen.

Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V

CVR:

32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: [email protected]

L 117 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet

Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade

•

En kommune har ikke et relevant undervisningstilbud til barnet og alene af den årsag

hjemmeundervises barnet. Mor, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for

hjemmetræning, hjemmeunderviser ikke, og alligevel trækkes mor i tabt

arbejdsfortjeneste.

Nogle forældre ønsker at kombinere hjemmetræning med at barnet går i skole. Det har

desværre vist sig, at også det kan være et stort problem. Her forvalter kommunerne også

meget forskelligt. Nogle kommuner tolker, at hvis den pågældende skole hører under

Folkeskoleloven, så skal man følge minimumstimetallet, da det er en heldagsskole. Det

betyder de facto at man ikke kan kombinere skole og hjemmetræning, da man går i skole hele

dagen. Man kan alene få bevilget en kombinationsordning af helbredsmæssige årsager, fx hvis

barnet ikke kan tåle en hel skoledag. Og her går nogen kommuner skridtet videre og

konkluderer, at hvis ikke barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager,

kan det heller ikke holde til hjemmetræning. Hvis skolen derimod hører under friskoleloven,

så kan man godt få et kombinationstilbud. Nogle kommuner tvinger barnet i skole på fuldtid,

da de ikke vil bevilge et deltidstilbud af økonomiske årsager. Det giver ingen mening.

I nogle kommuner bevilger man uden problemer kombinationstilbud, uanset om barnet er

visiteret til en folkeskole eller en friskole. Også her ses det, at det afhænger af, hvilken

kommune man bor i, om barnets tarv, trivsel og behov fremmes.

Hjernebarnet forudser, at formuleringen af stk. 5 i lovforslaget vil medføre status quo, hvor

alle kommunerne vælger deres egen praksis, hvilket vil medføre år med fortolkningstvister,

og reelt forhindre familier med børn i den undervisningspligtige alder i at hjemmetræne,

bortsat fra de økonomisk velstillede familier, som selv kan finansiere tabet af tabt

arbejdsfortjeneste. Hjernebarnet er overbevist om, at det ikke er den politiske intention at

skabe en lov, der er så socialt skæv. Herudover må det være i alles interesse, at der ryddes op

på det her område i forbindelse med lovrevisionen.

Hvis man fastholder, at der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til en hjemmetrænende

forælder til et hjemmetrænende og hjemmeundervist barn, hvis en anden person end den

hjemmetrænende forælder underviser, diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele

hjemmetræning og hjemmeundervisning med en anden person.

Det er en absolut nødvendighed, at stk. 5 omformuleres, så den afspejler den politiske

intention om, at man naturligvis skal modtage fuld tabt arbejdsfortjeneste, når man

hjemmetræner sit barn på fuldtid, også når barnet hjemmeundervises. Den nye formulering

vil også sikre, at loven overholdes.

Hjernebarnet foreslår derfor, at § 32, stk. 5 ændres, så det bliver tydeligt, at når en

hjemmetræningsordning fortsætter uændret, som supplement til (hjemme)undervisning af

barnet, betyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter

uændret.

Hjernebarnet hilser velkomment, at det skrives ind i reglerne, at der fremover skal udmåles

tabt arbejdsfortjeneste for andre forhold grundet barnets handicap end hjemmetræning.

Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V

CVR:

32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: [email protected]